Skip to main content

Full text of "Verdenskrigen"

See other formats 


•o 


5r^f 


3E0RG  BRANDES 

\^ERDENSKRIGEN 


GYLDENDALSKE     BOGHANDEL       -       NORDISK 

FORLAG        -        KØBENHAVN      OG      KRISTIANIA 

MDCCCCXVl 


li^ 


VERDENSKRIGEN 


Nons  n'avons  que  deux  jours  å  vivre; 
ce  n'est  pas  la  peine  de  les  passer  å 
ramper  sous  des  coquins  méprisables. 

Il  ne  se  fait  rien  de  grand  dans  le 
monde  que  par  le  génie  et  la  fermeté 
d'un  seul  homme  qui  lutte  contre  les 
préjugés  de  la  multitude. 

Voltaire. 


GEORG  BRANDES 

VERDENSKRIGEN 


KØBENHAVN  OG  KRISTIANIA 

GYLDENDALSKE    BOGHANDEL 

NORDISK    FORLAG 

1916 


Copyright  1916  by  Georg  Brandes. 


Oversættelsesretten  for  Rusland  forbeholdes. 


^6f 


GRÆBES   BOGTRYKKERI  ■  KJØBENHAVN. 


INDHOLD 


I 


Side 

Anelse  om  Verdenskrigen 1 

Uro  for  Fremtiden 4 

Forvisning  om  Krigens  Komme 9 

Frankrigs  Ungdom 16 

Tysk  Fædrelanderi 26 

Verdenskrigens  Forudsætninger 37 

Forskellige  Synspunkter  for  Verdenskrigen 

Det  engelske  Synspunkt 68 

Det  franske  Synspunkt 83 

Det  tyske  Synspunkt 98 

Tilstande  i  russisk  Polen  (I  — III) 117 

Polen 148 

Polsk  Aften  i  Kjøbenhavn 159 

Erobringen  af  Basra 172 

Den  store  Tid 176 

Aabent  Brev  til  Georges  Clemenceau 182 

Svar  til  Georges  Clemenceau 187 

Bliver  denne  Krig  den  sidste? 199 

Lovprisningen  af  Krig 207 

De  store  Nationers  Omsorg  for  de  smaa 218 

Franske  Skolebørns  Fædrelandskærlighed 251 

En  Appel 254 


Side 

Svar  til  Mr.  William  Archer: 

I.     Moral  eller  Politik? 262 

II.     Ret  skal  ske  Fyldest 275 

III.  Belgien 288 

IV.  Persien 296 

V.    Afslutning 308 


FORORD 

FORHOLDENE  under  Krigen  bevirker,  at  hvad 
der  i  et  Land  som  Danmark,  hvis  Sprog 
er  ukendt,  skrives  om  den,  enten  overses  eller 
dog  aldrig  bliver  læst  uforvansket  som  Helhed. 
Journalisterne  og  de  officielle  Telegrambureauer 
udriver  af  Sammenhængen  nogle  Sætninger, 
der  enten  skal  styrke  Fordommene  i  det  paa- 
gældende Land  eller  stemple  Forfatteren  som 
den  Taabe  og  Usling,  han  viser  sig  at  være. 

Jeg  har  samlet  hvad  jeg  om  Krigen  har  skre- 
vet for  den  Muligheds  Skyld,  at  det  i  sin  Sam- 
menhæng kan  komme  til  at  foreligge  for  de  faa 
Læsere  i  Europa,  Amerika  og  Asien,  der  ikke 
er  forudindtagne,  men  vil  danne  sig  en  uhildet 
Mening  og  bryder  sig  om  at  kende  min. 

Man  tør  maaske  haabe,  at  Censuren  lader  et 
eller  andet  deraf  passere. 

G.  B. 


ANELSE  OM  VERDENSKRIGEN 

(11.  Juli  1881) 


JEG  tror  ikke  paa,  at  det  socialistiske  Parti 
som  Parti  indenfor  en  overskuelig  Aarrække 
kommer  til  Magten  i  Tyskland.  Dets  Indflydelse 
vil  indskrænke  sig  til  den  middelbare,  det  ud- 
øver gennem  Bismarcks  statssocialistiske  Planer. 
Men  denne  er  allerede  nu  meget  stor;  vi  oplever 
Højmaalet  af  det  urimelige,  at  den  Anskuelse, 
der  i  Kældrene  forfølges  som  statsforbryderisk, 
samtidig  prækes  fra  Tagene  som  den  eneste  stats- 
opholdende.  Hvem  skulde  for  blot  to  Aar  siden 
troet,  at  denne  Vending  var  saa  nær  forestaaende! 
Og  dog  betyder  den  intet  Nederlag  for  Konser- 
vatismen i  Tyskland.  Tvertimod  den  fra  alt  Ma- 
skepi med  Selvstyrets  Grundtanker  udløste  Stats- 
socialisme er  efter  Sagens  Natur  et  rent  og  purt 
frihedsfjenddigt  Princip.  Den  bæres  videnskabe- 
ligt af  Mænd  som  Adolph  Wagner,  der  er  be- 
gyndte som  Meningsfæller  af  Rodbertus  og  Las- 
salle,  for  at  ende  i  Begrebsforvirringen  om  den 

G.  Brandes:  Verdenskrigen.  1 


2  ANELSE   OM   VERDENSKRIGEN 

kristelige  Stat  og  som  Forsvarere  af  de  indirekte 
Skatter,  hvis  Hemmelighed  er,  at  de  nedbryder 
den  Indflydelse,  Rigsdagen  har  gennem  Bevillings- 
retten. Og  man  behøver  kun  at  have  fulgt  Ud- 
viklingen i  Tyskland  paa  nært  Hold  den  sidste 
halve  Snes  Aar  for  at  iagttage  den  Omdannelse, 
den  socialistisk  sindede  Ungdom  paa  Universi- 
teterne er  undergaaet  og  undergaar.  De  faa 
blandt  de  yngre  Professorer,  der  begyndte  som 
„røde"  med  Had  til  det  bestaaende  Styre,  Had 
til  det  officielle  Hykleri,  og  Samhu  med  Menig- 
mand, er  efter  faa  Aars  Forløb  forvandlede. 
Deres  Ild  er  slukt,  deres  Krudt  er  blevet  fug- 
tigt. Af  Reformiveren  er  i  Reglen  kun  en  Slags 
Statssocialisme  bleven  tilbage,  der  ikke  er  væ- 
sensforskellig fra  Gehejmeraadernes,  som  svær- 
mer for  Statens  Opkøb  af  Jernbanerne,  eller  fra 
Hofpræsternes,  hvis  Socialisme  er  et  Middel  til 
at  ramme  de  Liberale  og  et  Skalkeskjul  for  det 
gamle  Bagstræv.  Det  betyder  intet,  at  de  nogle 
Aar  igennem  vedbliver  at  tale  i  Formerne  og 
Formlerne  fra  deres  tidlige  Ungdom.  Og  med 
disse  faa  og  tvivlsomme  Undtagelser  er  hele  den 
dannede  Ungdom  konservativ.  Vil  man  finde 
politisk  Frisindede,  maa  man  gaa  til  Mændene 
paa  halvtredsindstyve  Aar  og  derover.  Det  re- 
ligiøse Frisind  eller  nøjere  den  fuldstændige  Be- 
kendelsesløshed  er  vel  endnu  Reglen  i  alle  Stæn- 
der ogAldere;  men  den  rene  Panteisme  forliges 


I 


ANELSE   OM   VERDENSKRIGEN  3 


her  meget  godt  med  officiel  Kristelighed  og  po- 
litisk Konservatisme.  Og  i  politisk  Henseende 
er  de  Unge  gamle  og  kun  de  Gamle  unge.  Fri- 
hedskærlighed  i  Ordets  engelske  Forstand  findes 
nu  for  Tiden  i  Tyskland  kun  hos  den  Slægt, 
der  om  ti  Aar  vil  være  døet  ud. 
j  Og  naar  det  er  sket,  saa  vil  Tyskland  ligge 
[  ene,  afsondret,  forhadt  af  Nabostaterne,  midt  i 
i  Europa  som  Konservatismens  Fæstning.  Rundt 
om  dette  Land  vil  man  i  Italien,  i  Frankrig,  i 
Rusland,  i  Norden  finde  en  Slægt,  der  har  ver- 
densborgerlige Idealer  for  Øje  og  vil  være  i 
fuldt  Arbejde  med  at  virkeliggøre  dem;  men 
Tyskland  vil  ligge  der,  gammelt  og  afblomstret, 
væbnet  til  Tænderne,  pansret,  rustet  med  alle 
Videnskabens  Mord-  og  Forsvarsvaaben.  Og  saa 
vil  der  følge  store  Kampe  og  Krige.  Sejrer 
Tyskland,  saa  vil  Europa  i  Sammenligning  med 
Amerika  politisk  blive  hvad  Asien  nu  er  i  Sam- 
menligning med  Europa,  men  overvindes  Tysk- 
land, saa  ...  . 

Dog  det  sømmer  sig  ikke  at  spille  Profet. 


i 


r 


URO  FOR  FREMTIDEN 
KEJSER  FRIEDRICHS  DØD 

(15.  Juni  1888) 


DEN  korte  Mellemregering  er  da  endt.  Den 
Mand,  hvis  Tronbestigelse  i  Aartier  var 
forudset  med  Spænding,  med  Angst  fra  Manges 
Side,  med  de  lyseste  Forhaabninger  fra  Andres, 
har  udaandet  uden  at  kunne  holde  noget  Løfte 
eller  virkeliggøre  nogen  Forventning.  Det  vir- 
kede som  et  Sindbillede  paa  den  europæiske 
Konservatismes  Sejghed,  at  hans  Fader  fyldte 
de  90.  Det  virker  nu  paany  som  et  Sindbillede, 
at  den  Kejser,  hvis  Navn  var  enstydigt  med 
aaben  Humanitet,  mandigt  Hjertelag,  fordomsfrit 
Sind  og  sand  Dannelse,  forsvinder  fra  den  poli- 
tiske Skueplads  uden  at  efterlade  sig  noget  Spor, 
kun  hin  første  Proklamation,  der  havde  og  fik 
Præget  af  et  Testamente  —  et  Aktstykke,  som 
enkelte  realpolitiske  Gemytter  hertillands  har 
fundet  doktrinært,  men  som  bar  det  utvivlsomme 
Præg  af  en  selvstændig,  frisindet  Herskerper- 
sonlighed, der  for  første  Gang  benyttede  sin  Ret 


URO    FOR   FREMTIDEN  :? 

til  at  udtale  eller  lade  udtale  hvad  den  førte  i 
sit  Skjold. 

Men  har  han  end  politisk  intet  kunnet  ud- 
rette, saa  har  han  dog  brugt  disse  Maaneder, 
hvori  han  har  levet  med  Dødens  kolde  Haand 
om  sin  Strube,  saaledes,  at  han  ikke  levnede 
Verden  ringeste  Tvivl  om,  i  hvad  Retning  han 
vilde  have  ledet  Staten,  ifald  han  havde  havt 
Livskraft  som  Vilje.  Jorden  over  har  man 
studset  ved  det  Skuespil,  at  en  døende  Mand 
bød  Tysklands  major  domus  Spidsen  og  at  en 
Kejser  lagde  sin  Afsky  for  Embedshovmodets 
Enevælde  og  sin  uskrømtede  Kærlighed  til  poli- 
tisk Frihed  for  Dagen.  Puttkamers  Fald  for- 
leden var  en  Henrettelse  in  effigie  af  den  her- 
skende Reaktions  frække  Frihedshad. 

Desværre  kun  in  effigie.  Trædukken  ligger 
knækket  paa  Skafottet,  og  det  levende  Friheds- 
had  vil  nu  triumferende  og  sporeklirrende  i  Mag 
kunne  slaa  Ring  om  Tronen. 

Naar  man  saa  Kejser  Friedrich  som  Kron- 
prins, var  Indtrykket  det  af  den  ualmindeligste 
mandige  Skønhed.  I  den  hvide  Kyradser-Uni- 
form  saa  han  blændende  ud,  høj,  skulderbred, 
blond  og  blaaøjet  som  en  Siegfried.  Hans  Smil 
var  hjerteligt,  hans  Holdning  lige  værdig  og 
vennesæl. 

Naar  man  nu  og  da  fik  Lov  at  læse  et  Pri- 
^vatbrev  fra  ham  med  den  lige,  klare  og  smukke 


6  URO    FOR    FREMTIDEN 

Haandskrift,  blev  man  slaaet  af  en  vis  ridderlig 
Varme,  nobel  Kammeratskabsfølelse.  Han  skrev 
til  sine  Venner,  som  Hamlet  taler  til  Horatio. 

Han  var  en  aandelig  frigjort  Mand,  uden  Bi- 
gotteri som  uden  Fanatisme,  en  ikke  blot  god, 
men  godmodig,  godlidende  Mand,  uden  Haard- 
hed  og  uden  Stædighed,  og  dog  hverken  uden 
Værdighed  eller  Glans.  Hans  Skikkelse  var,  til 
den  sidste  Sygdom  mærkede  den,  en  Herskers. 
Selv  naar  han  var  i  fuldt  Kyrads,  læste  man  ud 
af  hans  Aasyn  og  Holdning,  at  han  havde  én 
Hovedegenskab,  som  hverken  var  hans  Faders 
eller  er  hans  Søns,  den,  at  det  militære  Korset 
ikke  havde  snørt  hans  indre  Organer  bort  fra 
deres  naturlige  Leje.  Han  havde  ikke  blot  som 
Faderen  Hjerte,  men  han  havde  Hjertet  paa  det 
rette  Sted. 

Der  var  noget  Stort  ved  hans  Menneskelighed, 
som  brød  selvKrigstugtens  haarde  Former.  Franske 
Korrespondenter,  der  blev  fangne  paa  Valplad- 
sen i  borgerlig  Dragt  og  som  efter  Reglementet 
skulde  skydes  som  Spioner,  frigav  han  paa  Ste- 
det. I  de  Artikler,  hvori  de  udtalte  deres  Tak- 
nemmelighed, bemærker  de  selv,  at  tyske  Fanger 
i  den  franske  Lejr  under  lignende  Forhold  uden 
Naade  vilde  være  blevne  skudte. 

Der  var  ikke  i  Slutningen  af  det  19de  Aar- 
hundrede  i  Europa  paa  en  Stormagts  Trone  Plads 
for  en  Karakter  af  denne  Art.    Den  store  euro- 


URO    FOR    FREMTIDEN  7 

pæiske  Reaktion,  denne  uhyre  Helvedhund,  har 
slugt  hans  Regeringstid  i  én  Mundfuld  og  vil  nu 
efter  den  korte  Pavse  paany  uhindret  kunne 
begynde  at  gø  med  sine  tre  Hoveder:  Fædre- 
landeriet, Dumfromheden  og  Krigsvildskaben. 

Som  man  i  sin  Tid  gav  den  korte  Napoleonske 
Episode  i  Ludvig  den  18des  Regering  Navn  af 
De  hundrede  Dage,  saaledes  vil  man  kunne  be- 
tegne dette  korte  Glimt  af  en  rent  menneskelig 
Aands  Herredømme  under  vor  Tids  krigersk- 
dumfromme  Kejserstyre  som  De  hundrede  Dages 
Mellemhandling. 

Og  ikke  blot  rent  menneskelig  Aand  repræ- 
senterede den  afdøde  Kejser;  han  repræsen- 
terede i  Virkeligheden  den  tyske  Aand,  denne 
tyske  Aand,  som  traadte  af,  da  det  nye  tyske 
Rige  blev  oprettet.  Det  er  forunderligt,  hvor 
sløve  Blikkene  endnu  er  for  den  Kendsgerning, 
at  hin  Tidsalder,  der  staar  for  Erindringen  som 
Tysklands  dybeste  Forfaldstid,  Jena-Tiden,  da 
Napoleon  ydmygede  Prøjsen,  det  var  Tysklands 
Glanstid  og  Hæderstid.  I  hine  Dage  var  den 
IK  ^y^^^  Aand  en  Stormagt  og  begyndte  sin  Ero- 
IBf  bring  af  Verden.  Saa  at  sige  Alt,  hvad  man 
Jorden  rundt  endnu  elsker  og  vurderer  i  Tysk- 
land, stammer  fra  dette  Tidsrum.  Tysklands 
nyeste  Hæderstid  derimod  er  den  goldeste  med 
Hensyn  til  hvad  man  hidtil  har  betegnet  som 
tysk  Aand.     Tysk  Aand  vil   snart  kun  være  en 


8  URO    FOR    FREMTIDEN 

Saga  i  det  tyske  Rige.  Muligheden  for  at  den 
lod  sig  fremmane  paany,  er  falden  bort  med 
Kejser  Friedrichs  Bortgang.  Med  denne  ene 
Mand  er  den  sidste  store  Repræsentant  for 
Menneskehedens  Tyskland  gaaet  bort.  Nu  er 
der  kun  det  nationale  Tyskland  tilbage. 

Intet  er  vissere,  end  at  alle  vore  Interesser 
byder  Danmark  Hensyn  og  atter  Hensyn  til 
det  store  sydlige  Naboland.  Et  fjendtligt  For- 
hold til  det  er  en  politisk  Umulighed.  Men 
dette  udelukker  ikke  vor  Erkendelse  af,  at  der 
i  dette  Øjeblik  i  den  russiske  Intelligens  er  langt 
mere  Frisind  og  Sving  end  i  den  tyske,  saa 
hvad  vore  Pangermanister  kalder  „vore  germanske 
Brødre"  snart  kun  er  vore  Brødre  i  Filisteri  og 
Pedanteri  og  Underdanighedsaand.  Ikke  Frihed, 
men  Orden  og  Magt  er  det  nye  Tysklands  Lø- 
sen. Hvad  der  nu  forestaar  i  Europa,  det  er 
som  det  hedder  i  den  gamle  Sang  i  Vaulundurs 
Saga:  Ond  Tid,  Sværdtid,  Dødstid. 


FORVISNING  OM  KRIGENS  KOMME 

(1905). 


DET  levende  Ønske,  der  af  de  fleste  oplyste 
Mennesker  næres  om  Fredens  Bevarelse 
i  Evropa,  medfører  en  Fare,  for  saa  vidt  som 
ret  mange  er  tilbøjelige  til  at  tro  hvad  de  øn- 
sker og  anse  den  Tilstand,  hvis  Opnaaelse  de 
attraar,  for  i  alt  Væsentligt  allerede  opnaaet. 
Man  bør  imidlertid  uden  Tvivl  i  Politik  som  i 
andre  Forhold  vænne  sig  til  først  og  fremmest 
at  se  Virkeligheden  under  Øjne. 

I  sin  Artikel  Danmark  i  Verdenspolitiken  skri- 
ver D^/  ny  Aarhundredes  Redaktør:  „Udsigterne 
til  en  Krig  mellem  Tyskland  og  England  er  sik- 
Jkert  nok  langt  mindre  end  man  oftest  tænker 
sig.  Midt  imellem  Verdenspressens  Sensations- 
artikler om  det  spændte  Forhold  mellem  de  to 
Stater,  træffer  man  af  og  til  en  fornuftig  Artikel, 
hvis  Forfatter  koldblodig  erklærer,  at  alt  dette 
intet  betyder:  hverken  Tysklands  eller  Englands 
Statsmænd  er  vanvittige  nok  til  at  føre  en  saa- 
dan  Krig". 


10  FORVISNING   OM    KRIGENS    KOMME 

Jeg  vilde  gerne  først  have  Lov  til  at  protestere 
mod  Udtrykket  „koldblodig".  Der  udkræves 
ikke  en  Smule  mere  Koldblodighed  til  at  anse 
en  Krig  mellem  England  og  Tyskland  for  ude- 
lukket end  til  at  at  anse  den  for  mulig  eller 
sandsynlig  eller  i  visse  Tilfælde  endog  uund- 
gaaelig. 

Naar  Talen  er  om  Fremtiden,  staar  vi  overfor 
det  Uvisse,  hvorom  kun  Profeter  véd  Besked. 
Taler  vi  derimod  om  den  nærmeste  Fortid,  staar 
vi  paa  sikker  Grund.  Angaaende  denne  nær- 
meste Fortid,  om  hvilken  man  i  Evropa  og  blandt 
andet  hertillands  først  nu  i  Oktober  er  begyndt 
at  danne  sig  et  rigtigt  Begreb,  vidste  jeg  for  min 
Del  allerede  for  et  Fjerdingaar  siden  Adskilligt, 
og  naar  jeg  i  sin  Tid  sagde  nogle  Ord  om  Dan- 
mark og  dets  truede  Stilling,  var  det  paa  Grund- 
lag af  hvad  jeg  vidste,  og  hvad  de  blandt  mine 
bladskrivende  Landsmænd,  der  har  al  deres 
Kundskab  til  udenrigsk  Politik  fra  Aviser,  øjen- 
synligt var  uvidende  om. 

Adskilligt,  hvormed  jeg  er  bekendt,  men  som 
ikke  egner  sig  til  Offenliggørelse,  nødes  jeg  til 
at  lade  uomtalt.  Men  der  er  i  dette  Øjeblik 
Ingen,  som  ikke  véd,  at  Evropas  Fred  i  Junis 
Begyndelse  har  været  stærkt  truet,  saa  stærkt, 
at  var  Delcassé  ikke  blevet  styrtet  den  6.  Juni, 
saa  var  Krigen  udbrudt  mellem  Tyskland  og 
England-Frankrig. 


FORVISNING   OM    KRIGENS   KOMME  11 

Det  er  nu  godtgjort,  at  Delcassé's  Forsøg  paa 
at  isolere  det  tyske  Rige  fremkaldte  Kejser  Wil- 
helms uventede  Optræden  i  Tanger  og  at  den 
tyske  Regerings  Holdning  meget  hurtigt  antog 
en  truende  Karakter.  Den  tyske  Gesandt  i  Rom 
betroede  i  de  første  Dage  af  Juni  den  italienske 
Regering  (for  at  denne  skulde  bringe  det  videre 
til  Paris),  at  dersom  Frankrig  lod  Handling  følge 
paa  et  vist  Ultimatum,  det  sagdes  at  have  rettet 
til  Sultanen  af  Marocco,  saa  vilde  Tyskland  „rykke 
ud  af  Porten  ved  Metz".  Ganske  vist  havde 
Frankrig  da  endnu  slet  ikke  rettet  noget  Ulti- 
matum til  Sultanen,  men  Truselen  havde  til  Hen- 
sigt at  støtte  den  marokkanske  Regerings  Mod- 
stand mod  en  Politik,  der  en  eller  anden  Dag 
kunde  lede  Frankrig  til  at  udstede  et  Ultimatum 
og  derpaa  lade  sine  Tropper  overskride  Græn- 
sen. 

Gentagne  Gange  tidligere  havde  den  engelske 
Regering  tilbudt  den  franske  et  Forbund,  men 
havde  af  Delcassé  paa  Grund  af  Alliancen  med 
Rusland  kun  modtaget  ubestemte  eller  afvisende 
Svar.  Dog  endnu  forinden  den  franske  Gesandt 
i  Rom,  Hr.  de  Barére,  meddelte  sin  Regering 
de  Udtryk,  den  tyske  Gesandt  havde  brugt, 
telegraferede  (den  sidste  Maj)  den  franske  Ge- 
sandt i  London,  Hr.  Cambon,  til  Paris,  at  den 
engelske  Regering  var  rede  til  at  indlade  sig 
paa    Overvejelser    om    en    Overenskomst,    der 


I 


12  FORVISNING   OM    KRIGENS    KOMME 

kunde  sikre  de  to  Nationers  fælles  Interesser, 
ifald  disse  var  truede.  Derpaa  fulgte  Forhand- 
linger, der  førte  til  en  Forstaaelse.  De  Enkelt- 
heder i  denne,  som  af  et  fransk  Sensationsblad 
er  blevne  offenliggjorte,  er  sikkert  nok  fri  Ud- 
smykninger, som  det  har  været  let  at  latterlig- 
gøre —  en  Landsættelse  af  100,000  Mand  i  Sles- 
vig og  deslige  —  men  Sagens  Kærne  er  hævet 
over  enhver  Tvivl.  Man  enedes  nu  om  at  anvende 
følgende  uskyldige  Formel:  England  havde  kun 
sagt,  at  dersom  det  venskabeligt  sindede  Nabo- 
land skulde  blive  Genstand  for  et  uberettiget  og 
uventet  Angreb  uden  foregaaende  Udæskning, 
saa  var  Storbritannien  rede  til  at  komme  det 
til  Undsætning  af  yderste  Evne.  Saa  meget  til- 
stod man,  efter  at  Delcassé's  uforsvarlige  Aaben- 
mundethed  havde  bragt  Sagen  frem  i  den  offenlige 
Drøftelse.  Men  blot  dette  siger  meget,  og  Jau- 
rés's  Erklæring,  at  han  har  kendt  Matin's  op- 
sigtvækkende Meddelelser  længe  forud  fra  Ud- 
talelser af  tre  forskellige  franske  Ministre,  siger 
mere. 

Jeg  skal  vogte  mig  for  Kandestøberier.  Men 
jeg  vil  blot  med  faa  Ord  antyde,  hvad  der  jo 
ikke  er  nogen  Hemmelighed:  1)  at  Englands 
Flaade  skal  være  stærk  nok  til  at  kunne  op- 
tage Kampen  mod  de  to  største  Flaader  i  Ev- 
ropa  for  at  Englands  Magtstilling  kan  bevares, 
2)   at  Tyskland   anstrænger  sig  af  al   sin   Evne 


I 


FORVISNING   OM    KRIGENS    KOMME  13 

for  at  forøge  og  atter  forøge  sin  Flaade,  og  3) 
at  man  i  England  forudser  det  Tidspunkt,  hvor 
man  ikke  vil  kunne  vedblive  med  at  bygge  nye 
Krigsskibe  i  det  Uendelige,  fordi  man  snart 
ikke  mere  vil  være  i  Stand  til  at  bemande 
disse. 

Der  gives  da  i  England  Mænd,  som  anser  en 
Søkrig  med  Tyskland  for  uundgaaelig  og  som  øn- 
sker at  føre  den,  medens  den  formodede  Fjende 
endnu  er  forholdsvis  svag.  For  hvert  Aar  som 
gaar  bliver  jo  Udsigten  til  Sejr  mere  uvis. 

Der  er  Mulighed  for,  at  England  i  den  første 
Halvdel  af  1905  har  havt  det  Indtryk,  at  Øje- 
blikket nu  var  kommet  eller  dog  ikke  var  langt 
borte.  Mundtlige  Ytringer,  som  Kong  Edvard 
selv  og  ikke  mindre  den  engelske  Gesandt  i 
Paris  lod  falde  i  adskillige  Vidners  Nærværelse, 
tydede  paa,  at  Forholdet  var  yderst  spændt. 
Den  demonstrative  Maade,  paa  hvilken  Kong 
Edvard  under  sit  Besøg  i  Marienbad  undgik  et 
Møde  med  Kejser  Wilhelm,  pegede  i  samme 
Retning. 

At  Tysklands  maritime  Ærgerrighed  er  stor, 
negter  Ingen.  Sammenkomsten  mellem  Kejser 
Wilhelm  og  Kejser  Nikolaj  ved  Bjørkø  udlagdes 
med  større  eller  mindre  Ret  som  et  Forsøg  paa 
at  gøre  Østersøen  til  et  lukket  Farvand.  Ver- 
dens Gang  hilste  endog  den  tyske  Flaades  Øster- 
søbesøg   med   en   begejstret   Artikel,    i   hvilken 


14  FORVISNING   OM    KRIGENS    KOMME 

det  Søgtes  fastslaaet,  at  fra  nu  af  var  Østersøen 
et  tysk  Farvand  og  intet  andet;  det  var  hvad 
Flaadebesøget  skulde  forkynde  og  hvad  der  efter 
den  russiske  Flaades  Tilintetgørelse  i  den  ja- 
panske Krig  var  Sandhed.  (Bladet  var  veltil- 
freds dermed). 

Saa  var  det,  at  Storbritannien  foretog  et  usæd- 
vanligt Skridt.  Det  sendte  for  uden  Ord  at  ned- 
lægge en  kraftig  Indsigelse  derimod,  en  større 
Flaadeafdeling  til  Østersøen. 

Naar  tyske  Flaader  besøger  vore  Farvande, 
vækker  det  ingen  Opmærksomhed.  De  er  hjem- 
mevante her,  foretager  saa  at  sige  uafbrudt  Ma- 
nøvrer og  Opmaalinger.  De  kender  vore  Belter 
saa  nøje,  at  de  passerer  Lillebelt  uden  at  have 
dansk  Lods  ombord;  ja  de  finder  deres  Vej  i 
Mørket  uden  Lanterner.  Det  Studium,  de  har 
anvendt,  kan  ikke  anslaas  højt  nok.  Det  er  vel 
et  Spørgsmaal,  om  danske  Søfolk  kender  vore 
Farvande  bedre  end  de  tyske. 

England  forsmaar  eller  forsømmer  ganske  et 
saadant  Detailstudium.  Engelske  Skibe  har  intet 
nøjere  Kendskab  til  vore  Kyster. 

Det  var  da  ogsaa  første  Gang  i  Mands  Minde, 
et  en  engelsk  Flaade  besøgte  Sundet. 

Dette  Skridt  blev  ikke  misforstaaet  i  Tysk- 
land. Da  den  engelske  Flaade  bl.  a.  besøgte 
danske  Havne,  skrev  en  i  Tyskland  som  sær- 
ligt søkyndig  overmaade   anset   Forfatter,   Grev 


FORVISNING   OM    KRIGENS    KOMME  15 

Ernst  Reventlow  i  Tidsskriftet  Die  Zukunft,  at 
Kanalflaadens  Tilstedeværelse  i  tyske  og  danske 
Farvande  mildest  fortolket  maatte  opfattes  som 
en  alvorlig  politisk  Demonstration  mod  en  even- 
tuel Forstaaelse  mellem  Østersømagterne  med 
Østersøens  Lukning  som  Maal. 


FRANKRIGS  UNGDOM 

(August  1913). 


SJÆLDENT  har  vistnok  et  Land  været  saaledes 
sysselsat  som  Nutidens  Frankrig  med  at 
udforske,  hvorledes  dets  Ungdom  er  beskaffen, 
og  hvordan  den  er  tilmode.  Skrifterne  derom 
vrimler  bogstavelig,  og  med  Bøgerne  Tidsskrifts- 
artikler, Rundspørgsmaal  og  deres  Resultater. 
Hver  Maaned  bringer  nye,  ofte  vægtige  Indlæg. 
Blot  hvad  Aaret  1913  allerede  har  bragt  for  Da- 
gen er  overvældende,  og  for  en  Fremmed,  selv 
om  han  følger  skarpt  med,  uoverskueligt. 

Skønt  Besvarelserne  selvfølgelig  angaaende  ad- 
skillige Omstændigheder  gaar  fra  hverandre,  er 
der  overraskende  mange  Punkter,  hvorom  man 
er  enig,  naar  Talen  er  om  Kendemærkerne  paa 
den  aandelige  Elite  i  det  Frankrig,  som  kom- 
mer.    Hvad  man  er  enig  om,  det  er  dette: 

For  det  Første.  Frankrig  har  endelig  engang 
paany  en  Ungdom,  der  er  ung.  Den  ser  paa 
Livet  med  et  Gladsyn.     Den  strømmer  over  af 


FRANKRIGS    UNGDOM  17 

Selvtillid.  Stadig  Opøvelse  i  enhver  Art  Idræt 
har  givet  den  Vovemod.  Den  føler  sin  Stolthed 
genfødt  efter  den  Ydmygelse,  Frankrig  led  i  1870. 
Dens  Væsen  er  dette  ene,  Handlekraft.  Dog  vel 
at  mærke  Handlekraft  i  Fortidens  Aand. 

Den  drømmer  ikke,  den  tvivler  ikke,  den  grub- 
ler ikke;  den  er  robust.  Dog  vel  at  mærke  ro- 
bust i  Uvilje  mod  Tanken. 

For  det  Andet: 

Den  er  med  Lidenskab  idealistisk.  Den  for- 
agter Kræmmeraand  og  Madstræv.  Den  sætter 
uden  Blinken  Livet  paa  Spil.  Hyppigst  natur- 
ligvis i  Fantasien.  Men  den  er  overbevist  om, 
at  den  giver  Evropa  et  prægtigt  Eksempel. 

For  det  Tredje: 

Den  er  med  umaadelig  Lidenskab  national. 
Den  ryster  af  sig,  hvad  dens  Fædre  har  lært  af 
Fremmede.  (Den  vil  ikke  selv  lære  af  dem). 
Dens  Beundring  for,  hvad  Frankrig  har  skænket 
Verden,  er  en  Andagt,  og  den  føler  sig  i  Stand 
til  at  fortsætte  i  det  historiske  Spor. 

Dernæst:  Den  dyrker  med  Lidenskab,  hvad 
der  forbinder  de  Franske,  bortstøder,  hvad  der 
maa  adskille  dem;  dyrker  derfor  alle  Fælles- 
følelser,  bøjer  sig  med  Begejstring  under  en 
Disciplin,  afskyr  enhver  Tilsidesættelse  af  det 
Almene,  enhver  Fremhæven  af  det  Enkelte  eller 
den  Enkelte,  enhver  Individualisme,  med  andre 

G.  Brandes:  Verdenskrigen.  2 


18  FRANKRIGS    UNGDOM 

Ord  Alt,   hvad  der  er  et  Kunstnernaturel  dyre- 
barest. 

I  Kunsten  nærer  den  derfor  en  dyb  Uvilje 
mod  Symbolismen  som  personlig  Ømfølsomhed. 
Den  hader  Ømfølsomheden,  som  den  ler  af 
Ømskindetheden.  Den  nærer  imidlertid  lige  saa 
stærk  en  Ringeagt  for  Romantiken  med  dens 
Forgudelse  af  den  private  Lidenskab  og  dens 
hele  overudviklede  Stemningsliv.  Den  vurderer, 
som  dens  Digter  Jules  Romains  den  Enkeltes 
Opgaaen  i  et  Hele.  Dens  Løsen  er  Enstem- 
mighed (La  Vie  unanime).  Den  er  klassisk  sin- 
det. Thi  i  Frankrig  er  dels  det  Klassiske  alene 
den  store  Tradition  (Ludvig  1 4.s  Tidsalder),  dels 
hviler  det  Klassiske  ikke  paa  bølgende  Fornem- 
melser, men  paa  det  Durableste  i  Menneske- 
sjælen, Intelligensen,  en  forenende  Magt. 

Da  denne  Ungdom  dernæst  føler  sig  draget 
til  Alt,  hvad  der  er  ærværdig  fransk  Tradition, 
saa  føler  den  sig  draget  til  Katolicismen.  For 
den  er  Fransk  og  Katolsk  noget  nær  enstydige 
Begreber.  Den  sysler  ikke  med  Dogmerne,  men 
med  Kirken  som  hemmelighedsfuldt  samlende 
Magt,  som  inspirerende  Magt.  Den  nærer  Ær- 
bødighed for  Katolicismen,  fordi  Gotiken,  der  er 
Frankrigs  Arkitektur,  og  Korstogene,  som  er 
Frankrigs  Middelaldersbedrift,  og  Jeanne  d'Arc, 
som  er  Frankrigs  Nationalheltinde,  var  umulige 


FRANKRIGS    UNGDOM  19 

Og  uforstaaelige  uden  den.  Den  drages  af  My- 
steriet i  Kirken. 

Naar  jeg  skriver  dette,  véd  jeg  meget  vel,  at 
Det  unge  Frankrigs  selvvalgte  Høvding,  Gaston 
Riou,  er  protestantisk  sindet,  og  at  dets  bedste 
Mand,  Romain  Rolland,  er  en  Aand,  som  ikke 
bindes  af  nogensomhelst  Overlevering.  Men  ikke 
blot  er  det  unge  Frankrigs  mest  beundrede  Skri- 
bent, Maurice  Barres,  der  begyndte  med  yder- 
liggaaende  Individualisme,  nu  trods  mange  stil- 
tiende Forbehold  neppe  mindre  katolsk  virkende 
end  Paul  Bourget.  Ogsaa  det  unge  Frankrigs 
egentlige  Opdrager  og  i  visse  Maader  dets  cen- 
trale Figur,  Charles  Péguy,  der  i  sin  Tid  var 
dets  Fører  i  Kampen  for  Dreyfus,  ja  opgav  sine 
Studier  ved  Normalskolen  for  at  stifte  det  Tids- 
skrift Cahiers  de  la  Quinzaine,  som  saa  længe 
har  været  Hjemstedet  for  Frankrigs  unge  aan- 
delige  Adel  —  ogsaa  han  virker  nu  mysterie- 
dyrkende,  ja  har  skrevet  tre  Mysterier  om 
Jeanne  d'Arc. 

Politisk  staar  Maurice  Barres  og  Charles  Pé- 
guy  hinanden  fjernt.  Men  der  er  ikke  langt  fra 
den  stedlige,  lothringske  Fædrelandskærlighed  og 
den  hemmelighedsfulde,  stedbundne  Religiøsitet 
i  Barrés's  sidste  Værk  La  Colline  Inspirée  til 
de  sidste  Udslag  af  Fædrelandsdyrkelsen  hos 
Charles  Péguy. 

Omstøbningen   af  unge    franske   Sind   i   nye, 


20  FRANKRIGS    UNGDOM 

gamle  Former  er  kommen  langsomt.  Kun  hvem 
der  jævnlig  opholder  sig  i  Frankrig  (og  af  andre 
Grunde  end  den  at  more  sig  en  Maanedstid  i 
Paris),  har  kunnet  følge  den  Skridt  for  Skridt. 

Det  første  Hold  af  store  Skribenter,  der  op- 
stod efter  det  tysk-franske  Sammenstød,  Mænd 
som  Zola  og  Maupassant,  afskyede  Krigen  og 
lagde  den  i  deres  Bøger  for  Had. 

De  gengav  en  almindelig  Stemning.  Som  den 
80-aarige  Michel  Bréal,  den  store  Filolog,  en 
Dag  sagde:  „De,  hvem  Krig  synes  tiltrækkende, 
er  de,  der  aldrig  har  set  den". 

Efter  denne  Slægt  fulgte  den,  som,  ligegyldigt 
hvordan  den  saå  paa  Krig  i  Almindelighed,  fryg- 
tede Krig  med  Tyskland.  Helt  nedværdigende 
kom  denne  Følelse  til  Orde  i  Generalernes  Vidne- 
udsagn under  Drey fussagen.  Atter  og  atter  brugte 
disse  betænksomme  Krigsmænd  Udtrykket,  at 
røbedes  den  eller  den  opdigtede  Hemmelighed 
(Kejser  Wilhelms  Noter  til  Dreyfus's  Papirer 
og  deslige  Vanvid),  saa  maatte  de  franske  Sol- 
dater føres  til  Slagterbænken. 

Efter  Agadir  forsvandt  denne  Stemning  for  en 
i  høj  Grad  krigersk.  Den  gik  som  en  Løbeild 
gennem  den  franske  Befolkning.  Statsmændene, 
der  selvfølgeligt  vilde  „opretholde  Freden",  kunde 
altsaa  regne  med  en  stærk  almindelig  Følelse, 
ifald  deres  Bestræbelser  skulde  mislykkes.  Men 
endnu   i    1912   traf  den    Fremmede   iblandt   de 


« 


FRANKRIGS    UNGDOM  21 

ypperste  Yngre,  iblandt  højtstaaende  Civilembeds- 
mænd, iblandt  de  Skribenter,  der  kendte  og  vur- 
derede Tyskland,  en  dyb  Uvilje  mod  Krigen  og 
Usikkerhed  om,  hvorvidt  den  kunde  medføre 
nogetsomhelst  Godt. 

I  1913  var  dette  forandret.  De  Mænd,  man 
maatte  betragte  som  afgjorte  Fredsvenner,  Mænd, 
der  hidtil  havde  udtalt  sig  med  Tvivl  om  Frank- 
rigs Militærvæsen  og  havde  ønsket  Fred,  For- 
fattere, hvis  halve  Kultur  var  tysk,  unge  Embeds- 
mænd i  Ministerierne,  hvis  hele  Slægt  var  bekendt 
for  Fredskærlighed  og  vidtgaaende  Frisind,  alle 
som  én  havde  slaaet  om,  attraaede  Krig,  længtes 
efter  Krig,  betragtede  den  ikke  blot  som  uundgaa- 
elig,  men  troede  paa  dens  rensende  Kraft.  Den 
vilde  indadtil  virke  lutrende,  udadtil  løfte  Frankrig 
til  dets  tidligere  Højde.  Da  Krigen  dog  ikke  lod 
sig  undgaa,  var  der  Intet  mere  at  vente  paa. 

Som  Begivenhederne  i  det  sidste  Halvaar  har 
udviklet  sig,  fik  denne  Følemaade  jo  intet  prak- 
tisk Udslag.  Det  skrækkelige  Myrderi  i  Balkan- 
staterne forplantede  sig  lykkeligvis  ikke  videre, 
og  maatte  afskrække  ogsaa  ellers  krigslystne  Men- 
nesker. 

Alligevel  virker  det  forunderligt  at  læse  en 
nysudkommen  Bog  af  en  ganske  ung  Fransk- 
mand Ernest  Psichari:  L' Appel  des  Armes  (Vaa- 
benkaldet).  Aldrig  er  der  vel  skrevet  med  saa- 
dan  Begejstring  om  Vaabenhaandværket  og  om 


22  FRANKRIGS    UNGDOM 

Kaldet  som  Kriger  af  en  Forfatter,  hvem  saa 
meget  syntes  at  maatte  hindre  deri.  Den  unge 
Ernest  Psichari  er  Ernest  Renans  ældste  Datter- 
søn. Hans  Bedstefader,  i  sin  Tid  Frankrigs  yp- 
perste Skribent,  var  under  den  store  Krig  Fran- 
krigs Organ  overfor  Tyskland  (Brevvekslingen 
med  David  Strauss),  en  stor  Fædrelandselsker, 
men  en  afgjort  Fredens  Mand.  Den  unge  For- 
fatters Moder,  Renan's  eneste  Datter,  var  under 
Dreyfussagen  maaske  den  ildfuldeste  Kvinde  i 
Frankrig  til  at  protestere  mod  den  Forgudelse 
af  Hæren  og  Hærens  Traditioner,  i  Ly  af  hvil- 
ken Skændighederne  blev  udførte  mod  Huset 
Psichari's  højthædrede  Ven,  nuværende  General 
Picquart.  Børnene  har  desuden  havt  næsten  en 
Vicefader  i  den  barnløse  Louis  Havet,  maaske 
den  lærde  Stands  hidsigste  Radikaler. 

Var  nogen  ung  Mand  i  Frankrig  ikke  opdra- 
get til  Entusiasme  for  Krig,  saa  var  det  Ernest 
Psichari.  Det  fremkaldte  derfor  et  lille  Smil 
hos  Familiens  Venner  og  Beundrere,  da  det  for 
nogle  Aar  siden  erfores,  at  Fru  Noémi  Psichari 
maatte  føle  Moderstolthed  over,  at  hendes  Søn 
havde  udmærket  sig  saa  stærkt  som  ung  Officer 
i  Marokko. 

Nu  læse  man  denne  hans  Bog,  som  er  helt 
gennemtrængt  af  Ærefrygt  for  den  franske  Hær 
og  dens  Fortid,  ikke  handler  om  andet  end  om 
Kaldet  til  Soldat  som  det  ypperste  og  skønneste 


FRANKRIGS   UNGDOM  23 

Kald,  og  i  sit  Væsen  er  en  eneste  Hymne  til 
Krigen  [mod  Tyskland]  som  hellig. 

Det  er  betegnende  for  den  Ungdom,  Forfatte- 
ren repræsenterer,  at  det  Erotiske  ikke  blot  ind- 
tager en  ringe  Plads  i  Bogen,  men  i  Grunden 
betragtes  blot  som  utilfredsstillende,  blot  som 
Tidsspilde. 

Der  forekommer  kun  to  Hovedpersoner,  en 
fyrretyveaarig  Kaptajn  af  Kolonialhæren  og  en 
tyveaarig  Yngling,  der  af  ham  opdrages  til  Sol- 
dat, og  som  Underofficer  kæmper  og  bliver  saa- 
ret  i  Mauritanien.  Begge  disse  to  er  jævne  Men- 
nesker og  dog  Idealfigurer.  Frankrigs  Sjæl  er 
i  dem  begge,  som  den  ifølge  Forfatterens  Tileg- 
nelse er  i  Charles  Péguy,  „Ungdommens  Me- 
ster". De  er  skildrede  udførligt  og  uden  slaa- 
ende  Kunst  som  to  henrivende  Væsner  ved 
Hjertets  Simpelhed  og  Sjælens  Entusiasme. 
Havde  Frankrig  mange  Officerer  og  Underoffi- 
cerer som  dem,  saa  var  det  en  højere  Menne- 
skeheds Fædreland. 

Hver  af  dem  er  stillet  i  Forhold  til  sin  Kvinde, 
Kaptajnen  til  en  smuk  og  skikkelig  Elskerinde, 
som  er  ham  ligegyldig,  og  som  keder  ham,  indtil 
han  forlader  hende  uden  Vemod  for  at  vende 
tilbage  til  sit  elskede  Afrika  og  leve  og  kæmpe 
paa  Vidderne  dér;  den  unge  Soldat  har  bundet 
sig  til  en  ung  fortræffelig  Borgerpige,  hans  For- 
lovede, fintfølende  og  god,  hvem  hans  Kald  tvin- 


24  FRANKRIGS    UNGDOM 

ger  ham  til  at  forlade,  og  hvem  han  senere  af 
Sky  for  Ægteskabet  opgiver.  Dog  vigtigere  end 
hans  Forhold  til  hende  er  i  Bogens  Økonomi 
hans  Forhold  til  sin  Fader.  Ynglingen  er  Søn 
af  en  radikal  Skolelærer,  der,  fra  han  var  Barn, 
har  fyldt  ham  med  sin  Afsky  for  Krig,  sin  Uvilje 
mod  Værnepligten  og  Soldaterstanden,  sit  Had 
til  Gejstligheden.  Men  hans  Eventyrlyst  er 
uimodstaaelig,  hans  Kald  til  Krigerstanden  viser 
sig  uovervindeligt  fra  det  Øjeblik  af,  da  Kaptaj- 
nen har  vekslet  nogle  Ord  med  ham,  og  som 
Kaptajnen  nærer  han  uden  Dogmetro  Ærefrygt 
for  Katolicismen,  da  han  som  denne  føler  sig 
slaaet  af,  hvor  stor  Lighed  der  er  mellem  Præ- 
stens Kald  og  Soldatens.  „Krigen  er  guddom- 
melig"; i  denne  Sætning  munder  Kaptajnens 
Tankeliv  ud,  og  den  unge  Soldat  tilegner  sig 
Officerens  Følemaade. 

I  Bogens  Slutning  er  paa  sindrig  Maade  som 
Drømmebillede  indført  en  Officer  fra  Alfred  de 
Vigny's  berømte  Bog  Militær  Storhed  og  Træl- 
dom, der  som  Forudsætning  ligger  bag  den  unge 
Psichari's  Fortælling.  Denne  Officer  fremhæver, 
at  vore  Dages  Frankrig  har  i  sit  Hjerte  en  Fø- 
lelse, Hæren  under  Ludvig  den  Attende  mang- 
lede. Hadet.  —  Adressen  er  tydelig  nok. 

For  kort  Tid  siden  har  imidlertid  de  afstaaede 
Landsdele  anraabt  Frankrig  om  aldrig  at  tænke 
paa  Krig  for  deres  Skyld,   da  en  saadan,   hvor- 


FRANKRIGS    UNGDOM  25 

ledes  den  end  faldt  ud,  vilde  ødelægge  dem  i 
Bund  og  Grund,  bl.  a.  økonomisk,  eftersom  de- 
res hele  Eksistens  beroede  paa,  at  de  ikke  har 
nogen  Toldgrænse  mod  Tyskland.  Ved  Mødet  i 
Bern  af  franske  og  tyske  Parlamentarikere  ud- 
talte man  sig  samtidigt  i  dette  Foraar  for  første 
Gang  siden  Krigen  1870  i  Fællesskab  mod  en  ny 
Krig.  Arbejderpartierne  i  begge  Lande  virker 
desuden  af  al  deres  Magt  (som  imidlertid  er 
stærkt  begrænset)  for  Fredens  Bevarelse. 

Det  er  umuligt  i  Øjeblikket  at  skønne,  hvil- 
ken af  de  to  modstridende  Kræfter,  den  i  Hæ- 
rene og  den  i  Befolkningerne,  der  i  Længden 
vil  vise  sig  stærkest.*) 


*)  Ernest  Psichari  var  en  af  de  første  unge  Officerer, 
som  faldt  i  1914.  Aaret  derefter  faldt  Charles  Péguy. 
General  Picquart  døde  før  Krigens  Udbrud. 


h 


TYSK  FÆDRELANDERI 
(August  1913) 


BLANDT  de  talrige  Skrifter,  som  det  inter- 
parlamentariske Forbund  for  mellemfolkelig 
Forstaaelse  udgiver  paa  Fransk  og  Tysk  til 
Fremme  af  Enighed  og  af  Voldgiftsafgørelser  i 
Tilfælde  af  Strid,  er  Professor  Otfried  Nippolds 
nye  Bog  Den  tyske  Chauvinisme  et  af  de  lære- 
rigste.  Bogens  Formaal  er  at  dokumentere  for 
den  tyske  Læseverden,  der  i  sine  Aviser  stadigt 
læser  Klager  over  Nabostaternes  Fædrelanderi, 
hvor  langt  det  er  fra,  at  Tyskland  paa  dette 
Omraade  skulde  have  mindre  at  bebrejde  sig. 

I  Frankrig  er  som  bekendt  Forholdet  det,  at 
den  saakaldte  Nationalisme,  der  for  en  halv 
Snes  Aar  siden  formelt  og  teoretisk  blev  over- 
vunden, praktisk  har  sejret  over  hele  Linjen. 
Da  Spørgsmaalet  om  den  treaarige  Tjenestetid 
nylig  blev  rejst,  stemte  gamle  Dødsfjender  fra 
Dreyfussagen  som  General  Mercier  og  Joseph 
Reinach,  politiske  Modstandere  af  det  nuværende 


TYSK   FÆDRELANDERI  27 

Styre  (som  Clemenceau)  og  begejstrede  Tilhæn- 
gere af  det,  allesammen  ens.  Frankrig  føler  sig 
truet  og  paalægger  sig  Ofre,  som  det  neppe  for- 
maar  at  udrede. 

Er  Fædrelandskærligheden  i  Frankrig  begej- 
stret, saa  er  den  i  Tyskland  fanatisk. 

Umaadelige  Organisationer,  Det  altyske  For- 
bund (Alldeutscher  Verband),  Den  tyske  Værge- 
forening (Der  deutsche  Wehrverein),  Flaadefor- 
eningen  (Deutscher  Flottenverein),  Det  unge 
Tyskland  (Jung-Deutschland),  Tysk  Gymnastik- 
forhund  (Deutsche  Turnerschaft)  sørger  for  at 
holde  den  vedlige,  at  opøve  Ungdommen  i  den 
og  at  forøge  det  tyske  Riges  Stridskraft  til  Lands 
og  Vands. 

Hertil  kommer  i  de  sidste  Aar  (foruden  32 
større  og  mindre  til  Krig  ophidsende  Bøger)  at 
en  meget  stor  Del  af  Pressen,  saavel  Dagblade 
som  Tidsskrifter,  virker  i  samme  Retning,  og  at 
et  stort  Antal  indflydelsesrige  Enkeltmænd,  dels 
politiske  Førere,  som  de  Nationalliberales  ledende 
Parlamentariker,  Bassermann,  dels  Skribenter, 
som  Maximilian  Harden,  dels  Generaler  i  eller 
udenfor  aktiv  Tjeneste,  som  Generalerne  Keim, 
Liebert,  Bernhardi,  Eichhorn,  Wrochem  som 
Talere  og  Forfattere  uafbrudt  søger  at  fremmane 
Krigsfaren  eller  fremkalde  Krigsbegejstringen. 

En  enkelt  af  disse  Foreninger,  Den  tyske 
Værgeforening,  der  ikke  er  et  Aar  gammel,  har 


28  TYSK    FÆDRELANDERI 

allerede  255  Lokalgrupper,  50,000  Enkeltmed- 
lemmer og  190,000  Medlemmer  i  Korporationer. 
Den  er  stolt  af,  at  Regeringen  allerede  har  op- 
fyldt alle  de  Krav,  som  den  i  Føling  med  den 
store  Generalstab  Maaneder  igennem  paa  det 
Eftertrykkeligste  har  stillet  og  forfægtet  overfor 
Offentligheden.  General  Keim  hævder  da  og- 
saa,  at  enhver  god  Tysker  maa  tilhøre  Værge- 
foreningen, der  er  Kampforeningen  for  det  tyske 
Folks  Værgekraft,  for  dets  Idealer. 

Det  første  Punkt,  der  interesserer  i  denne 
Vrimmel  af  Udtalelser,  er  den  Grundopfattelse 
af  Krig,  som  allevegne  giver  sig  Udtryk.  Den 
skal  her  nøjagtigt  gengives  med  Forfatternes 
egne  Ord: 

Krigen  er  den  højeste  og  helligste  Ytring  af 
menneskelig  Handlekraft.  Buxeklædte  gamle 
Kællinger,  der  frygter  Krig,  kalder  den  hæslig  og 
gruelig.  Nej,  Krigen  er  skøn.  Krigen  er  det 
tyske  Folks  eneste  Redning  fra  legemlig  og  aan- 
delig  Afkræftelse  og  Afmanding.  Krigen  er  en 
Kulturkraft,  Skaber  og  Opretholder  af  Staterne. 
Den  er  et  Led  i  den  guddommelige  Verdens- 
orden, ved  Siden  af  hvilken  Freden  vel  maa 
anerkendes  som  udfyldende  Kraft  i  Frembrin- 
gelsen af  ægte  Kultur,  dog  saaledes,  at  naar 
Hensyn  tages  til  det  tyske  Elements  fortvivlede 
Stilling  i  slaviske  og  madjariske  Lande  og  til 
dets  Forsvinden  i  de  angelsachsiske  Stater,  saa 


TYSK    FÆDRELANDERI  29 

er  fredelige  Kulturbestræbelser  for  Tyskland  til 
ringe  Nytte  i  Sammenligning  med  krigersk  Daad. 

Der  gives  jo  nemlig  et  Noget,  uden  hvilket 
Mennesker  og  Folkeslag  bliver  trætte  og  syge, 
det  er  Krigen  og  den  stadige  Beredthed  til  Krig. 
Ve  det  Folk,  der  ikke  staar  paa  Tidens  Højde, 
ve  Menneskeheden,  hvis  den  indbildte  sig  at 
kunne  undvære  sin  største  Velgører,  den  eneste 
paalidelige  Prøver  af  alsidig  Dygtighed!  Medens 
Kampen  for  Tilværelsen  opslider  de  Enkelte, 
virker  den  i  Form  af  Krig  opbyggende,  befæ- 
stende, opretholdende  paa  Stat  og  Samfund.  Krig 
afhænger  ikke  af  den  menneskelige  Vilje.  Den 
er  i  Reglen  en  uafvendelig  elementær  Begiven- 
hed, en  dæmonisk  Magt,  der  overvælder,  og 
paa  hvilken  alle  skriftlige  Overenskomster,  alle 
Humanitetsbestræbelser  og  Fredskonferencer 
preller  af. 

Hvilke  Mennesker  omfatter  det  tyske  Folk 
med  hedest  Kærlighed?  Mon  Goethe,  Schiller, 
Richard  Wagner,  Karl  Marx?  Nej,  Frederik  den 
Store,  Bliicher,  Moltke,  Bismarck,  de  haarde 
Blodmennesker,  dem,  som  ofrede  Tusinder  af 
Liv.  De  er  Genstand  for  en  Taknemmelighed, 
der  gaar  til  Tilbedelse.  Den  borgerlige  Moral 
maa  følgerigtigt  fordømme  disse  Store,  og  dog 
hylder  Folket  med  sin  helligste  Gysen  disse 
Bloddaadens  Titaner. 

Den  tyske  Kronprins's  Bog  Tyskland  i  Vaa- 


I 


30  TYSK    FÆDRELANDERI 

berij  i  hvilken  Modet  var  betegnet  som  Menne- 
skeaandens  højeste  Blomst,  var  derfor  et  man- 
digt Ord,  og  den  indvarsler  en  ny  Tid,  der 
vender  tilbage  til  de  gamle  Idealer.  Handels- 
kreses  Indflydelse  paa  Politiken,  der  efter  den 
tyske  Kanslers  Ord  er  taget  til,  er  en  yderst 
betænkelig  Sag.  Storkapitalistisk  Interesse  mis- 
bruger Statsmagten  og  giver  Politiken  et  frygt- 
somt, kvindagtigt  Præg.  Storkapitalen  frem- 
kalder en  nervesvækkende  Fredskærlighed,  faar 
Folk  til  at  give  sig  hen  til  taabelige,  internationale 
Broderskabs-Illusioner,  avler  uforbederlige  God- 
troende og  Fredsfantaster.  —  Derfor  evige  Spot- 
terier  over  Forsoningsbestræbelserne  i  Haag  og 
Harme  over  Mødet  mellem  tyske  og  franske 
Rigsdagsmænd  i  Bern. 

Gaar  man  nu  fra  denne  Almenbetragtning  af 
Krigens.  Væsen,  af  dens  formodede  Metafysik 
og  Etik,  over  til  de  forskellige  Forfatteres  og 
Taleres  nærmere  Paavisning  af  Krigens  øjeblik- 
kelige Nødvendighed  og  Gavnlighed  for  Tysk- 
land, saa  møder  man  følgende  Tankegang: 

Ingen  Tilregnelig  betvivler,  at  Tremagts-For- 
staaelsen  gaar  ud  paa  at  tilintetgøre  os.  Vi  véd 
det  Alle,  der  vil  flyde  Blod,  og  des  mere  Blod, 
jo  længere  vi  venter.  Man  taler  om  Forsvar. 
Dog  Defensiven  er  selvmordersk.  ,Kun  i  An- 
grebet er  der  Redning. 

Angrebskrigen   er  den   eneste   forstandige   og 


TYSK   FÆDRELANDERI  31 

forsvarlige;  den  er  Præventivkrig,  den  oppebier 
ikke  de  fjendtlige  Anfald,  den  forebygger  dem. 

Forfatterne  dvæler  nu  ved  de  enkelte  af  Tre- 
magtsforsiaaelsens  Folk. 

Først  ved  Franskmændene.  I  Frankrig  raa- 
der  en  ny  Aand,  Selvtillidens.  Man  er  uforsagt, 
beredt  til  Krig  mod  Tyskland,  lever  i  Troen  paa 
Sejr  over  den  tyske  Hær.  De  franske  Almue- 
skolebøger viser,  at  Børnene  systematisk  op- 
drages til  Chauvinisme.  De  franske  Nationa- 
lister jubler  over,  at  den  humanitære  Aand  nu 
endelig  er  fejet  ud  af  den  unge  Slægt.  Hævn- 
tørsten i  Frankrig  er  det,  som  gør  Fredens  Op- 
retholdelse umulig.  For  ti  Aar  siden  søgte 
Franskmændene  at  faa  en  Mand  som  Dérouléde 
bragt  til  Tavshed,  naar  han  prækede  Revanche. 
Nu  bruges  Ordet  af  et  Blad  som  Le  Temps,  af 
en  Mand  som  Millerand.  Revanchens  hellige 
Ild  holdes  vedlige  paa  Alteret. 

Selv  Kolnische  Zeitung  betegner  Frankrig  som 
Fredsforstyrreren.  Selv  Times  gør  opmærksom 
paa  de  franske  Revanchelyster,  saa  lidet  velvilligt 
Bladet  end  er  mod  det  tyske  Rige.  Og  Forfatterne 
udvikler:  Med  sine  kun  40  Millioner  Indbyggere 
vil  Frankrig  efter  Indførelsen  af  den  treaarige 
Tjenestetid  have  en  lige  saa  stærk  staaende  Hær 
som  Tyskland  efter  Gennemførelsen  af  den  ny 
Militærlov,  tilmed  en  bedre  uddannet,  med  bedre 
Reserver,   forøget   med   de  afrikanske  Tropper. 


I 


32  TYSK    FÆDRELANDERI 

Skønt  Frankrig  har  26  Millioner  Mennesker 
mindre  end  Tyskland,  har  det  V4  Million  flere 
uddannede  Soldater,  paa  Forhaand  3000  Office- 
rer flere.  Tyskerne  kaldes  et  Folk  i  Vaaben; 
Franskmændene  er  det.  Og  Frankrig  lægger  sig 
ikke  en  saa  uhyre  Rustning  til  for  ikke  at  bruge 
den.  Det  maa  bruge  den  af  den  simple  Grund, 
at  det  ikke  er  i  Stand  til  at  bære  den  ret  længe. 

England  ophidser  Frankrigs  Rustningslyst  for 
derved  at  tvinge  Tyskland  til  større  Hærudgifter 
og  saaledes  vanskeliggøre  det  den  energiske  Ud- 
vikling af  Flaaden.  Samtidigt  bygges  i  Rosyth 
og  Dundee  nye,  kun  imod  Tyskland  anvende- 
lige Krigsskibe.  Og  fra  hver  Krog  i  Verden  er 
de  engelske  Krigsskibe  kaldte  sammen  til  Nord- 
søen. Den  bekendte  Fredsven  Norman  Angell 
kom  til  Tyskland  for  at  forkynde  sit  Evange- 
lium, at  Vindingen  ved  Krigen  ikke  er  andet 
end  pur  Illusion.  Han  blev  heldigvis  lyst  hjem: 
man  skrev  imod  ham,  at  han  tjente  for  Penge 
Albions  egoistiske  Interesser;  han  vilde  bringe 
Tyskland  verdensborgerlig  Gift. 

Dernæst  er  der  Rusland.  Nærmere  end  Kri- 
gen mod  England  synes  nu  de  Ivrige  Krigen 
mod  Rusland. 

Der  forestaar  det  store  Opgør  mellem  ger- 
mansk og  slavisk  Væsen.  Forskydningen  af 
Magtforholdene  paa  Balkanhalvøen  vil  bevirke, 
at  det  habsburgske  Monarki  maa  kæmpe  for  sin 


TYSK   FÆDRELANDERI  33 

Eksistens.  Medens  Frankrigs  Fjendskab  er  rettet 
mod  Berlin,  og  dets  Attraa  gaar  ud  paa  at  gen- 
vinde det  Tabte,  er  Ruslands  Fjendskab  rettet  mod 
Wien  og  dets  Attraa  den  at  sprænge  den  østerrig- 
ungarske  Stat.  Tyskland  maa  selvfølgelig  støtte 
Østerrig,  for  saa  vidt  Østerrig  repræsenterer 
Tyskhed.  Paa  Italien  kan  ikke  regnes.  Med 
sin  uhyre  Kyststrækning  er  Italien  selvfølgeligt 
som  Forbundsfælle  mod  England  umulig.  Italien 
i  Krig  med  England  er  en  vanvittig  Forestilling. 

Dog  fraset  den  politiske  Spænding  mellem  de 
to  Tremagtsforbund  maa  Tyskland  føre  Krig  for 
at  stille  sin  Landsult. 

Vore  Grænser  er  for  snevre,  siger  General 
Keim;  vi  maa  blive  landhungrige,  ellers  bliver 
vi  et  synkende  Folk,  en  forkrøblet  Race.  Andre 
Skribenter  bruger  Vendingen:  „Vi  indser  ikke, 
at  Verden  kun  er  skabt  for  Englændere  og  Fransk- 
mænd, Russere  og  Japanere,  og  at  vi  alene  skal 
nøjes  med  den  Jord,  der  fra  først  af  var  den 
os  beskikkede  Del.  Bismarck  mente  endnu,  at 
Tyskland  1871  havde  opnaaet  Alt,  hvad  det 
havde  nødigt.  Det  kan  den  Gang  have  været 
rigtigt;  men  Tiden  staar  ikke  stille,  og  nu  gæl- 
der det  mere.  Kun  Erhvervelsen  af  egne  Ko- 
lonier kan  sikre  os  Fremtiden."  En  Universitets- 
professor, Grev  de  Moulin-Eckart,  tilføjer  endda 
med  et  Udfald  mod  Kejserens  Fredskærlighed : 

G.  Brandes:  Verdenskrigen.  3 


I 


34  TYSK    FÆDRELANDERI 

Faa  tyske  Kejsere  har  forstaaet  det  tyske  Folk. 
Det  er  blevet  stort  trods  sine  Kejsere. 

Som  Kejser  og  Kansler  saaledes  faar  ogsaa 
det  tyske  Diplomati  et  daarligt  Lov  af  Krigspar- 
tiets Hedsporer.  Enstemmig  beklages  hvad  man 
kalder  den  letfærdige  og  udygtige  tyske  Uden- 
rigspolitik i  Marokko.  Da  nu  ogsaa  det  fred- 
elskende  Parti  i  Tyskland  beklager  den  daarlige 
Behandling  af  Marokko-Anliggendet,  særlig  Ski- 
bet Panthers  unyttige  Afsendelse  til  Agadir,  medens 
Generalerne  kræver  Oprejsning  for  det  marok- 
kanske „Ørefigen",  saa  har  det  tyske  Diplomati 
for  Tiden  i  Tyskland  „en  daarlig  Presse". 

Mest  iøjnefaldende  i  alt,  hvad  her  er  fast- 
slaaet  af  udæskende  politiske  Ytringer,  er  dog 
adskillige  officielle  Personligheders  Udtalelser 
om  Frankrig. 

I  Avgust  1909  holdt  en  høj  tysk  Militærgejst- 
lig ved  en  Mindefest  i  St.  Privat  en  Tale,  der 
strømmede  over  af  Nationalhad  mod  Frankrig, 
og  paa  den  tyske  Kvindekongres  i  Berlin  1912 
holdt  Rektoren  ved  Berlins  Universitet  en  Tale, 
i  hvilken  han  kaldte  Frankrig  Arvefjenden. 

Ikke  desto  mindre  tør  det  vel  siges,  at  lige- 
som rimeligvis  de  ni  Tiendedele  af  Frankrigs 
Befolkning  attraar  Fred  og  vilde  vise  denne  At- 
traa  i  Gerning,  i  Fald  den  havde  nogen  som 
helst  Garanti  for  ikke  at  blive  angrebet  af  Tysk- 
land, saaledes  føler  efter  al  Sandsynlighed  Fler- 


TYSK    FÆDRELANDERI  35 

tallet  af  Tysklands  virksomme  Folk,  at  det  ikke 
vilde  opliaa  noget  som  helst  ved  en  Krig  med 
den  vestlige  Nabo. 

Ulykken  er  for  det  første,  at  Frankrig  ikke 
er  kommet  ud  over  Ydmygelsen  fra  1870,  for 
det  andet,  at  der  fra  begge  Sider  finder  en  gen- 
nemført Ophidselse  Sted. 

Den  bekendte  Forfatter  Ludwig  Thoma,  tid- 
ligere Medarbejder  ved  Simplicissimus,  en  ivrig 
Talsmand  for  Folkenes  indbyrdes  Forstaaelse, 
kalder  den  ophidsende  Presses  Frembringelser 
„en  Mosaik  af  Lavhed,  Forvridninger  og  Løgne". 
Men  skriver  han,  „de  gentages  og  gentages  til 
de  bliver  Sandhed,  og  indgyder  saaledes  den 
offentlige  Mening  Gift,  Draabe  for  Draabe,  ind- 
til den  har  tabt  Modstandskraften".  —  Han  til- 
føjer med  Vemod:  „Lad  os  kun  gøre  Tilstaael- 
sen:  Hin  Presse  har  sejret." 

Isaac  Disraeli  skrev  alt  for  hundrede  Aar 
siden,  at  naar  Regeringer  vil  Krig,  tillades  de 
afskyeligste  Smædeskrifter  for  at  gøre  Under- 
saatterne  rasende  og  faa  dem  til  at  bevillige 
Krigsudgifter. 

Den  virkelige  Fare  for  Freden  ligger  dog 
neppe  i  skrevne  Ord  eller  holdte  Taler.  Den 
synes  at  ligge  paa  et  andet  Punkt:  i  de  store 
Landes  Hærvæsen. 

Ethvert  af  dem  har  en  stor  og  veludviklet 
Officersstand,  der  naturligvis  har  at  tie  og  lyde, 

3* 


36  TYSK    FÆDRELANDERI 

men  som  ikke  desto  mindre  har  en  Indflydelse 
og  udøver  et  Tryk.  En  Officer  er  en  Mand, 
hvis  Kald  er  Krig.  En  Officer,  der  ikke  har 
lugtet  Krudt,  er  en  Mand,  der  ikke  har  vist, 
hvad  han  duer  til,  og  bliver,  alt  som  Aarene 
gaar,  efterhaanden  saadan  noget  som  en  Matros, 
der  aldrig  har  været  til  Søs,  en  Latterlighed. 
Officerens  Fædrelandssind  antager  nødvendigvis 
en  krigersk  Form;  han  attraar  desuden  at  gøre 
sine  Evner  gældende,  at  udmærke  sig,  at  for- 
fremmes, at  vinde  andre  Lavrbær  end  dem,  der 
vindes  ved  Feltøvelser. 

Evropas  samtlige  Officerskorps  turde  være  en 
langt  større  Hindring  for  Fredens  Opretholdelse 
end  samtlige  krigsivrige  Forfattere  og  Journalis- 
ter. 


VERDENSKRIGENS  FORUDSÆTNINGER 

(August  1914). 


I  Marts  1913  sendte  det  franske  Tidsskrift  Le 
Courrier  Européen  følgende  Rundskrivelse  ud: 

„Et  vist  Antal  Tænkere,  Statsøkonomer  og  For- 
retningsmænd bekæmper  Krigen  ikke  længer  af 
Følelsesgrunde,  men  under  Appel  til  Interesserne. 
De  siger:  Krigen  er  altid  kostbar,  hvorledes  end 
dens  Udfald  bliver;  den  indbringer  de  Krigs- 
førende Intet.  Ja  de  store  Nationers  Samfasthed 
er  saa  udpræget,  Finansernes,  Industriens,  Han- 
delens Velstand  i  de  forskellige  Lande  saa  nær 
forbundet,  at  en  stor  europæisk  Krig  i  vore 
Dage  vilde  fremkalde  en  Rystelse,  som  de  mest 
livfulde  Folkeslag  —  ligegyldigt  om  sejrrige  eller 
overvundne  —  vilde  have  ondt  ved  at  komme 
sig  efter. 

Øjeblikket  synes  os  da  indtruffet  til  at  give 
Ordet  ikke  mere  til  Idealisterne,  men  til  dem, 
som  i  Kraft  af  deres  Stilling  maa  kende  en  Na- 
tions positive  Interesser". 


38  VERDENSKRIGENS   FORUDSÆTNINGER 

Selv  om  man  i  Reglen  undslaar  sig  for  Be- 
svarelse af  de  talrige  Spørgsmaal,  som  efter  mo- 
derne Skik  og  Brug  stadigt  stilles  til  En,  kan  man 
dog  daarligt  afvise  et  Organ,  af  hvis  Patronats- 
komité  man  er  Medlem. 

Jeg  svarte:  „Der  er  saa  lidet,  der  afhænger  af 
Fornuften.  Mormon  har,  som  Disraeli  etsteds 
bemærker,  langt  flere  Tilhængere  end  Bentham. 

Saavidt  jeg  véd,  er  det,  siden  Voltaire  udviklede 
Tanken,  den  afdøde  Jan  de  Bloch,  en  ualmindeligt 
evnerig  Forretningsmand,  som  først  har  fremsat 
og  udført  den  Lære,  Norman  Angell  senere  har 
varierer,  at  en  stor  Krig  ikke  indbringer  Sejr- 
herren noget,  tvertimod  er  ødelæggende  for  ham. 

Kanonfabrikanterne,  Officererne,  hvis  Eksi- 
stensgrund Krigen  er,  og  som  er  tilovers,  naar 
de  ikke  har  lugtet  Krudtet,  ønsker  allevegne 
Krig;  Resten  af  Indbyggerne  er  i  Almindelighed 
fredselskende,  selv  om  de  ikke  er  Pacifister. 

Ikke  desto  mindre  viser  Erfaringen,  hvor  let 
det  er  at  vække  krigerske  Stemninger,  og  jeg 
tror  ikke,  det  vil  lykkes  at  nedstemme  dem, 
endmindre  at  afskaffe  dem  ved  en  Appel  til 
Nytte-Hensynet.  Spørgsmaalet  er  ikke  simpelt, 
fordi  Europa  endnu  befinder  sig  i  Middelalderen. 

Det  er  ikke  let  at  se,  hvorledes  Italien  skulde 
være  blevet  et  Hele  paa  fredelig  Maade,  og  næsten 
alle  Italienere  foruden  mangfoldige  andre  betrag- 
ter Dannelsen  af  Italien  som  et  utvivlsomt  Gode. 


VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER  39 

Det  er  ikke  let  at  se,  hvorledes  Tyskland 
kunde  være  blevet  en  Enhed  uden  Krigen  mel- 
lem de  to  Magter,  der  hver  for  sig  krævede 
Forrangen,  Østerrig  og  Prøjsen.  Østerrigs  Ude- 
lukkelse af  det  tyske  Forbund  var  afgjort  Be- 
tingelsen for  det  nye  Riges  Opstaaen  —  der 
opfyldte  næsten  alle  Tyskeres  Ønske. 

Krigen  mod  Rusland  var  nødvendig  for  Japans 
Tilblivelse  som  Verdensmagt.  Saalænge  Japan 
kun  udmærkede  sig  ved  Fredens  Kunster,  blev 
det  overset  af  Europæerne.  De  begyndte  at 
agte  det,  da  Japaneserne  viste  sig  paa  Højden 
af  europæisk  Brutalitet,  udrustede  med  det  Mod 
der  ikke  veg  tilbage  for  Selvtilintetgørelse,  og 
med  den  Hensynsløshed,  der  ikke  betænkte  sig 
paa  at  tilintetgøre  andre.  Visselig  har  Sejren 
ikke  føjet  noget  til  den  asiatiske  Nations  Vel- 
stand; men  den  har  givet  det  japanske  Folk  en 
Selvtillid  af  høj  Værdi  og  indbragt  det  Europas 
kvalificerede  Agtelse. 

Man  maa  ikke  glemme,  at  selv  om  Krigen 
ikke  indbringer  Velvære,  tvertimod  udbreder 
øjensynlige  og  haandgribelige  Onder  af  mangefold 
og  forfærdende  Art,  saa  kan  den  under  Nutidens 
Barbari  medføre  Goder,  der  ikke  lader  sig  veje. 

En  stor  europæisk  Krig  vilde  være  en  umaa- 
delig  Ulykke  for  alle  Mennesker.  Ikke  desto 
mindre  baner  i  de  senere  Aar  den  Tanke  sig 
mange    Steder   Vej,    at   en    saadan    Krig    bliver 


40  VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER 

uundgaaelig;  adskillige  Steder  tror  eller  haaber 
man  naivt,  at  den  vil  medføre  større  Retfærdighed. 
Jeg  har  mødt  denne  Tanke  overalt  i  Frankrig 
som  i  Østerrig- Ungarn. 

Det  gaar  neppe  an  at  stole  for  meget  paa  de 
rigtige  Beregninger.  De  gør  kun  Indtryk  paa 
de  Mennesker,  som  beregner.  Menneskeheden 
i  Almindelighed  er  dresseret  til  at  lystre,  naar 
der  befales;  den  ledes  af  Lidenskaber  og  Fantasi, 
er  i  sin  Naturgrund  bestialsk,  er  i  sit  Væsen 
let  at  suggestionere  til  Begejstring,  er  i  sin  Selv- 
opofrelse stundom  heroisk,  men  baade  som  be- 
stialsk og  heroisk  ret  uimodtagelig  for  Fornuft." 


I  dette  Øjeblik  slipper  fem  europæiske  Stor- 
magter Mordlysten  og  Tilintetgørelsesraseriet, 
primitive  Drifter,  udrustede  med  de  mest  raffi- 
nerede Ødelæggelsesmidler,  løs  over  Europa, 
idet  hver  for  sig  hævder  den  Kærlighed  til  Fred, 
hvoraf  den  har  vist  sig  besjælet,  og  hver  for  sig 
beraaber  sig  paa  Retfærdigheden  af  den  Sag,  for 
hvilken  den  nødes  til  at  kæmpe.  Mens  Mag- 
terne har  kastet  sig  over  nogle  Smaastater  og 
over  hverandre,  har  en  sjette,  asiatisk.  Stormagt 
ovenikøbet  taget  Parti,  foreløbigt  for  at  bemæg- 
tige sig  den  tyske  Koloni,  Kiautschau.  Selv- 
følgeligt ikke  i  den  Hensigt  alene. 


VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER  41 

Præster  for  de  forskellige  kristne  Konfessioner 
nedbeder  Himlens  Velsignelse  over  alle  disse  Vaa- 
ben.  Videnskaben  og  dens  i  deres  Væsen  velgø- 
rende Opdagelser,  Tekniken  og  dens  sindrigste 
Opfindelser,  al  Menneskeaandens  Genialitet  som 
alle  den  praktiske  Dygtigheds  Vidundere  af  Præ- 
cision er  tagne  i  Blodsudgydelsens  og  Mord- 
brandens Tjeneste.  Endog  det  ny  Aarhundredes 
Stolthed,  Luftens  begyndte  Erobring,  tjener  ude- 
lukkende hvad  man  i  gamle  Dage  kaldte  Djæ- 
velen, anvendes  til  Spionering  og  Bombekast- 
ning. Flyveren  har  lært  sig  at  bombardere, 
Infanteristen  og  Artilleristen  har  lært  sig  at  skyde 
Flyveren  ned  og  splintre  hans  Maskine.  Med 
svære  Kanoner,  lettere  Kanoner,  Magasingeværer 
og  ypperlige  Rifler  massakreres  paa  Landjorden 
Mennesker  i  Titusindvis;  med  Granater  nedsky- 
des By  efter  By.  Ildspaasættelse  med  Opbræn- 
ding af  hele  Landsbyer  foretages  daglig  som  Straf. 
Med  svære  Kanoner,  lettere  Kanoner,  Torpedoer, 
Miner  massakrerer  paa  Havet  Flaaderne  hver- 
andres herligt  udrustede  Skibe  og  disses  Besæt- 
ning. 

Blodet  raaber  til  Himlen.  Helvedet  breder 
sig  over  Jorden,  knitrer  i  Luften,  brøler  og  raser 
paa  Havet. 


42  VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER 

En  eneste  Magt,  hvis  Deltagelse  i  Krigen  var 
ventet,  har  holdt  sig  forsigtigt  udenfor.  Italien 
har  benyttet  sig  af  den  lidet  betydende  Omstæn- 
dighed, at  Tyskland  istedetfor  at  oppebie  det  mo- 
biliserende Ruslands  Krigserklæring,  resolut  er- 
klærede Rusland  Krig,  til  at  lade  sine  Forbunds- 
fæller i  Stikken.  Efter  i  mere  end  tredive  Aar  at 
have  draget  enhver  optænkelig  Fordel  af  Tre- 
magtsforbundet,  (Tripolis,  Rhodos)  er  Italiens 
Statsmænd  i  det  afgørende  Øjeblik  sprungne  fra. 

Det  kunde  forsaavidt  ikke  overraske,  som 
Machiavelli  var  en  Italiener.  Det  var  forsaavidt 
ikke  overraskende,  som  Folkestemningen  i  Italien 
var  hadefuld  mod  Østerrig.  Det  laa  endelig  nær, 
efterat  England  var  tiltraadt  Tremagtsforstaaelsen. 
31.  August  1913  skrev  jeg:  „Paa  Italien  kan 
ikke  regnes.  Med  sin  uhyre  Kyststrækning  er 
Italien  selvfølgeligt  som  Forbundsfælle  mod  Eng- 
land umuligt." 

Italien  har  som  de  andre  Magter  havt  sin  For- 
del for  Øje,  og  kun  den,  haaber  maaske  nu  paa 
Triest  som  Belønning. 


Blandt  mange  Besynderligheder  og  Urimelig- 
heder, som  har  særmærket  det  just  ikke  stærkt 
pulserende  Aandsliv  i  Danmark,  har  været  den, 


VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER  43 

at  det  politisk  frisindede  Parti  fik  gjort  Over- 
bevisningen om,  at  der  ikke  vilde  blive  erklæret 
nogen  Stormagtskrig,  til  en  Dyd,  ja  til  et  Kende- 
tegn paa  Frisind.  Optimismen  blev  gjort  til  Pligt: 
Kun  forskræmte  Mennesker  troede  paa  Krigens 
Komme,  og  de  begik  en  slet  Handling  ved  at 
skildre  den  som  sandsynlig,  en  særligt  dadel- 
værdig Handling  ved  at  fremstille  den  som  uund- 
gaaelig.  Et  fornuftigt  og  koldblodigt  Menneske, 
der  attraaede  Verdensfred,  troede  paa  hvad  han 
ønskede,  og  var  saaledes  paa  rette  Vej,  bragte 
ved  Forkyndelse  af  denne  Tro  sine  Medborgere 
ligeledes  paa  rette  Vej.  At  tro  paa  Krig  var 
reaktionært. 

Det  faldt  i  min  Lod,  allerede  i  1905  at  hævde 
„der  ikke  udkrævedes  en  Smule  mere  Kold- 
blodighed til  at  anse  en  Krig  mellem  England 
og  Tyskland  for  udelukket  end  til  at  anse  den 
for  mulig  eller  sandsynlig  eller  i  visse  Tilfælde 
endog  uundgaaelig". 

Under  et  Ophold  i  Østerrig  i  November  — 
December  1912  fandt  jeg  Stemningen  til  det 
Yderste  ophidset  mod  Rusland  og  Hæren  mo- 
biliseret, saa  man  i  nogen  Tid  hver  Dag  ven- 
tede Krig.  Troppernes  Opstilling  paa  den  rus- 
siske Grænse,  der  kostede  Østerrig-Ungarn  nogle 
Millioner  om  Dagen,  syntes  uforklarlig,  ifald 
man  ikke  agtede  at  bruge  disse  Tropper.  Den 
nu  afdøde  General  Picquart,   hvem   jeg  en  Dag 


44  VERDENSKRIGENS   FORUDSÆTNINGER 

i  Februar  1913  spurgte  om  Meningen  med  denne 
Handlemaade,  svarte  skemtende,  at  den  maatte 
søges  i  de  østerrig-ungarske  Statsmænds  over- 
maade  ringe  Evner. 

Frankrig  havde  i  en  lang  Aarrække  været 
fredeligt  sindet.  Følelsen  af  Tysklands  i  1870—71 
beviste  militære  Overlegenhed  var  tredive  Aar 
efter  saa  stærk,  at  Generalerne  op  mod  Aar- 
hundredskiftet  uden  Blu  og  uden  at  angribes 
derfor  en  efter  anden  under  Dreyfussagen  kunde 
betegne  Krig  med  Tyskland  som  halsløs  Ger- 
ning, der  ingen  anden  Følge  vilde  have  end 
Hærens  Nedslagtning. 

I  1910—12  lod  det  sig  spore,  at  Selvtilliden 
var  vendt  tilbage.  Man  talte  med  Fortrøstning 
om  den  franske  Hærs  Udrustning  og  Krigs- 
dygtighed; man  troede  i  mange  Krese  Hæren  i 
Stand  til  at  tage  det  op  med  den  tyske.  Man 
var  ude  af  sig  selv  over  Tysklands  Optræden 
ved  Agadir,  og  man  beraabte  sig  hyppigt  paa  en 
historisk  Analogi:  Ligesom  Frederik  den  Stores 
Hær  en  fyrretyve  Aar  efter  sine  mange  Sejre 
var  bleven  slaaet  sønder  og  sammen  af  Napo- 
leon, saaledes  vilde  det  sandsynligvis  ogsaa  gaa 
med  Wilhelm  den  Førstes.  Imidlertid,  hvad 
man  i  Frankrig  kalder  de  Intellektuelle  var  end- 
nu i  1912  gennemgaaende  for  Fred.  Først  af 
rent  menneskelige  Grunde;  de  betragtede  Krig 
som  barbarisk,  ventede  sig  intet  Godt  af  den. 


VERDENSKRIGENS   FORUDSÆTNINGER  45 

havde  Sympatier,  kunstneriske  eller  videnskabe- 
■  lige  eller  personlige  med  Tyskland  og  Tyskere. 
Dels  fordi  enkelte  af  dem,  der  var  grundigt 
inde  i  Civiladministrationen  og  kendte  dens  Svag- 
heder, ikke  havde  høje  Tanker  om  Hærens  For- 
valtning. 

I  1913  var  til  den  Fremmedes  Forbauselse  Alt 
omstemt.  Ingen  troede  længer  paa  Muligheden 
af  Fredens  Bevarelse.  Hvad  var  der  da  at  vente 
paa!  Lige  saa  godt  tage  Krigen  nu  som  siden! 
Selv  en  høj  Embedsmand  som  Conseilspræsi- 
denten  for  Seine-Departementet,  der  Aaret  forud 
blot  ønskede  Fred,  havde  nu  slaaet  om  og  saa 
uden  Mismod  hen  til  Krigen.  Selv  den  For- 
fatter, der  af  alle  kendte  og  forstod  Tyskland 
bedst,  ligesom  han  vurderede  det  højest,  Romain 
Rolland,  var  nu  for  Krig  og  saa  hen  til  den  med 
Fortrøstning.  En  ung  Kabinetschef  i  Kunst- 
ministeriet, af  en  vidtberømt  Familie,  hvis  Med- 
lemmer er  navnkundige  som  anarkistisk  anlagte 
og  som  Afskyere  af  Krig,  sagde  til  mig:  „Mit 
Livs  højeste  Ønske  er  snart  at  opleve  den  Dag, 
da  jeg  tager  mit  Gevær  og  gaar  mod  Grænsen". 
En  af  Udenrigsministeriets  ledende  Mænd,  der 
da  havde  alle  Embedsbesættelser  (Gesandtskaber 
og  Konsulater)  i  Asien  under  sig,  en  ministre 
plénipotentiaire  udtalte:  „Vi  maa  have  Krigen, 
vi  kan  slet  ikke  komme  videre  uden  den.  Den 
vil   være  vor  Lutring;  den  vil  skylle  al  Smaa- 


46  VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER 

lighed  og  Tvedragt  ud  af  Sjælene;  den  vil  forny 
og  forynge  Frankrig." 

Naar  saadanne  Mænd  var  gennemtrængte  af 
Attraa  efter  Krigen,  var  det  indlysende,  at  den, 
trods  Socialisternes  Fredsprogram,  var  raadende 
i  de  brede  Lag. 

Symptomatisk  virkede  det,  som  berørt,  at 
Fredsvennen  Ernest  Renans  ældste  Dattersøn, 
Ernest  Psichari,  udtalte  sig  med  glødende  Be- 
gejstring for  Krigen  mod  Tyskland  som  hellig  Krig. 

Saa  fulgte  Charles  Humberts  Paavisning  af, 
hvor  usselt  det  helt  igennem  stod  til  med  Frank- 
rigs Krigsberedskab.  En  god  Del  af  de  bevil- 
ligede Milliarder  var  øjensynligt  gaaede  i  private 
Lommer. 

Jaurés  var  snart  den  eneste  offentlige  Person- 
lighed af  Betydning,  som  haardnakket  var  for 
Fred;  han  satte  sin  Popularitet  over  Styr  der- 
ved og  faldt  som  Fredselsker  for  Morderhaand. 


Samtidigt  viste  Fædrelandskærligheden  i  Tysk- 
land sig  fanatisk  i  sin  Krigsbegejstring.  Som 
før  berørt,  var  den  ophidset  ved  aarelang  Agi- 
tation. Man  var  overbevist  om,  at  hvis  Tysk- 
land i  Udlandet  var  forhadt,  saa  skyldtes  dette 
udelukkende  Tysklands  Dyder,  dets  Rigdom  paa 
Initiativ,  den  umaadeligt  hurtige  Opblomstring 
af  dets  Industri.    Hadet  mod  Tyskland  var  for- 


VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER  47 

agteligt,  thi  det  havde  sin  Grund  i  Misundelse. 
Tyskland  maatte  af  økonomiske  Grunde  drive 
Erobringspolitik.  Tyskland  burde  afløse  England 
som  herskende  Stormagt.  Det  troede  paa  sin 
moralske  Ret  til  at  tage  hvad  der  var  fornødent 
for  dets  nationale  Ærgerrighed  og  bestyrkedes  i 
denne  Tro  ved  Overbevisningen  om,  at  England 
og  Frankrig  var  uværdige  til  den  Plads,  de  indtog. 
Begge  sagdes  at  være  i  øjensynlig  Nedgang.  Talrige 
Foreninger  forberedte  Ungdommen  til  Krigen. 

Det  turde  være  en  Frugt  af  disse  Foreningers 
Virksomhed,  at  ikke  mindre  end  1,800,000  Mand, 
før  en  Uge  efter  Krigserklæringerne  var  forlø- 
ben, har  meldt  sig  frivilligt  til  den  tyske  Hær. 
Sikkert  har  der  ogsaa  i  Frankrig  meldt  sig  Fri- 
villige, men  neppe  i  meget  stort  Antal.  Fransk- 
mændene er  vel  et  krigersk  Folk,  men  ikke  kamp- 
lystne som  Tyskerne.  Da  man  Aar  1900  i  Paris 
bekendtgjorde,  at  de  kinesiske  Oprøreres  Over- 
fald paa  Ambassaderne  i  Peking  krævede  Hævn, 
meldte  120  Mand  sig  frivilligt  til  Fanerne,  dog 
at  Officererne  krævede  og  fik  forøget  Lønning 
foruden  den  allerede  forøgede,  som  Kolonikri- 
gen medførte.  Urbain  Gohier  klagede  vildt  der- 
over. I  Tyskland  meldte  paa  samme  Opfordring 
dengang  130,000  Mand  sig  frivilligt  til  Kinatoget, 
og  Officererne  kappedes  om  uden  Gageforhøjelse 
at  turde  tage  med. 


48  VERDENSKRIGENS   FORUDSÆTNINGER 

I  Rusland  hades  Tyskerne  lige  stærkt  paa 
Grund  af  deres  gode  Egenskaber  og  paa  Grund 
af  deres  mindre  gode.  I  Aarhundreder  har  Mænd 
af  tysk  Afstamning  indtaget  en  fremherskende 
Stilling  i  Petersborg;  de  Indfødte  har  set  det 
med  Uvilje.  Den  baltiske  Adel  har  gjort  sig 
grundigt  forhadt  i  Lifland  og  Estland.  Russerne 
har  til  Gengæld  denationaliseret  det  gamle  tyske 
Universitet  i  Dorpat.  Saa  meget  Russerne  har 
lært  af  Tyskerne,  de  nærer  ingen  Taknemme- 
lighed mod  dem  derfor.  Den  tyske  metodiske 
Aand  er  Russerne  med  deres  umetodiske  Intel- 
ligens aldeles  imod.  Dog  først  og  sidst  harmes 
Russerne  over  den  kortsynede  Politik,  hvormed 
Nikolaj  I  og  end  mere  Alexander  II  har  befæstet 
tysk  Herredømme,  snart  virksomt  indgribende, 
som  da  Nikolaj  I  kom  Habsburgerne  til  Hjælp 
og  knuste  den  ungarske  Opstand,  snart  uvirk- 
somt tilladende  Tyskerne  alt,  hvad  de  ønskede, 
som  da  Alexander  II  lod  Tyskerne,  uden  at  have 
et  Blik  paa  den  russiske  Grænse  behov,  lamslaa 
og  ydmyge  Frankrig.  Atter  og  atter  har  man  i 
Rusland,  naar  Talen  kom  paa  Tysklands  Sam- 
ling og  stedse  stigende  militære  Styrke,  kunnet 
høre  Ordene:  Alexander  II  fedt 

Og  altsom  Prøjservæsen,  sydtysk  Væsen, 
Smaastatsvæsen  i  det  tidligere  tyske  Forbund 
gik  op  i  Tyskhed,  altsom  Tyskheden  i  det  tyske 
Rige  udviklede  sig  til  Pangermanisme,  fik  i  Rus- 


VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER  49 

land  Slavofilerne  Vind  i  deres  Sejl,  indtil  Pan- 
slavismen  stod  fuldt  færdig  som  Modstykke  til 
Altyskernes  Lære,  og  Modsætningen  mellem  Rus- 
land og  Tyskheden  i  de  to  store  Kejserriger 
blev  til  Slavismens  Modsætning  mod  Germanis- 
men, Slavers  og  Germaners  Kamp  om  Verdens- 
herredømmet. 

Det  er  dog  mere  Østerrig  end  Tyskland,  imod 
hvilket  det  russiske  Fremstød  er  rettet.  For- 
skydningen af  Magtforholdene  paa  Balkanhalv- 
øen har  bevirket,  at  det  habsburgske  Monarki 
maa  kæmpe  for  sin  Eksistens. 

Da  Østerrig  med  sin  uhyre  slaviske  Befolk- 
ning, der  vel  i  Galizien  er  polsk,  i  Bøhmen 
czechisk,  men  i  Bosnien  og  Herzegowina  rent 
serbisk,  saa  det  lille  Serbien  vinde  Selvfølelse, 
tage  til,  strække  sine  Arme  ud  imod  Kejserrigets 
nyligt  indlemmede  Provinser,  der  kun  følte  ser- 
bisk, saa  besluttede  Østerrig- Ungarn  af  Uro  med 
Hensyn  til  Serbernes  Holdning  indenfor  Rigets 
Grænser  at  slaa  al  serbisk  Selvfølelse  ned. 

Da  Rusland,  som  indenfor  sine  egne  Grænser 
jammerligt  mishandler  Polakkerne  og  barbarisk 
undertrykker  Ruthenerne,  udenfor  disse  Græn- 
ser skal  forestille  alle  slaviske  Folkeslags  hulde 
Befrier  og  Beskytter,  saa  kunde  Rusland  ikke 
uden  Fare  for  dette  Blændværk  se  Østerrig  slaa 
løs  paa  Serbien  og  ydmyge  det. 

Medens    Frankrigs    Fjendskab   er   rettet   mod 

G.  Brandes:  Verdenskrigen.  4 


50  VERDENSKRIGENS   FORUDSÆTNINGER 

Berlin  og  dets  Attraa  gaar  ud  paa  at  genvinde 
det  i  1871  Tabte,  er  Ruslands  Fjendskab  rettet 
mod  Wien  og  dets  Attraa  den  at  overtage  For- 
mynderskabet over  de  østerrigske  Slaver.  Kun 
fordi  Tyskland  støtter  Østerrig  som  Repræsen- 
tant for  Tyskhed,  retter  Rusland  først  og  frem- 
mest sine  Vaaben  mod  det. 


Anderledes  England.  For  England  er  Øster- 
rig en  underordnet  Fremtoning.  Det  er  Rivali- 
teten mellem  England  og  Tyskland,  som  alene 
har  gjort  Verdenskrigen  mulig. 

Denne  Rivalitet  er  noget  aldeles  nyt. 

Igennem  lange  Tidsrum  har  England  overfor 
Frankrig,  England  overfor  Rusland  staaet  som 
Modsætning  og  væsensforskellig  Magt.  England 
og  Frankrig  har  ført  talrige  Krige  i  Middelalde- 
ren, under  Revolutionstiden  og  i  Napoleonstiden. 
De  stod  paa  Nippet  til  Krig  ved  Fashoda-Sam- 
menstødet,  saa  sent  som  1898.  Alligevel  er  Mod- 
sætningen ikke  gaaet  dybere  end  at  vi  nu  ser 
dem  i  oprigtig  Forstaaelse  som  Forbundne. 

England  og  Rusland  syntes  endnu  mere  an- 
viste paa  Rivalitet  og  Fjendskab;  de  har  senest 
under  Krimkrigen  staaet  i  Vaaben  mod  hinan- 
den; de  har  atter  og  atter  havt  Brydninger  i 
Asien;  de  er  Modparter  ved  deres  Stammepræg, 


VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER  51 

deres  Regeringsform,  deres  Religion.  Og  dog 
har  i  vore  Dage  deres  Kappestrid  ikke  vist  sig 
mere  ondartet  end  at  den  er  udjævnet  ved  gen- 
sidig Imødekommen. 

Imellem  England  og  Tyskland  har  derimod 
Forholdet  i  Aarhundreder  været  fortræffeligt. 

Tyskere  i  umaadeligt  Tal  har  dyrket  engelsk 
Poesi  og  Videnskab,  som  Goethe  har  dyrket 
Shakespeare,  Haeckel  Darwin,  som  Gervinus 
har  forherliget  engelsk  Handledygtighed  og  en- 
gelsk politisk  Sindelag  i  Shakespeare.  Englæn- 
dere har  i  ikke  ringe  Tal  været  gennemtrængte 
af  tysk  Aand  som  Coleridge  var  det,  ja  Eng- 
lændere har  forherliget  Prøjservæsenet  endog 
som  det  aabenbarede  sig  hos  Korporalkongen, 
den  store  Frederiks  Fader.  Carlyle  har  skrevet 
en  formelig  Hymne  til  ham  som  Ordneren  af 
Chaos,  og  Carlyle  har  forherliget  Goethe  som 
den  største  af  de  store.  Ikke  faå  er  overhove- 
det de  Engelskmænd,  som  har  prist  Tyskland 
paa  Frankrigs  Bekostning. 

De  to  Riger  har  aldrig  ført  nogen  Krig  mod 
hinanden  før  nu.  De  er  lige  op  til  det  tyvende 
Aarhundrede  komne  godt  ud  af  det  sammen. 
Befolkningens  Flertal  er  i  begge  Stater  germansk, 
her  med  en  Tilsætning  af  keltisk  Blod,  dér  med 
en  Tilsætning  af  slavisk.  Men  ogsaa  Sprogene 
er  begge  germanske,  ikke  fjernt  beslægtede. 
Den  største  Part  af  begge  Folk  er  protestantisk, 

4* 


52  VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER 

den  mindre  Part  i  begge  romersk-katolsk.  De 
har  historisk  mange  Gange  været  Forbunds- 
fæller, senest  overfor  Frankrig.  Ved  Waterloo 
sejrede  de  i  Forening. 

Ikke  des  mindre  har  det  ny  Aarhundrede  set 
en  Spænding  mellem  dem  opstaa,  tiltage,  blive 
saa  stærk,  at  den  allerede  to  Gange  har  været 
ved  at  udlade  sig  i  Krig,  som  kun  hindredes 
ved  at  første  Gang  —  efter  Tanger  —  Frankrig 
var  uforberedt,  anden  Gang  —  efter  Agadir  — 
Tyskland  i  rette  Øjeblik  gav  efter. 


Aarsagen  til  denne  Spænding  har  naturtigvis 
Tysklands  mægtigt  stigende  Sømagt  været.  Stillet 
som  England  var,  beherskende  noget  nær  de 
bedste  Egne  af  vor  Klodes  Landmasse  og  end- 
nu bevarende  Overherredømmet  paa  Havet,  var 
det  tilfreds  og  ønskede  ikke  Stillingen  forandret. 
Det  var  Tyskland  som  den  ny  opadstræbende 
Magt,  der  var  utilfreds,  ønskede  sine  Forhold 
grundigt  forbedrede  og  rettede  Bebrejdelser  mod 
den  ældre  Magthaver,  som  syntes  at  indtage  den 
Plads  i  Solskinnet,  hvortil  den  unge  formentlig 
havde  Ret. 

Under  denne  Spænding  opdagedes  det,  hvor 
dyb  Modsætningen  mellem  de  to  stammebeslæg- 
tede  og  sprogligt  beslægtede  Folk  i  Grunden  var. 


VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER  53 

Det  var  Modsætningen  mellem  Liberalisme  og 
personlig  Regering,  mellem  Borgeraand  og  Mili- 
tarisme, mellem  et  Folk,  der  under  andre  Folk 
Frihandel,  selv  tror  paa  Frihed  og  Selvstyre,  og 
et  Folk,  i  hvilket  økonomisk  Beskyttelse  raader, 
i  hvilket  Handel  og  Industri  er  opblomstrede 
vældigt  under  den,  men  hvor  alligevel  Junker- 
stand  og  Embedsvælde  har  Overtaget.  I  Eng- 
land en  uafhængig  Presse  og  en  Regering,  der 
udgaar  fra  Parlamentet  og  er  ansvarlig  overfor 
den  offentlige  Mening.  I  Tyskland  en  Presse, 
der  halvvejs  er  officiel,  en  Regering,  der  kun 
er  ansvarlig  overfor  Kejseren,  og  en  Kejser, 
der  kun  er  ansvarlig  overfor  Gud.  Denne  Mod- 
sætning er  naturligvis  alene  tilgrundliggende,  er 
aldrig  bleven  anført  som  Aarsag  til  noget  øje- 
blikkeligt Misforhold. 

Hvad  Tyskland  beklagede  sig  over  i  sin  Stil- 
ling til  England,  kan  siges  med  faa  Ord:  Tysk- 
land behøvede  et  Afløb  for  sin  altfor  talrige  Be- 
folkning. Det  havde  tidligere  ladet  den  udvan- 
dre til  Amerika;  men  saaledes  var  Fristaternes 
tyve  Millioner  Tyskere  gaaede  tabt  for  Moder- 
landet. Nu  følte  det  Trang  til  at  sprænge  sine 
Grænser  og  erhverve   Kolonier  rundtom.     Dog 

{Tyskland  fandt,  at  alt  Værdifuldt  allerede  var 
taget,  og  det  fandt  saare  hyppigt  England  paa 
sin  Vej.     Det    forekom   da  det  nye  svulmende 


54  VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER 

Tyskernes  koloniale  Ærgerrighed.  Imidlertid 
havde  som  bekendt  indtil  for  en  femogtyve  Aar 
siden  Tyskland  ingen  kolonial  Ærgerrighed.  Tysk- 
land var  en  Menneskealder  igennem  personifi- 
ceret i  Bismarck,  og  Bismarck  vilde  ikke  have 
Kolonier,  betragtede  Kolonier  nærmest  som  en 
Snare  eller  en  Fare,  opmuntrede  derfor  Fran- 
krig —  for  at  faa  det  til  at  glemme  Elsass-Loth- 
ringen  —  til  at  udvide  sig  i  Afrika.  Han  sendte 
Franskmændene  til  Tunis  og  til  Madagascar  og 
modtog  i  sin  Tid  Barthélémy  de  St.  Hilaire's 
ret  imbecile  Taksigelser  derfor. 

Det  vilde  være  urimeligt  at  kalde  en  saa  ge- 
nial Politiker  som  Bismarck  kortsynet;  men 
hans  Livsopgave  havde  han  selv  begrænset,  og 
ifald  det  tyske  Folk  efter  hans  Fald  har  lidt  af 
Sult  efter  Land,  saa  er  ikke  England,  men  Bis- 
marck Skyld  deri. 


Naar  Englænderne  paa  deres  Side  har  været 
uvilligt  sindede  imod  Tyskland,  saa  beroer  det 
først  og  fremmest  paa  den  Uvidenhed  om  det 
tyske  Folks  Beskaffenhed  og  gode  Egenskaber, 
der  har  gjort  dem  modtagelige  for  den  nationa- 
listiske Presses  Ophidselser.  Blot  en  enkelt 
Mand  som  Maxse  i  sin  National  Review  har  i 
en  halv  Snes  Aar  i  hvert  Hefte  ladet  Tyskland 


VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER  55 

Stemple  som  Fjenden.  Tysk  Sprog  er  ukendt  i 
næsten  enhver  engelsk  Skole  og  ved  næsten  et- 
hvert engelsk  Universitet.  I  hele  Skotland  er 
der  ikke  ét  Kateder  for  tysk  Sprog  og  Litera- 
tur.  I  England  er  der  ét,  ved  Universitetet  i 
Cambridge.  Det  beklædes  af  den  dygtige  Pro- 
fessor Karl  Breul,  en  Tysker;  men  denne  Lære- 
stol, er  ogsaa  grundet  af  en  rig  tysk  Købmand, 
til  hvem  Breul  jævnlig  og  aldrig  uden  Held 
henvender  sig  for  tysk-nationale  Formaal. 

Uvidenheden  om  tysk  Sprog  er  saa  stor,  at 
af  hundrede  Underhusmedlemmer  kan  de  fem 
og  halvfems  ikke  et  Ord  Tysk. 

Men  Uvidenhed  bærer  dog  ikke  Hovedskyl- 
den for  Nationalhadet  mellem  de  to  Folk;  thi 
dette  er  størst  i  Tyskland,  hvor  Kendskab  til 
engelsk  Sprog  er  almindeligt  udbredt. 

Tyskland  har  i  43  Aar  vist  sig  fredselskende 
(naar  man  blot  undtager  det  af  Bismarck  1875 
planlagte  Overfald  paa  Frankrig,  som  hindredes 
ved  Gortschakoffs  Indgriben).  Fortjenesten  var 
forsaavidt  mindre,  som  Krig  vilde  have  været 
skadelig  for  Tysklands  mægtigt  opblomstrende 
Handel  og  forsaavidt  som  den  var  overflødig, 
da  man  i  femogtyve  Aar  var  Europas  ubestridte 
Herre. 

England  begyndte  imidlertid  at  foruroliges  ved 
Tysklands  Marinepolitik.  Det  tyske  Rige  for- 
øgede med  feberagtig  Hast  og  med  lidenskabelig 


I 


56  VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER 

Kraft  sin  Flaade,  arbejdede  paa  den  Dag  og  Nat. 
Det  syntes  at  ville  fravriste  England  Herredøm- 
met paa  Havet.  Men  dette  Herredømme  var 
og  er  en  Nødvendighed  for  Øriget,  der  ikke 
kan  ernære  sig  selv.  Fraset  at  England  er  en 
asiatisk,  afrikansk,  australsk  og  nordamerikansk 
Magt  saa  fuldt  som  en  europæisk,  er  Flaadens 
Bestemmelse  den  at  sikre  Englands  Ernæring, 
forhindre  den  britiske  Centralmagts  Udsultning 
og  Ydmygelse. 

Vi  ser  ogsaa  at  England  i  Aarhundredernes 
Løb  har  tilintetgjort  enhver  fremmed  Sømagt, 
der  enten  kunde  kue  Storbritannien  eller  (som 
Danmarks)  bruges  imod  Riget.  Saaledes  har 
England  uskadeliggjort  den  spanske,  den  hol- 
landske, den  franske,  den  danske  Flaade.  Eng- 
lands Verdensstilling  vilde  være  ændret,  ifald 
det  uden  at  forsøge  en  Indgriben  havde  ladet 
den  tyske  vokse  og  vokse.  Det  kunde  længe 
nok  siges,  at  England  blot  behøvede  at  bygge 
to  Skibe,  hver  Gang  Tyskland  byggede  et;  dels 
formaaede  den  engelske  Skatteyder  ikke  i  Læng- 
den at  taale  en  saadan  Overanstrengelse,  dels 
blev  det  England  —  som  ikke  har  Værnepligt 
og  ikke  vil  have  den  —  umuligt  at  bemande 
alle  disse  Skibe. 

I  England  føltes  det  tyske  Flaadebyggeri  da 
som  en  Udæskning.  I  England  vilde  en  stor 
Hær  være  et  Angrebsvaaben ;    Flaaden  derimod 


VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER  57 

er  defensiv,  sikrer  Landets  Ernæring.  I  Tysk- 
land er  den  uhyre  Hær  væsenligt  defensiv,  nød- 
vendig til  at  sikre  Rigets  vidtstrakte  Grænser 
mod  Frankrig  og  Rusland.  Den  store,  ypperligt 
byggede  og  udrustede,  Flaade  derimod  er  væsen- 
ligt et  Angrebsvaaben.  Englænderne  har  imid- 
lertid ikke  villet  forstaa  Tysklands  nationale  For- 
nødenheder. Tyskland  maa  have  Kulstationer 
og  Tilflugtsstationer  paa  forskellige  oversøiske 
Punkter.  Stillingen  er  nu  den,  at  tyske  Krigs- 
skibe, end  ikke  for  halv  Damp,  er  i  Stand  til  at 
naa  de  tyske  Besiddelser  ved  det  stille  Ocean. 
Dette  er  selvfølgeligt  utaaleligt  for  en  Stormagt, 
og  det  er  uklogt  af  England  at  modsætte  sig 
Tysklands  Erhvervelse  af  Kulstationer. 


Tysk  Landgang  i  England  har  været  et  Skræm- 
mebillede, opstillet  af  engelske  Nationalister.  Men 
den  tyske  Hær  behøver  for  at  ramme  England 
ikke  at  sættes  over  Havet.  Et  Indfald  gennem 
Belgien  i  Frankrig,  som  det  netop  nu  foretages, 
og  —  efter  sejerrige  Slag  —  Indlemmelsen  i  det 
tyske  Rige  af  Belgien,  der  allerede  er  økono- 
misk erobret,  vilde  være  et  Dødsstød  for  Eng- 
land som  Verdensmagt.  Den  flamsktalende  Del 
af  det  lille  Land  føler  sig  forud  mere  beslægtet 


58  VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER 

med  Tyskland  end  med  fransktalende  Lands- 
mænd. 

Tyskeren  synes  aandeligt  Verdensborger.  Hans 
Nationalitet  opsuges  let  og  hurtigt  i  et  fremmed 
Samfund;  han  bliver  i  næste  Slægtled  Nord- 
amerikaner eller  Ungarer  eller  Russer.  Medens 
Englænderen  overalt  beholder  sit  Særpræg,  slip- 
per Tyskeren  (som  Skandinaven)  sit. 

Tyskeren  synes  altsaa  aandeligt  Verdensborger. 
Han  oversætter  og  tilegner  sig  alt  Videværdigt, 
ogsaa  alt  Engelsk.  Shakespeare  spilles  mange 
Gange  hyppigere  i  Tyskland  end  i  Storbritannien; 
Darwin  har  man  helt  tilegnet  sig;  Wilde  og 
Shaw  er  mere  ansete  i  Tyskland  end  i  England. 
Og  som  Verdensborger  synes  Tyskeren  radikal. 
Tænkere  som  Haeckel  og  Nietzsche  er  paa 
tysk  Grund  langt  mere  yndede  end  konservative 
Tænkere  som  Eucken  eller  James  eller  Bergson. 
Men  selv  den  mest  frigjorte  tyske  Universitets- 
professor er  politisk  Konservativ,  og  Pickelhuen 
ham  kærere  end  alle  røde  Huer.  Medens  end- 
og i  Rusland  Universiteterne  er  Frisindets  Hjem- 
steder, er  i  Tyskland  Universiteterne  højkonser- 
vative; de  oppositionelle  Personligheder  ansættes 
ikke,  befordres  ikke. 

Saaledes  er  Tyskeren  heller  ikke  Verdens- 
borger i  sit  Hjem.  Han  hævder  indenfor  det 
tyske  Rige  som  i  Østerrig  sin  Nationalitet  med 
umaadelig  Selvfølelse,  og  undertrykker  med  god 


VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER  59 

Samvittighed  Danske,  Polakker,  Franskmænd, 
Czecher,  Rumæner  og  Serbere,  naar  de  som 
undertvungne  forefindes  indenfor  de  to  Kejser- 
rigers Rammer. 


Længe  har  Tyskeren  og  Prøjseren  været  Mod- 
sætninger, forsaavidt  Tyskeren  var  varm,  ofte 
godlidende,  undertiden  sværmerisk,  iøvrigt  poe- 
tisk, musikalsk,  filosofisk.  Prøjseren  derimod 
stram,  tjenstivrig,  forstandstør,  kølig.  Efterat  det 
er  lykkedes  Prøjsen  at  disciplinere  Tyskland, 
har  det  hele  tyske  Folk  modtaget  Prøjsens  Stem- 
pel. Vistnok  har  Tyskerne  i  Almindelighed  vist 
sig  som  et  fredeligt  Folk,  Kejseren  har  teoretisk 
været  for  Fred,  Socialisterne  har  praktisk  været 
for  Fred.  Men  stærkere  Kræfter  har  været  for 
Krig:  de  militære  Industrier  som  Krupp,  der 
endog,  som  ifjor  bevist,  i  franske  Blade  ophid- 
sede til  Krig;  de  mange  Tusinder  af  Officerer, 
hvis  Kald  overhovedet  er  Krig,  har  fremskyndt 
Krigen.  Kejseren  har  ikke  for  intet  i  sin  Tale, 
Juli  1900,  fremstillet  Hunnernes  Krigsførelse  som 
et  Forbillede.  Pekings  Plyndring  ved  de  Allie- 
rede samme  Aar  var  en  Skændsel. 

Prøjsen  er  en  Militærstat,  militær  ved  sin  Hi- 
storie og  sin  Overlevering.  Al  historisk  Under- 
visning i  Prøjsen  drejer  sig  om  Rossbach,  Wa- 


60  VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER 

terloo,  Sedan.  Prøjsens  Originalitet  er  som 
Spartas  at  være  et  Folk  af  Krigere.  Det  har 
nu  meddelt  Tyskland  denne  Originalitet.  Idea- 
lerne har  aldrig  været  mere  militære  end  i  Tysk- 
land nu,  og  dertil  svarer,  at  den  tyske  Hærs 
Organisation  og  Udrustning  er  den  ypperste  i 
Verden.  Havde  det  været  Englands  dybt  alvor- 
lige Hensigt  at  knække  Tyskland,  saa  maatte 
det  have  irjdført  Værnepligt.  Nu  kommer  dets 
Landhær  lidet  i  Betragtning  overfor  den  tyske. 
Medens  Darwinismen  i  England  blev  opfattet 
som  Kampen  for  de  Ypperstes  Sejr  uden  nogen 
Tro  paa,  at  den  Udvælgelse  som  finder  Sted  i 
Krig,  falder  sammen  med  den  ønskværdige  af 
de  bedste,  er  Darwinismen  i  Tyskland  gjort  til 
Forskole  for  Dyrkelse  af  Krig  Lessing  og 
Kant,  Herder  og  Goethe  var  Fredsvenner,  Kant 
var  en  Talsmand  for  Verdensfreden.  I  de  sidste 
Aar  hævdedes  i  Tyskland,  at  Krigen  var  et- Led 
i  den  guddommelige  Verdensorden,  at  fredelige 
Kulturbestræbelser  for  Tyskland  var  til  ringe 
Nytte  i  Sammenligning  med  Krigen,  og  at  uden 
Krig  og  stadig  Beredthed  til  Krig  blev  Menne- 
sker som  Folkeslag  sløve  og  slappe.  Stikordet 
fra  Nietzsche  Attraa  efter  Magi  er  slaaet  igen- 
nem, og  ikke  mindst  hans  udæskende  Sætning: 
„Ikke  den  gode  Sag  helliger  Krigen,  men  den 
gode  Krig  helliger  enhver  Sag." 


VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER  61 

Hermed  er  saa  sammensmeltet  Indflydelsen 
fra  Bismarck,  der  har  omskabt  det  tyske  Folk 
i  sit  Billede  og  indgydt  det  Tro  paa  voldsomme 
Midlers  Gavnlighed,  ja  Nødvendighed. 

Der  var  i  England  fra  først  af  nogen  Mis- 
stemning i  Anledning  af  den  tyske  Handelscon- 
currence;  man  harmedes  over  at  man  i  Tysk- 
land mødte  Englands  aabne  Dør  med  høje 
Toldtariffer  og  over  at  Englænderne  ogsaa  for- 
saavidt  skulde  optage  en  ulige  Kamp,  som  den 
engelske  Levefod  var  højere  og  de  tyske  Varer 
slettere.  Det  var  paa  den  Tid,  da  den  tyske 
Tekniker,  Franz  Reulaux  (1877)  endnu  med 
Rette  kunde  stemple  de  tyske  Varer  med  det 
Ord,  som  længe  heftede  ved  dem,  billig  und 
schlecht  Men  den  Tid  er  forbi.  Englænderne 
har  længst  anerkendt,  at  Tyskerne  arbejder 
strengere,  kan  langt  flere  Sprog,  retter  sig  meget 
smidigere  efter  Kundernes  Smag.  Man  véd  i 
England,  at  den  tyske  Handelsrejsende  slaar  en- 
hver anden  af  Marken.  At  gunstige  Omstæn- 
digheder og  udmærkede  Egenskaber  har  givet 
Tyskerne  en  uhørt  Fremgang,  vilde  da  ikke 
have  vakt  Misstemning  i  England,  ifald  Tyskerne 
som  Herskere  ikke  var  saa  nybagte.  Men  man 
led  ikke,  at  den  tyske  Kejser  sagde,  hvad  hans 
Folk  mente:  Vi  er  Jordens  Salt.  Man  holdt 
ikke   af,   at  Tyskerne   allevegne   optraadte   som 


62  VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER 

den  højere  Race,  ja  siden  1870  viste  sig  næsten 
blinde  for  andre  Folkeslags  Fortrin. 


Og  nu  trækker  Alt  sig  sammen  hvad  der  i 
de  sidste  fyrretyve  Aar  har  været  af  dulgt  Be- 
tændelse i  den  europæiske  Situation.  Alle  Vold- 
gifts- og  Freds-Bestræbelser  er  glemte,  er  blevne 
Latterligheder.  Carnegie's  Fredspalads  i  Haag 
har  nu  Ferie  til  stor  Rengøring.  Ferie  har  og- 
saa  Europas  Diplomater,  som  end  ikke  naar  de 
arbejder,  imponerer  Nogen.  Typen  er  maaske 
Frankrigs  Ambassadør  i  Wien,  som  i  den  Grad 
var  uden  den  svageste  Anelse  om  hvad  der 
forestod,  at  han  umiddelbart  før  Østerrigs  Krigs- 
erklæring til  Serbien  lod  Frankrigs  Præsident 
og  Conseilpræsident  begive  sig  ud  paa  Høflig- 
hedsbesøg.  Med  Edward  VII  synes  den  sidste 
store  Diplomat  at  være  gaaet  bort. 

Alle  de  europæiske  Kejsere  og  Konger,  der 
nu  begynder  Fjendtligheder  mod  hverandre,  be- 
raaber  sig  paa  hver  sin  Gud,  der  vaager  over 
dem  og  vil  tilintetgøre  Modstanderne.  Saaledes 
beraabte  i  Oldtiden  Moab  sig  paa  Kamosch,  Is- 
rael sig  paa  Jahve.  Den  russiske  Gud,  (Bog 
kaldet)  synes  paa  den  ene  Side  ren  Nationalgud, 
som  naar  Czaren  udtaler:  „Ruslands  Gud  er  en 
mægtig  Gud",  paa  den  anden  Side  at  være  Over- 
gud paa  en  Art  Olymp,  som  naar  han  af  Duma- 


VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER  63 

præsidenten  kaldes:  „Kongernes  Konge  og  Gu- 
dernes Gud."  Den  østerrigsk-ungarske  Gud 
varetager  Tvillingrigets  retfærdige  Sag;  den  ser- 
biske Gud  varetager  Serbiens  ikke  mindre  ret- 
færdige Sag.  Den  tyske  Gud,  ogsaa  kaldet  „den 
gamle  Allierede  fra  Rossbach",  beskytter  i  Kej- 
seren sin  Repræsentant  paa  Jorden,  og  Kejseren 
opfordrer  sit  Folk  til  paa  Knæ  at  takke  denne 
Gud  for  en  Sejr.  Englands  Gud  bevarer  Kon- 
gen. Det  lille  Belgiens  Gud  har  uden  synder- 
ligt Held  gjort  sit  Bedste  for  at  værge  Belgiens 
Selvstændighed.  Frankrigs  kirkefjendske  Rege- 
ring synes  at  ville  hjælpe  sig  uden  Gud  og 
nøjes  med  den  retfærdige  Sag,  for  hvilken  jo 
iøvrigt  alle  de  Stridende  uden  Undtagelse  kæm- 
per. Forsaavidt  kunde  de  synes  enige.  Rigtig- 
nok forstaar  Belgien  og  Tyskland,  Tyskland  og 
Frankrig,  Rusland  og  Tyskland,  Østerrig  og 
Serbien,  Tyskland  og  England  osv.  hver  sit  o: 
det  stik  modsatte  ved  den  retfærdige  Sag. 

Der  er  da  Guder  nok  og  retfærdige  Sager 
nok  i  Felten;  dog  havde  der  i  Europa  været  én 
Statsmand,  havde  Guderne  ikke  behøvet  at  lade 
Belzebub  træde  i  den  hellige  Aands  Sted,  og 
Retfærdighedens  Sag  var  bleven  fremmet  uden 
det  almene  Massemyrderi.  Retfærdigheden!  Det 
er  vanskeligt  at  se,  hvad  den  har  med  denne 
kolossale  Nedslagtning  af  Europas  Ungdom  at  gøre. 

I  andre  tidligere  Krige  kunde  man  uden  Van- 


64  VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER 

skelighed  nævne  Formaalet,  hvorfor  der  kæm- 
pedes, som  naar  Italien  kæmpede  for  at  blive 
en  Stat,  eller  Prøjsen  for  at  opnaa  Kieler  Havn. 
Men  her  kæmper  visse  store  Stater  som  Øster- 
rig, Tyskland  og  Frankrig  i  Almindelighed  for 
deres  Eksistens,  Belgien  for  sin  Uafhængighed, 
Serbien  for  sin  Fremtid,  Japan  for  sin  Fremtid, 
Rusland  for  sin  Prestige,  England  for  sin  Stil- 
ling som  Verdensmagt.  Een  Magt,  som  ikke 
nævnes,  vil  komme  til  at  drage  Fordel  af  Kri- 
gen: Socialismen.  De  Forholdsregler,  Regerin- 
gerne nu  maa  træffe  for  at  hindre  Privatkapi- 
talens Udsugning  '  af  Befolkningerne,  vil  blive 
staaende,  naar  Freden  engang  er  sluttet. 

Rusland  er  langsomt  i  Vendingen,  har  van- 
skeligt ved  at  mobilisere,  har  desuden  oprin- 
deligt vist  sig  ret  lunkent  overfor  Frankrig. 
Fra  August  1891  til  Begyndelsen  af  1894  maatte 
Franskmændene  forhandle  med  Rusland  for  at 
opnaa  en  rent  defensiv  Alliance.  Men  Kon- 
ventionen af  1894  blev  virkningsløs  i  1910,  da 
Rusland  trak  alle  sine  Tropper  bort  fra  den 
polske  Grænse.  Det  havde  indtil  da  tre  sær- 
ligt stærke  Armékorps  ved  Grænsen  i  kun 
300  Kilometres  Afstand  fra  Berlin.  I  Oktober 
1910  trak  den  dem  200  Kilometre  tilbage  hin- 
sides Weichselen.  Til  at  concentrere  fire  eller 
fem  Armékorps  ved  Grænsen,  behøvede  det  nu 
den  Maaned  der  er  gaaet. 


I 


VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER  65 

Østerrigs  Kamp  mod  Serberne  synes  ikke 
heller  at  føres  med  Fart  eller  Fremgang.  Det 
tager  sig  da  ud,  som  samledes  al  Energi  paa 
den  vestlige  Krigsskueplads,  hvor  i  Øjeblikket 
da  dette  skrives  de  to  Millionhære  begynder  den 
gensidige  Tilintetgørelse. 

Tyskernes  første  Optræden  paa  Valpladsen  er 
ikke  foretaget  med  den  Aplomb  som  i  1870. 
De  er  snublede  over  Tærskelen.  Belgien  har 
overrasket  ved  en  Kraftudfoldelse,  der  vistnok 
tildels  skyldes  én  stor  Mand,  Henry  Brialmont, 
den  nyere  Tids  største  Fæstningsbygmester,  særlig 
berømt  ved  sin  Befæstning  af  Antwerpen.  Men 
Tyskernes  militære  Organisation  er  derfor  ikke 
mindre  beundringsværdig  og  overvinder  i  Læng- 
den alle  Vanskeligheder. 

Ejendommelig  for  Nutidens  Tyskland  er  den 
Omstændighed,  at  for  Generalernes  Vedkom- 
mende er  deres  Hærledelse  hidtil  næsten  anonym. 
Medens  paa  Napoleons  Tid  hvert  Barn  i  Eu- 
ropa kendte  Navnene  paa  hans  Maréchaller  og 
Generaler,  Ney  og  Murat,  Macdonald  og  Måsséna, 
Junot  og  Bernadotte,  nævnes  sjældent  eller  al- 
drig et  tysk  Navn.  Til  Bedste  for  det  monar- 
kiske Princip  hedder  de  sejrende  Feltherrer 
Kronprinsen  af  Tyskland,  Kronprinsen  af  Bayern, 
Prinsen  af  Wiirttemberg  osv. 

Det  er  grimt  og  nedslaaende  i  et  lille  Land, 
der  ligger  udenfor  Konflikten,   at   maatte  være 

G.  Brandes:  Verdenskrigen.  5 


66  VERDENSKRIGENS    FORUDSÆTNINGER 

Vidne  til,  hvorledes  det  største  Øjeblik  ikke 
kalder  stort  andet  frem  end  indbildsk  Tro  paa 
at  være  et  Verdensmidtpunkt,  Angst,  der  skra- 
ber Guld  og  Sølv  sammen  i  Bunker,  og  endelig 
Griskhed,  der  benytter  Medborgeres  Forlegen- 
hed til  at  flaa  dem  ved  høje  Kulpriser  og  Mel- 
priser, til  at  berøve  dem  som  Lejere  Lys  og 
Ly.  Men  det  er  vemodigt  opløftende  at  blive 
Vidne  til  enstemmig  national  Offervilje  som  i 
Belgien,  Serbien,  Frankrig  og  Tyskland. 

Dog  derfor  er  Fremtiden  lige  mørk.  Øjeblik- 
ket er  saa  stort,  at  det  tvinger  til  Taushed  om 
det,  der  nu  begynder.  Ingen  kender  Fremtiden, 
og  er  Sindet  fast,  er  dog  Anelserne  bange. 

H.  G.  Wells,  der  i  sin  Roman  om  den  sted- 
findende Verdenskrig,  som  han  anede,  betrag- 
tede den  som  et  Ødelæggelses- Vanvid ,  skrev 
forleden  Dag  i  engelsk-patriotisk  Begejstring,  at 
hvert  Sværd,  der  nu  drages  mod  den  tyske  Mi- 
litarisme, det  drages  for  Friheden  i  Europa. 
Han  synes  da  at  kunne  forestille  sig  Rusland 
kæmpende  for  denne  Frihed.  Det  vil  falde  andre 
mindre  let.  Øjeblikkets  Omskiftelser  har  ganske 
vist  medført,  at  Rusland  skriver  Polens  Genop- 
rettelse paa  sin  Fane.  Kongeriget  Polens  værste 
Undertrykker  lover  det  samlede  Polen  fuld  Fri- 
hed. Der  staar  tilbage  at  erobre  Posen  og  Ga- 
lizien,  forene  dem  med  Kongeriget,  frigøre  og 
selvstændiggøre   det   hele.     Det   er  en  Opgave, 


VERDENSKRIGENS   FORUDSÆTNINGER  67 

som  vil  tage  Tid  og  Kræfter,  som  Rusland  ikke 
har  vist  sig  voksen,  og  som  neppe  Nogen  tror, 
det  agter  at  løse. 

Foreløbig  oplever  vi  kun,  at  hver  af  de  stri- 
dende Magter  tillægger  sig  Sejren  ved  ethvert 
Sammenstød,  meddeler  at  Fjendens  Tab  var 
stort  og  dens  eget  Tab  ringe.  Vi  oplever  hver 
enkelt  stridende  Parts  skrækkelige  Fryderaab 
over  umaadeligt  Mandefald  paa  Modstandernes 
Side,  over  Flyveres  Nedskydning,  Skibes  Under- 
gang, hele  Regimenters  og  Eskadroners  Ned- 
mejning  ved  Maskingeværernes  vidunderlige  Ef- 
fekter. 

Vi  vil  komme  til  at  opleve  Rædsler  og  Om- 
væltninger uden  Maal  og  Tal,  som  vil  resultere 
i  Europakortets  Omfarvning  og  Verdenskortets 
Omkalfatring. 


FORSKELLIGE  SYNSPUNKTER  FOR 
VERDENSKRIGEN 

(November  1914) 


L    Det  engelske  Synspunkt. 

I  Sommeren  1914  udgav  det  store  mellemfolke- 
lige Freds-  og  Voldgiftsforbund  (Conciliation 
internaiionale)  et  i  Canada  holdt  Foredrag  af 
Storbritanniens  Lord-Kansler,  Viscount  Haldane 
de  Cloan,  i  hvilket  han,  henvendende  sig  til  De 
forenede  Staters  og  Canadas  forsamlede  Jurister, 
dels  paaviste,  hvorvidt  man  allerede  var  kom- 
men i  inderlig  Harmoni  mellem  de  engelsk  talende 
Folkeslag,  dels  stillede  alle  Folkeslags  fredelige 
Samliv  i  Udsigt.  Han  gjorde  gældende,  at  Ernest 
Renan,  den  Mand,  der  efter  George  Merediths 
Udsagn  havde  flere  Idéer  i  sit  Hoved  end  no- 
gen anden  Evropæer,  havde  sagt:  „Mennesket 
er  hverken  indskrænket  ved  Race  eller  Sprog 
eller  Religion  eller  ved  Floders  Løb. eller  ved 
Bjergkæders  Retning",  og  at  en  endnu  større 
Mand,    Goethe,    havde   sagt:    „Vi   kan   betragte 


DET    ENGELSKE   SYNSPUNKT  69 

hele  Gruppen  af  civiliserede  Folk  som  ét  stort 
Forbund,  forenet  ved  fælles  Virken  og  arbejdende 
for  et  fælles  Maal". 

I  Fortalen  til  Lord  Haldane's  Foredrag  udtalte 
Theodor e  Ruyssen,  Professor  ved  Universitetet 
i  Bordeaux:  „Denne  ene  Kendsgerning  er  sik- 
ker: Krigene  bliver  sjældnere  .  .  .  Varige  Alli- 
ancer, der  danner  nye  politiske  Grupper,  uskade- 
liggør de  enkelte  Staters  Ærgerrighed  og  bringer 
paa  nogenlunde  tilfredsstillende  Maade  Krigs- 
truslerne til  at  forstumme.  Angrebslysten  hos  de 
frygteligste  Magter  er  lidt  efter  lidt  blevet  hæm- 
met, hindret,  lammet  ved  de  utallige  Traade,  der 
udspændte  mellem  Klodens  hinanden  fjerneste 
Punkter  knytter  Folkene  til  hverandre  og  ska- 
■ber  Samfasthed". 

B  Dette  udtaltes  af  Lord  Haldane  og  skreves  af 
■iuyssen  nogle  Maaneder  før  Verdenskrigens  Ud- 
brud. Saa  vidt  troede  nogle  af  Evropas  bedste 
Mænd  at  vi  var  naaet.  Nu  er  Lord  Haldane 
Lord-Kansler  i  den  Regering,  som  har  erklæret 
Tyskland  Krig. 

Jeg  for  min  Del  hørte  ikke  til  de  Fortrøst- 
ningsfulde. I  et  Foredrag,  jeg  i  Februar  1914 
holdt  i  Kristiania  og  i  Bergen  om  Spændingen 
mellem  England  og  Tyskland,  paaviste  jeg,  at 
Udsigterne  var  saare  mørke.  Dog  deltog  jeg 
gerne  i  Fredsarbejdet. 

I  Dagene  fra  12. — 19.  September  skulde  den 


70  FORSKELLIGE   SYNSPUNKTER 

enogtyvende  Verdensfreds- Kongres  været  afholdt 
i  Wien.  Grev  Berchtold  var  blandt  Indbyderne, 
han,  som  nu  fører  Krig  mod  Serbien,  Frankrig, 
England,  Rusland,  Montenegro,  Belgien  og  Japan. 
Kejseren  havde  indbudt  Kongresdeltagerne  til 
en  Slotsfest.  Den  18.  September  skulde  jeg 
selv  efter  Indbydernes  Ønske  tale  paa  Raad- 
huset  i  Wien.  Da  28.  Juli  Østerrig-Ungarn  erklæ- 
rede Serbien  Krig,  sendte  jeg  Afbud  og  opfor- 
drede til  Indstilling  af  Kongressen.  Den  faldt 
bort  af  sig  selv. 

Da  Krigen  brød  ud  og  hurtigt  antog  et  Om- 
fang, som  ingen  tidligere  Krig  paa  Jordkloden 
har  naaet,  søgte  flere  af  de  krigsførende  Stater 
at  fralægge  sig  al  Skyld  for  den  og  at  kaste 
Skylden  over  paa  Modparten.  Dertil  er  senere 
kommet  de  heftigste  og  videst  gaaende  gensidige 
Anklager  for  Maaden,  hvorpaa  Krigen  føres. 
Ikke  blot  Regeringerne  og  de  forskellige  Landes 
Presse,  men  talrige  Kunstnere  og  Videnskabs- 
mænd, ogsaa  i  de  neutrale  Stater,  har  som  be- 
kendt lidenskabeligt  taget  Parti. 

I. 

Blandt  de  utallige  engelske  Flyveskrifter,  Kri- 
gen har  fremkaldt  —  Oxford  Universitetet  alene 
har  hidtil  udgivet  fireogtyve  —  er  det  naturligt 
at  nævne  Gilbert  Murray's  først,  fordi  denne 
udmærkede  Lærde,  der  hele  sit  Liv  har  været 


DET   ENGELSKE   SYNSPUNKT  71 

Fredsven  og  med  særlig  Begejstring  har  oversat 
Euripides's  Trojanerinderne,  det  første  store 
evropæiske  Indlæg  mod  Krig,  har  opkastet  det 
Grundspørgsmaal:  Hvorledes  kan  Krig  nogen- 
sinde være  berettiget?  Han  besvarer  det  over- 
for tænkte  Indvendinger  af  en  Tolstojaner  eller 
overhovedet  af  En,  hvem  Læren  om  at  vende 
den  anden  Kind  til  er  gaaet  i  Blodet  eller  for 
hvem  dog  Læren  om  at  gengælde  Ondt  med 
Godt  indeholder  Rettesnoren. 

Gilbert  Murray  anser  det  som  ægte  Engelsk- 
mand for  umuligt,  at  Nogen  kan  læse  de  offi- 
cielle Fremstillinger,  som  de  britiske,  tyske  og 
russiske  Regeringer  har  givet  af  Krigens  Op- 
rindelse, uden  at  naa  til  den  Indsigt,  at  Tysk- 
land (eller  et  mægtigt  Parti  i  Tyskland)  har 
planlagt  Krigen  længe  i  Forvejen,  har  valgt  Øje- 
blikket, hvor  det  saå  sine  Naboer  slet  forberedte, 
har  forebygget  en  fredelig  Overenskomst  mellem 
Østerrig  og  Serbien,  og  for  hurtigere  at  gøre  det 
af  med  Frankrig  krænkede  Belgiens  Neutralitet. 
Men  han  forudser  Indvendingen:  „Tysklands 
Udaad  er  ingen  Grund  for  os  til  at  begaa  Udaad. 
Vi  gjorde  vort  Bedste  for  at  bevare  Freden.  Da 
vore  Bestræbelser  var  frugtesløse,  burde  vi  ikke 
have  forøget  Ulykken;  vi  kunde  have  holdt  os 
neutrale  som  de  Forenede  Stater." 

Gilbert  Murray  spørger:  Sæt  du  saå  en  ond 
eller  drukken  eller  gal  Mand  løbe  hen  og  an- 


72  FORSKELLIGE   SYNSPUNKTER 

gribe  en  lille  Pige  paa  en  Landevej.  Vilde  du 
da  ikke  stoppe  ham  og  i  Nødstilfælde  slaa  ham 
ned?  Tolstojaneren  svarer:  „Hvorfor  skulde 
jeg  begaa  en  Synd?  Lad  den  lille  Pige  kun 
blive  slaaet  ihjel!  Lad  den  onde  Mand  begaa 
anden  Udaad!  Jeg  vil  i  ethvert  Tilfælde  ikke 
forøge  Mængden  af  unyttige  Voldsgerninger, 
som  jeg  ser  omkring  mig". 

Med  dem,  der  tænker  saadan,  lader  der  sig 
ikke  forhandle.  For  Gilbert  Murray  stiller  det 
sig  saadan: 

Østerrig  sagde  pludseligt  til  det  lille  Serbien:  „  Du 
er  en  ond  lille  Stat.  Jeg  har  indlemmet  og  regeret 
nogle  Millioner  af  dine  Landsmænd  imod  deres 
Vilje,  og  alligevel  nærer  du  endnu  stadigt  Østerrig 
fjendske  Følelser,  som  jeg  ikke  er  til  Sinds  at 
finde  mig  i.  Vær  saa  god  straks  at  fjerne  fra 
din  Tjeneste  alle  Embedsmænd,  Politikere  og 
Soldater,  som  ikke  holder  af  Østerrig,  og  jeg  skal 
saa  fra  Tid  til  anden  sende  dig  Lister  over  Per- 
soner, du  har  at  afskedige  eller  straffe  paa  Livet. 
I  Fald  du  ikke  inden  48  Timer  erklærer  dig 
villig  til  at  lystre,  skal  jeg,  som  er  saare  meget 
stærkere  end  du,  nok  faa  dig  til  det."  Serbien 
gjorde  sit  Bedste,  imødekom  de  to  Tredjedele" 
af  Østerrigs  Krav,  anmodede  om  Voldgift  for  den 
Tredjedel,  der  var  tilovers,  og  som  den  ikke 
kunde  gaa  ind  paa  uden  at  vanære  sig  selv. 
Svaret  var  en  Krigserklæring. 


DET    ENGELSKE   SYNSPUNKT  73 

I  England  opfattes  Forholdet  da  saaledes: 

Der  var  i  Serbien  begaaet  et  Dobbeltmord 
paa  den  østerrigske  Tronfølger  og  hans  Gemal- 
\  inde.  Tronfølgeren  havde  hidtil  ikke  været  sit 
Rige  videre  dyrebar;  det  betragtedes  almindeligt 
som  en  Ulykke,  om  han  med  sin  højpavelige 
Uforsonlighed  skulde  komme  til  at  bestige  Tro- 
nen. Men  ved  hans  Død  gik,  som  rimeligt  var, 
denne  Betragtningsmaade  i  Glemme.  Man  op- 
rørtes over  Morddaaden.  Man  gik  endog  i  Tysk- 
land og  Østerrig  saa  vidt,  som  til  at  betegne  Ser- 
bien som  Morderstaten.  Man  havde  dog  ikke 
betegnet  Portugal  som  Morderstat,  fordi  Konge- 
familiens fleste  Medlemmer  blev  myrdede  i  Kraft 
af  en  vidtforgrenet  politisk  Sammensværgelse. 
Man  havde  ikke  kaldt  Italien  Morderstat,  fordi 
en  italiensk  Anarkist  myrdede  Kejserinden  af 
Østerrig,  en  anden  Kong  Umberto  af  Italien. 

Ved  Traktater  af  1831—32  og  1839  var  Bel- 
gien blevet  erklæret  for  „en  uafhængig  og  neu- 
tral Stat".  Af  disse  Traktater  var  saa  vel  Prøj- 
sen som  Storbritannien  Underskrivere. 

I  Oktober  1907  underskrev  alle  Magter,  som 
deltog  i  Haag-Aftalerne,  bl.  a.  denne  Bestem- 
melse: „Neutrale  Magters  Omraade  er  ukræn- 
keligt. Det  forbydes  krigsførende  Stater  at  føre 
Tropper  eller  Tilførselstog,  hvad  enten  det  er 
Krigsfornødenheder  eller  Forstærkninger,  igen- 
nem en  neutral  Magts  Landemærker." 


74  FORSKELLIGE   SYNSPUNKTER 

Tyskland  sagde  nu  til  Belgien:  ^Vi  har  ingen 
Trætte  med  dig.  Men  vi  tilsigter  af  visse  Grunde 
at  marchere  tværs  over  din  Grund  og  maaske 
udkæmpe  et  Slag  eller  to  der.  Vi  véd,  at  du 
ved  en  Traktat  har  forpligtet  dig  til  ikke  at  til- 
lade noget  saadant,  men  vi  kan  ikke  hjælpe  det. 
Samtyk,  og  vi  vil  betale  dig  en  Erstatning  se- 
nerehen. Afslaa,  og  vi  vil  behandle  dig,  saa  du 
skal  ønske,  aldrig  at  være  bleven  til." 

I  det  Øjeblik  var  Belgien  en  fri,  selvstyret 
Stat.  I  Fald  det  var  gaaet  ind  paa  Tysklands 
Opfordring,  havde  det  ophørt  at  være  begge 
Dele.  Det  vilde  have  modtaget  Befalinger  fra 
en  Fremmed,  der  ikke  havde  nogen  Ret  til  at 
give  dem. 

Følgen  har  været,  at  Belgien  i  Øjeblikket  er 
som  udslettet  af  Staternes  Tal. 


II. 


Der  findes,  hævder  Englænderne,  hos  de  tysk- 
talende Folk  overhovedet  en  vis  Ringeagt  for 
Smaastater.  Da  de  store  Kejserriger  skylder 
Opslugningen  af  Smaastater  deres  Tilblivelse,  er 
denne  Opfattelse  ikke  overraskende  hos  dem. 
Overfor  denne  Seen  ned  paa  de  mindre  talrige 
Statssamfund   minder   engelske   Forfattere    (som 


DET    ENGELSKE   SYNSPUNKT  75 

Vicekansleren  for  Sheffield  Universitet  H.  A.  L 
Fisher)  om,  at  al  den  kosteligste  Civilisation  er 
kommen  fra  smaa  Stater.  Det  gamle  Testamente, 
de  Homeriske  Digte,  det  attiske  Drama  og  Elisa- 
beth-Tidens, den  italienske  Renæssances  Kunst.  — 
Verden  skylder  Athen,  Jerusalem,  Florents,  Weimar 
uendeligt  meget  mere  Kultur  end  saadanne  store 
Monarkier  som  Ludvig  den  Fjortendes  eller  Na- 
poleons eller  Wilhelm  den  Andens.  Derfor  er 
det  en  Genstand  for  Englands  Omsorg  at  bevare 
de  smaa  Staters  Tilværelse  i  den  moderne  Ver- 
den. For  visse  militære  Gemytter  i  Tyskland 
synes  det  en  beklagelig  eller  jammerlig  Ting,  at 
et  lille  Samfund  er  organiseret  paa  fredeligt 
Grundlag,  og  at  dets  Politik  gaar  ud  paa  at 
holde  det  udenfor  Krig.  Men  selv  om  man  gik 
ind  paa,  at  Schweizernes,  Danskernes,  Hollæn- 
dernes eller  Belgiernes  Moralitet  blev  væsendig 
forbedret  ved,  at  de  opslugtes  af  en  eller  anden 
stor  Militærmagt,  vilde  der  saa  dog  ikke  være 
mistet  noget  dyrebart  ved  saadanne  smaa  Freds- 
Oasers  Forsvinden?  Har  Erobringspolitiken  vist 
sig  heldbringende?  Har  Polens  Ophør  som  Stat 
virkelig  gavnet  de  to  delende  Hovedmagter  og 
ikke  været  en  stadig  Kilde  til  Uro  for  dem? 
Har  Resultatet  af  Elsass-Lothringens  Indlem- 
melse ikke  været  lige  skæbnesvangert  for  Her- 
skere og  Undersaatter?  Det  er  et  af  Prøjser- 
aandens  Sygdomstegn,  at  den  nedsætter  og  ringe- 


76  FORSKELLIGE   SYNSPUNKTER 

agter  enhver  naturlig  Følelse,  der  strider  imod, 
hvad  der  betragtes  som  Nødvendigheder  for  et 
stridsvant  Kejserrige.  Saaledes  finder  man  i 
Bøger,  der  er  skrevne  af  en  saa  fremragende 
og  maadeholden  Mand  som  den  tidligere  Rigs- 
kansler, Fyrst  Biilow,  en  afgjort  Stræben  efter 
saa  vidt  muligt  at  undertrykke  de  nationale  Sær- 
egenheder hos  Polakker,  Danske  og  Folk  af  ro- 
mansk Afstamning,  der  modstræbende  er  blevne 
indlemmede  i  det  tyske  Rige.  Englænderne,  som 
har  nogen  Erfaring  med  Hensyn  til  Behandlin- 
gen af  smaa  Nationaliteter,  kan  ikke  læse  om 
prøjsisk  Politiks  Udvikling  i  Posen  uden  at  føle, 
hvor  uintelligent  og  undertrykkende  den  har 
været.  Det  ligger  i  det  prøjsiske  Væsen  at  be- 
tragte al  Forskellighed,  alle  Varieteter,  ikke  blot 
som  byrdefulde,  hvad  de  jo  kan  være,  men  som 
rene  Fornærmelser,  hvad  de  meget  sjældent  er. 

De  smaa  Stater  har  det  store  Fortrin,  at  de 
varierer  den  fastsatte  Type,  som  indprentes  af 
de  større  Magters  Væsen  og  Færd.  Smaastaters 
Tilværelse  virker  i  det  evropæiske  System  om- 
trent som  den  Enkeltes  personlige  Frihed  virker 
i  det  borgerlige  Samfund,  modarbejder  den  her- 
skende og  fordummende  Anskuelse,  at  det  ene 
og  alene  er  organiserede  Massers  brutale  Styrke, 
det  kommer  an  paa. 

I  Fald  Ordet  Civilisation  har  en  Mening,  i 
Fald  det  betyder  Velvilje,   Pligtfølelse,   Selvop- 


DET   ENGELSKE  SYNSPUNKT  77 

ofrelse,  livlige  aandelige  Interesser  og  skarp  Døm- 
mekraft, saa  er  der  ingen  Grund  til  at  tro,  den 
er  en  Forret  for  store  Stater.  Der  gives  endog 
en  Type  af  harsk  og  barsk  Fædrelandskærlighed, 
som  er  civiliseret  Følemaade  fjendsk.  Den  kan 
meget  vel  forenes  med  et  Heltemod,  der  alle- 
rede trivedes  i  barbariske  Tidsaldre,  men  den 
er  Udslag  af  en  Fanatisme,  der  altid  har  været 
Fornuftens  værste  Fjende,  hvad  enten  den  som 
religiøs  bragte  Kættere  paa  Baalet,  eller  som 
militær  udsatte  Enhver,  der  hindrede  dens  Pla- 
ner, for  Tilintetgørelse  ved  Mørseres  Granater. 

III. 

I  Fald  det  Spørgsmaal  da  rettes  til  Storbri- 
tannien og  til  Englænderne,  hvad  de  kæmper 
for,  saa  lyder  Svaret: 

Først  og  fremmest  for  vor  nationale  Ære.  Vi 
er  højtideligt  gaaede  i  Borgen  for  Belgiens  Uaf- 
hængighed og  Neutralitet,  da  dette  Land  blev 
et  selvstændigt  Rige;  Prøjsen,  som  nu  behersker 
Tyskland,  gik  i  Borgen  derfor  som  vi.  I  Fald 
Traktater  ustraffet  kan  brydes,  saa  snart  det 
passer  en  af  Parterne  at  bryde  dem,  hvad  Værd 
har  de  da?  Hvis  mellemfolkelig  Moral  ikke  er 
til,  hvilket  Stød  er  da  ikke  rettet  mod  al  privat 
og  al  Handels-Moral!  Saa  er  Lovens  Herre- 
dømme, al  Civilisations  Kendemærke,  tilintet- 
gjort. Tyskland  har  undskyldt  sig  med,  at  Frankrig 


78  FORSKELLIGE  SYNSPUNKTER 

vilde  have  brudt  Belgiens  Nevtralitet,  i  Fald 
Tyskland  ikke  havde  gjort  det.  Men  Frankrig 
svarte  Nej  paa  Sir  Edward  Grey's  Spørgsmaal, 
om  det  havde  en  saadan  Hensigt,  Tyskland 
nægtede  at  svare,  og  den  tyske  Rigskansler  be- 
tegnede derefter  Traktaten  som  „en  Lap  Papir". 

For  det  andet  kæmper  vi  for  en  lille  Stats 
og  for  alle  Smaastaters  Ret.  Pangermanerne 
kræver  Opsugning  af  alle  Folkeslag,  der  i  nogen 
Maade  er  beslægtede  med  Tyskerne  ved  Afstam- 
ning eller  ved  Sprog.  Alle  disse  Smaastaters 
tapre  Anstrengelser  i  Fortiden,  al  deres  ædle 
Stræben  for  Frihed  og  Uafhængighed  i  vore 
Dage,  skal  da  have  været  til  ingen  Nytte. 

Vi  kæmper  for  det  tredje  for  folkeligt  Selv- 
styre mod  Selvherskervæsen.  Vistnok  styres 
ogsaa  Rusland  enevældigt,  men  det  vilde  alle- 
rede for  halvhundrede  Aar  siden  havt  en  fri 
Forfatning,  var  ikke  Alexander  II  bleven  myrdet, 
og  det  har  nu  i  det  mindste  en  Duma  og  er 
paa  Vej  til  konstitutionel  Regering.  [Saa  sød- 
ladent ses  nu  paa  Rusland].  Frankrig  er  Repu- 
blik; Belgiens  og  Japans  Forfatninger  ligner 
Englands  egen.  Tyskland  derimod  har  i  de 
sidste  40  Aar  ikke  gjort  noget  som  helst  kon- 
stitutionelt Fremskridt;  Rigsdagen  har  ringe  Ind- 
flydelse; Ministeransvarlighed  kendes  ikke;  Mas- 
serne har  i  Prøjsen  ingen  Stemmemagt  i  Sam- 


D&T   ENGELSKE   SYNSPUNKT  79 

menligning  med  de  Rige.  Kejseren  er  Krigsherre, 
Hær  og  Flaade  er  hans  alene. 

Vi  kæmper  dernæst  for  Evropas  Fred,  for 
Voldgift  imod  Krig,  for  Statens  Indretning  paa 
fredelig  Grundvold  imod  Militarisme.  De  tyske 
Triumfer  1864,  1866,  1870  høstedes  ved  Krigs- 
magt. Saaledes  blev  Krigsmagt  mere  og  mere 
fremherskende  i  Tyskland.  Treitschke  skrev: 
„Vi  har  gjort  det  af  med  Østerrig;  vi  har  gjort 
det  af  med  Frankrig;  det  sidste  og  sværeste 
Opgør  staar  tilbage,  det  med  England".  Til  det 
skulde  i  Forening  med  den  overmægtige  Hær 
den  nye  og  stærke  Flaade  tjene. 

Vi  kæmper  først  og  sidst  for  vor  nationale 
Tilværelse,  enhver  Stats  første  og  sidste  Maal. 
Kampen  maa  blive  lang  og  haardnakket,  da  og- 
saa  Tyskerne  kæmper  for  deres  nationale  Eksi- 
stens. De  er  et  Folk,  som  tæller  langt  flere 
Millioner  end  vi,  og  holdes  sammen  af  en  Hen- 
givenhed for  Stat  og  Fædreland,  som  neppe  er 
naaet,  ikke  overtruffet  af  noget  andet  Folk.  Det 
var  Tyskernes  Hensigt  at  opspare  England  til 
sidst.  Først  skulde  Frankrig  knuses,  saa  Rus- 
land svækkes;  saa  først  skulde  Turen  komme 
til  os.  De  strømmer  nu  over  af  Had  til  os, 
fordi  denne  Plan  ikke  kom  til  Udførelse. 

Sæt,  det  gik,  som  de  haaber  og  fuldt  og  fast 
tror  paa,  sæt,  at  de  sejrede!  Hvad  vilde  da  ske? 

Belgien  vilde  forblive  tysk,  og,  som  Napoleon 


80  FORSKELLIGE  SYNSPUNKTER 

sagde,  en  Stormagt,  der  besidder  Antwerpen,  har 
en  Pistol  rettet  mod  Englands  Hjerte.  Selv  om 
Belgien  beholdt  et  Skin  af  Selvstændighed,  maatte 
det  gaa  ind  i  det  tyske  Toldforbund,  og  Belgisk 
Congo  vilde  blive  indlemmet,  hvorved  alle  vore 
afrikanske  Besiddelser  kom  i  Fare. 

Selv  om  Holland  forblev  uafhængigt  af  Navn, 
vilde  det  af  Gavn  være  tysk.  Rotterdam  vilde 
være 'i  tyske  Hænder,  Skelde-Mundingen  blev 
taget  i  tysk  Varetægt.  Frankrigs  Skæbne  vilde 
blive  den,  som  Bismarck  forudsaa,  da  han  talte 
om  næste  Gang  at  aarelade  Frankrig,  til  Blodet 
hvidnede.  Den  Skadeserstatning,  det  maatte 
betale,  vilde  blive  Milliarder,  mod  hvilke  de 
fem  fra  1871  var  at  regne  for  et  Loppestik. 
Alle  de  franske  Kolonier  vilde  blive  knyttede 
til  Tyskland,  og  Spanien  maatte  opgive  sin  lille 
Part  af  Marokko.  England  fik  et  tysk  Tanger 
overfor  Gibraltar,  et  tysk  Agadir  paa  Atlanter- 
havskysten til  at  true  dets  Samfærdsel  med  Ni- 
geria og  Sydafrika.  Hele  Nordsø-Kysten  fra 
Elben  til  Dover  eller  endnu  længer  vilde  komme 
i  tysk  Besiddelse  eller  under  tysk  Opsyn,  og 
for  de  franske  Milliarder  kunde  Tyskland  tre- 
doble sin  Flaade. 

Storbritanniens  Vælde  beror  helt  og  holdent 
paa  dets  Overherredømme  til  Søs.  Hvad  Hold 
vilde  det  have  paa  Indien  og  de  spredte  Kolo- 
nier uden  dette?  Men  at  vedligeholde  dette  Over- 


FOR   VERDENSKRIGEN  81 

herredømme,  i  Fald  Tyskland  havde  Nordsø- 
kysten under  sig,  vilde  være  umuligt.  De  forenede 
Stater  vilde  vel  neppe  taale  et  tysk  Angreb  paa 
Canada;  men  Canada  vilde  være  nødsaget  til  at 
slutte  sig  til  de  Forenede  Stater.  Vigtige  Dele 
af  Avstralien  vilde  blive  erobrede  af  Tyskland, 
og  Sydafrika  vilde  blive  tvunget  til  at  optage 
store  tyske  Kolonier.  De  britiske  Riger  i  Af- 
rika, desuden  Hongkong,  de  malayiske  Stater, 
Gibraltar  og  Malta,  alt  hvad  der  fandtes  værd 
at  tage,  vilde  blive  taget.  Selv  om  vi  fik  Lov 
at  beholde  Indien  og  Ægypten,  vilde  vor  An- 
seelse være  saa  formindsket,  at  Tabet  af  disse 
Riger  kun  var  et  Tidsspørgsmaal.  Irland  vilde 
formodentlig  blive  en  Særstat,  og  Cork,  Dublin 
og  Belfast  faa  tyske  Garnisoner. 

Dette  er  ikke  løse  Fantasier.  I  Hamburger 
Fremdenblatt  for  4.  September  skrev  den  tyske 
Vice-Admiral  Kirchhoff:  „Tysk  Landmagt  og  Sø- 
magt er  nu  rede  i  Nordsøen  og  ved  Kanalens 
Kyst  til  at  kaste  sig  over  England  og  ødelægge 
det  ved  alle  Midler,  som  staar  til  vor  Raadig- 
hed,  til  Søs,  i  Luften  og  paa  Landjorden,  saa 
vel  som  ved  Guldets  og  Statsøkonomiens  Kræf- 
ter. Enten  Kampen  bliver  kort  eller  lang,  Tysk- 
land vil  ikke  raste,  før  det  har  naaet  dette 
Maal.« 

En  Dansk,  Hr.  Woldemar  von  Essen,  der 
kalder  sig  „den  danske  Kolonis  Ældste  i  Ham- 

G.  Brandes:  Verdenskrigen.  Q 


82  FORSKELLIGE  SYNSPUNKTER 

borg",  Og  som  til  en  Begyndelse  meddeler,  at 
han  i  1864  blev  Dannebrogsmand  for  sin  Del- 
tagelse i  Kampen  ved  Dybbøl  Mølle,  men  siden 
da  som  ikke  faa  Skandinaver  er  bleven  tyskere 
end  nogen  Tysk,  og  overbyder  Tyskerne  i  Ud- 
brud af  Had  mod  England,  har  i  et  Flyveskrift 
Til  mine  Landsmænd  skrevet  denne  betegnende 
Sætning:  „Efter  de  Prøver,  Luftkrydserne  og 
Flyverne  allerede  har  aflagt,  venter  man  med 
Utaalmodighed  Besættelsen  af  Caiais,  hvorfra 
Luftflotillerne  med  Lethed  kan  passere  de  33 
Kilometer  til  den  engelske  Kyst  og  opsøge  ad- 
skillige Havne  samt  omkredse  St.  Paulskirken  og 
Nelsonmonumentet  i  London".  Som  man  sér, 
svælger  denne  fortyskede  Dansker  forud  i  0de- 
læggelsesglæde  ved  Tanken  om  de  historiske 
Mindesmærker  paa  britisk  Grund.  Det  er  ikke 
at  undres  over,  om  saadanne  Udtalelser  sætter 
ondt  Blod  i  Storbritannien.  Man  véd  i  England, 
at  i  Fald  de  svære  tyske  Mørsere  opplantes  i 
Caiais,  behersker  de  Gennemfarten  gennem  Ka- 
nalen. Man  véd,  at  man  fra  en  Nordsøhavn 
kan  gøre  Kanalen  dobbelt  usikker  ved  at  skyde 
Miner  ud.  Man  véd,  at  Zeppelinerne  ikke  be- 
høver at  vente,  til  Caiais  erobres,  for  at  flyve 
hen  over  det  umaadelige  London  og  bl.  a. 
ramme  dets  Dokker. 

Man   har  da  ikke  blot  Følelsen  af  at  føre  en 
Kamp  for  Smaastaternes  Ret,  der  i  Boerkrigens 


DET    FRANSKE   SYNSPUNKT  83 

Dage  neppe  laa  nogen  Engelskmand  paa  Sinde, 
men  af  at  føre  en  Kamp  paa  Liv  og  Død  for 
Englands  Tilværelse  som  Stormagt. 


II.     Det  franske  Synspunkt. 

For  Franskmændene  er  1871  det  afgørende 
Aar  i  deres  nyere  Historie,  som  1864  er  det  i 
Danmarks. 

Franskmændene  siger:  Vi  er  blevne  overvundne 
og  sønderlemmede  i  1870—1871.  Skønt  aare- 
ladte  til  de  sidste  Draaber  har  vi  prøvet  at  leve 
videre,  og  i  lidt  over  fyrretyve  Aar  har  vi  levet 
saa  godt  vi  formaaede.  Men  selve  dette  Liv  er 
i  Sejrherrernes  Øjne  vor  Forbrydelse;  de  troede 
at  have  gjort  det  af  med  os.  Kun  fire  Aar  efter 
Frankfurter-Freden  havde  den  Mand,  der  med 
nogen  Grund  betragtede  sig  som  Evropas  Herre, 
den  Hensigt  at  give  os  Naadestødet  og  havde 
gjort  det,  om  ikke  Rusland  og  England  da  havde 
lagt  sig  imellem.  Den  civiliserede  Verden  maa 
give  os  det  Vidnesbyrd,  at  i  disse  fyrretyve  Aar 
har  vi  paa  det  evropæiske  Fastland  været  et 
fredeligt  Element.  Vi  har  med  en  aldrig  trættet, 
god  Vilje  arbejdet  paa  at  befæste  vort  Selvstyre 
og  grundlægge  vor  Frihed.     Atter  og  atter  er  i 


84  FORSKELLIGE  SYNSPUNKTER 

de  forløbne  Aar  vor  Rolighed  blevet  forstyrret 
ved  Trusler  om  Hug  af  det  tyske  Staal,  uden 
at  den  svageste  Udæskning  fra  vor  Side  gav 
Anledning  dertil.  Vi  har  bevaret  vor  Selvbe- 
herskelse. 

Vi  levede  i  Fred;  vi  var  tvungne  til  at  tænke 
paa  vort  Forsvar,  har  —  splittede,  som  vi  er 
—  sørget  daarligt  nok  derfor.  Vi  tænkte  ikke 
paa  Angreb,  og  hvor  mange  Gange  har  vi  al- 
ligevel ikke  overfor  Forhaanelser  af  vor  Natio- 
nalitet, officielt  i  Elsass-Lothringen  og  ved  Agadir, 
uofficielt  i  den  tyske  Presse,  maattet  anlægge 
en  Maske  af  Ufølsomhed,  nægte  os  selv  et  Ord, 
en  Haandbevægelse,  lukke  vore  Øren  for  franske 
Røster  fra  den  anden  Side  af  Grænsen! 

Hvor  delte  vi  end  har  været  ved  modsatte 
Synsmaader,  modsatte  Overleveringer,  den  ka- 
tolske og  den  revolutionære,  den  monarkiske  og 
den  republikanske,  den  liberale  og  den  sociali- 
stiske, nu,  da  Farens  Stund  er  kommet,  nu,  da 
vi  ikke  kan  taale  at  miste  det  ringeste  mere, 
hvis  det  ikke  skal  være  ude  med  Frankrig,  nu 
er  vi  Alle  Et,  sammensmeltede,  én  Folkesjæl, 
én  Folkevilje  i  dens  højeste  Energi.  Nu  gives 
der  ikke  mere  to  Franskmænd,  der  hader  hin- 
anden; nu  gælder  det  for  os  alle  kun  at  vise, 
vi  ikke  er  vanslægtede  fra  vore  Fædre.  Vi  som 
har  taalt  Forhaanelser  og  Udæskninger  med  op- 
rejst   Hoved   uden   at   blegne,    vi   er   som   hine 


DET    FRANSKE   SYNSPUNKT  85 

gamle  Kaarder,  der  er  hærdede,  saa  de  aldrig 
kan  briste,  i  hvilke  Vaabensmedens  Hammer 
genopvækker  den  længe  ringeagtede  Styrke. 
Frankrig  har  lagt  sin  Folkesjæl  paa  Ambolten 
paany. 

Franskmændene,  der  saa  lidt  som  Jordens 
andre  Folk  er  vante  til  at  tænke  ringe  om  sig 
selv,  studser  ved  overfor  sig  at  se  et  Folk,  der 
vel  allerede  før  1870  havde  gennemgaaet  nogle 
Omformninger,  siden  Fru  de  Staél  skildrede  det 
som  idealistiske  Beboere  af  Idyllens  poetiske 
Hjemland,  men  som  efter  1870  er  blevet  gen- 
nemgribende forandret,  har  opgivet  sin  tidligere 
Verdensborgeraand  for  en  stigende  National- 
følelse, og  intet  Øjeblik  betvivler,  at  det  er  Jor- 
dens ypperste  Folk,  skabt  til  Verdensherredøm- 
met, paa  samme  Tid  som  i  dets  Naturel  de  in- 
dividuelle Forskelligheder  mere  og  mere  udslettes 
og  Egenskaber  som  Karakterstyrke  og  Heltemod 
mere  og  mere  opfattes  som  sammenhængende 
med  Frihed  for  Skrupler. 

Det  synes  Franskmændene  en  Skæbnens  Ironi, 
at  det  var  en  Franskmand,  Grev  Gobineau,  der 
først  udkastede  Læren  om  det  tyske  Folks  le- 
gemligt og  sædeligt  begrundede  Overvælde.  Hans 
løjerlige  Doktrin  om  de  blonde  Langskallers 
Overlegenhed  blev  med  Glæde  tilegnet  af  tyske 
Lærde,  medens  Franskmændene  overfor  den  har 
mindet  om,  at  den  snevre,   langlige  Hovedskal 


86  FORSKELLIGE  SYNSPUNKTER 

ogsaa  findes  hos  vilde  Folkeslag  som  Hotten- 
totter, Achanti-Negre,  Papuer.  Overfor  Læren 
om  den  tyske  Stammes  særlige  Fortrin  peger 
de  paa,  at  Prøjserne,  der  behersker  Tyskland, 
ikke  er  noget  tysk  Folk.  Den  tyske  Ridderor- 
den, der  grundlagde  Prøjsen,  bestod  af  Even- 
tyrere af  mangeartet  Æt,  og  Landet,  hvori  de 
nedsatte  sig,  var  næsten  helt  og  holdent  slavisk. 
Stuart  Mill  har  desuden  rigtigt  udtalt,  at  af  alle 
de  vulgære  Midler,  man  kan  gribe  til  for  at 
spare  sig  Studiet  af  de  aandelige  og  sociale  Kræf- 
ter, der  paavirker  Mennesket,  er  det  groveste 
det  at  udlede  Forskelligheder  i  Opførsel  og  Ka- 
rakter fra  Raceforskelle. 

Blandt  de  tyske  Teoretikere  er  der  Woltmann, 
som  lærer,  at  Tyskeren  har  naaet  Civilisationens 
højeste  Trin  „takket  være  den  germanske  Hjernes 
fuldendte  Organisation":  alle  Stormænd  har  i 
Grunden  været  Tyskere,  Giotto  hed  i  Grunden 
Jotte,  Tasso  hed  egentlig  Dasse,  Leonardo  var 
en  Tysker  ved  Navn  Leonhard,  Diderot  hed 
Tietroth,  Gounod  Gundiwald.  Hele  den  italienske 
Renæssance  var  et  tysk  Produkt.  —  (Jeg  ken- 
der kun  Bogen  af  Jean  Finots  Referat,  men  en 
lignende  Visdom  har  jo  ogsaa  været  offentlig- 
gjort paa  Jysk). 

Houston  Chamberlain,  den  fortyskede  Eng- 
lænder, en  af  Kejser  Wilhelms  Yndlingsforfattere, 
lærer,   at   alt   Stort   i   den    kristelige  Tidsalders 


DET    FRANSKE    SYNSPUNKT  87 

Historie  og  alle  Menneskehedens  Opfindelser 
skyldes  Germanere.  Denne  Komiker  véd  ikke 
af,  hvor  megen  Tvivl  de  Lærde  nærer  om  Jø- 
dernes semitiske  Afstamning;  han  hævder  at  Jesus 
selv  var  ikke  Jøde  men  Årer,  og  Germanerne 
er  de  sande  Årer. 

Det  har  gjort  et  dybt  Indtryk  paa  Fransk- 
mændene, at  tyske  Professorer  og  tyske  Gene- 
raler har  gjort  sig  til  Organer  for  samme  strid- 
bare Fædrelanderi.  For  General  Bernhardt  er 
Tyskerne  Overfolket,  som  Nietzsche  talte  om 
Overmennesket.  For  General  von  der  Goltz 
som  for  Oberst  Kottschau  er  det  magtpaaliggende 
at  hævde,  hvorledes  den  største  Ubarmhjertig- 
hed i  Krig  er  den  barmhjertigste  Handlemaade, 
da  den  fremkalder  det  lidenskabelige  Ønske  om 
Krigens  Ophør.  Voldsomheden  og  Brutaliteten  i  et 
Slag  har  ikke  nogen  folkeretlig  Grænse.  Hvad 
man  tidligere  kaldte  Civilisation,  men  hvad  prak- 
tisk aldrig  trængte  fuldt  igennem,  er  af  disse 
Forfattere  ogsaa  teoretisk  overvundet  paa  en 
Maade,  der  som  metodisk  ikke  tør  kaldes  bar- 
barisk. Til  Gengæld  forkyndes  af  de  højest 
stillede  Mænd  en  foruroligende  Pangermanisme. 
Marskal,  Baron  Bronsart  von  Schellendorf,  tid- 
ligere Krigsminister,  skriver:  „Vi  erklærer,  at 
vort  Folk  har  Ret  ikke  blot  til  Nordsøen,  men 
ogsaa  til  Middelhavet  og  Atlanterhavet.  Vi  vil 
efterhaanden  annektere  Danmark,  Holland,  Bel- 


I 


88  FORSKELLIGE    SYNSPUNKTER 

gien,  Franche-Comté,  det  nordlige  Schweiz,  Triest, 
Venedig,  endelig  det  Stykke  af  Nordfrankrig, 
som  ligger  mellem  Somme-  og  Loire-Floden." 
Og  disse  vidtskuende  Planer  retfærdiggøres  ved 
Vendingen:  „Lad  os  ikke  glemme  det  civilisato- 
riske Hverv,  der  er  tilfaldet  os  efter  Forsynets 
Bestemmelse. " 

Man  har  i  Frankrig  undret  sig  over,  at  denne 
Forvisning  om  et  guddommeligt  Naadevalg  gaar 
Haand  i  Haand  med  Begejstringen  for  Krig  som 
Krig.  Atter  og  atter  er  i  de  senere  Aar  i  Tysk- 
land Krig  bleven  erklæret  for  den  højeste  og 
helligste  Ytring  af  menneskelig  Handlekraft, 
for  Menneskehedens  største  Velgører,  den  eneste 
paalidelige  Prøver  af  alsidig  Dygtighed,  der  op- 
bygger, befæster  og  opretholder  Stat  og  Samfund. 

Fra  de  tyske  Hære  paa  Frankrigs  Grund 
lyder  højrøstet  Sangen:  Deutschland,  Deutsch- 
land  iiber  Alles!  Franskmændene  spørger:  Og- 
saa  over  Ret,  over  Frihed,  over  Menneskelighed? 

Demokratiet  i  Frankrig  vilde  ikke  vide  af  Krig. 
Ikke  desmindre  var  en  vis  Militarisme  (Dreyfus- 
sagens)  kommet  til  Orde  i  Frankrig.  De  uhyggelige 
Optrin  i  Saverne  1914  havde  givet  de  franske  Mi- 
litarister Anledning  ikke  blot  til  Harme,  men  især 
til  Samstemning.  Baade  L' Action  frangaise  og 
VEcho  de  Paris  begreb  tilfulde,  hvad  Wilhelm  II 
havde  villet,  at  hans  Officerer  nemlig  ikke  skulde 
lide  mindste  Tort,  men  føle  sig  beskyttede,  selv 


DET    FRANSKE   SYNSPUNKT  89 

naar  de  engang   havde  Uret:    „Gid  Officererne 
i  andre  Lande  kunde  have  samme  Følelse!" 

Overfor  Tyskland  føler  Franskmændene  sig  nu 
som  Forkæmpere  for  den  moderne  Statsorden, 
der  hos  dem  blev  grundlagt  ved  Revolutionen. 
De  ser  i  Prøjsens  Forfatning  kun  Middelalder. 
Den  prøjsiske  Landdag  fremgaar,  som  bekendt, 
af  Treklasse- Valg,  ved  hvilke  en  Dag  i  Berlins 
tredje  Valgkres  to  Brødre,  Bryggerne  Botzow, 
valgte  dobbelt  saa  mange  Vælgere,  som  de  571 
Mænd  der  udgjorde  tredje  Klasse.  Saaledes  har 
Prøjsen  en  reaktionær  Repræsentation  og  har 
overhovedet  virket  reaktionært  i  Evropa.  Nu 
har  Prøjsen  fagre  Ord  for  Polakkerne,  men  ved 
dets  Hjælp  knuste  Rusland  det  polske  Oprør 
1863.  Prøjsen  staar  overfor  det  ugudelige  Frank- 
rig som  kristelig  Magt;  men  det  tog  sin  For- 
bundsfælle Tyrkiets  Parti  mod  de  kristne  Ar- 
meniere, da  de  nedslagtedes  i  forrige  Aarhun- 
dredes  Slutning.  Nu  har  Tyskerne  ikke  Haans- 
ord  nok  for  Russerne  som  Barbarer  og  Knut- 
svingere og  Frihedsfjender;  men  indtil  Krigs- 
erklæringen har  det  tyske  Politi  været  efter  hver 
fattig,  frisindet,  russisk  Student,  som  sad  paa  sin 
Kvist  i  Berlin-  eller  Miinchen;  atter  og  atter 
maatte  han  fremvise  sine  Papirer,  og  vé  ham,  i 
Fald  de  ikke  var  i  Orden!  Saa  udleveredes  han 
med  Entusiasme  til  det  russiske  Politi.  Var  der 
et  Sted  paa  Jorden,  hvor  ingen  principiel  Fjende 


90  FORSKELLIGE   SYNSPUNKTER 

af  Czardømmet  vovede  sig  hen,  saa  var  det 
Berlin.  Det  prøjsiske  Politi  blev  af  Ruslands 
Revolutionære  allevegne  betragtet  som  en  Filial 
af  det  russiske. 

Medens  Franskmændene  med  Stolthed  peger 
paa  den  Indskrift,  der  findes  paa  alle  deres  of- 
fentlige Bygninger:  Frihed,  Lighed,  Broderskab 
—  en  Indskrift,  hvortil  rigtignok  som  Regel 
Virkeligheden  svarer  højst  ufuldkomment  —  gør 
de  gældende,  at  den  Indskrift,  der  hyppigst  mø- 
der Øjet  i  Tyskland,  er  denne:  Es  ist  verbo- 
ten.  ,  . 

Navnlig  dvæles  der  i  Frankrig  ved,  at  efter 
Fyrst  Biilows  Fald  (Straffen  fordi  han  i  Rigs- 
dagen forkyndte  det  Kejseren  aftvungne  Løfte: 
for  Fremtiden  ikke  umiddelbart  at  gribe  ind  i 
tysk  Politik)  har  den  nye  „Blok"  paalagt  Skatter 
paa  Nødvendighedsartikler  til  et  Beløb  af  600 
Millioner  Frcs.  om  Aaret,  uden  at  de  store  Gods- 
ejere udreder  en  Hvid  deraf.  Alle  de  Løfter 
om  en  prøjsisk  Valgreform,  som  Fyrst  Biilow 
havde  givet,  skreves  i  Glemmebogen,  Junker-  og 
Agrarpolitiken  blev  gennemført  uden  Hensyn  til 
det  nødlidende  Folk.  Kejserens  Personlighed 
blev  ikke  blot,  som  rimeligt  var,  unddraget  Kri- 
tik, men  stemplet  som  saa  erkehellig,  at  Rets- 
sagerne for  Majestætsfornærmelse  vrimlede.  I 
den  franske  Republik  gives  der  ikke  det  ringeste 
Tilsvarende.      I    Tyskland    blev    en    socialistisk 


DET    FRANSKE   SYNSPUNKT  91 

Journalist  dømt  til  halvandet  Aars  Fængsel  for 
at  have  kritiseret  Kejserens  Oldemoder,  Dron- 
ning Luise  af  Prøjsen.  Og  Retssagernes  Tal, 
Dommenes  Strenghed  har  været  i  stadig  Stigen. 
Fra  1888—1898,  i  de  første  ti  Aar  af  Kejserens 
Regering,  idømtes  der  det  tyske  Folk  1120  Aars 
Fængsel  for  Majestætsfornærmelse.  I  alt  er  der, 
paastaas  der  i  La  Revue,  indtil  Aaret  1912  idømt 
12,600  Aars  Fængsel  —  efter  en  tysk  Statistik, 
der  dog  vel  neppe  kan  være  korrekt.  Vist  er 
det,  at  Kejseren  i  Tilfælde  af  Majestætsfornær- 
melse aldrig  bruger  sin  Benaadningsret. 

Der  er  i  Tyskland  i  Modsætning  til  Frankrig 
en  beundringsværdig  Disciplin,  men  en  Disci- 
plin, der  levner  meget  ringe  Plads  til  uafhæn- 
gig Tankegang.  Selve  den  tyske  Videnskab  er 
officiel;  man  tillægger  allerede  Frederik  den 
Store  det  Ord:  „Jeg  begynder  med  at  tage.  Saa 
finder  jeg  altid  lærde  Mænd,  der  beviser  min 
Ret." 

Kastevæsenet,  som  i  Frankrig  styrtedes  ved 
Revolutionen,  overrasker  den  Franskmand,  der 
rejser  i  Tyskland.  Officersstanden  er  en  højere 
Kaste,  Embedsstanden  med  dens  Hierarki  er  en 
anden.  Medens  i  Frankrig  Titulaturen  er  Mon- 
sieur og  Madame,  blomstrer  i  Tyskland  Titel- 
væsnet saaledes,  at  intet  Medlem  af  de  højere 
Kaster  nogensinde  nævnes  ved  sit  Navn.  Hvad 
der  støder    Franskmanden    mest  ved  Tyskeren 


92  FORSKELLIGE    SYNSPUNKTER 

er  dette  Træk,  der  kommer  igen  i  mange  For- 
mer og  som  for  Revolutionens  Sønner  staar 
som  Servilitet. 

For  Englands  og  Tysklands  Vedkommende  er 
der  ingen  Vanskelighed  forbunden  ved  at  finde 
deres  Grundopfattelse  af  den  stedfindende  Krig 
udførligt  udviklet.  Forskeren  drukner  nærmest 
i  Materialet.  For  Frankrigs  Vedkommende  for- 
holder det  sig  anderledes.  Medens  i  Krigens 
Begyndelse  Belgierne  og  næsten  fra  Krigens 
første  Uge  Tyskerne  og  derefter  Englænderne 
har  taget  vidtløftigt  til  Orde  for  at  skildre,  hvil- 
ken Uret  der  gjordes  dem  i  Handling  og  i 
Domme,  .  har  Frankrig  næsten  ikke  appelleret 
til  Evropa.  Det  har  gennemgaaende  betragtet 
sin  Sags  Retfærdighed  som  saa  indlysende,  at 
det  ingen  Trang  har  følt  til  at  se  den  godkendt. 
Dertil  kommer,  at  Tidsskrifts-Udgivelsen  næsten 
helt  er  standset,  at  Posten  har  vist  sig  aldeles 
upaalidelig,  saa  hele  Maaneder  igennem  Aviser 
er  udeblevne;  man  nødes  til  møjsomt  at  sam- 
menføje spredte  Indtryk  for  at  danne  sig  et 
Billede.  Le  Mercure  de  France  er  udeblevet,  kom- 
mer foreløbigt  ikke.  Et  enkelt  Hefte  af  La  Revue 
er  naaet  herop.  Adskillige  Avfser,  rigtignok  re- 
ducerede til  ringe  Omfang,  tilmed  gennemstrøgne 
af  Censuren,  som  ellers  i  Rusland,  er  komne 
over  Grænsen;  endelig  er  det  lykkedes  mig  at 
faa  paa  én  Gang  den  hele  Pakke  Eksemplarer 


DET    FRANSKE   SYNSPUNKT  93 

af  et  enkelt  Blad,  det,  der  først  kaldtes  L'Homme 
Libre,  saa  L'Homme  Enchainé. 

De  Aviser,  der  trykkes  i  Hundredtusinder  af 
Eksemplarer,  er  ubrugelige  for  den,  der  søger 
Tanker  eller  Synspunkter.  De  og  ikke  de  alene 
indeholder  som  de  tilsvarende  tyske  Publika- 
tioner kun  Skældsord.  Barbarer,  Banditer,  Mor- 
dere svarer  paa  fransk  Side  til  hvad,  særligt 
overfor  England,  Kæltringer,  Forbrydere,  Hyk- 
lere, Løgnere,  Bagvaskere  er  i  den  tyske  Presse. 
Af  saadanne  Skældsords-Salver  har  Verden  neppe 
genlydt  før.  Og  med  disse  Ord  næres  og  mæs- 
kes et  gensidigt  Nationalhad,  saa  frygteligt,  at 
man  ikke  begriber,  hvorledes  Samarbejde  og 
Samliv  mellem  Nationerne  skal  kunne  genop- 
rettes i  den  første  Snes  Aar.  Pressen  har  her 
i  alle  de  krigsførende  Lande  gjort  en  sand  Stor- 
daad.     Som  det  hedder  i  Les  Effrontés: 

Vernouillet. 
Ah,    Giboyer,    quelle   admirable   chose   que   la   presse! 
Que  de  bien  elle  peut  faire! 

Giboyer. 
Ne  m'en  parle  pas.  ga  fait  frémir. 

I  Frankrig  har  efter  de  tyske  Videnskabsmænds 
Eksempel  Videnskabsmændene  ikke  nægtet  sig 
noget  djærvt  Ord.  I  Institutet  hilste  Bergson 
som  fungerende  Formand  for  Aandsvidenska- 
kernes   Akademi  de   belgiske   Medlemmer   med 


94  FORSKELLIGE   SYNSPUNKTER 

en  Tale,  der  begyndte:  „Den  Kamp,  der  er  ind- 
ledt mod  Tyskland,  er  selve  Civilisationens  Kamp 
mod  Barbariet.  Alverden  føler  det,  men  vort 
Akademi  har  en  særlig  Avtoritet  til  at  sige  det. 
Da  dette  for  en  stor  Del  er  helliget  Studiet  af 
sjælelige,  sædelige  og  sociale  Spørgsmaal,  op- 
fylder det  en  simpel  videnskabelig  Pligt  ved  at 
stemple  Tysklands  Brutalitet  og  Kynisme  som 
en  Tilbagevenden  til  Vildhedstilstanden." 

Blandt  Digterne  har  Romain  Holland  gen- 
tagne Gange  taget  til  Orde.  Nu  og  da  har  han 
opfordret  sine  personlige  Venner  i  de  nevtrale 
Lande  til  at  optræde  i  Fællesskab  med  ham  og 
har  været  forstaaende  og  frisindet  nok  til  ikke 
at  tage  dem  deres  Tilbageholdenhed  ilde  op. 
Alene  har  han  rettet  en  Appel  til  bekendte  Per- 
sonligheder af  alle  Folkeslag  om  med  ham  at 
undertegne  følgende  Protest,  som  skulde  ned- 
lægges i  Haager- Fredspaladset: 

„Trods  den  Rædsel,  der  greb  alle  Mennesker 
ved  Ødelæggelsen  af  Malines  og  Louvain,  har 
de  tyske  Hære  bornbarderet  Domkirken  i  Reims. 
Denne  umaadelige  Udaad,  der  er  fuldbragt  med 
frit  Forsæt,  rammer  ikke  blot  ét  Folk,  men  den 
hele  Menneskehed,  for  hvem  et  saadant  Mindes- 
mærke var  en  Helligdom  og  en  Hæder.  Alt, 
hvad  der  er  fremragende  i  Verden,  maa  med  et 
Skrig  af  Harme  besvare  den  Helligbrøde,  som 
er  begaaet  af  Horder,    der  er  uværdige  til  at 


DET    FRANSKE   SYNSPUNKT  95 

medregnes  i  de  Civiliseredes  Rækker.  Uden  at 
gøre  det  hele  tyske  Folk  ansvarligt  for  dets 
Føreres  Forbrydelser,  beklager  vi  for  dets  Skyld, 
at  ikke  én  Stemme  har  løftet  sig  fra  dets  Midte 
for  at  nedlægge  Indsigelse  imod  dem.  Indtil  Op- 
havsmændene til  disse  frække  Handlinger  bliver 
straffede,  vier  vi  deres  Navne  til  Aarhundre- 
dernes  Forbandelse". 

Men  Romain  Rolland  har  ikke  nøjedes  med 
denne  voldsomme  Partitagen,  der  kun  føler  sig 
tilfreds  ved  Brugen  af  Superlativer.  Han  har 
ogsaa  midt  under  Krigen  skrevet  saadanne  upar- 
tiske og  forsonlige  Ord,  som  ikke  har  lydt  fra 
tysk  Side,  trods  Tyskernes  Forsikringer  om  at 
bekæmpe  Frankrig  uden  Gnist  af  Had.  Han 
skrev  i  Journal  de  Geneve  for  22.  og  23.  Sep- 
tember en  poetisk  Artikel  Oven  over  Kamp- 
tummelen {Au-dessus  de  la  mélée),  i  hvis  Be- 
gyndelse han  henvender  sig  til  alle  Folkeslag: 
„O,  Verdens  heltemodige  Ungdom!  Med  hvilken 
ødsel  Glæde  udøser  du  ikke  dit  Blod!  I  unge 
Mænd,  som  et  fælles  Ideal  bringer  til  tragisk  at 
kaste  eder  over  hverandre.  I  fjendtlige  Brødre! 
Slaver,  som  iler  Folk  af  eders  Stamme  til  Hjælp, 
Engelskmænd,  der  kæmper  for  Ære  og  Ret, 
uforfærdede  belgiske  Ynglinge,  som  har  vovet  at 
holde  Stand  mod  den  tyske  Kolos,  Tyskere,  som 
kæmper  for  at  forsvare  Kants  Tanke  og  Kants 
By  mod  kosakkiske  Ryttere,   og  især  I,   mine 


96  FORSKELLIGE   SYNSPUNKTER 

unge  Landsmænd,  som  paa  Vejen  til  Ildlinjen 
har  sendt  mig  jert  ophøjede  Farvel  —  hvor  jeg 
elsker  jer  alle!". 

Den  Røst,  der  stærkest  klinger  fra  Frankrig, 
det  er  denne  Humanitetens  Røst.  Medens  Fyr- 
sterne kaster  Skylden  for  Krigen  paa  hverandre, 
og  Folkene  resignerede  finder  sig  i  Krigen,  som 
hidført  af  en  Magt,  der  er  stærkere  end  Men- 
neskene, en  Skæbne,  gør  denne  Røst  opmærk- 
som paa,  at  Menneskehjorden  altid  af  sin  Svag- 
hed har  gjort  en  Gud  og  kaldt  den  Skæbne  og 
tilbedt  den.  Som  om  denne  Skæbne  var  andet  end 
Menneskenes  Mangel  paa  Vilje,  deres  Mangel  paa 
Vilje  til  at  forhindre  Ulykken!  Og  nu  ser  vi 
denne  Menneskehjord,  i  Stedet  for  at  slukke 
Krigsbaalet,  helt  optaget  af  at  kaste  Ved  derpaa; 
hver  enkelt  kommer  ilende  med  Favnen  fuld. 

Fra  Frankrig  alene  har  lydt  Udtalelser  af  Sorg 
over  at  ikke  blot  Landenes  friske  Ungdom  for- 
merer Regimenter,  men  at  hvert  af  de  kæm- 
pende Landes  Elite  oven  i  Købet  har  stillet  sig 
i  Række  og  Geled,  overbevist  om,  at  deres  Lands 
Sag  er  Frihedens  og  det  menneskelige  Frem- 
skridts. De  Gejsdige  er  i  alle  Lande  optraadte 
som  de  ivrigste  Nationalister.  Ingen  er  saa  liden- 
skabeligt for  Krig  som  Fredsfyrstens  Repræ- 
sentanter. Endog  Socialisterne  har  lagt  deres 
Fredstanker  paa  Hylden  til  det  andet  gamle 
Jern.     De    har,    særligt   i   Tyskland,    været   de 


DET    FRANSKE   SYNSPUNKT  97 

ivrigste  til  at  gribe  til  nyt  Jern  og  fornægte  de- 
res Fortid  for  at  forsvare  én  Enevælde  mod  en 
anden.  I  alle  tre  Kejserriger  er  dette  ens.  De 
tre  rovbegærlige  kronede  Ørne,  med  et  eller  to 
Hoveder,  er  blevne  som  Gribbe,  der  nu  svæver 
over  Aadsler  og  Lig. 

Frankrig  havde  fra  først  af  efter  det  store  Ne- 
derlag i  1870  ingen  anden  Tanke  end  Oprejsning 
og  Generobring  af  de  tabte  Provinser.  Saa  kom 
der  en  Tid,  hvor  denne  Tanke  traadte  tilbage 
og  syntes  gaaet  i  Glemme.  I  den  dannede 
Ungdom  herskede  den  forsonligste  Stemning 
mod  Tyskland,  undertiden  Entusiasme  for  Tysk- 
land. Først  i  det  ny  Aarhundrede,  især  siden 
Agadir,  slog  Stemningen  om,  og  et  Haab  om 
Tilbage-Erobring  af  det  Mistede  opstod. 

Det  hurtigt  opgivne  franske  Forsøg  paa  ved 
Krigens  Begyndelse  at  trænge  ind  i  Elsass,  var 
ikke  et  militært,  men  et  politisk  Træk,  skulde 
blot  give  Sindene  indenfor  og  udenfor  Grænsen 
et  Indtryk  af  Krigens  Maal.  Nu  føles  det  vist- 
nok i  Frankrig,  at  Elsass  og  Lothringen  ikke 
kan  tilbageerobres  af  den  franske  Hær,  men 
kun  vil  kunne  genvindes,  i  Fald  Tyskland-Øster- 
rig overhovedet  bliver  den  tabende  Part. 

Man  kaster  da  i  Frankrig  Blikket  ikke  blot 
ud  over  Evropa,  men  over  hele  Kloden.  Man 
ser  de  Forenede  Stater,  der  føler  sig  som  et 
kristent  Rige,  harmfulde  over  det  tyske  Opraab 

G.  Brandes  :  Verdenskrigen.  7 


98  FORSKELLIGE   SYNSPUNKTER 

til  Muhamedanernes  300  Millioner  om  at  paa- 
føre  kristne  Stater  „den  hellige  Krig".  Man  véd, 
at  Amerika  under  en  Krig  betragter  England  som 
Moderlandet.  Man  haaber  paa  Russernes  tal- 
stærke Hære,  paa  Englands  uudtømmelige  Hjælpe- 
kilder, og  man  føler  sig  selv  løftet  og  hærdet 
ved  Forvisningen  om,  at  1870  gentog  sig  ikke; 
det  ny  Aarhundrede  fandt  et  Frankrig,  der  over- 
traf de  flestes  Forventninger  og  som  gjorde  Fjen- 
dernes Ringeagt  til  Skamme. 


III.    Det  tyske  Synspunkt. 

Noget  højst  Usædvanligt  er  indtraadt  ved  Ud- 
brudet  af  denne  Krig  Det  hovmodige  Tyskland, 
hvis  Løsen  i  halvhundred  Aar  har  været:  Oderint, 
dum  metuant!  (Lad  dem  hade,  naar  de  blot 
frygter),  har  begyndt  at  ville  elskes,  har  spejdet 
rundt  i  de  neutrale  Lande  efter  Udtalelser  af 
Sympati.  Overalt,  hvor  Tyskland  mente  sig  uret- 
færdigt nedsat,  om  saa  blot  ved  de  sædvanlige, 
upaalidelige  Telegrammer,  har  det  havt  Ordene 
Løgn  og  Bagvaskelse  paa  Læben.  Overalt,  hvor 
det  fandt  en  velvillig  eller  entusiastisk  Ytring  om 
Tysklands  Sag,  har  det  mangfoldiggjort  den  i 
det  Uendelige,  har  hævet  Tysklands  Talsmand 
til  Skyerne  og  gennem  Køb  af  hans  Bøger  løn 
net  ham  med  solide  Pengesummer. 


DET   TYSKE   SYNSPUNKT  99 

De  Forfattere,  der  som  Wells  og  Maeterlinck, 
de  Komponister,  der  som  Saint-Saéns  og  Leon- 
cavallo  i  en  eller  anden  Form  har  udtalt  sig 
mod  Tyskland,  har  til  Gengæld  faaet  det  frygte- 
ligste Vidnesbyrd,  er  blevne  haanede  og  kari- 
kerede uden  Maal  og  Maade.  Saaledes  f.  Eks. 
af  de  til  Tyskere  forvandlede  Nordmænd  Gul- 
bransson  og  Blix  i  Vittighedsbladet  Simplicissi- 
mus,  der  nu  priser  Alt,  hvad  det  en  Snes  Aar 
igennem  har  latterliggjort. 

Der  er  vistnok  faa  nogenlunde  kendte  Forfat- 
tere i  et  nevtralt  Land,  der  ikke  har  modtaget 
en  Opfordring  til  at  udtale  sig  i  tysk  Aand.  I 
Reglen  har  man  ikke  forsømt  at  stille  de  iøjne- 
faldende Fordele  for  Ophavsmanden  til  en  saa- 
dan  Udtalelse  i  Udsigt,  samtidigt  med  at  man 
mumlede  en  Trusel  for  det  modsatte  Tilfælde.  I 
et  saadant  af  mig  modtaget  Brev  hedder  det: 
Wer  in  diesen  Tagen  Deutschland  Freundschaft 
bezeigt,  dem  wird  es  nie  ver  gessen  wer  den. 
Freilich  auch  nicht  korrekte  Gleichgiltigkeit 
Det  er  klart,  at  en  saadan  Henvendelse  forfejler 
sin  Virkning  paa  stoltere  Gemytter.  Paa  adskil- 
lige andre  slaar  den  an*). 


*)  I  Anledning  af  denne  Sætning  beklagede  Hr.  Karl 
Larsen,  der  slet  ikke  var  blevet  nævnt,  sig  —  mærkeligt 
nok  —  i  nogle  Modartikler  over  ikke  udtrykkelig  at  være 
bleven  undtaget  fra  de  nordiske  Skribenter,  der  talte  Tysk- 
lands Sag. 

7* 


100  FORSKELLIGE   SYNSPUNKTER 

Tyske  som  engelske  og  franske  Blade  strøm- 
mer over  af  Selvros  og  atter  Selvros.  Det  er  da 
en  behagelig  Afveksling,  naar  Ros  fra  Udenfor- 
staaende  kan  indflettes  deri.  Og  denne  Ros  maa, 
for  at  tilfredsstille,  være  ubetinget.  Det  er  hændt 
en  Forfatter,  jeg  kender  saare  godt,  at  han  først 
fra  et  tysk,  saa  fra  et  østerrigsk  Blad  blev  an- 
modet om  en  Udtalelse  om  Krigen  „i  tysk-venlig 
Retning";  men  da  det  kom  til  Stykket,  forblev 
hans  Udtalelser  utrykte  som  ikke  tyskvenlige 
nok.  Saa  modtog  han  Telegram  fra  et  stort  en- 
gelsk Blad  om  en  almindelig  Udtalelse  angaaende 
Verdenskrigen;  han  sendte  en  Artikel;  den  blev 
heller  ikke  optaget;  den  var  langtfra  engelsk- 
venlig nok.  Ingen  bryder  sig  med  andre  Ord 
om  at  høre  Sandheden,  eller  om  hvad  Skribenten 
antager  for  Sandhed;  begge  Parter  vil  anerken- 
des, prises,  smigres. 

Priste  og  forherligede  er  Franskmænd  og  Eng- 
lændere blevne  af  Kristoffer  Nyrop  i  Danmark, 
Chr.  Collin  og  Johan  Bojer  i  Norge;  priste  og 
smigrede  er  Tyskerne  blevne  af  ikke  faa  skan- 
dinaviske Forfattere.  Naar  Svenske  som  Gustaf 
Steffen  og  Sven  Hedin  trods  Sverigs  Nevtralitet 
med  Lidenskab  har  taget  Parti  for  Tyskland, 
forklares  det  tildels  ved  den  berettigede  Skræk 
for  Rusland,  som  raader  i  Sverig  og  som  driver 
dette  Land  til  Sympati  med  Ruslands  nuværende 


DET   TYSKE   SYNSPUNKT  101 

Modstander.  Noget  mere  undrer  det,  at  norske 
Skribenter  som  Knut  Hamsun  og  Bjørn  Bjørn- 
son er  optraadte  saaledes,  at  den  norske  Na- 
tionalstolthed neppe  er  kommet  til  sin  Ret  der- 
ved, end  mindre  Norges  Nevtralitet.  Hamsun 
har  i  Simplicissimus ,  hvor  hans  Landsmænd 
blandt  Tegnerne  kappes  om  at  haane  England, 
ladet  Verden  vide,  at  England  er  i  umaadelig 
Tilbagegang,  og  han  har  i  Politiken  meddelt  en 
dansk  Læsekreds,  at  fra  Frankrig  har  vi  faaet 
Cubismen,  fra  Tyskland  Hata.  Nu  er  Ehrlich, 
som  opfandt  Hata,  vel  en  Tysker,  men  dog  ikke 
tysk  af  Blod,  og  har  derfor  aldrig  opnaaet  ordi- 
nært Professorat  i  Tyskland;  hans  japanske  Med- 
arbejder var  endnu  mindre  tysk.  Derimod  skulde 
man  tro,  at  Hamsun,  der  sætter  saa  megen  Pris 
paa  Serum,  havde  hørt  Tale  om  Pasteur.  Han 
var  heller  ikke  Tysker  og  dog  ikke  Cubist. 

Adskillige  nordiske  Forfattere  har  overhovedet 
under  denne  Krig  gjort  Tjeneste  som  en  Slags 
skandinavisk  Schweizergarde  for  den  tyske  Mo- 
nark. 

Uden  smaaligt  Hensyn  til  et  dansk-tysk  Mel- 
lemværende, som  dog  fra  prøjsisk  Side  stadig 
er  blevet  holdt  frisk,  har  Skribenter  som  Made- 
lung  og  Jensen  udtalt  sig  paa  Tysk,  som  var 
de  tyskfødte.  Den  sidste  har  en  Særstilling, 
for    saa    vidt    som    han    først    var    Englænder, 


102  FORSKELLIGE   SYNSPUNKTER 

saa  blev  krigersk  dansk  Patriot  og  saa  uden 
Overgang  blev  Tysker.  Han  har  selv  udtalt  sig 
om  sin  kombinerede  Stilling  til  England  og  Tysk- 
land. 

Han  skrev:  „Før  Krigens  Udbrud  betragtede 
jeg  det  som  en  af  mine  Opgaver  at  bidrage  mit 
til  at  udjævne  det  sørgelige  og  farlige  Modsæt- 
ningsforhold mellem  England  og  Tyskland;  jeg 
kom  kun  til  de  forberedende  Undersøgelser,  og 
nu  vil  Tiden  selv  udjævne  Modsætningen,  for- 
haabendig  paa  en  ikke  altfor  voldsom  eller  for 
begge  Parter  skæbnesvanger  Maade".  Disse  Sæt- 
ninger røber  en  svulmende  Selvfølelse,  men  ikke 
nogen  skarptskuende  Psykologi.  Det  er  dog  især 
mod  Russerne  som  formentlige  Mongoler,  at  denne 
Forfatter  tager  Tyskernes  Parti.  Han  haaber,  at 
deres  Kvinder  „igen  lader  Hønsekød  raadne  paa 
deres  Bryster  for  ikke  at  tækkes  de  mongolske 
Ryttere,  som  de  gjorde  i  den  germanske  For- 
tid". Mon  denne  Anekdote  er  rigtigt  paalidelig? 
Efter  hvad  jeg  kender  til  mongolske  Ryttere, 
frygter  jeg,  at  raadent  Hønsekød,  som  man  jo 
tilmed  ikke  altid  kan  skaffe  sig,  vil  være  en 
pirrende  Duft  i  deres  Næse.  De  tyske  Kvinder 
finder  forhaabentlig  bedre  Beskyttelse. 

Peter  Nansen,  der  fra  det  Politiske  vender 
Blikket  mod  det  Literære,  har  lysende  Ret,  naar 
han  har  fremhævet,  med  hvilken  aarvaagen  In- 
teresse man  i  Tyskland  har  agtet  paa  skandina- 


DET   TYSKE   SYNSPUNKT  103 

visk  Literatur,  medens  Frankrig  og  England  i 
langt  højere  Grad  er  sig  selv  nok  og  desuden  i 
deres  Smag  fjerner  sig  ikke  lidet  fra  vor.  Det 
er  dog  ikke  en  afgjort  Regel,  at  en  nordisk 
Forfatter  har  fundet  større  Paaskønnelse  i  Tysk- 
land end  i  England,  større  Velvilje  i  Tyskland 
end  i  Frankrig.  Der  er  dem,  som  staar  i  lige 
stor  Gæld  til  alle  tre  Hovedlande. 


I. 

Før  enhver  af  Bismarcks  tre  Krige  havde  han 
forstaaet  at  isolere  den  Modstander,  han  vilde 
ramme,  saa  fuldstændigt,  at  han  stod  uden  en 
eneste  Ven.  Hverken  Danmark  eller  Østerrig  eller 
Frankrig  fandt  i  Farens  Stund  en  Forbundsfælle. 
Diplomatisk  Snedighed  og  Kunst  havde  gjort 
Forarbejdet.  Overlegen  Vaabenteknik  og  uimod- 
staaelig  Feltherredygtighed  udrettede  da  i  faa 
Maaneder  Arbejdet. 

Det  mærkes  nu,  at  Bismarck  er  død  og  ingen 
Arvtager  har  faaet.  Medens  Tyskland  militært 
stod  forberedt  som  intet  andet  Land  paa  Jorden, 
havde  det  tyske  Diplomati  saa  lidet  forberedt 
Krigen,  at  det  tyske  Rige  i  Farens  Stund  saa 
Modstander  efter*  Modstander  uventet  rejse  sig 
imod  det.  Tysklands  Hær  var  en  saa  udmærket 
Hær,  at  den  kunde  tage  det  op  med  en  flere 
Gange    talrigere    Fjende.    Tysklands    Diplomati 


104  FORSKELLIGE   SYNSPUNKTER 

havde  saa  daarligt  forberedt  Grunden  for  det, 
at  fire  Stormagter,  foruden  et  Par  Smaamagter, 
i  Afgørelsens  Øjeblik  sluttede  sig  sammen  mod 
Tyskland — Østerrig.  Mere  end  Halvdelen  af  den 
samlede  Menneskehed  stod  i  Vaaben  mod  de 
to  allierede  Magter.  Alene  paa  de  to  Fronter 
udgjorde  Rusland — Frankrig  mod  Tyskland — 
Østerrig  i  Folketal  190  Millioner  Mennesker  mod 
120  Millioner. 

Hurtigt  udgav  den  tyske  Regering  Hvidbøger, 
som  paaviste  Kejserens  personlige  Fredskærlig- 
hed.  Han  havde  henvendt  sig  baade  til  Kejser 
Nikolaj  og  til  Kong  George  for  at  forebygge 
den  evropæiske  Krig.  Man  gik  let  hen  over,  at 
Krigens  Udspring  jo  ikke  laa  i  Rusland  og  i 
England,  men  i  Østerrigs  Ultimatum  til  Serbien; 
man  oversaå,  at  Sir  Edward  Grey  havde  gjort 
alt,  hvad  der  stod  i  menneskelig  Magt,  for  at 
faa  dette  Ultimatum  taget  tilbage  eller  stillet  i 
Bero,  og  man  oversaå,  at  Kejser  Wilhelm  haard- 
nakket  havde  nægtet  at  røre  en  Finger  for  det 
østerrigsk-serbiske  Mellemværendes  Indbringelse 
for  et  evropæisk  Forum.  Visselig  var  ikke  des- 
mindre Kejser  Wilhelm  afgjort  for  Fred;  han 
smigrede  sig  med  det  trygge  Haab,  at  Rusland 
roligt  vilde  finde  sig  i  den  Tugtelse,  Østerrig  ag- 
tede at  tilføje  det  lille  Serbien.  Han  mente,  der 
var  gjort  nok  for  at  stille  Rusland  tilfreds,  naar 
Serbiens   Integritet   forblev   uanfægtet,   om   end 


DET   TYSKE   SYNSPUNKT  105 

Serbiens  Suverænitet  gik  i  Løbet.  Han  haabede 
dernæst,  at  selv  om  Rusland  traadte  i  Skranken 
for  Serbien  og  drog  Frankrig  med  sig,  vilde 
England  forholde  sig  roligt,  naar  blot  Frankrigs 
Besiddelser  i  Evropa  forblev  uanfægtede  af  Tysk- 
land. Kejser  Wilhelm  vilde  i  fuld  Oprigtighed 
Fred,  eventuelt,  i  Fald  han  blev  tvunget  dertil, 
en  kortvarig  Krig  med  Frankrig  og  en  derpaa 
følgende  hurtig  Overvindelse  af  Rusland,  en  snar- 
I  lig  Triumf  Dog  først  og  sidst  vilde  han  for  Tysk- 
land Fred,  for  Østerrig  frie  Hænder. 
I  Det  tyske  Folk  og  de  tyske  Lærde  holdt  sig 
til  dette  Ene,  at  Kejseren  vilde  Fred,  som  han 
altid  havde  villet  Fred.  Den  uhyre  Krig  var 
altsaa  paatvunget  ham  og  dem.  Den  halve  Ver- 
den stod  i  Vaaben  mod  det  fredselskende  tyske 
Folk.  Dette  Folk  vidste  om  sig  selv,  at  det 
ikke  havde  pønset  paa  Krig  mod  Nogen,  at  det 
var  fordybet  i  mangfoldig  fredelig  Idræt  og  gik 
frem  med  Kæmpeskridt  i  Handel  og  Skibsfart, 
i  enhver  Art  af  Værkflid  og  Kundskab.  Det 
byggede  de  ypperste  Skibe,  ligesom  det  havde 
de  bedste  Universiteter.  Det  havde  i  Maskin- 
bygning  som  i  Handelsaand  efterhaanden  slaaet 
de  gamle  Medbejlere  i  det  almindelige  Kapløb 
af  Marken.  Det  glædede  sig  ved  den  umaade- 
lige  Fremgang,  det  i  den  sidste  Menneskealder 
havde  opnaaet,  og  det  attraaede  kun  nye  Mar- 
keder for  sin  Udvidetrang.  Nu  skulde  det  pludse- 


106  FORSKELLIGE   SYNSPUNKTER 

lig  finde  sig  hæmmet  og  trængt  fra  alle  Sider! 
Det  saå  sig  med  Undren  som  Genstand  for  et 
almindeligt  Had,  for  et  Fjendskal?,  der  formelig 
gik  ud  paa  at  styrte  det  fra  dets  Ærgerrigheds 
Højde.  Hvorfor  i  al  Verden  hadede  man  det, 
dette  Folk,  der  fremfor  noget  andet  havde  lagt 
an  paa  at  forstaa  og  forstaaende  tilegne  sig  alle 
fremmede  Folkeslags  aandelige  Værdier? 

Og  Folkets  lærde  Førere  gav  det  Forklaringen. 
Der  havde  været  en  Tid,  da  Tyskland  var  vur- 
deret allevegne  og  beundret  mangesteds,  det  var 
i  Tidsrummet  fra  Midten  af  det  18.  Aarhundrede 
indtil  1848.  Modstanderne  sagde,  at  det  var  i 
den  Tid,  da  Lessing  og  Wieland,  Goethe  og 
Schiller,  Mozart  og  Beethoven,  Kant,  Fichte, 
Schelling,  Hegel  og  Schopenhauer,  Heine  og 
Morike  havde  blomstret.  Men  det  var  snarere 
i  den  Tid,  da  Tyskland  med  alt  sit  Geni  var 
afmægtigt  og  blev  nedbrudt,  da  det  Romerske 
Rige  af  tysk  Nation  gik  til  Grunde,  da  Rhin- 
forbundet stod  under  fremmed  Herredømme,  da 
det  tyske  Forbund  blev  et  Ordsprog  ved  sin 
Splittethed  og  sin  Udygtighed  til  Handling.  Nu 
da  Tyskland  var  stærkt,  den  stærkeste  Militær- 
magt i  Evropa,  nu  blev  det  hadet  som  altid 
den  Stærke,  nu  blev  det  bagtalt  af  den  usleste 
Avind;  nu  blev  det  indkredset,  omringet  af  fny- 
sende Lavhed,  som  den  ædle  Hjort  af  halsende 
Hunde. 


DET   TYSKE   SYNSPUNKT  107 


II. 


Og  fra  det  hele  tyske  Folk  løftede  der  sig  et 
umaadeligt  Raab  af  Harme.  Alle  aabenlyse  og 
alle  hemmelige  Kræfter  i  Folket  vaktes  som  i 
Ekstase  overfor  den  Fare,  der  truede  fra  Vest 
og  Øst  og  Nord,  fra  Evropa  og  Asien,  og  det 
lød  som  et  harmonisk  Skrig  fra  Millioner  af 
Struber:  Tyskland  over  Alt  i  Verden!  Vagt  ved 
Rhinen,  Vagt  ved  Weichsel,  Vagt  i  Østersø  og 
Nordsø!  medens  Kirkeklokkerne  syntes  at  ringe: 

Dies  iræ,  dies  illa 
solvet  secium  in  favilla. 

Det  første  Grundtræk,  som  her  traadte  frem, 
var  —  hvad  der  ikke  har  vist  sig  i  noget  andet 
Land  —  den  almindelige  Exaltation,  en  Høj- 
spændthed,  der  fik  Udtryk  i  enhver  offentlig  og 
privat  Tilkendegivelse,  i  enhver  Ytring  af  de 
Ledende,  i  ethvert  Privatbrev  fra  ellers  rolige 
Mænd  og  Kvinder,  en  offervillig  Begejstring,  der 
rev  ogsaa  de  Modstræbende  som  Rigsdagens 
Socialister  med. 

Medens  man  i  Rusland  drev  en  passiv  og 
uvidende  Hær  til  Fronten,  en  Hær,  i  hvilken 
79  pCt.  hverken  kunde  læse  eller  skrive,  me- 
dens man  i  Frankrig  den  Dag  i  Dag  stadigt 
savner  Mandskab,  saa  der  i  alle  Aviser  gøres 
Jagt  paa  les  Embusqués  (de  talrige  unge  Mænd, 


108  FORSKELLIGE   SYNSPUNKTER 

der  lægges  i  Baghold  i  gode  civilmilitære  Stillin- 
ger for  at  slippe  for  egentlig  Krigstjeneste),  me- 
dens der  i  England,  som  ikke  kender  Værne- 
pligt, fra  alle  Mure  endnu  raabes  efter  Frivillige, 
der  vil  lade  sig  hverve  for  ni  Shillings  om 
Dagen,  strømmede  i  Tyskland  ikke  blot  de  Ind- 
kaldte, men  de  Frivillige,  Unge  som  Gamle, 
Drenge  som  modne  Mænd,  i  Millionvis  til  Fa- 
nerne, alle  som  én  rede  til  at  døje  ondt,  udstaa 
de  haardeste  Strabadser,  sætte  Livet  ind  for 
Fædrelandet. 

Ikke  1813,  ikke  1870  havde  sét  en  saa  en- 
stemmig Begejstring.  Det  hele  tyske  Følelsesliv 
undergik  en  Steigerung  (Forhøjelse,  Potense- 
ring), som  rev  alle  med,  smittede  selv  de  nev- 
trale  Fremmede  paa  tysk  Grund,  fik  dem  til  at 
gaa  med  i  en  Krig,  der  ikke  vedkom  dem,  eller 
til  at  laane  Staten  deres  hele  Formue,  alt,  hvad 
de  under  et  mangeaarigt  Ophold  i  det  fremmede 
Land  havde  tjent. 

Jo  flere  det  viste  sig  at  Fjenderne  blev,  des 
stærkere  blev  Exaltationen,  og  des  vildere  For- 
bitrelsen, først  mod  Frankrig,  der  med  alle  sine 
republikanske  Frihedsfraser  i  Følelsen  af  sin 
Svaghed  havde  købt  sig  Rusland,  eller  solgt  sig 
til  Rusland,  den  brutaleste  Enevælde,  Nutiden 
kender,  dernæst  imod  hvad  en  godlidende  Filo- 
sofiprofessor   som    Eucken    glubsk    har    kaldt 


DET   TYSKE   SYNSPUNKT  109 

Il  „serbiske  Mordlyster,  russisk  Erobringslyst,  en- 
gelsk Usandfærdighed,  japansk  Skurkeri". 

Fra  russisk  Side   var   Hadet  ikke  mindre  le- 
vende end  fra  tysk. 

Det  er  højst  interessant,  at  den  russiske 
Kejser  i  denne  bevægede  Tid  har  set  sit  Snit 
til  at  omdøbe  sit  Lands  Hovedstad.  Mange  an- 
ser det  for  bedst  at  lade  geografiske  Navne  i 
I  Ro;  Kejseren  er  øjensynligt  af  en  anden  Mening. 
Det  har  nu,  da  han  befinder  sig  i  Krig  med 
Tyskland,  stødt  ham,  at  der  var  en  germansk 
Grunddel  i  dette  Bynavn. 

Hvad  der  maa  undre,  er,  at  han  har  erstattet 
det  germanske  Ord  Burg  med  det  ganske  lige 
saa  germanske  Ord  Grad.  Grad  er  jo  ikke 
andet  end  vort  gode  gamle  Gaard,  gammeldansk 
Gardh,  tysk  Garten,  det  samme,  vi  har  i  Nov- 
gorod  (Nygaard),  i  Belgrad,  i  Hradschin  osv., 
et  Ord,  der  med  Varægerne  er  kommet  ind  i 
den  slaviske  Verden.  Dernæst  spørger  man  sig 
uvilkaarligt,  hvad  nu  Rennenkampf,  den  rus- 
siske Overbefalingsmand,  skal  hedde.  Noget 
russisk  bør  dog  vel  ogsaa  han  kaldes. 
Som  bekendt  hændte  det  under  Alexander 
III,  at  en  Dag,  Kejseren  holdt  Revy  over  sin 
Garde  og  lod  Officererne  forestille  for  sig  en 
for  en,  var  den  første  Officers  Navn  tysk,  den 
næstes  tysk,  den  tredjes  tysk,  den  fjerdes  atter 
tysk,  og  først  den  femte  havde  et  af  de  smukke 


110  FORSKELLIGE   SYNSPUNKTER 

Navne,  der  ender  paa  of  eller  ski.  Gudskelov! 
udbrød  Kejseren,  da  det  femte  Navn  nævntes. 
—  Og  saa  stammer  dog  alle  de  nuværende  Ro- 
manof'er  fra  Holstein. 

Hvad  skal  der  gøres  med  russiske  Navne 
som  Todleben,  der  forsvarede  Sebastopol,  som 
Buxthoven,  der  smykker  den  russiske  Gesandt 
i  Kjøbenhavn,  med  Stednavne  som  Schliisselburg, 
Oranienbaum  osv. 

Det  bliver  her  svært  at  være  følgestreng.  En 
aandfuld  Tysker  mente  iøvrigt,  at  Petrograd  burde 
være  kaldt:  Retrograd. 


Dog  snart  betragtedes  i  Tyskland  ikke  mere 
Rusland  som  Hovedfjenden,  og  Hadet  til  An- 
griberne samlede  sig  som  i  ét  Midtpunkt,  Hadet 
til  England,  der  opfattedes  som  havende  ført 
alle  de  Hunde  i  Une,  der  pudsedes  paa  det 
ædle  tyske  Vildt.  Typisk  for  Stemningen  er 
den  Tone  og  de  Udtryk,  en  saa  anset  Teolog 
og  Kristendomslærer,  som  Harnack  bruger  mod 
England.  England  er  forhyklet,  England  er  løgn- 
agtigt, England  er  gaaet  helt  og  holdent  op  i 
Misundelse  paa  Tyskland,  og  det  er  ud  fra 
denne  lave  Misundelse,  at  det  har  handlet. 

Harnack    tror    paa    strengt    sædelige    Hære. 


DET   TYSKE    SYNSPUNKT  1  1  1 

England    har    løjet    om    „unser   herrliches   und 
sittenstrenges  Heer". 

Naar  Storbritannien  erklærer  sig  bevæget  af 
Brudet  paa  Belgiens  Nevtralitet,  saa  er  dette 
„det  elendigste  af  alle  Paaskud".  Det  har  ikke 
havt  anden  Grund  til  sin  Krigserklæring  end 
dets  Statsmænds  Hensigt  at  tilintetgøre  Tysk- 
land eller  dog  svække  det  saaledes,  at  England 
alene  regerer  paa  Havet.  „Og  hvorfor  vil  det 
tilintetgøre  os?  Fordi  det  ikke  vil  taale  vor 
Kraft,  vor  Flid,  vor  Blomstring.  Anden  For- 
klaring gives  der  ikke."  Og  med  noget  Hovmod 
udbryder  Harnack  i  disse  af  Tysklands  over- 
ophidsede Selvfølelse  indgivne  Ord:  „Falder  vi, 
hvad  Gud  og  vor  stærke  Arm  forbyde,  saa 
synker  med  os  al  højere  Kultur  i  vor  Verdens- 
del i  Gravene  „Storbritannien  gaar  med  Rus- 
land mod  Tyskland.  Hvad  betyder  det?  Det 
betyder,  at  Storbritannien  nedriver  den  Dæm- 
ning, der  har  beskyttet  Vestevropa  og  dets  Kul- 
tur mod  det  asiatiske  Ørkensand".  Aldrig  synes 
Harnack  at  have  hørt  Tale  om,  hvorledes  Tysk- 
land fra  Frederik  Wilhelm  I  II 's  Dage,  nu  hun- 
dred Aar  igennem,  har  været  snart  Ruslands 
Allierede,  snart  Ruslands  bedste  Ven,  eller  hvor- 
ledes Bismarck  i  den  tyske  Rigsdag  endnu,  efter 
at  Inderligheden  i  Forbundet  var  slappet,  frem- 
hævede det  tyske  Riges  Venskab  med  det  rus- 
siske som  løftet  iaarnhøj't  over  alle  Anfægtelser. 


112  FORSKELLIGE   SYNSPUNKTER 

Forbundet  med  Rusland  er  nu  i  og  for  sig 
blevet  forsmædeligt,  saa  meget  forsmædeligere 
for  England,  som  Tyskland  er  Stammefrænden, 
det  forraader. 

Og  alle  Tysklands  fremragende  Mænd  er  enige 
om  at  udpege  England  som  den  egentlige  Fjende, 
den  store  Tragedies  Regissør.  Alle  finder  de, 
at  England  og  Tyskland  er  aandelige  Modpoler. 

Tyskeren  har  altid  attraaet  Udvidelse  af  sin 
aandelige  Synskres;  Goethe  var  da  ogsaa  den 
første,  der  dannede  Ordet  Verdensliteratur ; 
Englænderen  har  i  sin  hovmodige  Indskrænket- 
hed  som  Øbo  kun  set  paa  Verden  med  Herske- 
rens og  Udnytterens  Øjne.  Og  nu  fylder  Eng- 
land ved  sit  Kabel-Monopol  alle  oversøiske  Lande 
med  sine  hykleriske  Løgne.  Verden  lader  sig 
skuffe  af  den  Maske,  det  har  anlagt  som  frede- 
lig Kulturbærer  og  salvelsesfuld  Præst.  Saadan 
taler  den  tyske  Professor  Otto  Hintze.  Den  be- 
rømte Filolog  Wilamowitz-Moellendorf  istemmer 
samme  Tema:  „Vi  véd  alle,  at  det  er  England, 
som  har  hidset  Franskmænd  og  Russere  paa  os 
for  at  tilintetgøre  vort  Rige.  .  .  .  Det  engelske 
Diplomati  var  længst  vant  til  under  Masken  af 
hykkelsk  Dyd  at  krænke  al  Folkeret  og  al 
Menneskeret  .  .  .  det  søger  nu  med  de  infameste 
Løgne  at  opbringe  de  Nevtrale  imod  os.  Over 
Sir  Edward  Grey's  Læber  kommer  intet  sandt 
Ord.''      Den  gamle   berømte   Tænker    Wilhelm 


DET  TYSKE   SYNSPUNKT  113 

Wundt  ytrer  ligeledes  —  og  i.  de  drøjeste  Ud- 
tryk —  den  Anskuelse,  at  det  er  England,  som 
har  pustet  til  Ilden,  opflammet  denne  Verdens- 
brand  og  lagt  „den  djævelske  Plan"  til  Tysk- 
lands Ødelæggelse.  Det  som  gør  Krigen  saa 
smertelig,  er,  at  den  føres  mod  Stammefræn- 
der: „Hvad  bryder  vi  os  i  Sammenligning  der- 
med om  Belgierne,  som  i  deres  Vovehals-For- 
blindelse kun  synes  at  have  ført  denne  Krig 
for  at  overbevise  al  Verden  om  deres  Mangel 
paa  Evne  til  at  udgøre  en  Stat!""  Ogsaa  for 
den  navnkundige  Franz  von  Liszt  har  England 
været  Drivkraften  i  den  siden  Edward  VII's 
Dage  mod  Tyskland  rettede  Indkredsningspolitik, 
og  Krigen  mod  Fjenderne  er  for  ham  „en  hel- 
lig Krig":  „Modstandernes  Overmagt  skræmmer 
os  ikke.     Vi  maa  igennem;  vi  maa  sejre." 


IV. 

Man  maatte  sejre  for  enhver  Pris.  Hidtil 
havde  man  skarpt  kritiseret  det  engelske  Løsen 
Right  or  wrong,  my  country!  Nu  optog  man 
det  stiltiende.  Som  Harnack  med  ægte  Jesuiter- 
moral  hævdede:  „Den  Skæbne,  der  beredtes 
Belgien,  var  saa  berettiget,  som  Davids  Ran  af 
Skuebrødene  fra  Helligdommen,  da  han  led  Sult." 
—  Der  var  vel  dog  den  Forskel,  at  det  ikke 
gjorde    ondt    paa    Skuebrødene    at    blive   spist, 

G.  Brandes  :  Verdenskrigen.  3 


114  FORSKELLIGE   SYNSPUNKTER 

mens  det  gjorde  temmelig  ondt  paa  Belgierne 
at  blive  nedskudte. 

løvrigt  manglede  Tyskerne  ikke  Svar  paa  Til- 
tale. Som  Svar  paa  Englands  ømme  Omsorg 
for  Smaastater  spurgtes  der  fra  Tyskland,  om 
England  maaske  havde  vist  denne  Ømhed  for 
Boer-Republikerne,  eller  om  det  i  vore  Dage 
havde  hørt  tale  om  Finland  og  om  den  Skæbne, 
dets  Forbundsfælle  Rusland  nu  beredte  det. 
Som  Svar  paa  Englands  ømme  Omsorg  for  Ser- 
biens Suverænitet  spurgtes  der,  hvad  England 
mente  om  Persiens  Suverænitet,  da  det  delte 
dette  stakkels  Land  mellem  sig  og  Rusland. 
Eller  hvad  det  mener  om  Ægyptens?  Som  Svar 
paa  Englands  Hævden  af  Kamp  for  Frihed  og 
Civilisation,  spurgtes  der,  om  det  at  styrke  den 
reaktionæreste  Enevælde  paa  Jorden  maaske  var, 
hvad  England  forstod  ved  Kamp  for  Frihed  og 
Fremskridt. 

Ikke  et  Øjeblik  berørtes  det  naturligvis  i 
Tyskland  saa  lidt  som  i  Frankrig  eller  England, 
at  Stater  overhovedet  ikke  handler  ud  fra  mo- 
ralske Bevæggrunde,  men  ud  fra  politiske.  Naar 
man  saa  ivrigt  hævdede,  altid  kun  at  have  villet 
Fred,  saa  skrev  man  Bernhardi's  og  andre  lig- 
nende typiske  Skrifter  i  Glemmebogen.  Naar 
man.  saa  ivrigt  hævdede,  kun  at  føre  en  For- 
svarskrig, saa  skrev  man  den  aarelange  Forkyn- 


DET   TYSKE   SYNSPUNKT  115 

delse  af  en  offensiv  Forebyggelseskrigs  Nødven- 
dighed i  Glemmebogen. 

Naar  man  stadigt  foreholdt  England  Over- 
faldene paa  Danmark  1801  og  1807  som  skæn- 
dige Handlinger,  saa  nævntes  aldrig  1864,  skønt 
i  et  Folks  Historie  det  øjeblikkelige  Tab  af  en 
Flaade  er  for  Intet  at  regne  i  Sammenligning 
med  Tabet  af  tre  Provinser. 

Naar  man  som  noget  Enestaaende,  der  maatte 
vække  alle  Nevtrales  Medfølelse,  fremhævede 
den  Overmagt,  man  havde  imod  sig,  saa  var  det 
aldeles  gledet  ud  af  Ens  Hukommelse,  at  da 
Prøjsen  og  Østerrig  paaførte  Danmark  Krig,  maatte 
dette  stride  mod  en  Overmagt,  der  forholdsvis 
var  fire  eller  fem  Gange  større  end  den,  med 
hvilken  Tyskland  nu  havde  at  kæmpe.  Og  da 
vædedes  visselig  intet  Øje  i  Østerrig  eller  Prøjsen 
af  Medfølelse  med  Danmarks  Lod. 

Med  andre  Ord:  Tyske  Statsmænd  som  en- 
gelske handler  ud  fra  politiske  Bevæggrunde, 
ikke  ud  fra  ridderlige  eller  moralske.  Og  som 
Statsmænd  gør  de  i  saa  Tilfælde  deres  Pligt. 
Imidlertid  har  med  begejstret  Enstemmighed, 
under  Udslettelse  af  Partispaltninger  og  Stands- 
forskelle, det  tyske  Folk  hævdet:  „Vi  er  ét,  som 
vi  aldrig  før  har  været  ét.  Vi  er  ét,  i  Nutiden, 
og  vi  er  ét  med  vore  Forfædre  gennem  Tiderne; 
vi  er  stadigt  Goethes  og  Beethovens  Folk.  Vi 
er  et  Folk  i  Vaaben,  væbnet  til  sit  Forsvar,  vi 


116  FORSKELLIGE   SYNSPUNKTER 

er  ikke  Militarister,  saa  lidet  som  vi  er  Kultur- 
fjender. Man  kalder  os  Barbarer  for  ikke  at 
maatte  indrømme,  vi  er  Videnskabsfolket  og 
Fremskridtsfolket.  Vi  er  den  bedst  organiserede 
Kraft,  som  er  til.  Vi  blev  elskede,  saa  længe 
vi  var  svage.  Nu  hades  og  misundes  vi, 
fordi  vi  i  Smug  beundres.  Vi  er  den  unge 
Styrke  overfor  Frankrigs  og  Englands  gamle 
Civilisation.  Vi  er  den  gamle,  klassiske  Civili- 
sation overfor  Ruslands  og  Japans  Efterligninger 
af  evropæisk  Kultur.  Vi  alene  véd  som  Teore- 
tikere, hvad  grundig  Forberedelse  er,  og  vi 
alene  har  som  Praktikere  vist  os  i  Besiddelse 
af  det  dristige  Initiativ.  Ikke  blot  i  Videnskab 
og  i  Moral,  men  i  disse  to  Hovedpunkter  er  vi 
alle  vore  Modstandere  langt  overlegne." 


TILSTANDE  I  RUSSISK  POLEN 

(Oktober  1914) 


D 


I.     En  Indledning. 

EN  Krig,  der  raser  i  Evropa  og  udenfor 
Evropa,  giver  ikke  den  Erfarne  Anledning 
til  Forhaabninger.  De  umaadelige  Ulykker,  den 
dagligt  anstifter,  er  sikre  nok.  De  Goder,  der 
formentlig  vil  følge  af  dens  Udfald,  og  om  hvilke 
der  i  de  forskellige  Folkeslag  drømmes  forskel- 
ligt, er  saa  usikre,  at  der  endnu  umuligt  kan 
regnes  med  dem.  Iblandt  disse  har  der  for  dem, 
der  følte  Deltagelse  for  det  polske  Folks  dybe 
nationale  Vanskæbne,  vist  sig  Skyggebilledet  af 
dette  tredelte  Folks  Genforening  og  Frigørelse 
med  rundeligt  Selvstyre,  sandsynligst  under  en 
Stormagts  Beskyttelse  og  Overhøjhed. 

Foreløbigt  er  der  meget  langt  igen.  Polakker 
kæmper  nødtvungent  i  den  prøjsiske,  i  den  øster- 
rigske  og  i  den  russiske  Hær,  altsaa  imod  hver- 
andre. Der  er  ikke  sket  det  svageste  Løsriv- 
ningsforsøg   i   det  prøjsiske  Posen  saa   lidt  som 


118  TILSTANDE    I    RUSSISK    POLEN 

i  det  russiske  „Kongerige"  eller  i  det  østerrigske 
Galizien.  Man  kan  tilmed  sige,  at  Søndersplit- 
telsen  i  Øjeblikket  gaar  dybere  end  nogensinde 
før,  forsaavidt  den  ogsaa  spalter  Sindene. 

Den  eneste  Kendsgerning,  der  skulde  tyde 
paa  kommende  Forening,  er  den  russiske  Over- 
general Storfyrst  Nikolajs  Opraab  til  Polak- 
kerne, udstedt  i  Midten  af  Avgust.  Det  begyndte: 
„Polakker!  Timen  er  nu  slaaet,  hvor  Eders  Fædres 
og  Bedstefædres  hellige  Drøm  kan  gaa  i  Opfyl- 
delse .  .  .  Lad  de  Grænser,  der  skærer  det  polske 
Folk  i  Stykker,  blive  udviskede!  Lad  det  i  Fæl- 
lesskab forenes  under  Czarens  Scepter!  Under 
dette  Scepter  vil  Polen  genfødes  frit  i  Religion, 
Sprog  og  Selvstyre." 

Og  det  sluttede:  „Et  nyt  Livs  Morgenrøde 
begynder  for  Eder.  Lad  i  denne  Morgenrøde 
straale  Korsets  Tegn,  Sindbilledet  paa  Folkenes 
Lidelse  og  Opstandelse". 

Hvor  tydeligt  dette  Opraab  med  sin  over- 
raskende Frihedskærlighed  og  sin  fromme  Hen- 
pegen  paa  Korset  end  bar  Præget  af  at  være 
fremtvunget  ved  Tidsforholdene,  og  hvor  vant 
man  end  var  til  at  se  bort  over  Løfter  af  den 
russiske  Regering  om  fuld  forfatningsmæssig  Fri- 
hed og  deslige,  da  de  tidligere  givne  jo  ikke 
havde  betydet  stort,  hverken  i  Finland  eller  i 
Rusland  selv,  saa  var  dog  Manifestet  som  et 
Tidens  Tegn   vel   egnet   til   at  gøre  Indtryk  paa 


TILSTANDE    I    RUSSISK   POLEN  119 

de  Store  Masser,  der  altid  tilforn  havde  hørt 
Myndighederne  stemple  som  forbryderiske  An- 
slag, som  Højforræderi,  hvad  der  nu  pludselig 
fra  det  højeste  Sted  kaldtes  „Fædrenes  hellige 
Drøm«. 

Meningen  med  Kundgørelsen  var  jo  vist 
nok  først  og  fremmest  at  forhindre  Oprør  i 
russisk  Polen  i  det  Øjeblik,  fjendtlige  Tropper 
rykkede  derind.  Paa  de  østerrigske  Polakker 
synes  Manifestet  ganske  at  have  forfejlet  sin 
Virkning.  Da  disse  i  Galizien  nyder  fuldt 
Selvstyre  og  i  et  Aarhundrede  har  været  Vidne 
til,  med  hvilken  Barskhed  og  Grusomhed  deres 
Frænder  i  russisk  Polen  er  blevne  holdt  nede, 
mødte  de  Kundgørelsen  med  højlydte  Forsik- 
ringer om  deres  Troskab  mod  Huset  Habsburg, 
ja  alle  de  So/coZ-Foreninger,  der  i  Fredstid  (med 
en  Afgørelse  for  Øje)  havde  øvet  sig  i  Idræt  og 
Vaabenbrug,  stillede  sig  nu  som  polske  Legioner 
til  Regeringens  Raadighed  imod  Russerne.  Ikke 
nok  med  det.  Men  Galiziens  ruthenske  Ind- 
byggere, Halvdelen  af  Landets  Befolkning,  dan- 
nede et  Forbund  for  Ukraines  Befrielse  og  over- 
svømmede, at  regne  fra  25de  Avgust,  Evropa 
med  Kundgørelser  og  Skildringer,  der  var  fjendske 
mod  Rusland.  Stifterne  holdt  ikke  deres  Navne 
tilbage.  De  lyder:  D.  Donzow,  W.  Doroschenko, 
M.  Melenewsky,  A.  Skoropyss-Joltuchowsky,  N. 
Zalizniak,  A.  Zuk. 


120  TILSTANDE   I    RUSSISK    POLEN 

Det  har  da  ogsaa  hurtigt  vist  sig,  at  trods 
Proklamationen  af  Polens  Uafhængighed  regnes 
i  det  mindste  Østgalizien  af  Czaren  ikke  med 
til  Polen,  saa  lidt  som  Beboerne  betragtes  eller 
behandles  som  Polakker  og  Ruthenere.  Neppe 
stod  Russerne  i  Lemberg,  før  Lemberg  og  hele 
Østgalizien  i  Dagsbefalingerne  kaldtes  gammelt 
russisk  Land  og  Indbyggerne  betegnedes  som 
Russere,  hvem  deres  Brødre  nu  var  komne  for 
at  befri. 

Hvad  Indtryk  det  kejserlige  Manifest  gjorde  i 
Posen,  lader  sig  neppe  sandvise,  da  enhver  mod 
Prøjsen  fjendtlig  Ytring  naturligvis  vilde  være 
blevet  straffet  som  højforrædersk. 

Imidlertid  har  den  tyske  Kejser  ikke  mindre 
end  den  russiske  Czar  bejlet  til  Polakkernes 
Velvilje  og  stræbt  at  vinde  dem  ved  Løfter. 

En  Maaned  efter  Czarens  Manifest  opsloges  i 
Guvernementerne  Lomza  og  Warszawa  en  Pro- 
klamation fra  den  tyske  Generalløjtnant  von 
Morgen,  i  hvilken  der  forekommer  disse  Sæt- 
ninger: „Rejser  Eder  og  fordriver  med  mig  de 
russiske  Barbarer,  der  gjorde  Eder  til  Trælle, 
fra  Eders  skønne  Land,  der  nu  skal  faa  sin  po- 
litiske og  religiøse  Frihed  tilbage.  Det  er  min 
mægtige  og  naadige  Kejsers  Vilje."  Naar  man 
véd,  med  hvilken  Lidenskab  Polakkerne  i  Po- 
sen hidtil  fordreves  fra  deres  Jord  og  sprogligt 
forfulgtes ,    viser    denne    Kundgørelse ,    at    den 


I 


TILSTANDE   I    RUSSISK   POLEN  121 

tyske  Regering  har  følt  Nødvendigheden  af  at 
byde  Czaren  over. 

Saa  vidt  skønnes,  gjorde  Czarens  Manifest 
ringe  Indtryk  paa  de  Intellektuelle  i  russisk  Po- 
len, der  maatte  møde  det  med  adskillig  Mistro. 
Masserne  i  russisk  som  i  østerrigsk  Polen  stod 
en  Tid  lang  lidenskabeligt  imod  hinanden,  be- 
skyldende hinanden  for  Forræderi  mod  Fædre- 
landets hellige  Sag,  indtil  nu  et  nyt  Parti  har 
dannet  sig,  det  politisk  mest  umodne,  som  net- 
op derfor  har  faaet  en  mægtig  Udbredelse.  Dets 
Løsen  er  dette:  „Vi  vil  hverken  vide  af  Rus- 
land eller  af  Østerrig;  vi  vil  kun  ét:  Den  polske 
Stat  uden  Hjælp  eller  Formynderskab  fra  nogen 
Side",  med  andre  Ord:  „Vi  vil  det  ganske  Umu- 
lige." Det  hævner  sig  paa  et  Folk  at  have  været 
politisk  tilintetgjort  i  snart  halvandethundrede 
Aar.  Politisk  Kløgt  i  et  saadant  Folk  bliver 
altfor  let  enten  Lokalpatriotisme,  eller  den  for- 
bliver i  Uskyldstilstand. 

Hvad  nytter  det  at  istemme :  Polonia  fard  da 
se.  At  Polen  under  de  nærværende  Forhold  ikke 
kan  klare  sig  alene,  det  er  indlysende  for  En- 
hver, der  har  politisk  Begreb. 

Dog  er  jeg  tilbøjelig  til  at  sige:  Lige  meget 
med  Formerne,  som  den  polske  Uafhængigheds- 
og  Frihedstrang  i  Øjeblikket  antager,  den  synes 
at  maatte  gaa  som  en  rensende  Storm  gennem 
alle  polske  Sind.     Mange  Gange  før  har  der  jo 


122  TILSTANDE   I    RUSSISK    POLEN 

tilsyneladende  vist  sig  en  lysende  Fremtid  for 
Polakkerne.  1812,  da  Napoleon  aabnede  det 
andet  polske  Felttog,  1830,  da  Polakkerne  bares 
oppe  af  Evropas  Sympati,  1848,  1863;  men 
neppe  nogensinde  har  en  Forvandling  af  fast- 
slaaede  Forhold  vist  sig  saa  mulig,  og  pinlige 
Skranker  syntes  saaledes  at  staa  for  Fald  som 
under  denne  store  og  forfærdelige  Krise. 

Den,  der  har  været  sysselsat  med  polske  og 
russiske  Forhold  en  Menneskealder  igennem, 
kan  da  ogsaa  uden  Vanskelighed  forestille  sig, 
hvor  mange  unge  polske  Hjerter  der  nu  banker 
og  gløder  af  Haab,  Forventning  og  de  ædleste 
Forsæt. 

Ikke  desto  mindre  er  Tilstandene  i  russisk 
Polen  i  dette  Øjeblik  saa  fortvivlede,  som  de 
ingensinde  før  under  Krig  og  Oprør  har  været, 
og  det  ikke  ved  Forholdenes  Tryk,  ikke  ved 
Situationens  Rædsel,  men  ved  Polakkernes  egen 
Skyld,  ved  den  Overophidselse  af  Nationalfølel- 
sen, der  sender  sit  Galskabspust  over  hele  Ev- 
ropa  og  nu  hvirvler  i  polske  Hjerner,  saa  den 
driver  Højmod  og  Menneskelighed  ud,  ikke  at 
tale  om  Fornuften,  der  overhovedet  i  det  Aar 
1914  ikke  har  noget  Jubelaar  i  Evropa. 

Jeg  tør  med  Sandhed  sige,  at  jeg  ikke  har 
følt  Entusiasme  for  noget  andet  Folk  som  for 
Polakkerne.  Jeg  har  lagt  denne  Følelse  for  Da- 
gen paa  en  Tid,  da  de  ikke  stod  paa  Dagsorde- 


TILSTANDE    I    RUSSISK   POLEN  123 

nen,  og  da  yderst  faa  delte  denne  Følelse.  Jeg 
har  udtalt  den  for  længe  siden,  og  jeg  gjorde 
saa  lidt  for  at  henlede  Polakkernes  Opmærk- 
somhed paa  mine  Udtalelser  om  dem  eller  for 
at  høste  Tak  af  dem  derfor,  at  Polakkerne 
overhovedet  først  opdagede  min  Bog  om  dem, 
da  den  var  ti  Aar  gammel  og  efter  dette  Tids- 
rum tilfældigvis  blev  oversat  paa  Tysk.  At  skrive 
paa  Dansk  er  jo  som  Regel  at  skrive  i  Vand. 

Det  vilde  være  utaknemmeligt  af  mig,  ved 
denne  Lejlighed,  hvor  jeg  maa  sige  Polakkerne 
skarpe  Ord,  ikke  at  mindes,  hvilken  ubeskrive- 
lig Hengivenhed  og  Velvilje  de  i  russisk  Polen 
som  i  østerrigsk  Polen  har  vist  mig.  Jeg  har 
mellem  dem  fundet  Venner  og  Veninder  aldeles 
uden  Mage. 

Derfor  har  jeg  nu  i  lange  Tider  vægret  mig 
ved  nogensinde  at  sige  dem  et  uvenligt,  endsige 
et  krænkende  Ord.  Allerede  i  1898  nægtede 
jeg  saa  afgjort  at  gøre  mig  til  Ruthenernes  Tals- 
mand overfor  dem,  at  jeg  fik  de  ruthenske  Fø- 
rere til  bitre  Fjender,  der  ikke  blev  trætte  af 
at  angribe  mig,  og  jeg  tav  som  en  Mur,  da 
Bjørnstjerne  Bjørnson  ikke  længe  før  sin  Død 
paa  Ruthenernes  Opfordring  angreb  Polakkerne, 
heldigvis  for  dem  med  saa  urimelige  Overdri- 
velser, at  Angrebene  ikke  kunde  skade.  (Bjørn- 
son hævdede,  at  Polakken  som  saadan  var  Djæv- 
len, omtrent  som  Middelalderen  havde  forestillet 


il 


124  TILSTANDE   I    RUSSISK   POLEN 

sig  ham).  Jeg  kendte  bedre  end  Bjørnson,  hvad 
der  lod  sig  sige  mod  Valggeometri  og  Valgtryk 
i  Galizien,  men  jeg  tav,  fordi  jeg  betragtede  det 
som  uværdigt  at  angribe  et  Folk,  der  var  saa 
vanskeligt  stillet  og  der  kunde  forsvare  adskil- 
lig underordnet  Uret,  det  begik,  som  Nødværge. 
Jeg  betragtede  det  særlig  som  umuligt  for  mig 
at  angribe  Polakkerne,  til  hvem  jeg  var  bound 
by  honour  og  for  hvem  jeg  nærede  den  varme- 
ste, inderligste  Sympati. 

Det  er  da  ikke  med  let  Hjerte,  jeg  skriver 
disse  Linjer. 

Nægtelse  af  Menneskerettigheder  til  jødiske 
Undersaatter  hører  med  til  selve  Ruslands  Væ- 
sen. Af  og  til  er  Evropa  blevet  skræmmet  op, 
naar  et  usædvanligt  Massemyrderi  af  uskyldige 
Jøder  har  fundet  Sted  som  i  Kichinioff.  Men 
alle  har  vidst  og  véd,  at  Rusland  sammenstuver 
sin  jødiske  Befolkning  i  den  polske  Udkant  af 
Riget,  sammenstuver  den  dér  saa  tæt,  at  den 
hverken  kan  leve  eller  dø,  nægter  den  Bevæ- 
gelsesfrihed, Studiefrihed,  endog  Retten  til  Skole- 
og  Universitets-Undervisning  ud  over  et  vist 
(altfor  ringe)  Procentantal.  Kun  saadanne  Jøder, 
der  sidder  inde  med  en  Universitetsgrad  tør  bebo 
Rigets  Hovedstæder;  ingen  ung  jødisk  Kvinde 
tør  bosætte  sig  nær  Universiteterne  i  Peters- 
burg eller  Moskva,  med  mindre  hun  har  ladet 
sig  indskrive  som  Prostitueret,  og  det  er  hændt. 


TILSTANDE    I    RUSSISK   POLEN  125 

at  Politiet  har  indfundet  sig  og  beklaget  sig  over 
hendes  Falskneri,  at  hun  ikke  drev  Professionen, 
men  i  Stedet  læste  i  lærde  Bøger.  I  Fald  en 
Mand  er  f.  Eks.  Doctor  juris,  tør  han  flytte  til 
Moskva.  I  Fald  han  er  gift,  tør  hans  Hustru 
bo  der  med  ham.  Men  har  Parret  et  to-Aars 
Barn,  kan  Moderen  ikke  tage  det  med  sig  i 
Jernbanevognen  og  lade  det  bo  med  hende  i 
Hovedstaden.  Thi  Barnet  har  ingen  Ret  til  at 
opholde  sig  dér.  Skal  denne  Ret  opnaas,  maa 
der  indgives  en  udførlig  Ansøgning  til  General- 
guvernøren, der  har  det  i  sin  Magt  at  bevillige 
eller  at  afslaa  den. 

I  enkelte  af  de  Tilfælde,  hvor  Plyndring  og 
Myrderi  af  en  jødisk  Befolkning  har  fundet  Sted, 
har  Ugerningerne  tildels  været  undskyldte  ved 
Bøndernes  næsten  ufattelige  Uvidenhed.  Maxime 
Kovalevski,  Ruslands  berømteste  Statsøkonom, 
en  stor  Godsejer,  har  selv  fortalt  mig,  at  da 
Valgene  af  Valgmænd  til  den  første  Duma  skulde 
foregaa,  blev  det  ham  meddelt,  at  hver  eneste 
af  Bønderne  paa  hans  Gods  havde  stemt  paa 
sig  selv.  Da  han  forbavset  spurgte  dem,  hvad 
Meningen  var,  og  vilde  forklare  dem,  at  paa 
den  Maade  kunde  ingen  af  dem  blive  valgt, 
svarede  de  med  det  Spørgsmaal,  om  ikke  hver 
Deputeret  modtog  saa  og  saa  mange  Rubler  om 
Dagen?  —  Jo.  —  Og  du  tror,  vi  vilde  overlade 


126  TILSTANDE    I    RUSSISK    POLEN 

saamange  Penge  til  en  anden,  naar  vi  maaske 
kan  faa  dem  selv! 

Den  samme  fremragende  Mand  har  med- 
delt mig,  at  da  han  en  Dag  spurgte  nogle  af 
sine  Bønder,  om  de  virkelig  havde  taget  Del  i 
et  Pogrom,  der  havde  fundet  Sted  i  Nabosog- 
net —  han  kunde  ikke  tro  det,  da  de  saå  saa 
godmodige  ud  —  svarte  de  til  hans  Forundring: 
Ja,  og  da  han  spurgte  om  Grunden,  svarte  de: 
„Du  kender  den  jo  godt."  De  forklarede  saa, 
at  de  havde  slaaet  disse  Jøder  ihjel,  fordi  de 
havde  dræbt  deres  Frelser.  —  Han:  „Men  det  er 
jo  saa  længe  siden,  det  var  jo  ikke  dem  og 
ikke  her."  Hvortil  de  atter  forbavsede  udbrød: 
„Er  det  længe  siden?  Vi  troede,  det  var  i  for- 
rige Uge."  —  Det  viste  sig,  at  de  af  Popens 
Forklaring  havde  faaet  ud,  at  Korsfæstelsen  var 
sket  da  og  dér  paa  Stedet. 

Under  saadanne  Forhold  kan  ingen  Ugerning 
overraske.  Men  at  se  Jødehadet  brede  sig  i 
russisk  Polen,  hvor  Folk  kan  læse  og  skrive, 
det  maa  med  Rette  undre.  Jødernes  store  An- 
tal i  det  gamle  polske  Rige  stammer  jo  fra  Ka- 
simir  den  Stores  Dage  (1309 — 1370),  der  vel 
nærmest  af  Kærlighed  til  sin  Medhustru  Esther 
aabnede  Jøderne  Adgang  til  sit  Land  og  gav 
dem  gunstige  Vilkaar.  Siden  er  Tallet  steget, 
da  Czarerne  spærrede  alle  deres  jødiske  Under- 
saatter  inde   dér,    og  disse  led  alt  muligt  Ondt, 


TILSTANDE   I    RUSSISK   POLEN  127 

har  da  ogsaa  til  vore  Dage  levet  i  en  Afson- 
dring og  med  særegen  Klædedragt  som  Jøderne 
i  Danmark  paa  Holbergs  Tid.  Imidlertid  har 
de  følt  og  lidt  som  polske  Fædrelandsvenner. 
Allerede  i  1794  kæmpede  et  Regiment  af  jø- 
diske Frivillige  under  Kosciuszko;  deres  Oberst 
faldt  1809.  I  1830  afslog  den  indskrænkede 
polske  Nationalregering  Jødernes  Ansøgning  om 
at  turde  træde  ind  i  Hæren.  Da  de  saa  fordri- 
stede sig  til  at  ansøge  om  Adgang  til  den  polske 
Folkeundervisning,  var  det,  at  Nikolaj  I  straf- 
fede dem  ved  at  lade  36,000  Familier  bortføre 
til  Sydruslands  Stepper,  hvor  Børne-Udskriv- 
ningen  ramte  dem.  Alle  deres  Smaadrenge  fra 
Seksaars-Alderen  af  blev  under  Kosak-Bevogt- 
ning sendte  til  Archangelsk  for  at  uddannes  til 
Matroser.     De  døde  massevis  undervejs. 

De  Ulykker,  der  ramte  Polens  Beboere  af 
forskellige  Konfessioner  ligeligt,  bevirkede  længe, 
at  det  Jødehad,  der  altid  lurer  i  Masserne,  hold- 
tes nede.  Polens  store  Mænd  hindrede  dets 
Opkomst.  Polens  største  Digter,  Adam  Mickie- 
wicz,  gik  saa  vidt,  at  han  i  sit  ypperste  Værk, 
Polens  Nationalepos  Pan  Tadeusz  (1834)  gør 
en  jødisk  Krovært  til  en  af  Digtets  mest  sym- 
patiske Hovedpersoner.  Han  indføres  alt  i  fjerde 
Sang  som  musikalsk  Geni,  som  den  store  Me- 
ster paa  det  nationale  Instrument,  Cymbalen,  og 
Mickiewicz  lader  sin  Digtning  kulminere  og  ud- 


128  TILSTANDE    I    RUSSISK    POLEN 

munde,  da  Jankiel  for  Dombrowski  selv  spiller 
Dombrowski-Marchen,  ja  Polens  hele  Historie 
symbolsk  fra  1791  —  1812,  det  Aar,  hvori  Digtet 
foregaar,  Napoleonsaaret. 

Ved  Aar  1860  var  i  Warszawa  Jødernes  Lige- 
stilling med  Katolikerne  en  Virkelighed,  og  da 
der  i  Februar  1861  paa  to  store  Pladser  i  War- 
szawa af  Russerne  var  blevet  skudt  paa  de 
knælende  Folkemasser,  der  sang  Fædrelands- 
sangen (Z  dymem  pozarow),  følte  Jøderne  Trang 
til  ved  en  utvetydig  Tilkendegivelse  at  lægge 
deres  nationale  Sindelag  for  Dagen.  De  led- 
sagede massevis  deres  Rabbinere  ind  i  de  ka- 
tolske Kirker,  ligesom  de  Kristne  massevis  drog 
ind  i  Synagogerne  for  at  istemme  den  samme 
Hymne. 

Dette  sidste  Træk,  de  to  Konfessioners  Pro- 
cession i  hinandens  Kirker  under  Afsyngelse  af 
samme  gribende  Sang  gjorde  paa  en  stor  nor- 
disk Digter,  Henrik  Ibsen,  saa  dybt  et  Indtryk, 
at  han  i  Samtaler  atter  og  atter  vendte  tilbage 
dertil  som  til  noget  af  det  Største  og  Skønneste, 
han  havde  erfaret. 

Og  nu  er  under  den  Hvirvelstorm  af  Vanvid, 
som  Nationalismen  har  jaget  over  Evropa,  alt 
dette  forspildt,  ja  har  vendt  sig  fra  religiøs  For- 
soning til  flammende  Racehad. 


TILSTANDE    I    RUSSISK   POLEN  129 

II.    Kendsgerningerne. 

I  1912  skulde  der  i  Warszawa  vælges  en  De- 
puteret til  Dumaen.  Byens  Befolkning  udgør 
imellem  7  og  8  Hundredtusind.  Da  der  i  denne 
er  over  3  Hundredtusind  Jøder,  stod  det  i  disses 
Magt  at  vælge  en  jødisk  Deputeret.  Af  polsk 
Nationalfølelse  gav  de  imidlertid  Afkald  paa  denne 
Ret,  da  de  ønskede,  at  Warszawa  som  Hoved- 
stad i  Kongeriget  Polen  skulde  repræsenteres  af 
en  Mand,  der  ikke  blot  af  Sindelag,  men  ved 
Afstamning  var  Polak.  De  krævede  af  den  pol- 
ske Valgkomité  kun,  at  den  Paagældende  ikke 
maatte  være  en  Fjende  af  Jøderne.  Det  viste 
sig  imidlertid,  at  Valgkomitéen  i  sit  Hovmod  slet 
ikke  vilde  forhandle  med  dem,  og  den  opstillede 
en  udpræget  antisemitisk  Kandidat,  Kucharszew- 
ski,  en  Mand,  der  offentlig  erklærede,  at  han 
attraaede  Valg  til  Dumaen  for  at  virke  for  Jø- 
dernes Udryddelse  af  Polen.  —  Det  er  i  Paren- 
tes mærkeligt  at  iagttage,  hvorledes  det  Ord 
udrydde,  der  for  30  Aar  siden  i  Bismarcks  og 
Eduard  von  Hartmanns  Dage  som  Åusrotten  var 
Genstand  for  Polakkernes  Fordømmelse  og  For- 
bandelse, nu  er  kommet  til  Ære,  og  hvor  let 
det  kommer  dem  paa  Læben. 

Da  Jøderne  selvfølgelig  ikke  kunde  give  en 
saadan  Mand  deres  Stemmer,  anmodede  de  ind- 
stændigt Valgkomitéen  om  at  opstille  en  anden, 

G.  Brandes:  Verdenskrigen.  9 


130  TILSTANDE    I    RUSSISK    POLEN 

dem  ikke  fjendtligsindet  Kandidat.  Dette  rime- 
lige Forlangende  blev  med  Plumphed  afvist  og 
Kucharszewskis  Kandidatur  opretholdt.  Som 
Følge  deraf  var  Jøderne  nødsagede  til  at  se  sig 
om  efter  en  anden  Kandidat  af  polsk  Æt,  der 
egnede  sig  til  Stillingen  og  ikke  var  dem  fjendsk. 
Det  lykkedes  dem  ikke  trods  talrige  Henven- 
delser at  finde  en  saadan  Mand.  Da  alle  For- 
søg var  bristede,  erklærede  i  sidste  Øjeblik 
Socialdemokraten  Jagello  sig  villig  til  at  lade  sig 
opstille  som  Jødernes  Kandidat. 

Det  eneste,  der  i  deres  Øjne  talte  for  ham, 
var,  at  han  var  af  rent  polsk  Blod.  Da  deres 
ledende  Mænd  alle  tilhører  den  højere  Borger- 
stand, delte  de  ingenlunde  Anskuelser  med  ham; 
men  Forholdene  tvang  dem  til  at  støtte  ham. 
Lord  Beaconsfield  hævdede  i  sin  Tid  bestandig, 
at  den  jødiske  Stamme  af  Hang  var  konserva- 
tiv, men  at  en  taabelig  Statskunst  i  Stedet  for 
at  opmuntre  Stammens  konservative  Instinkter 
tvang  den  til  at  gøre  fælles  Sag  med  de  videst 
gaaende  oppositionelle  Elementer.  Det  bekræf- 
tede sig  her. 

Jagello  blev  valgt. 

De  ledende  Mænd  i  russisk  Polen,  som  fak- 
tisk i  hele  det  ny  Aarhundrede  havde  bekæm- 
pet Jøderne,  om  end  i  det  Skjulte  for  ikke  at 
forskertse  det  evropæiske  Aandsaristokratis  Sym- 
patier,  benyttede  nu  denne  Jødernes  dem  paa- 


TILSTANDE    I    RUSSISK   POLEN  131 

tvungne  Valgsejr  til  at  kaste  Masken  og  aabent 
optræde  som  deres  lidenskabelige  Fjender.  Den 
i  de  sidste  tolv  Aar  oparbejdede  saakaldte  coope- 
rative  Bevægelse,  som  i  sin  Grund  ikke  havde 
været  andet  end  en  anderledes  benævnt  Bekæm- 
pelse af  den  jødiske  Handel,  forvandledes  nu 
til  en  systematisk  og  grusomt  gennemført  Boy- 
cotting  af  den  jødiske  Befolkning.  I  det  private 
som  i  det  offentlige  Liv  blev  det  aabent  ud- 
raabte  Løsen:  Ikke  købe  hos  Jøder!  Ikke  om- 
gaas  Jøder! 

I  Spidsen  for  denne  Bevægelse  stillede  sig 
Polens  Intelligens,  deriblandt  nogle  af  dets  mest 
ansete  Skribenter,  erklærede  Fritænkere  som 
Nemojewski,  ja  som  Alexander  Swientochowski. 
Det  literære  Liv  frembyder  mange  Omslag,  For- 
vandlinger, der  i  Grundighed  ikke  staar  tilbage 
for  Ovids.  Der  skal  meget  til  for,  at  En,  der  i 
et  halvhundred  Aar  har  været  Vidne  til  Skri- 
benters Karakterløshed,  skal  føle  blot  en  let 
Forundring.  Men  det  vilde  jeg  have  forsvoret, 
at  jeg  skulde  opleve  at  se  Alexander  Swiento- 
chowski, Nationalismens  mest  hensynsløse  Be- 
kæmper, der  i  sin  Ungdom  døjede  ikke  lidet 
for  sin  Overbevisning,  som  Nationalist,  at  jeg 
skulde  opleve  Synet  af  Chawa  Rubin's  Digter 
som  Antisemithøvding.  Ikke  blot  hvad  Alexander 
Swientochowski  har  skrevet,  rejser  sig  imod  ham, 


132  TILSTANDE   I    RUSSISK    POLEN 

men  de  Ord,  stærke  Ord,  der  i  hans  Velmagts- 
dage er  udgaaede  af  hans  Mund. 

Hele  den  polske  Presse  stillede  sig  i  denne 
Bevægelses  Tjeneste.  Unge,  polske  Bøller  blev 
opstillede  foran  jødiske  Forretninger  og  mishand- 
lede de  kristne  Kvinder  og  Børn,  som  vilde  købe 
dér.  Ved  Hjælp  fra  den  bekendte  Dmowski, 
det  national-demokratiske  Partis  Fører,  blev  der 
stiftet  en  ny  Avis  Dwa  Groszi,  som  ligefrem 
opfordrede  til  Pogromer.  Det  kom  straks  til 
blodige  Sammenstød.  I  den  lille  By  Welun  hældte 
Bønder  om  Natten  Nafta  over  en  Jødes  Hus  og 
stak  det  i  Brand,  hvorved  en  stor  Familie  om- 
kom. Lignende  Tilfælde  forefaldt  adskillige  andre 
Steder,  indtil  den  russiske  Regering  standsede 
denne  Pogrombevægelse  for  ikke  at  styrke  den 
polske  Nationalisme. 

De  polske  Præster  i  Landsbyerne  ophidsede 
fra  Prækestolen  til  Boycotting  og  Krig  mod 
Jøderne.  —  Efter  Dommen  i  Beilis-Processen  i 
Kijev  var  de  polske  Blade  næsten  ene  om  at 
meddele  paa  Løbesedler,  at  Beilis  vel  var  fri- 
kendt, men  at  Ritualmords  Eksistens  var  fyldest- 
gørende bevist (!).  Beilis  er  endnu  i  Polen  Skælds- 
ordet mod  Jøden. 

Under  disse  Omstændigheder  henvendte  Jø- 
derne i  russisk  Polen  sig  til  enkelte  Mænd,  hvis 
Navn  var  saa  anset,  eller  hvis  Karakter  var  saa 
ubestridt,  at  deres  Ord  ikke  kunde  overhøres. 


TILSTANDE   I    RUSSISK   POLEN  133 

En  Slægtning  af  den  store  Mickiewicz,  Wladislaw 
Mickiewicz,  sammenkaldte  med  nogle  andre  frem- 
ragende Mænd  et  stort  Møde  i  Warszawa  for  at 
genoprette  den  indre  Fred.  Forgæves  bad  og 
besvor  han,  tilsidjSt  under  Taarer,  sine  Lands- 
mænd, der  dog  havde  Fjender  nok  forud,  om 
ikke  oven  i  Købet  at  optræde  som  Fjender  af 
Jøderne,  der  altid  havde  været  deres  Venner. 
Intet  polsk  Blad  refererede  hans  Tale. 

Alt  dette  foregik  før  Krigen.  Det  foreløbige 
Resultat  var  de  russisk-polske  Jøders  økonomi- 
ske Ødelæggelse.  Men  nu  under  Krigen  er  det 
blodige  Jødehads  Gløden  blusset  op  med  langt 
stærkere  Flammer,  og  den  russiske  Regering 
har  hidtil  intet  gjort  for  at  hæmme  eller  slukke 
Branden. 

Under  Mobiliseringen  udspredte  flere  polske 
Blade,  f.  Eks.  Glos  Lubelski,  med  store,  fede 
Bogstaver  den  foruroligende  Efterretning:  /  Eng- 
land store  Pogromer  mod  Jøderne.  Den  engel- 
ske Regering  hindrer  dem  ikke.  Løgnen  var 
bevidst.  Men  det  gjaldt  om  at  opstille  et  Eks- 
empel til  Efterfølgelse. 

Da  Mangelen  paa  Guld  og  Sølv  begyndte  at 
gøre  sig  gældende,  beskyldte  de  polske  Aviser 
Jøderne  for  at  skjule  de  ædle  Metaller.  En 
nærmere  Undersøgelse  hidførte  den  Indsigt,  at 
mange  ikke-jødiske  Forretningsfolk  (f.  Eks.  den 
meget   rige   Polak   Ignaszewski   i  Lublin)  havde 


134  TILSTANDE    I    RUSSISK   POLEN 

staaende  hele  Sække  fulde  af  Guld-  og  Sølv- 
mønter, hvorfor  de  blev  straffet  ret  haardt;  der- 
imod godtgjordes  dette  ikke  om  en  eneste  Jøde. 

Ligefuldt  beskyldtes  Jøderne  bl.  a.  for  i  en 
Ligkiste  at  have  smuglet  halvanden  Million  Rub- 
ler i  Guld  ind  i  Tyskland,  og  den  Indsigelse 
imod  Beskyldningen,  som  blev  nedlagt  af  den 
jødiske  Menigheds  Repræsentanter  og  Præster  i 
Warszawa,  blev  vel  optaget  i  russiske  Blade, 
men  ikke  i  et  eneste  polsk  Blad. 

Alt  dette  var  Forberedelser  til  Pogromer.  Men 
der  blev  truffet  mange  andre.  Antisemiterne  lod 
trykke  en  paa  Yiddish  affattet  Proklamation, 
hvori  Jøderne  opfordredes  til  Oprør  mod  Rus- 
land; de  sørgede  for,  at  denne  paa  Gaderne  i 
de  forskellige  Byer  blev  puttet  ned  i  intetanende 
Jøders  Lommer;  de  samme,  der  havde  fordelt 
Papirerne,  angav  saa  de  Paagældende  for  Poli- 
tiet. Enhver,  hos  hvem  Proklamationen  fandtes, 
blev  skudt. 

Endelig  blev,  ganske  som  i  Middelalderen, 
Jøderne  baade  mundtligt  og  skriftligt  beskyldt 
for  at  forgifte  Brøndene.  Døde  nogle  Kosakker 
eller  andre  russiske  Soldater,  beskyldte  Polak- 
kerne Jøderne  for  ved  Brøndforgiftning  at  være 
Skyld  deri. 

Hovedbeskyldningen  var  dog  den  for  Spioneri, 
hvilken  fandt  almindelig  Tiltro,  og  den  blev  an- 
vendt, baade   naar  østerrigske  Tropper  kom   til 


TILSTANDE   I    RUSSISK   POLEN  135 

en  By  eller  Landsby,  og  naar  russiske  Tropper 
fortrængte  de  østerrigske.  Resultatet  blev  det 
samme.  Et  passende  Antal  Jøder  blev  samvittig- 
hedsfuldt skudt  ned  af  Russerne  som  af  Øster- 
rigerne. Der  gives  imidlertid  Lister  over  dem, 
der  virkelig  er  demaskerede  som  Spioner.  En 
Potocki  fandtes  iblandt  dem  og  maatte  bøde  med 
sit  Liv  derfor;  men  der  findes  intet  jødisk  Navn 
paa  disse  Lister. 

Beskyldningen  bliver  jo  altid  troet,  da  Jøden 
i  snart  to  Aartusinder  er  bleven  karakteriseret 
som  Judas. 

Legenden  om  Judas  kan  vel  uden  Overdri- 
velse betegnes  som  en  af  de  mest  imbecile  Le- 
gender, der  i  Oldtiden  er  bleven  lavet;  at  den 
er  bleven  troet,  er  et  Bevis  blandt  Tusind  paa 
Menneskeslægtens  ubeskrivelige  Enfoldighed.  Faa 
Legender  bærer  som  den  Løgnens  Stempel  paa 
sin  Pande,  og  faa  Legender  har  i  Aartusind  efter 
Aartusind  voldet  en  saadan  Sum  af  Ulykker  og 
Rædsler.  Den  har  martret  og  myrdet  Hundred- 
tusinder. 

Efter  selve  Forudsætningen  er  Historien  umu- 
lig. Forudsætningen  er  den,  at  et  Menneske  med 
overjordiske  Egenskaber,  en  Gud  eller  Halvgud, 
Dag  ud,  Dag  ind  færdes  og  taler  under  aaben 
Himmel  i  en  By  og  dens  Omegn.  Han  dølger 
saa  lidet  sin  Færd,  at  han  har  holdt  sit  Indtog 
kort   forinden  ved   højlys   Dag,  hilst  med  Jubel 


136  TILSTANDE    I    RUSSISK    POLEN 

af  Befolkningen.  Han  kendes  af  alle  og  enhver, 
af  hver  Kvinde  og  hvert  Barn.  Han  søger  saa 
lidet  Skjul,  at  han  vandrer  om  fulgt  af  Disciple, 
præker  ved  Dag  og  sover  i  Disciplenes  Midte 
ved  Nat.  Og  det  skulde  være  nødvendigt  at 
købe  en  af  disse  Disciple  til  at  angive  og  ud- 
levere ham,  til  at  forraade  ham,  tilmed  —  for 
Effektens  Skyld  —  med  et  Kys!  Ja,  krøb  han 
i  Skjul  i  en  eller  anden  Kælder,  saa  var  der 
endda  en  Slags  Mening  deri.  Men  som  Forhol- 
dene er,  behøver  de,  der  søger  ham,  kun  at 
spørge:  Hvem  af  Eder  er  Jesus?  Han  vilde 
ikke  prøve  paa  at  lyve  sig  fra  sit  Navn. 

Judas  er  da  ikke  blot  overflødigere  end  det 
femte  Hjul  til  Vognen,  men  en  Absurditet,  ud- 
sprungen af  Trangen  til  at  stille  den  sorte  For- 
ræder overfor  den  hvide  Lysets  Helt  og  af  det 
vaagnende  Jødehad  hos  de  første  Hedninge- 
kristne, der  efterhaanden  fik  det  bragt  i  Glemme, 
at  ikke  blot  denne  Straadukke,  denne  Judas, 
men  Jesus  og  alle  Aposde,  alle  Disciple,  alle 
Evangelister  var  Jøder. 

Ikke  desmindre  er  i  Aarhundredernes  Løb  i 
de  raa  Massers  Forestilling  denne  Judas  —  som 
Navnet  lyder  —  blevet  Jøden,  den  typiske  Jøde, 
Forræderen,  Spionen. 

Endnu  saa  sent  som  i  det  forrige  Aarhundre- 
des  sidste  Tiaar  faldt  Kaptajn  Alfred  Dreyfus 
som  Offer  for  den  gamle,  fjantede  Legende. 


TILSTANDE   I    RUSSISK   POLEN  137 

Nu  koges  den  op  mod  Jøderne  i  russisk  Polen. 

Pogromerne  har  i  Kraft  af  denne  Judas-Be- 
skyldning og  de  mange  andre  frygtelige  Beskyld- 
ninger bredt  sig  over  store  Dele  af  russisk  Polen 
og  griber  mere  og  mere  om  sig  dér,  medens 
saavel  Galizien  som  Posen  har  vist  sig  uimod- 
tagelige for  Ophidselserne,  der  ikke  har  mang- 
let. Mange  Hundrede  uskyldige  Mennesker  er 
faldne  som  Ofre. 

Her  nogle  faa  Eksempler  blandt  de  mange: 

1  Byen  Bychawa,  der  blev  erobret  af  Øster- 
rigerne, henvendte  de  polske  Førere  sig  til  den 
østerrigske  Kommandant  og  beskyldte  Jøderne 
for  hemmelig  Forbindelse  med  den  russiske  Hær. 
Østerrigerne  dræbte  som  Følge  deraf  en  67-aarig 
Mand  ved  Navn  Wallstein  og  hans  17-aarige  Søn. 
Da  kort  efter  Østerrigerne  forjoges,  beskyldte 
samme  Mænd  overfor  den  russiske  Komman- 
dant Jøderne  i  Byen  for  at  have  staaet  i  For- 
bindelse med  Østerrigerne  og  have  udleveret 
dem  alle  Fødevarer,  i  den  Hensigt  at  unddrage 
Russerne  dem.  Som  Følge  deraf  blev  mange 
Jøder  skudt  og  deres  Huse  nedbrændte. 

I  Byerne  Janow  og  Krasnik  blev  Jøderne  be- 
skyldt for  at  have  lagt  Miner  til  Fordærv  for 
Russerne.  Jøderne,  deriblandt  mange  Børn,  blev 
da  hængte  paa  Telegrafpælene  og  de  to  Byer 
ødelagte. 

Byen    Samosch    blev    erobret    af  østerrigske 


138  TILSTANDE   I    RUSSISK    POLEN 

Sokol-Tropper,  disse  smukke  og  slanke  Folk, 
som  Ingen  glemmer,  der  har  set  dem  øve  sig  i 
Galiziens  Hovedstad.  Da  de  fordreves  af  den 
russiske  Hær,  beskyldte  Polakkerne  de  der  boende 
Jøder  for  at  have  staaet  i  Ledtog  med  Øster- 
rigerne. Tolv  Jøder  blev  arresterede.  Da  de 
nægtede,  blev  de  dømte  til  Døden.  Fem  af  dem 
blev  hængte,  da  midt  under  Henrettelsen  en 
russisk  Pope  med  et  Madonnabillede  i  sin  Haand 
kom  til  og  med  Haanden  paa  dette  Billede  af- 
lagde Ed  paa,  at  Jøderne  var  uskyldige,  og  at 
det  Hele  var  et  Udslag  af  polsk  Jødehad.  Han 
paaviste,  at  Polakkerne  dér  selv  havde  støttet 
Østerrigerne,  og  at  der  endog  fandtes  Telefon- 
forbindelse med  Lemberg.  De  syv  Jøder  blev 
da  frigivne  —  de  fem  var  hængte. 

I  Byen  Jusefow  beskyldtes  Jøderne  for  at 
have  forgiftet  Brøndene,  hvorved  hundrede  Ko- 
sakker skulde  have  mistet  Livet.  78  Jøder  blev 
dræbt,  mange  Kvinder  voldtagne.  Huse  og  Bo- 
der plyndrede. 

Lignende  Tildragelser  forekom  og  forekommer 
endnu  daglig  i  Hundredevis.  Saaledes  har  min- 
dre eller  større  Pogromer  med  Mord,  Voldtægt 
og  Plyndring  fundet  Sted  i  Guvernementerne 
Warszawa,  Radom,  Petrikow,  Kelis. 

Kun  enkelte  russiske  Guvernører  som  Korff 
i  Warszawa,  Kelepovski  i  Lublin,  samt  Guver- 
nørerne i  Wilna,    Petrikow  og  Grodno  har  om 


TILSTANDE   I    RUSSISK   POLEN  139 

end  for  sent  taget  til  Orde  mod  Pogromerne; 
men  hverken  Regeringen  eller  Polakkerne  tager 
disse  Advarsler  alvorligt. 

Øjenvidner  har  fortalt  mig  om  jødiske  Sol- 
dater, der  ligger  paa  de  forskellige  Lazaretter, 
og  som  er  blevne  vanvittige  ikke  af  Krigens 
uundgaaelige  Rædsler,  men  paa  Grund  af  de 
Pogromer,  de  har  været  Vidne  til  i  de  Byer, 
gennem  hvilke  de  har  marscheret.  De  forveksler 
deres  egne  Nærmeste  med  dem,  de  har  set  blive 
myrdede,  eller  voldtagne  og  derefter  myrdede, 
tror  at  have  deres  Moder  eller  Søster  eller  El- 
skede for  Øje  i  den  Situation.  Deres  Fantasier 
drejer  sig  stadigt  om  det  Samme. 

De  russisk-polske  Antisemiters  Forfølgelse  af 
Jøderne  under  disse  Tidsomstændigheder  er  saa 
meget  mere  odiøs,  som  400,000  jødiske  Sol- 
dater, deriblandt  mange  Frivillige,  tjener  i  den 
russiske  Hær,  og  som  Jødernes  Offervillighed 
overfor  Hæren  og  overfor  det  Røde  Kors  hidtil 
ingen  Grænser  har  kendt.  I  de  store  Menig- 
heder er  særlige  Hospitaler  for  russiske  Sol- 
dater —  uden  Hensyn  til  deres  Konfession  — 
grundlagte  af  Jøder  og  for  jødiske  Penge.  Ikke 
faa  jødiske  Soldater  har  allerede  faaet  de  høje- 
ste militære  Udmærkelser,  ja  enkelte  har  mod- 
taget dem  af  selve  Overgeneralen  Rennenkampf, 
der  ellers  er  ivrig  Antisemit,  som  det  russiske 
Kejserhof  overhovedet  er  lidenskabeligt  antisemi- 


140  TILSTANDE   I    RUSSISK   POLEN 

tisk.  Den  Proklamation  fra  Czaren  Til  mine 
kære  jødiske  Undersaatter,  som  har  staaet  i 
franske  Blade,  har  aldrig  været  andet  end  pa- 
rodisk. 

Medens  den  staaende  Beskyldning  mod  Jø- 
derne i  russisk  Polen  har  været  den  at  sympa- 
tisere med  Russerne  —  hvad  de  jo  ellers  ikke 
har  særlig  Grund  til  —  rettedes  nylig  i  Politiken 
af  A.  Warinski  den  Anklage  imod  dem,  at  Tysker- 
nes Forsøg  paa  at  vinde  Polakkerne  „kun  havde 
gjort  det  ønskede  Indtryk  paa  de  derværende 
russiske  og  polske  Jøder,  da  disse  Elementer 
paa  Grund  af  et  psykologisk  Slægtskab  med 
Prøjserne  føler  Trang  til  at  stille  sig  ved  Tysk- 
lands Side".  Denne  Anklage  og  dens  Begrun- 
delse turde  betegne  Højdepunktet.  Jøden  skal 
og  maa  være  Judas.  Gaar  det  ikke  paa  den 
ene  Maade,  saa  prøves  der  paa  den  modsatte. 
Ikke  med  et  Ord  nævner  Hr.  Warinski,  hvor 
mange  Jøder  der  er  gaaet  frivilligt  i  Krig  af 
ren  Begejstring  for  Polen.  De  har  ikke  kunnet 
tro,  som  jeg  for  min  Del  ikke  kan  tro,  at  dette 
sidste  Udslag  af  Nationalisme  i  russisk  Polen 
er  andet  eller  mere  end  en  forbigaaende  Epidemi. 

Hvor  kunde  i  Længden  russiske  Polakker 
blive  de  Magter  utro,  de  alene  har  kunnet  be- 
raabe  sig  paa,  de  Magter,  der  alene  gav  dem 
Interesse!  Hvor  kan  de,  som  kæmper  for  deres 
Frihed  efter  aarelang  Mishandling,  ville  gribe  en 


TILSTANDE   I    RUSSJSK   POLEN  141 

Lejlighed  til  at  mishandle  den  eneste  Folke- 
stamme, der  (til  sin  Ulykke)  er  i  deres  Magt! 
den  eneste  Folkestamme,  der  har  lidt  langt  mere 
og  lidt  tyve  Gange  længere  end  de  selv!  Til- 
med den  eneste,  der  er  altfor  stærk  til  at  lade 
sig  udrydde  ved  nogen  Mishandling.  Hvor  kan 
Polakkerne,  der  i  sin  Tid  selv  gik  til  Grunde 
som  Stat  ved  Forræderi  af  Konføderationen  i 
Targowice,  ville  udslynge  Forræder-Beskyldningen 
mod  en  Stamme,  der  aldrig  har  forraadt  sig  selv, 
og  som  endog  i  sin  dybeste  Fornedrelse  aldrig 
har  forraadt  den  eneste  slaviske  Stamme,  der  i 
Middelalderen  aabnede  dens  Børn  en  Tilflugt! 

Rimeligvis  vil  det  blive  gjort  gældende  mod 
min  Henvendelse  til  Polakkerne,  at  jeg,  som 
aldrig  af  Ruthenerne  har  ladet  mig  overtale  til 
nogen  Bebrejdelse  eller  noget  Angreb  paa  dem, 
nu  paa  Grund  af  min  Afstamning  taler  en  Sag, 
som  i  deres  Øren  er  ilde  hørt  Min  personlige 
Afstamning  har  saa  lidet  indvirket  paa  min 
Handle-  og  Tænkemaade,  at  jeg  under  hele  mit 
offentlige  Liv  har  været  Genstand  for  uafbrudte 
Angreb  i  nationaljødiske  Tidsskrifter  og  Blade 
som  Den,  der-  fornægtede  Stammefællesskab  og 
formentligt  Trosfællesskab. 

Endnu  i  dette  Foraar  under  mit  Ophold  i 
Amerika  blev  jeg  uafladeligt  angrebet  i  de  jødisk- 
amerikanske Aviser  som  den  forhærdede  For- 
nægter af  Jøderne.  Det  var  Vrøvl  som  det  meste,. 


142  TILSTAND^   I    RUSSISK    POLEN 

der  trykkes;  dog  det  viser  idetmindste,  at  det 
ikke  er  paa  mit  Blods  Vegne,  men  paa  min 
Aands,  at  jeg  ved  denne  Lejlighed  tager  til  Orde. 
Min  Sympati  gælder  ikke  Jøderne  som  Jøder, 
men  som  undertrykte  og  mishandlede. 

Jeg  er  Den,  som  for  en  Menneskealder  siden 
har  skrevet:  „Man  elsker  Polen,  ikke  som  man 
elsker  Tyskland  eller  Frankrig  eller  England, 
men  som  man  elsker  Friheden.  Thi  hvad  er  det 
at  elske  Polen  andet  end  at  elske  Friheden,  at 
have  en  dyb  Sympati  med  Ulykken  og  at  be- 
undre Modet  og  den  stridbare  Begejstring!  Po- 
len er  et  Sindbillede  paa  alt  det,  som  Menneske- 
hedens Ypperste  har  elsket  og  hvorfor  de  har 
kæmpet". 

Disse  var  mine  Ord,  og  jeg  har  hidtil  staaet 
ved  dem. 

Skal  jeg  skamme  mig  over  at  have  skrevet 
dem,  nu  da  Polens  Fremtid  bestemmes? 


III.    Ophidselse  til  Pogromer. 

(Februar  1915.) 

Efter  at  det  ved  Ophidselse  af  Nationernes 
Had  mod  hverandre  er  lykkedes  at  gøre  Evropa 
til  et  Galehus,  et  Sørgehus,  et  Lasaret,  en  Kir- 


OPHIDSELSE   TIL    POGROMER  143 

kegaard  og  et  Fallitbo,  skulde  man  tro,  at  i  det 
mindste  en  Art  Fred  blev  bevaret  indenfor  de 
forskellige  Landes  Grænser,  som  deltager  i 
Krigen. 

Dette  gælder,  som  jeg  i  nogle  Artikler  har 
paavist,  ikke  for  det  russiske  Riges  Vedkom 
mende.  Medens  Frankrig  og  England  nødtvun- 
dent  lader  Evropa  vide,  at  den  russiske  Rege- 
ring som  deres  egne  Regeringer  kæmper  for 
Ret  og  Frihed,  har  denne  Regering  undertrykt 
Arbejderpressen,  opløst  Arbejderorganisationerne, 
fængslet  fem  socialdemokratiske  Medlemmer  af 
Rigets  Duma,  sendt  Finlands  betydeligste  Stats- 
mand til  Sibirien,  holdt  Polakkerne  hen  med  et 
taaget  Løfte,  som  end  ikke  er  udstedt  af  Czaren 
selv,  men  af  en  Fehherre,  hvis  Ord  ikke  for- 
pligter nogen,  og  sat  en  Forfølgelse  af  de  rus- 
siske Jøder  i  Scene,  som  er  værre  end  nogen 
tidligere.  Medens  det  Antal  jødiske  Soldater, 
der  kæmper  i  den  russiske  Hær,  anslaas  til 
mellem  en  kvart  Million  og  400,000,  holder  Re- 
geringen Jødernes  Retløshed  omhyggeligt  vedlige 
og  vaager  over,  at  de  ikke  vover  sig  ud  over 
det  Omraade,  hvor  de  alene  har  Tilladelse  til 
at  bo.  Det  er  netop,  det  Omraade,  hvor  Krigen 
foregaar  i  Polen  og  nogle  litauiske  Guverne- 
menter.  Naar  grænseløs  Elendighed  og  Sult 
tvinger  Jøderne  til  at  forlade  de  dem  anviste 
Bopladser,  saa  drives  de  tilbage  af  Soldaterpa- 


144  OPHIDSELSE   TIL    POGROMER 

truljer  eller  af  Kosaksværme.  Naar  jødiske  Sol- 
dater, nogenlunde  helbredte  for  deres  Saar,  for- 
lader et  Hospital,  saa  bliver  de,  ifald  de  er 
utjenstdygtige,  straks  tilbagesendte  til  „Hjem- 
stedet", saa  ubeboeligt  det  er.  Ja  det  er  hændt, 
at  en  russisk  Frivillig  fra  Gharkov  paa  19  Aar, 
der  havde  faaet  det  halve  Ansigt  afrevet  og 
skulde  opereres  af  Professor  Hirschmann,  blev 
udvist  af  Hotellet  forinden  og  maatte  forlade 
Byen,  fordi  han  var  Jøde  eller  stammede  fra 
jødiske  Forfædre.  Det  er  nemlig  lige  galt:  Til 
de  Officersskoler,  der  er  indrettede,  saa  længe 
Krigen  varer,  faar  ingen  Adgang,  hvis  Fader 
eller  Bedstefader  var  af  jødisk  Konfession. 

I  selve  Polen  har  siden  Krigens  Begyndelse 
en  lang  Række  af  Pogromer  fundet  Sted.  Den 
jødiske  Befolkning  er  blevet  plyndret,  grusomt 
mishandlet,  mange  Steder  myrdet.  Tilmed  er 
denne  Befolkning  blevet  udvist  fra  en  Mængde 
Byer,  hvor  den  hidtil  havde  Lov  til  at  bo, 
drevet  ud  med  24  Timers  Varsel,  som  omtrent 
1500  Familier  blev  drevet  ud  paa  Landevejene 
fra  Grodzisk,  en  By  i  Warszawas  Na^rhed,  som 
jeg  kender  ret  godt,  medens  Alt,  hvad  der  efter- 
lodes i  Husene,  blev  røvet  og  plyndret.  Saaledes 
er  Jøderne  desuden  blevne  uddrevne  fra  otte 
Byer,  hvorfra  de  strømmede  til  Hovedstaden, 
der  umuligt  kunde  huse  dem.  Det  sker  paa  samme 
Tid,  som  en  Mængde  unge  Jøder,  der  har  ud- 


OPHIDSELSE   TIL    POGROMER  145 

mærket  sig  i  Krigen,  faar  Tapperhedsmedailler 
og  Ordener,  og  medens  Regeringspressen  roser 
Jøderne  for  deres  Indsamlinger  til  Bedste  for 
de  Saarede  og  de  Efterladte,  deres  Oprettelse 
af  Hospitaler  og  lignende. 

At  nu  Pøbelen  i  russisk  Polen,  som  andetsteds 
i  Evropa,  er  opfyldt  af  et  levende  Jødehad,  kan 
ikke  undre  nogen,  og  det  vilde  visselig  ikke 
bringe  en  Skribent,  der  maaske  stærkere  end 
nogen  anden  Nulevende  blandt  Ikke-Polakker 
har  udtalt  sin  Hengivenhed  for  det  polske  Folk, 
til  at  rette  en  Anklage  imod  Polakkerne.  Var 
det  Pøbelen,  fra  hvem  Pogromerne  gik  ud,  saa 
var  dertil  ikke  noget  at  sige.  Saa  var  Tilfældet 
i  Polen  det  samme  som  i  Kischiniew  og  andet- 
steds i  det  egendige  Rusland. 

Men  det,  der  har  bragt  mig  til  at  tale,  det  er 
den  umaadelige  Forskel  paa  Forholdet  i  Rus- 
land og  det  i*  russisk  Polen,  nemlig  denne  at 
medens  i  Rusland  alle  Landets  udmærkede 
Skribenter,  en  Vladimir  Korolenko,  en  Leonid 
Andrejev,  en  Maxim  Gorki,  alle  de  Intellektuelle 
overhovedet,  tager  sig  af  de  ulykkelige  Jøders 
Sag  og  be  i  ragter  Ophidselse  til  Pogromer  som 
Skam  og  Skændsel,  har  den  polske  Intelligens 
Mænd  som  Nemojewski  og  Swientochowski, 
stillet  sig  i  Spidsen  for  Bevægelsen  mod  Jø- 
derne og  derved  røbet,  hvor  langt  i  Øjeblikket 
den   polske    Intelligens    i   sand    Kultur   staar 

G.   Brandes:  Verdenskrigen.  10 


146  OPHIDSELSE   TIL    POGROMER 

under  den  russiske.  Det  er  dette,  som  er  Ho- 
vedpunktet, og  hvorpaa  der  ikke  mere  kan 
raades  Bod.  Ulykken  er  jo  sket,  og  dette 
skrives  ikke  hen  i  Vejret,  men  i  den  fuldeste 
og  mest  berettigede  Alvor.  Thi  det  er  Menne- 
skeliv og  menneskelige  Eksistenser  i  Tusindvis, 
hvorom  det  gælder.  De  tilintetgøres  som  Ofre 
for  middelalderlige  Fordomme,  som  det  var 
Aandsadelens  Opgave  at  slaa  ned,  ikke  at  op- 
elske. 

Den  Ukraineske  Presse  har  efter  Evne  haanet 
mig,  fordi  jeg  havde  skrevet,  at  jeg  kendte  Po- 
lakkernes Valggeometri  i  Galizien,  men  ikke 
fandt  den  store  Ophævelser  værd;  denne  Presse 
aner  ikke,  at  jeg  længe  før  Bjørnson  og  med 
største  Varme  har  talt  Ruthenernes  Sag  (se 
17de  Bind  af  mine  Skrifter),  og  rimeligvis  den 
samme  Ruthener,  der  i  sytten  Aar  har  forfulgt 
mig,  fordi  jeg  ikke  vilde  angribe  Polakkerne 
paa  Ruthenernes  Vegne,  forklarer  naturligvis  nu, 
at  det  er  mine  Stammefællers  Parti,  jeg  ta- 
ger; overfor  andre  Nationaliteter  er  min  Sam- 
vittighed rummelig.  Selv  en  Ruthener  maa  dog 
kunne  forstaa,  at  der  er  nogen  Forskel  paa  den 
Uret,  der  gøres  en  Folkestamme,  ved  at  den 
ikke  faar  alle  de  Repræsentanter,  den  havde 
Krav  paa,  ind  i  en  Landdag,  og  saa  den  Uret, 
der  gøres  en  Folkestamme,  ved  at  man  plyndrer, 


OPHIDSELSE   TIL   POGROMER  147 

myrder,  skænder,  hænger  og  brænder  dens  Kvin- 
der og  Mænd. 

løvrigt  har  man  fra  Polen  udsendt  følgende 
Rundskrivelse:  „Den  polske  Presse  har  allerede 
flere  Gange  opkastet  det  Spørgsmaal,  hvorfor 
de  politiske  Skribenters  og  Journalisters  Fore- 
ning ikke  har  svaret  paa  Georg  Brandes's  Ar- 
tikler. Foreningen  har  i  sit  sidste  Møde  beslut- 
tet ikke  at  svare;  fordi  den  betragter  Replikerne 
i  de  enkelte  Organer  for  den  polske  Presse 
som  tilstrækkelige.  Foreningen  giver  Afkald  paa 
en  kollektiv  Protest". 

Det  havde  været  heldigere,  om  de  polske 
Skribenters  og  Journalisters  Forening  havde  be- 
sluttet at  gøre  sit  til  at  forhindre  Pogromer  end 
at  den  udsendte  denne  intetsigende  Meddelelse, 
som  neppe  imponerer  Nogen,  i  ethvert  Tilfælde 
ikke  mig. 


10" 


POLEN 

(November  1915). 

GREVINDE  Julie  Ledochowska,  der  vil  tale 
i  Koncertpalæets  store  Sal  om  sit  Fædre- 
lands sørgelige  Skæbne  under  Verdenskrigen,  er 
en  Dame,  der  har  helliget  sit  Land  og  Folk 
hver  Dag  af  sit  Liv.  Som  saa  mange  af  Polens 
udmærkede  Kvinder  er  hun  polsk  indtil  Marven, 
des  mere  lidenskabeligt,  jo  svagere  hendes  Folk 
er  udadtil.  Hun  tilhører  en  i  Polens  Historie 
navnkundig  Familie.  Hendes  Farbroder  var  den 
berømte  Kardinal  Ledochowski,  der  som  Erke- 
biskop  i  Posen-Gnesen  nægtede  at  underkaste 
sig  Bismarcks  Majlove.  Man  havde  i  1866  gjort 
ham  til  Erkebisp  i  Haab  om,  at  han  skulde 
holde  den  nationale .  Agitation  i  Posen  nede; 
men  Bismarcks  Kamp  mod  den  katolske  Kirke 
kaldte  ham  i  Spidsen  for  Modstandspartiet,  hvorfor 
han  maatte  tilbringe  Aarene  1874 — 76  i  Fængsel. 
1875  gjorde  Pius  IX,  der  meget  yndede  ham, 
Ledochowski  til  Kardinal. 

Grevinden  er  i  Virkeligheden  ikke  helt  polsk. 
Paa  Mødreneside  nedstammer  hun  fra  den  gamle 


POLEN  149 

schweizerske  Adelsfamilie  Salis  i  Graubiinden, 
der  har  flere  Grene,  af  hvilke  en  har  givet  de 
franske  Kongers  Schweizergarde  en  højt  anset 
Officer  under  Revolutionen.  Men  den  Evne  til 
helt  at  gennemtrænge  halvvejs  Fremmede  med 
national  Begejstring,  der  er  paafaldende  hos  det 
polske  Folk  som  hos  det  ungarske  og  det  ame- 
rikanske, er  slaaet  igennem  hos  Grevinde  Ledo- 
chowska,  der  helt  og  fuldt  føler  sig  som  Polak- 
inde  og  som  intet  andet. 

Hendes  Familie  har  ogsaa  i  vore  Dage  et  stort 
Navn  i  den  katolske  Verden.  Hendes  Broder 
er  selve  Jesuitergeneralen. 

Hvad  Grevinden,  saa  vidt  vides,  vil  dvæle 
ved,  er  de  uhørte  Lidelser,  den  Nød  og 
Elendighed,  som  Verdenskrigen  har  bragt  over 
østerrigsk  og  russisk  Polen,  der  har  afgivet  Val- 
pladserne i  Kampen  østpaa.  Hendes  Haab  er 
at  bevæge  sine  Tilhørere  til  virksom  Deltagelse 
for  i  nogen  Maade  at  raade  Bod  paa  de  Ulyk- 
ker, der  nu  i  seksten  Maaneder  har  hjemsøgt 
Befolkningerne. 

Hun,  der  ikke  har  ført  en  fornem  Dames 
uvirksomme  Liv,  men  som  først  i  Galizien,  se- 
nere i  Rusland,  efter  sin  Fordrivelse  fra  Rus- 
land i  Finland,  efter  sin  Fordrivelse  fra  Finland 
i  Sverig,  har  helliget  hele  sit  Liv  til  Opdragelse 
af  polske  unge  Piger,  og  som  er  gennemtrængt 
af  den   eneste  værdifulde   Idealisme,   den  prak- 


150  POLEN 

tiske,  ser  Forholdene  i  Polen  ikke  politisk,  men 
fra  den  grundmenneskelige  Side. 

Foruden  de  Sprog,  hun  i  Kraft  af  sin  Opdra- 
gelse altid  har  kunnet  tale.  Polsk,  Russisk,  Fransk, 
Tysk,  Engelsk,  Italiensk,  har  hun  i  de  sidste 
Aar  endnu  lært  sig  at  tale  Finsk  og  Svensk,  og 
det  er  paa  Svensk,  hun  vil  henvende  sig  til 
en  dansk  Tilhørerkres. 

Som  sagt,  det  er  fra  denne  grundmenneskelige 
Side,  Grevinde  Ledochowska  ser  Forholdene  i 
sit  Fædreland,  med  andre  Ord,  hun,  som  selv 
er  god,  taler  i  det  Godes  Navn  og  appellerer 
til  Godhed. 

Der  er  heri,  saa  besynderligt  det  klinger,  no- 
get i  vor  Tid  yderst  sjældent. 

Den,  som  iagttager,  hvorledes  nu  paa  sekstende 
Maaned  alle  de  hinanden  bekæmpende  Folkeslag 
er  overbeviste  om  at  stride  for  den  gode  Sag, 
for  Ret  og  Sandhed  mod  Løgn  og  Tvang,  me- 
dens de  samtidigt  alle  med  de  frygteligste  Mid- 
ler massakrerer  hverandre,  faar  det  Indtryk,  at 
Menneskehedens  Genius  er  en  uendelig  langt 
mere  raffineret  Djævel  end  den,  som  Goethe  i 
sin  Tid  særtegnede  i  Faust  med  de  berømte 
Ord: 

Ein  Theil  von  jener  Kraft, 

Die  stets  das  Bose  will  und  stets  das  Gute  schafft. 

Om   Menneskehedens   Genius   (som  om   alle 


POLEN  151 

Folkeaanderne)  gælder  i  vore  Dage  det  stik 
modsatte  og  anderledes  forfærdende.  Han  og 
de  er  Dele  af  den  Kraft: 

Die  stets  das  Gute  will  und  stets  das  Bose  schafft. 

Thi  alle  vor  Tidsalders  Statsmænd,  Feltherrer, 
Officerer  og  Menige,  alle  Politikere  i  Landene 
som  alle  Generaler  og  Admiraler,  Bataillons- 
chefer  og  Skibschefer  vil  uden  Undtagelse,  Dag 
ud.  Dag  ind,  det  Gode.  Men  denne  ædle  Vilje 
ytrer  sig  Dag  ud.  Dag  ind  som  en  uafbrudt 
Fremkalden  af  Rædsler,  som  Grusomheder  uden 
Tal,  Myrderier  i  et  Omfang,  Jorden  ikke  før 
har  kendt,  saa  den  hele  Kamp  i  det  Godes 
Tjeneste  som  sit  eneste  sikre  Udslag  har  den 
afskyeligste  Gøren  Ondt,  der  skulde  synes  af- 
stedkommet af  et  vildt  og  hadefuldt  Tilintet- 
gørelses-Raseri. 

Da  nu  imidlertid  Forholdene  i  Polen  foruden 
den  menneskelige  Side  har  en  politisk,  hvorom 
det  ikke  vilde  være  vanskeligt  at  skrive  nogle 
Bind,  saa  ligger  det  nær  til  Grevindens  humane 
Grundanskuelse  at  knytte  nogle  politiske  Be- 
tragtninger. 

Som  bekendt  aabnedes  Felttoget  af  den  rus- 
siske Feltherre  Storfyrst  Nikolaj  Nikolajevitsj 
med  et  Manifest  til  Polakkerne  i  russisk  Polen, 
der  tilsagde  dem  Opfyldelsen  af  deres  nationale 
Drømme  i  Skikkelse  af  en,  ikke  nøjere  betegnet, 


152  POLEN 

Autonomi.  Hvad  der  skulde  forstaas  ved  dette 
Selvstyre,  hvilke  Grænser  det  skulde  have  osv., 
var  uvist.  At  det  ikke  var  alvorligt  ment,  viste 
sig  efter  Besættelsen  af  Lemberg,  der  behand- 
ledes som  „gammelt  russisk  Land".  Men  fore- 
løbigt bidrog  Manifestet  til  at  splitte  Polakkerne. 
Medens  der  i  Galizien  straks  dannedes  polske 
Legioner,  der  under  hele  Krigen  har  kæmpet 
med  Heltemod  og  paa  mange  Maader  udmærket 
sig  i  den  østerrigske  Hær,  var  der  i  Kongeriget 
Polen  et  Parti,  der  haabede  paa  det  samlede 
polske  Territoriums  Befrielse  ved  russiske  Vaa- 
ben,  eller  der  i  alt  Fald  lod,  som  det  havde 
fuld  Tillid  til  Manifestet,  for  derved  at  tage  Rus- 
serne paa  Ordet.  Dette  Parti  følte  sig  ikke 
blot  som  Polakker,  men  i  Almindelighed  som 
Slaver.  Og  der  var  et  stort  Parti,  som  naar 
galt  skulde  være,  alligevel  foretrak  russisk  Herre- 
dømme for  prøjsisk.  Det  russiske  var  vel  mere 
grusomt,  men  mindre  klogt.  Det  var  mere  bar- 
barisk, men  mindre  systematisk.  Det  havde  altid 
Lakuner,  Huller,  hvorigennem  man  kunde  aande 
op,  fordi  det  i  sit  Væsen  var  inkonsekvent.  Og 
det  havde  den  store  Fordel,  at  Trykket  kunde 
lindres  ved  gennemført  og  rigelig  Bestikkelse, 
medens  den  prøjsiske  Embedsmand  er  en  ube- 
stikkelig, grundhæderlig  Regeringsavtomat  uden 
menneskelige  Svagheder  som  uden  nogen  som 
som  helst  menneskelig  Dyd. 


POLEN  153 

Ved  Begivenhedernes  Udvikling  er  denne 
Spaltning  mellem  de  Polakker,  der  haabede  den 
nationale  Enheds  Gennemførelse  ved  Ruslands 
Hjælp,  og  dem,  der  haabede  den  gennemført 
ved  Østerrigs  Beskyttelse  og  de  tysk-østerrigske 
Vaabens  Sejr  foreløbig  faldet  bort. 

Der  er  Spaltninger  nok  tilbage,  Polakker  kæm- 
per nødtvungent  mod  hverandre  i  Delingsmag- 
ternes  Hære;  men  siden  Russernes  Fordrivelse 
fra  Galizien  og  siden  Kongeriget  Polens  Besæt- 
telse, er  Spørgsmaalet  om  den  russiske  „Orien- 
tering", som  det  kaldtes,  aldeles  forstummet. 
Centralmagterne  og  de  Polakker,  som  støtter 
sig  til  Centralmagterne,  er  de  eneste,  som  har 
Ordet. 

Og  de  bruger  Ordet.  Der  udgives  alene  paa 
Tysk  hver  Uge  det  store  Tidsskrift  Polen,  tre 
Gange  om  Maaneden  det  mindre  Tidsskrift  Pol- 
nische  Bidtier  foruden  en  Syndflod  af  Strids- 
skrifter og  en  Sværm  af  Flyveskrifter. 

Det  skulde  da  ikke  synes  vanskeligt  at  faa 
grundig  og  saglig  Belæring  om,  hvad  der  poli- 
tisk foregaar  og  forberedes. 

Alligevel  er  dette  saare  vanskeligt,  og  det  af 
en  meget  simpel  Grund,  den  samme,  der  i  Øje- 
blikket gør  det  næsten  umuligt  at  naa  til  Sand- 
hedens Erkendelse  om  Forholdene  i  de  forskel- 
lige Lande. 

Det  Meste,  der  offentliggøres,  er  officielt,  og 


1 54  POLEN 

det  Lidt,  der  ikke  fra  en  eller  anden  Side  set 
maa  kaldes  officielt,  er  udgivet  under  Censur, 
altsaa  skrevet  med  paaholden  Pen.  Evropa  er 
jo  for  Tiden  overalt  lykkeligt  vendt  tilbage  til 
russiske  Tilstande,  hvad  det  frie  Ord  angaar. 
Hverken  Følelseslivet  eller  Tankelivet  ytrer  sig 
frit.  End  ikke  paa,  hvad  der  refereres  som 
historisk,  kan  Læseren  stole.  Der  lyves,  der 
forties,  der  vildledes,  der  udviskes  og  raderes, 
der  udelades  og  opdigtes,  der  hykles,  i  de  for- 
skelligste politiske  Formaals  Tjeneste. 

Da  Galizien  er  den  eneste  Provins  af  det 
tredelte  Polen,  hvor  Befolkningen  har  ført  et 
menneskeværdigt  Liv,  laa  det  nær  at  forestille 
sig  Galizien  som  Kærnen  i  det  Polen,  der  ven- 
tedes at  genopstaa.  Som  i  Galizien  skulde  Po- 
lakkerne da  ogsaa  i  Kongeriget  og  i  prøjsisk 
Polen  komme  til  at  nyde  politisk  Selvstyre  og 
Selvstændighed.  Tidligt  drøftedes  Mand  og  Mand 
imellem  den  Plan,  hurtigt  at  lade  Galizien  og 
Kongeriget  forenes  under  en  eller  anden  østerrigsk 
Erkehertug  som  polsk  Monark.  Hans  Navn  blev 
endog  nævnt.  Dog  snart  gled  dette  Projekt  ud 
af  Omtale.  Man  indsaa,  at  Prøjsen,  med  min- 
dre det  helt  vilde  ændre  sin  egen  Behandling 
af  Polakkerne,  aldrig  vilde  finde  sig  i  en  fri 
polsk  Stat  i  sit  Naboskab. 

Saa  fulgte  den  tyske  Rigskanslers  Tale  i  Av- 
gust  dette  Aar,  i  hvilken   han  gav  en  Art  Pro- 


! 


POLEN  155 

gram  for  det  tyske  Riges  Fremtidspolitik,  hvori 
særlig  to  Punkter  fortjente  Opmærksomhed.  Det 
ene,  at  Tyskland  var  „Værn  og  Værge  for  de 
mindre  Nationers  Frihed",  det  andet,  at  den 
tyske  Besættelse  af  Polen  betydede  „Begyndel- 
sen til  en  Udvikling,  der  vilde  bringe  den  gamle 
Modsætning  mellem  Tyske  og  Polakker  ud  af 
Verden  og  føre  det  Land,  som  nu  var  befriet 
fra  det  russiske  Aag,  en  lykkelig  Fremtid  i  Møde, 
i  hvilken  det  kunde  pleje  og  udfolde  sit  National- 
livs Egenart". 

Ordene  var  forsigtigt  valgte  og  røbede  Viljen 
til  ikke  i  Utide  at  binde  sig.  Alligevel  var  de 
paafaldende  nok,  og  dersom  de  var  alvorligt  mente 
og  der  stod  en  Mand  bag  Ordet,  indvarslede  de 
intet  mindre  end  et  fuldstændigt  Omslag  i  tysk, 
særlig  prøjsisk  Politik. 

I  Fald  Tyskland  for  Fremtiden  skulde  være 
de  mindre  Nationers  Værn,  hvilket  Lys  faldt 
der  da  ikke  over  dets  tidligere  Forfølgelse  af 
dansk  og  polsk  Nationalfølelse  indenfor  sit  eget 
Omraade! 

I  Fald  Tyskland  agtede  at  tilstede  de  fra  rus- 
sisk Overhøjhed  befriede  Polakker  at  udvikle 
deres  nationale  Ejendommeligheder  frit,  saa  var 
det  en  positiv  Umulighed,  at  det  kunde  nægte 
Polakkerne  i  Posen,  Schlesien,  Vest-  og  Øst- 
prøjsen  det  samme  Gode. 

Der  udkrævedes  da  endnu  kun  en  Forklaring 


156  POLEN 

af,  hvorledes  en  saadan  Kursforandring  var 
tænkelig,  da  den  jo  stod  i  Strid  med  alle  det  tyske 
Riges  Vaner  og  Overleveringer.  Desuden  var 
der  jo  den  Vanskelighed,  at  medens  Kongeriget 
er  rent  polsk-  og  Galizien  nogenlunde  ligeligt 
fordelt  mellem  Polakker  og  Ruthener,  er  selv  i 
Posen  en  Tredjedel  af  Indbyggerne  tyske,  og 
der  lever  i  den  prøjsiske  Stat  som  Helhed  fire 
Millioner  Polakker  sammenblandede  med  otte 
Millioner  Tyskere.  Polakkerne  lader  sig  van- 
skeligt udskille,  og  i  Fald  de  ved  et  Polens 
Genoprettelse  ikke  udskiltes,  vilde  de  kun  med 
yderste  Besvær  lade  sig  berolige,  slet  ikke  lade 
sig  forsone. 

Foreløbig  er  Polens  Erobrere  stumme  med 
Hensyn  til  den  politiske  Fremtid,  som  er  Lan- 
det bestemt.  De  er  sysselsatte  med  at  ophjælpe 
det  hærgede  Land  materielt.  Der  er  endnu  Intet, 
som  tyder  paa,  at  de  har  til  Hensigt  at  imøde- 
komme Befolkningens  Ønske  om  politisk  For- 
ening, men  der  er  Meget,  som  viser  de  tyske 
og  østeri-igske  Myndigheders  oprigtige  Hensigt  at 
give  det  polske  Sprog  enhver  Ret,  der  tidligere 
var  det  forholdt,  i  Universitetet,  i  Skolen  og  paa 
Scenen.  Myndighederne  har  desuden  tilkaldt 
polsk  Medvirkning  til  mangen  fornuftig  Foran- 
staltning. 

Før  det  vides,  hvad  Udgang  den  store  Krig 
faar,    er  det    jo    overhovedet    neppe   muligt   at 


II 


POLEN  157 

tage  Beslutninger  eller  give  endelige  Løfter  for 
Fremtiden,  og  økonomisk  er  der  mere  end  nok 
at  gøre,  før  der  politisk  kan  tages  fat. 

Traditionerne  fra  1812,  der  som  fikse  Idéer 
har  behersket  Rusland  under  Krigen,  saa  man 
for  fuldt  Alvor  har  fremstillet  de  russiske  Til- 
bagetog fra  Galizien  og  Kongrespolen  som  stra- 
tegiske Fif  i  Stil  med  Tilbagetogene  for  et  Aar- 
hundrede  siden,  disse  Traditioner  har  medført 
Russernes  meningsløse,  næsten  vanvittige  Øde- 
læggelse af  hver  By  og  hver  Egn,  de  forlod, 
ja,  deres  Bortdrivelse  af  den  hele  Befolkning, 
saa  polske  Katoliker  som  polske  Jøder  paa  den 
mest  barbariske  Maade  i  Millionvis  er  blevne 
jagede  ind  i  det  indre  Rusland  eller  sendt  med 
Jernbanetog  helt  op  til  Sibirien.  Tre,  fire  Døgn 
i  Træk  har  ulykkelige  Mennesker  været  inde- 
spærrede og  sammenpakkede  i  Godsvogne  og 
Kvægvogne  uden  at  kunne  komme  ud  og  uden 
at  faa  Næring.  Hver  Dag  døde  adskillige  af 
denne  Behandling.  Ligene  blev  kastede  ud  af 
Vognene  undervejs,  saa  de  laa  langs  Skinnerne. 
Undertiden  blev  de  liggende  i  Vognene  paa  de 
Stationer,  hvor  man  holdt  uden  at  tillade  Nogen 
at  stige  ud.  Vistnok  har  den  jødiske  Befolk- 
ning, som  i  Kraft  af  totusindaarigt  Had  bliver 
foragtet  og  mishandlet,  lidt  mest  under  denne 
Brutalitet;    men   ved   Siden   af  den   har  Polak- 


158  POLEN 

kerne  lidt  umenneskeligt,  og  de  fortjener  tilfulde 
den  Medfølelse,  hvorpaa  Ulykken  har  Krav. 

Aldrig  har  Beboerne  af  den  polske  Jord  ud- 
staaet  en  saadan  Sum  af  Lidelser  som  netop 
nu,  da  Muligheden  af  Polens  Genopstandelse 
har  vist  sig  for  Polakkernes  Øjne  som  tilsyne- 
ladende ikke  altfor  fjern  og  uvis.  I  1886  skrev 
jeg:  „Saa  meget  forhaabningsfuldt  der  end  er  i 
Polakkernes  Temperament,  ruger  dog  det  for 
menneskelige  Øjne  Udsigtsløse  i  deres  Stilling 
over  Sindene  som  en  Mare.  Der  øjnes  jo  ingen 
anden  Udsigt  til  at  komme  ud  af  den  nuværende 
Tilstand,  end  den  yderst  ubestemte,  som  frem- 
byder sig  i  de  Muligheder,  en  stor  Krig  mellem 
Rusland  paa  den  ene  Side,  Tyskland  og  Østerrig 
paa  den  anden  Side  kunde  aabne". 

Hvad  jeg  den  Gang  for  snart  en  Menneske- 
alder siden,  anelsesfuldt,  men  tvivlende  udtalte, 
er  endelig  indtraadt. 

Men  foreløbig  har,  som  jeg  ovenfor  skrev, 
den  hele  Kamp  i  det  Godes  Tjeneste  faaet  sit 
eneste  sikre  Udslag  i  en  uafbrudt  Række  af 
Ulykker  og  en  fast  sammennittet  Kæde  af 
Rædsler. 


INDLEDNINGSORD  TIL  DEN  POLSKE 
AFTEN  I  KJØBENHAVN 

(13.  Marts  1916) 


DE  Folkeslag,  som  ikke  er  revne  med  af 
den  Krigens  Storm,  der  farer  hen  over 
den  gamle  Verden  og  alle  Jordens  Have,  følger 
med  tilbageholdt  Aandedræt  den  almindelige, 
gensidige  Ødelæggelses  Gang. 

At  disse  Folk  dagligt  erfarer  Rædsler,  som 
glæder  Sejrherrerne  og  lemlæster  eller  tilintet- 
gør Ofrene,  det  er  det  eneste  Sikre  under  den 
Uvished  om  hvad  der  virkelig  foregaar,  der 
skyldes  dels  de  kæmpende  Magters  sandheds- 
dræbende  Censur,  dels  uvidende  Journalisters 
fanatiske  Artikler.  Der  dræbes  ved  Fronten; 
der  hades  i  Aviserne. 

Men  med  den  dybeste  Uro  spørges  allevegne, 
hvor  længe  dette  kan  vare?  hvor  længe  den 
gensidige  Ødelæggelse  og  det  systematiske  Masse- 
myrderi kan  blive  ved  med  at  hærge  Jorden? 

Vi  ser  Sorg  over  Lidelser,  Sorg  over  Tab 
hylle  Evropa  i  et  Sørgeflor. 


160         INDLEDNINGSORD    TIL    DEN    POLSKE 

Vi  ser  Armod,  Sult,  Kval,  Fortvivlelse  i  gi- 
gantiske Former  løfte  sig  over  Evropas  Vidder, 
og  spøgelseagtigt  danse  en  Runddans  som  Hek- 
senes paa  Heden  i  Macbeth. 

Vi  ser  ud  over  Evropa:  Der  er  hundrede 
Valpladser,  Tusinder  af  Kirkegaarde,  Tusinder 
af  Hospitaler,  et  umaadeligt  Fallitbo  og  et  eneste 
stort  Galehus. 

Deltagerne  i  Kampene  og  Tilskuerne  til  den 
uhyre  Tragedie  har  fra  Barnsben  lært,  at  Alt 
hvad  der  sker,  har  et  af  overjordisk  Visdom 
foreskrevet  Formaal,  saa  Alt,  selv  det  i  vore 
Øjne  Sørgeligste,  leder  til  det  Bedste.  De  spør- 
ger da  i  dyb  Spænding,  hvad  Godt  der  vil  og 
kan  komme  ud  af  dette? 

Teologer  og  Filosoffer  har  Svarene  beredte: 

Snart  saaledes:  Af  dette  ustandselige  Myrderi 
paa  Jorden,  i  Havet,  i  Luften,  vil  fremgaa  den 
varige  Fred. 

Snart  saadan:  Af  disse  Savn  og  Opofrelser 
fremgaar  en  ny  Tidsalder,  en  heroisk,  hvor 
Heltemodet  træder  i  Nydelsessygens  Sted. 

Snart  endelig  saaledes:  Af  alt  dette  Vaaben- 
gny  og  denne  Kanontorden,  af  alle  disse  Gra- 
nater, der  springer,  disse  Miner,  der  sprænger, 
disse  Maskiner,  der  spruder  Ild  eller  sprøjter 
giftigt  Gas  ud  over  hvad  der  før  kaldtes  Med- 
mennesker, nu  Fjenden,  fremgaar  den  historiske 


AFTEN    I    KJØBENHAVN  161 

Retfærdighed,  den  retfærdige  Magtfordeling,  Ret- 
tens genvundne  Herredømme. 

De  fleste  tror  det,  fordi  Filosoffer  ikke  mindre 
end  Præster  og  Digtere  har  lært  dem  at  tro 
det. 

Og  de  Unge,  der  vil  være  paa  Højde  med 
Tidsalderen,  føler  sig  som  moderne  ved  at  give 
Optimisterne  Ret. 

Faa  er  de,  som  véd,  at  Menneskelighed  er 
mere  værd  end  Nationalitet.  Faa  er  de,  der 
véd,  at  hvor  der  udsaas  Had,  kan  der  aldrig 
høstes  andet  end  Had. 

Faa  er  de,  der  føler,  som  der  staar  i  et  lille 
svensk  Vers,  jeg  har  læst: 

Jeg  saå  Uskyldighed  traadt  under  Fod, 
Jeg  hørte  Vold  beundres, 
Sandhed  smædes. 
Da  sydede  mit  Blod. 

Nu  har  jeg  ganske  ophørt  med  at  undres, 
naar  Alt  gaar  simpel,  sund  Fornuft  imod. 
Jeg  véd,  at  Retten  linder  Fødder  trædes, 
hvor  meget  end  der  bedes  og  der  grædes, 
jeg  véd,  at  Livets  Lov  er  kold  og  ikke  god. 

Og  dog  —  ifald  Blikket  under  det  nærvæ- 
rende Rædselsherredømme  søger  et  Lyspunkt, 
da  kan  det  skimtes  —  om  end  usikkert  og  flak- 
kende —  naar  Tanken  rettes  paa  det  ulykkelige 
Polens  Fremtid.  Visselig  ikke  naar  Opmærk- 
somheden rettes  paa  dets  Nutid.    Thi  faa  Ste- 

G.  Brandes  :  Verdenskrigen.  1 1 


162         INDLEDNINGSORD   TIL    DEN    POLSKE 

der  paa  Jordkloden,  maaske  intet  andet  Sted, 
er  Jammeren,  „Menneskehedens  hele  Jammer" 
som  Faust  taler  om,  samlet  som  i  russisk  Polen 
og  i  Galizien. 

Først  er  disse  Lande  blevne  hærgede  af  dette 
Upersonlige,  som  kaldes  Krigen,  af  tre  Stormag- 
ters tre  Millioner  mod  hverandre  krigende  Sol- 
dater, som  er  bølgede  frem  og  tilbage  over  disse 
Egne,  efterladende  Lig,  Epidemier,  Krøblinger, 
Mishandlede  —  de  tre  sande  Stormagter:  Sult, 
Sygdom  og  Sorg. 

Dernæst  har  alt  dette  Personlige,  som  kaldes 
menneskelig  Grusomhed,  den  bevidste  Umenne- 
skelighed, bidraget  sit  til  at  drive  de  tre  Befolk- 
ninger, den  polske,  den  jødiske  og  den  ukraineske 
ud  i  Elendighed,  har  desværre  ogsaa  drevet  Be- 
folkningens nationale  Flertal  til  Forfølgelse  af 
dens  Mindretal,  saa  Had  og  Raahed  her  som 
allevegne  har  fejret  Triumfer. 

Krigen  har  som  den  Kulturmagt,  den  udgives 
for,  den  Følge,  at  Alt  forarmes  og  elendiggøres, 
at  Alt  brutaliseres,  militariseres,  klerikaliseres, 
nationaliseres. Jorden  over. 

Alligevel  —  for  første  Gang  i  hundrede  Aar 
tegner  sig  nu  for  vore  Øjne  Konturerne  af  det 
Polen,  der  saa  længe  kun  var  Fantasibillede,  og 
som  nu  synes  at  skulle  blive  en  Virkeligheds- 
skikkelse  —  et  selvstændigt  Polen,  visselig  ikke 
af  det  Omfang,   som   Riget  i  sine  Velmagtsdage 


AFTEN    I    KJØBENHAVN  163 

besad,  men  dog  et  Polen,  hvor  Kongeriget  og 
Galizien,  i  det  mindste  Vestgalizien,  forenes  i 
saa  megen  Uafhængighed,  som  nutildags  bliver 
mindre  Stater  til  Del. 

Her  er  sikkert  ikke  i  denne  Sal  Nogen  til- 
stede, der  er  saa  gammel,  at  han  mindes  den 
Entusiasme,  som  greb  de  Danske  under  Oprø- 
ret i  russisk  Polen  1863,  eller  det  Sværmeri, 
som  betog  ikke  blot  Ungdommen  men  de  Æl- 
dre, ikke  blot  Kvinder,  men  Mænd,  da  det  af 
Polakker  hyrede  Dampskib  den  Gang  lagde  til 
ved  Kjøbenhavn,  og  den  Skare  unge  Krigere, 
der  haabede  at  kunne  naa  herfra  til  Polen,  til- 
bragte nogle  Uger  her  for  at  forsyne  og  ud- 
ruste sig. 

Jeg  ser  dem  for  mig  i  den  gamle  Studenter- 
forening, unge,  tapre  og  glødende,  som  de  var, 
ser  den  mest  beundrede  og  eleganteste  af  dem 
alle,  Stephan  Poles,  der  trods  sin  .Førerevne  og 
}in  Dumdristighed  senere  ikke  viste  sig  Stillin- 
jen værdig.  Det  at  iagttage  disse  unge  Mænd 
)g  tale  med  dem  var  vistnok  nogle  af  de  den- 
mg  Unge  en  Indvielse  til  Frihedskærlighed  og 
til  Vovemod. 

Og  der  var  Enkelte,  som  en  Menneskealder 
derefter  bevarede  og  beviste  deres  Kærlighed  til 
Polen  og  til  Polakker. 

Det  hændte  mig  en  Dag  i  1886  i  Warszawa 
under   et   Besøg   hos   Maleren  Koloszinski,  der 

11* 


164         INDLEDNINGSORD    TIL    DEN    POLSKE 

udbredte  sin  Samling  af  gamle  polske  Guldmors 
og  Sølvmors  Silkeskærf  for  mig,  at  ved  den 
omhyggelige  Betragtning  af  et  enkelt  saadant 
Skærf  det  adelige  Polens  pragtfulde  Civilisation 
i  det  17de  og  18de  Aarhundrede  paa  én  Gang 
stod  lyslevende  for  mit  Blik. 

Jeg  saå  for  mig  den  højere  Szlachta,  Broder- 
skabet som  det  kaldtes,  af  Wojewoder,  Hetma- 
ner,  Castellaner,  Biskopper,  alle  disse  Magnater 
i  deres  Sukfhaner  og  Kontusz'er  af  Fløjl  og 
Silke  med  de  højrøde  Benklæder  og  de  brede 
Skærf,  og  følte,  hvorledes  al  denne  Glimmer 
røbede  det  stolte  og  vildt  selvstændige  Adels- 
folks  Livsglæde  og  Pragtglæde.  Den,  der  har 
baaret  et  saadant  Guldbrokades  Skærf,  der  gik 
mange  Gange  rundt  om  Midien,  har  havt  et 
stadigt  Indtryk  af  Skønhed,  Livsfylde,  Velvære. 
Og  til  den  fornemme  Skønhedssans  i  disse  Bro- 
derier svarede  Adelens  grænseløse  Gæstfrihed, 
dens  Hang  til  Overdaadighed  i  Spise  og  Drikke, 
dens  Herremoral. 

Jeg  saå  for  mig  dens  Kvinders  yndefulde  Ele- 
gance, denne  katolsk-livsglade  Kultur,  der  var 
som  Champagnepunch,  tilberedt  med  lidt  Vie- 
vand. Og  som  Kvinderne  opelskedes  til  Høj- 
sind og  Ynde,  saaledes  optugtedes  Mændene  til 
heltemodig  Tapperhed.  Fra  Fødslen  af  havde 
de  en  Frihedskærlighed,  en  Dyrkelse  af  Indivi- 
dets Retraadighed,  der  gik  til  den  politiske  Gal- 


,  AFTEN    I    KJØBENHAVN  165 

skab,  som  kaldtes  Liberum  Veto.  En  Stemme 
imod  var  nok  til  at  hindre  enhver  fælles  Be- 
slutning. 

Denne  Civilisation,  der  med  Kopernikus  gav 
vort  Verdensbillede  dets  Grundlov,  og  under 
Sobieski  heroisk  slog  Tyrkerne  og  dermed  frelste 
Wien  og  Evropa,  glimrede  selv  i  sit  Forfald 
under  hin  August  den  Stærke  af  Sachsen,  der 
minder  om  den  drukne  og  udskejende  Herakles 
i  et  græsk  Satyrspil.  Den  naaede  sit  moderne 
Højdepunkt  i  Chopin,  hvis  Musik  paa  én  Gang 
er  polsk  og  almenevropæisk. 

Smuk  og  rig  var  den  polske  Dragt  i  Fred. 
Men  ogsaa  Krigen  var  i  det  gamle  Polen  en 
Fest.  I  Krig  havde  de  polske  Ryttere  store 
Vinger  paa  deres  Kyradser.  Det  forstaar  sig, 
at  Fjerbusken  aldrig  fattedes. 

1  Cherbuliez'  Ladislas  Bolski,  der  er  ment 
som  Skildring  af  den  typiske  Polak  i  hans  Let- 
sind og  Svaghed,  er  Herlighedens  Glimmerprin- 
cip udtrykt  i  Sønnens  Kærlighed  til  Faderens 
røde  og  hvide  Fjerbusk,  som  han  altid  fører 
med  sig  i  et  Foderal. 

Det  er  dybt  betegnende,  at  en  af  Polens  yp- 
perste Digtere,  Julius  Slowacki,  i  sit  Digt  Beni- 
owski  giver  denne  Bestemmelse  af  Guds  Væsen : 
Han  er  ikke  Ormenes  Gud  eller  de  Dyrs,  som 
kryber.    Han  lider  kæmpestore  Fugles  Flugt  og 


166         INDLEDNINGSORD   TIL    DEN    POLSKE 

giver  fremstormende  Heste  Tøjlen.  Han  er  den 
ildfulde  Fjer  paa  stolte  Hjelme. 

Intet  Menneske  uden  en  Polak  kunde  falde 
paa  at  definere  det  Guddommelige  saadan.  —  — 

Da  Katharina  II 's  Politik  og  Polens  Forfald 
førte  til  Polens  første  Deling  sank  og  forsvandt 
Fjerbusken  i  Slagtumlen. 

Den  blændende  og  fordærvede  Adelsrepublik 
paa  en  tretten  Millioner  omfattede  i  en  Szlachta 
paa  neppe  en  Million  kun  30,000  fuldt  selv- 
stændige Magnater.  Af  dem  var  den  lavere 
Adel  ganske  afhængig,  end  mere  den  livegne 
Bondestand.  I  Polen,  som  i  Oldtidens  Stater, 
som  paa  Island  og  som  i  Frankrig  under  den 
gamle  Statsform,  udfoldede  Herrerne  deres  Ci- 
vilisation over  en  Befolkning  af  stakkels  Skatte- 
plyndrede  eller  Livegne  eller  Trælle. 

Efter  den  første  Deling  besindede  Polakkerne 
sig.  Det  Ypperste  kom  op  i  dem.  De  havde 
maattet  afstaa  en  Befolkning  paa  5  Millioner. 
Men  Polen  var  endnu  ikke  fortabt. 

1789,  samme  Aar  som  den  franske  Revolu- 
tion begyndte,  besluttede  Polakkerne  at  ændre 
deres  Forfatning.  Valgkongedømmet  med  det 
mærkværdige  og  usalige  Liberum  Veto  forsvandt 
og  erstattedes  af  et  arveligt  Kongedømme.  Anar- 
kiet afløstes  af  Tokammersystem,  af  Religions- 
frihed, af  de  frie  Stæders  Valgret,  Flertalsafgø- 
relser, Dommerstandens  Uafhængighed,  en  relativ 


AFTEN    I    KJØBENHAVN  167 

Beskyttelse  af  Bondestanden  overfor  Godsejer- 
nes Vilkaarlighed.  Forfatningen  af  3.  Maj  1791 
viser  Polakkernes  ærlige  Vilje  til  at  grunde  en 
moderne  Stat. 

Polens  Stjerne  steg  paany. 

Store  engelske  Statsmænd  som  Modstanderne 
Burke  og  Fox  har  kaldt  denne  Forfatning  et 
Værk,  som  Frihedens  Venner  i  alle  Lande  maatte 
glæde  sig  over. 

Saa  var  det,  at  Katharina  II  greb  ind.  Rus- 
land vilde  ikke  taale  et  stærkt  og  frit  Polen. 
Friedrich  Wilhelm  II  af  Prøjsen,  der  oprindelig 
havde  bifaldt  Forfatningen,  gik  fra  sit  Ord  og 
forenede  sig  med  Rusland  om  en  ny  Deling. 
Forræderske  Polakker  af  Højadelen  som  Feljx 
Potocki  og  Xaver  Branicki  dannede  for  at  be- 
vare Liberum  Veto  Confoederationen  i  Targowice 
og  udleverede  deres  Fædreland  til  Delingsmag- 
terne. 

Saa  fulgte  Kosciuszkos  tapre  Revolution,  der- 
paa  dens  blodige  Overvindelse  og  Polens  tredje 
Deling. 

Et  Haab  viste  sig  paany  for  Polakkerne  ved 
Napoleons  Felttog  1806  og  1812.  De  første 
Tilnærmelser  fra  deres  Side  til  Bonaparte  blev 
ilde  lønnede.  Skønt  i  1797  under  det  italienske 
Felttog  polske  Legioner  kæmpede  sammen  med 
den  franske  Republiks  Soldater,  og  Dombrowski 
tog   mangt   et  Stød   af  for  de  Franske,   behand- 


168         INDLEDNINGSORD   TIL    DEN    POLSKE 

lede  Bonaparte  sine  polske  Forbundsfæller  ilde. 
Disse  dannede  alligevel  nye  Legioner  og  deltog 
under  Konsulatet  i  Kampene  baade  ved  Donau- 
og  i  Italien.  Her  var  det,  at  for  Dombrowskis 
Soldater  Wibickis  berømte  Nationalsang  Jeszcze 
Polska  blev  til:  „Endnu  er  det  ikke  ude  med 
Polen.  Marche!  Marche!  Dombrowski!"  —  In- 
gen har  vist  Napoleon  en  saadan  Troskab  som 
Polakkerne.  Saa  tidt  det  gælder  den  sidste 
Yderlighed,  det  mest  fortvivlede  Angreb  eller 
Kejserens  personlige  Frelse,  maa  de  polske 
Lansenerer  frem. 

Paa  Napoleons  ensomme  Slædefart  under  Til- 
bagetoget fra  Rusland  ledsagedes  han  fra  Smor- 
goni  i  en  Kulde  af  28  Grader  Reaumur  af  hun- 
drede polske  Lansenerere,  der  om  Aftenen  fri- 
villigt tilbød  at  følge  som  Bedækning  og  af  hvilke 
næste  Morgen  kun  36  var  tilbage.  Da  Moreau 
1814  begik  den  triste  Handling  at  overgive  Fæst- 
ningen Soissons,  havde  Garnisonens  700  Po- 
lakker kæmpet  mod  en  Belejringshær  paa  50,000 
Mand  og  vilde  have  holdt  Fæstningen  indtil  Na- 
poleons Ankomst  Dagen  efter,  om  ikke  Moreau 
havde  mistet  sin  Dømmekraft  og  ladet  sig  over- 
liste. 

Naar  Evropa  senere  i  det  19.  Aarhundrede 
er  blevet  mindet  om  Polen,  saa  har  det  været 
ved  de  to  store  Opstande  1830  og  1863.  Det 
er  endnu  ikke  glemt,  hvilken  Deltagelse  Oprøret 


AFTEN    I    KJØBENHAVN  169 

1830  vakte  i  alle  evropæiske  Lande,  stærkest 
maaske  i  Frankrig,  det  Land,  hvortil  de  polske 
Emigranter  den  Gang  søgte  som  til  deres  andet 
Hjemland,  og  hvor  Polens  ypperste  Digter  Adam 
Mickiewicz  blev  ansat  ved  College  de  France 
og  virkede  for  sit  Fædrelands  Sag. 

Ogsaa  i  Tyskland  vakte  Revolutionen  1830 
et  mægtigt  Ekko.  Jeg  vil  minde  om  Bornes 
Pariserbreve,  om  Herweghs  Digte  For  Polen  og 
Polen  til  Evropa,  om  de  fire  skønne  Digte  af 
Moritz  Hartmann,  om  den  hele  Samling  af  Au- 
gust V.  Platens  Polenlieder: 

Die  Liifte  wehn  so  schaurig. 
Wir  ziehn  dahin  so  traurig 
Nacti  ungewissem  Ziel. 
Kaum  leuchten  uns  die  Sterne, 
Europa  sieht  von  Ferne 
Das  grosse  Trauerspiel. 

I  Norge  skriver  Welhaven  sit  uforglemmelige 
Digt:  „Ved  Barriere  de  la  Cité  ligger  en  liden 
ydmyg  Café",  hvor  Polakken  rejser  sig  mellem 
de  larmende  Studenter,  der  drikker  for  Polen, 
og  blotter  sit  Bryst:  „I  Daarer,  det  er  Ostro- 
lenkas  Mærke,  —  har  I  vel  fattet,  hvor  det  kan 
værke?" 

I  Danmark  røber  Hauch  og  Aarestrup,  hvor 
stærkt  Sympatien  var  vakt,  Hauch  med  sit  tu- 
sind Gange  sungne:    „Hvorfor  svulmer  Weich- 


170         INDLEDNINGSORD    TIL    DEN    POLSKE 

selfloden?"  Aarestrup  med  En  polsk  Moder. 
Hun  holder  sit  Barn  i  Vejret,  da  Faderen  skal 
skydes. 

Kast  dine  Øjne  paa  ham 
med  Kraften  og  med  Evnen, 
som  Døden  kun  kan  give, 
og  vi  ham  ind  til  Hævnen! 

Ogsåa  oprøret  1863,  som  jeg  begyndte  med 
at  berøre,  fremkaldte  værdifuld  nordisk  Poesi, 
først  og  sidst  Carl  Snoilsky's  halve  Snes  Digte, 
hvoriblandt  det  mest  gribende  vistnok  er  Digtet 
Paa  Polens  Grav  om  den  øde  Plet  i  Evropas 
Skød,  som  Polen  udgør: 

Och  stode  varlden  som  en  rosengård, 
Dar  idel  backar  utaf  honung  flote, 
Han  syntes  dock,  vanarans  minnesvård, 
Den  ode  flacken  i  Europas  skote 

Ingen  véd,  hvad  Udgangen  bliver  af  denne 
Krig,  der  strækker  sig  over  Jorden.  Men  med 
nogen  Sandsynlighed  kan  det  forudsiges,  at  i 
en  eller  anden  Skikkelse  genoprettes  et  Polen. 

Dog  foreløbig  er  Polen  visselig  den  øde  Plet 
i  Evropas  Skød. 

Det  er  under  Krigen  lykkedes  de  kæmpende 
Rigers  Presse  at  hidse  den  mest  fordærvelige 
Magt,  Folkehadet,  det  Had,  der  ikke  grunder  i 
et  Menneskes  Laster  eller  Forbrydelser,  men 
beror   paa   hans  Afstamning   og  hans   Fødested, 


AFTEN    I    KJØBENHAVN  171 

det  imbecile  Racehad  og  Folkehad,  til  en  tid- 
ligere ukendt  Højde.  Dette  Had  er  i  Øjeblikket 
endog  en  politisk  Faktor  og  hindrer  Freden. 

Men  bag  Folkene  og  over  Folkene  staar  endnu 
Menneskeheden  og  Menneskeligheden. 

Og  bag  Folkehadet,  over  Folkehadet,  lever  og 
virker  endnu  Menneskekærligheden. 

Det  er  Menneskekærligheden,  som  stræber  at 
lindre  de  Kvaler,  som  Folkehadet  har  foraar- 
saget,  og  at  læge  de  Saar,  det  har  slaaet. 

Det  er  i  Menneskekærlighedens  Navn  og  i 
dens  Tjeneste,  at  man  har  samlet  Dem  her  i 
Aften. 


EROBRINGEN  AF  BASRA 

(November  1914) 


DET  blev  nylig  i  Anledning  af  engelske  Trop- 
pers Besættelse  af  Basra  bemærket,  at 
denne  Begivenheds  væsentligste  Betydning  laa 
i  det  Indtryk,  den  vilde  gøre  paa  de  østerlandske 
Folks  Indbildningskraft. 

Dens  Betydning  turde  være  adskilligt  større, 
forudsat  at  Erobringen  opretholdes  —  hvad  jo 
endnu  ikke  lader  sig  forudse.  Det  vil  afhænge 
af  Krigens  Udfald,  hvorom  endnu  Intet  anes  til 
Trods  for  begge  Parters  Tilbøjelighed  til  at  raade 
over  Anvendelsen  af  Bjørneskindet,  før  Bjørnen 
er  fældet. 

Da  det  tyske  Rige  ikke  i  sin  Tid  opnaaede 
synderligt  frugtbare  Kolonier  i  Ø&t-  og  Vest- 
Afrika,  gik  dets  Attraa  ad  andre  Veje  i  Vest- 
asien, og  her  har  hidtil  Tysklands  Bestræbelser 
været  kronede  af  et  saadant  Held,  at  Resulta- 
terne kom  til  at  staa  som  en  Trusel  mod  Eng- 
land. 


EROBRINGEN   AF   BASRA  173 

I  Halvfjerdserne  havde  Bismarck  erklæret,  at 
det  orientalske  Spørgsmaal  —  hvorved  den  Gang 
forstodes  Tyrkiet  og  dets  Skæbne  —  ikke  angik 
Tyskland,  ikke  „var  værd  Knoklerne  af  en 
pommersk  Grenader".  Nu  har  i  snart  en  Snes 
Aar  Tysklands  Indflydelse  været  den  afgørende 
ved  Bosporus,  og  medens  Frankrig  under  sin 
vistnok  nødvendige,  men  ubehændigt  førte  Kamp 
mod  den  katolske  Kirke  har  opgivet  det  Pro- 
tektorat, det  i  Aarhundreder  havde  indehavt  over 
de  Kristne  i  Levanten  og  Syrien,  optraadte  Kej- 
seren af  Tyskland  ikke  blot  under  sin  Pilgrims- 
fart til  Jerusalem  1897  som  de  kristne  Menig- 
heders Beskytter,  men  sluttede  samtidigt  en 
højtidelig  Venskabspagt  med  den  Sultan,  hvis 
Hænder  endnu  dryppede  af  300,000  Armenieres 
Blod.  Denne  Korsets  Alliance  med  Halvmaanen 
viste  sig  vel  ikke  synderlig  virksom  under  Tyr- 
kiets Sammenbrud,  hindrede  hverken  Italiener- 
nes Erobring  af  Tripolis  eller  Balkanstaternes 
Plyndring  af  Tyrkiet;  men  Alliancen  overlevede 
dette  Sammenbrud,  og  den  har  for  længe  siden 
hidført  Concessionen  paa  Bagdadbanen,  der  har 
været  et  Hovedpunkt  i  tysk  Politik,  næsten  et 
Vendepunkt  i  det  tyske  Riges  nyere  Historie. 

Denne  Bane  skal  efter  sin  Plan  forbinde  en 
af  Konstantinopels  asiatiske  Forstæder  med  en 
Havn,  der  skulde  indrømmes  Tyskland  ved  den 
persiske  Havbugt. 


174  EROBRINGEN   AF   BASRA 

Det  var  oprindeligt  Meningen,  at  det  tysk- 
anatolske Jernbaneselskab  skulde  lade  Banen 
følge  Romernes  gamle  Landevej,  undgaa  Tau- 
rus's  Bjergkæder  og  føre  forbi  blomstrende  Byer 
ind  i  Ninive's  Slette.  Denne  Rute  var  hurtigst 
og  billigst.  Men  Rusland  nedlagde  Indsigelse, 
da  Banen  saa  i  Tilfælde  af  Krig  mod  Tyrkiet 
truede  dets  armeniske  og  transkaukasiske  Pro- 
vinser. Selskabet  maatte  da  følge  en  sydlig  Linje, 
først  Vejen,  ad  hvilken  Xenofon's  Titusinde  gik, 
saa  over  Taurus  ned  i  Mesopotamiens  Sletter. 

Men  Selskabet  havde  desuden  sikret  sig  Be- 
siddelsen af  de  allerede  tilstedeværende  Sideba- 
ner, af  hvilke  de  to  vigtigste,  som  var  paa  franske 
Hænder,  blev  opkøbte.  Een  Linje  er  den  di- 
rekte Handelsrute  til  Smyrna,  en  anden,  der 
fører  til  Adana,  giver  Adgang  til  Alexandrettes 
Havn.  Endelig  havde  det  tyske  Selskab  faaet 
Concession  paa  den  mægtigt  lange  Linje,  der 
tænktes  oprettet  mellem  Aleppo,  Damaskus  og 
Mekka,  og  som  alle  Pilgrimme  vilde  benytte, 
der  agtede  sig  til  Profetens  By. 

Palæstina  vilde  da  ikke  være  stort  andet  end 
en  tysk  Provins.  Jernbanenettet  vilde  straale 
mellem  Mekka  og  Konstantinopel  og  forbinde 
Smyrna  med  den  persiske  Bugt.  Et  af  Banens 
Endepunkter  vilde  kun  være  tolv  Timer  fra 
Ægypten,  et  andet  kun  fire  Dage  fra  Bombay. 

Blev  Banen  fuldført  som  planlagt,   vilde  ikke 


EROBRINGEN    AF    BASRA  175 

blot  Tyrkiet  komme  i  afgjort  økonomisk  Af- 
hængighed af  det  tyske  Rige,  men  Englands 
Herredømme  over  Ægypten  og  Indien  vilde 
være  meget  alvorligt  truet.  Allerede  nu  anfæg- 
tes jo  dets  Stilling  i  Ægypten  af  en  tyrkisk  Hær. 

Erobringen  af  Basra  synes  da  at  betegne  Eng- 
lands første  Skridt  til  at  imødegaa  Tysklands 
Planer  i  Vestasien. 

Om  Bagdadbanen  lige  fuldt  kommer  i  Stand 
som  tysk,  kan  Ingen  i  dette  Øjeblik  vide;  det 
beror  paa  Krigens  uforudseelige  Udfald. 


DEN  STORE  TID 

(Maj   1915). 


EN    almindelig    udbredt    Mening    hævder,   at 
den  Tid,  vi  nu  oplever,  er  en  stor  Tid,  at 
Aarene  1914—15  betegner  den  største  Begiven- 
hed i   Menneskehedens  nyere  Historie,  da  der 
aldrig  forhen   er   ført   en   Krig,  hvori  saadanne 
Menneskemasser    bragtes    i    Marken,    og    hvori 
Ødelæggelsen  af  Menneskeliv   og   Værdier   var 
saa  omfattende.  —  Mig  forekommer  det,  at  Be- 
givenheder som  Opfindelsen  af  Dampskibe,  Lo- 
komotiver,   Telegraftraad    og    traadløs  Telegraf,    | 
Begivenheder  som  Opfindelsen  af  Cykler,  Mo-    \ 
torer,  elektrisk  Lys,  Flyvemaskiner  er  store,  af-    I 
gørende  Begivenheder.  Men  det  er  mig  umuligt    f: 
at  betragte    uafbrudt    Massemord   under  stadigt 
stærkere    Ophidselse   af  nationale    Lidenskaber 
som   en   stor   Begivenhed,   der   skaber  en  stor 
Tid,   ifald   man  ved   stor  forstaar  værdifuld.  — 
Man    vil    vistnok    indvende,    at    hvad    der    gør 
Tiden,  vi  oplever,  stor  ikke  er  Storheden  af  den 


DEN    STORE   TID  177 

Skade,  der  tilføjes,  men  Storheden  af  de  Idéer, 
for  hvilke  der  kæmpes. 

Der  er  blevet  ført  Krige,  blandt  hvis  Bevæg- 
grunde der  ogsaa  var  ideelle,  f.  Eks.  Napoleon 
I  II 's  Krig  mod  Østerrig  i  1859,  som  havde  Be- 
frielsen af  italienske  Provinser  fra  et  Fremmed- 
herredømme  til  Formaal.  I  Regelen  føres  jo 
imidlertid  Krig  ikke  for  Idéer,  men  for  Inter- 
esser. Den  økonomiske  Kappestrid  fortsættes 
med  andre  Midler,  og  der  kæmpes  —  i  Almin- 
delighed udtrykt  —  om  Magten,  om  Overtaget. 
—  Enhver  af  de  kæmpende  Parter  har  til  alle 
Tider  været  overbevist  om  at  have  Retten  paa 
sin  Side;  de,  der  i  hvert  enkelt  Land  leder  den 
offentlige  Mening,  giver  selvfølgelig  dette  Løsen. 
Enhver  af  de  kæmpende  Staters  Beboere  troer 
oprigtigt  derpaa,  og  tvivler  sjældent  om,  at 
Himlen  derfor  skylder  dem  Sejren.  Enhver  af 
dem  vredes  i  lige  Grad  paa  den  Neutrale,  der 
ikke  er  i  Stand  til  at  se  al  Ret  paa  den  ene 
Side.  Folk,  der  føler  sig  i  Livsfare,  egner  sig 
ikke  til  Drøftelser,  og  det  er  Tidsspilde  at  give 
sig  til  at  svare  paa  deres  Angreb. 

Der  er  blandt  de  Lande,  som  Krigen  gaar  ud 
over  tre,  der  prøves  særlig  haardt,  Belgien,  Polen, 
Armenien.  —  Belgiens  Skæbne  har  oprørt  den 
europæiske  og  amerikanske  Retsbevidsthed.  Man 
har  med  god  Grund  fundet  det  stridende  mod 
alle  Retsbegreber,  at  en  af  Stormagter  garanteret 

G.  Brandes:  Verdenskrigen.  J2 


178  DEN    STORE    TID 

Neutralitet  har  vist  sig  ikke  at  afgive  ringeste 
Sikkerhed,  og  at  en  Hævdelse  af  denne  Neutralitet, 
der  efter  Folkeretten  og  efter  Ærens  Love,  som 
disse  teoretisk  anerkendes  af  selve  Modstanderen, 
var  uomgængelig  Pligt,  har  medført  al  Krigens 
Vederstyggelighed  i  Former,  som  de  civiliserede 
Folk  indbildte  sig  at  have  bag  sig.  Det  er  dog 
ikke  for  Belgiens  Skyld,  at  England,  som  det 
siges,  fører  Krig.  2.  August  1914  lovede  Sir  Ed- 
ward Grey  M.  Cambon,  at  hvis  den  tyske  Flaade 
kom  ind  i  Kanalen  eller  opererede  mod  Frank- 
rigs Kyster,  vilde  den  britiske  Flaade  yde  al 
den  Beskyttelse,  den  formaaede.  Dette  var  en 
fjendtlig  Handling  mod  Tyskland,  før  belgisk 
Jordsmon  krænkedes  af  tyske  Tropper. 

Men  Belgien,  der  hidtil  var  delt  imellem  to  Be- 
folkninger, en  fransktalende,  Wallonerne,  og  en 
flamsktalende,  hvis  Sprog  ikke  er  synderlig  for- 
skelligt fra  Hollandsk  og  Plattysk,  er  nødven- 
digvis ved  Ulykkerne  smeltet  sammen  til  Et. 
Medens  Wallonerne  hidtil  sprogligt  og  aandeligt 
følte  sig  i  Slægt  med  Franskmændene,  har 
Flaminganterne  hidtil  betragtet  sig  som  i  Slægt 
med  de  Nedertyske.  Ingen  véd  endnu,  om  det 
ved  Krigens  Udgang  lykkes  Tyskerne  at  sætte 
sig  fast  paa  et  Punkt  i  Belgien  i  eller  ved 
Antwerpen;  men  Enhver  kan  se,  at  hvad 
Sympati  der  tilforn  var  for  Tyskland  i  Bel- 
gien   nu    er    forskertset.     Og    Belgierne    er    et 


DEN    STORE   TID  179 

haardnakket  Folk,  uovervindeligt  ved  Tvang, 
Det  har  i  sin  Tid  Spanierne  maattet  sande. 
Belgiens  to  ypperste  Digtere,  Maeterlinck  og 
Verhaeren,  der  begge  før  Krigen  stod  Tyskland 
nær,  begge  var  blevne  hyldede  i  Berlin  og  Wien, 
ja  af  hvilke  den  sidste  af  sin  østerrigske  Over- 
sætter Stephan  Zweig  var  blevet  kaldt  den 
største  nulevende  Digter  af  alle,  har  i  Fælles- 
skab med  yderste  Voldsomhed  vendt  sig  mod 
Tyskland. 

Fra  først  af  havde  Krigen  fra  de  Allieredes  Side 
sit  Program.  Det  forstaar  sig  af  sig  selv,  at  man 
kæmpede  for  Retten.  Men  Programmet  formu- 
leredes nøjere  saaledes,  at  Tysklands  Herske- 
syge og  Magtbegær  skulde  stækkes,  og  Alt,  hvad 
det  i  Tidernes  Løb  havde  bemægtiget  sig,  skulde 
tilbagegives.  Frankrig  skulde  have  Elsass-Loth- 
ringen,  Danmark  Nordslesvig  tilbage;  det  ulyk- 
kelige, tredelte  Polen  skulde  samles  og  nyde 
Selvstyre  under  russisk  Overhøjhed.  Det  sidste 
Løfte  var  udtrykkeligt  udtalt  i  en  Proklamation 
fra  den  russiske  Overgeneral,  dog  ikke  stad- 
fæstet af  Regeringen  eller  Czaren. 

Det  Eneste,  som  faktisk  er  indtraadt,  er,  at 
det  ulykkelige  Polen,  der  efter  sin  Deling  har 
lidt  haarde  Skæbner,  siden  Krigserklæringen 
har  døjet  som  Galizien  ikke  siden  1846,  og 
russisk  Polen  ikke  siden  1863.  Polen  er  forvand- 
let til  den  uhyre  Valplads,  paa  hvilken  Østerrig 

12* 


180  DEN    STORE    TID 

Og  Tyskland  bekæmper  de  russiske  Hære.  Det 
østlige  Galizien,  der  var  frit  under  østerrigsk 
Overherredømme,  staar  nu  under  Knutten. 
Ruthenerne,  der  (undertrykte  i  Rusland)  var  fri 
i  Galizien,  ser  sig  af  de  russiske  Befriere  be- 
røvede Retten  til  at  skrive  deres  Sprog.  De  er 
36  Millioner  Mennesker  og  regnes  ikke  for  et 
Folk. 

I  Russisk  Polen,  der  skulde  danne  Kærnen  i 
det  nye  Rige,  staar  en  tysk  Hær.  Under  Flugten 
fra  de  af  Fjenden  truede  eller  besatte  Stræk- 
ninger har  i  talrige  Tilfælde  Mand  og  Hustru, 
Broder  og  Søster,  Moder  og  Barn  tabt  hinanden 
af  Syne  og  ikke  fundet  hinanden  igen. 

Samtidigt  kæmper  nødtvungent  russiske  Po- 
lakker paa  Liv  og  Død  mod  tyske  og  østerrig- 
ske  Polakker,  da  de  skønt  Landsmænd  er  for- 
klædte som  hverandres  Fjender. 

Men  i  dette  ulykkelige  Land  huses  endnu  for- 
uden Polakkerne  Jordens  ulykkeligste  Folke- 
stamme, Jøderne,  i  et  Antal  af  5 — 6  Millioner, 
mishandlede  af  de  kæmpende  Parter,  idet  de 
danner  et  umaadeligt  Proletariat,  som  russisk 
Barbari  har  sammenpresset  paa  et  snevert  Rum, 
hvor  de  ikke  finder  Livsbetingelser  og  hvor  de 
fra  Krigens  første  Dag  er  udpegede  Ofre  for 
det  religiøse  Had  og  Racehadet  i  Forening. 
De  har  ingen  Menneskerettigheder,  og  hvad 
ondt,   der   tilføjes   dem,    betragtes   som    fortjent 


DEN    STORE    TID  181 

ved  en  et  Par  Aartusinder  gammel  Brøde.  Siden 
)erusalems  Erobring  har  den  jødiske  Stamme 
ikke  oplevet  en  værre  Tid. 

Og  medens  dette  sker,  udryddes  ved  den  for- 
færdeligste Deportation  til  Ørkener,  ved  Ned- 
skydning og  Nedsabling  paa  tyrkisk  Grund  et 
kristent  Folk,  Armenierne,  af  hvilke  ikke  min- 
dre end  800,000  er  gaaede  til  Grunde. 

Den  store  Tid,  hvori  vi  lever,  er  da  en,  hvor 
alle  gamle  Fordomme,  alt  gammelt  Racehad  og 
Nationalhad  er  ikke  blot  kaldt  til  Live,  men  er 
blevet  eneraadigt.  Alt,  hvad  der  i  Menneske- 
naturen er  bestialsk,  strækker  og  breder  sig. 
Under  det  grusomste  Massemyrderi  ved  Nat 
som  ved  Dag  svækker  de  europæiske  og  asiatiske 
Folkeslag  hverandre,  idet  de  udrydder  hveran- 
dres mandlige  Ungdom  og  lader  de  Hjemme- 
siddende  lide  Sorg,  Savn  og  Sult. 

Med  dette  Resultat  har  Kristendommen  i  1900 
Aar  prædiket:   Elsk  din  Næste  som  dig  selv! 

Det  er  højst  naturligt,  at  de  ganske  Unge, 
der  aldrig  før  har  oplevet  nogen  Krig,  og  hvem 
man  har  lært,  at  der  kommer  noget  godt  ud  af 
Alt,  selv  af  det  Værste,  ser  forhaabningsfuldt  hen 
til,  hvad  der  ved  en  Fredslutning  vil  opnaaes. 

Jeg  for  min  Del  er  overbevist  om,  at  vore 
Efterkommere  vil  se  tilbage  paa  den  store  Tid, 
hvori  vi  lever,  som  vi  Nulevende  ser  paa  Hekse- 
processernes og  Kætterbaalenes  Tidsalder. 


AABENT  BREV 
TIL  GEORGES  CLEMENCEAU 

(28.  Februar  1915). 


Kære  Ven! 

DERES  Ord  om  de  Danske,  at  de  er  en 
Nation  uden  Stolthed,  har  sat  ondt  Blod 
her  i  Landet  og  har  bedrøvet  mig  personligt. 
En  Skribent  af  Deres  Rang  burde  holde  sig  til- 
bage fra  nedsættende  Ytringer  om  hele  Folke- 
slag, da  saadanne  Almindeliggørelser  aldrig  ram- 
mer Sandheden,  saa  lidt  som  man  træffer  en 
Sommerfugl  med  et  Kølleslag.  De  husker  nok 
Renans  Ord  derom. 

De  bebrejder  i  de  bitreste  og  mest  krænkende 
Udtryk  Danmark  dets  Nevtralitet,  udleder  den 
—  da  Landet  dog  ikke  kan  have  glemt  den 
Lemlæstelse,  det  var  Genstand  for  —  fra  Frygt 
og  Havesyge.  Jeg  for  min  Del,  som  tør  sige 
mig  fri  for  den  Hensigt  at  berige  mig  ved  Kri- 
gen, vilde  betragte  Danmarks  Deltagelse  i  den 
som  Vanvid.  Da  jeg  læser  Deres  Blad,  véd 
jeg.  De  anser  det  for  Danmarks  Pligt  at  erklære 


AABENT  BREV  TIL  GEORGES  CLEMENCEAU    183 

Tyskland  Krig.  Saa  længe  der  er  et  Gran  sund 
Fornuft  tilbage  i  en  dansk  Regering,  vil  dette 
ikke  ske. 

Ingen  Dansk,  der  har  oplevet  1864,  har  vis- 
selig glemt,  at  Landet  blev  berøvet  to  Femtedele 
af  sit  Omraade;  heller  ikke,  at  Prøjsen  og  Øster- 
rig da  berøvede  os  ikke  blot,  hvad  de  nationalt, 
om  end  ikke  statsretligt,  havde  Krav  paa,  men 
med  Nordslesvig  gjorde  et  Omraade  til  deres, 
som  var  rent  dansk  ved  Sprog,  Folkekarakter, 
Kultur  og  Nationalfølelse.  Vi  har  heller  ikke 
glemt,  at  Løftet  fra  1866  ikke  blev  holdt,  i  Kraft 
af  hvilket  Nordslesvigerne  havde  en  Ret  til  at 
komme  tilbage  til  Danmark  igen.  Og  vi  hai- 
(med  dybere  Interesse  og  mere  aarvaagen  Med- 
følelse end  Franskmændene)  været  Vidne  til, 
hvorledes  det  prøjsiske  Styre  i  Nordslesvig  blev 
en  uafbrudt  og  stedse  stigende  Forfølgelse  af 
dansk  Sprog  og  dansk  Sindelag. 

Ikke  desmindre  betragter  de  iblandt  os,  der 
har  politisk  Begreb,  en  Krigserklæring  til  Tysk- 
land som  fuldstændig  Afsindighed  fra  dansk  Side. 
I  1864  blev  Krigen,  som  jo  da  ikke  erklæredes 
af  Danmark,  optaget  i  uforstandig  Tillid  til  et 
engelsk  Løfte  om,  at  Danmark  ikke  vilde  kom- 
me til  at  staa  alene. 

Behøver  Nogen  et  Vidnesbyrd  om  moderne 
Statsmænds  politiske  Uformuenhed  og  ringe 
Fremsyn,  saa  har  han  det  i  Frankrigs  og  Eng- 


184  AABENT  BREV  TIL  GEORGES  CLEMENCEAU 

lands  Holdning  under  hin  Krig.  Frankrig,  der 
havde  givet  sig  ind  under  Napoleon  III,  ansaa 
det  for  snild  Politik  at  støtte  Prøjsen  i  det  naive 
Haab  om  Gentjenester  fra  Bismarck,  og  Eng- 
land lod  uden  den  svageste  Protest  Prøjsen  be- 
mægtige sig  Kieler-Havn.  Det  er  Frankrigs  og 
Englands  Værk,  at  Danmark  nu  hverken  har 
en  Hær  eller  en  Flaade,  der  kan  betragtes  som 
Angrebsvaaben,  eller  en  Grænse,  der  lader  sig 
forsvare.  Danmark  er  naturligvis  nødsaget  til 
Forsvar,  ifald  det  overfaldes.  Til  Angreb  er  det 
ikke  i  Stand. 

De  faa  Danske,  der  paa  skamløs  Maade  nu 
har  søgt  at  berige  sig  uden  Hensyn  til  deres 
Landsmænds  Tarv  eller  Anseelse  i  Evropa,  er 
blevne  straffede  baade  juridisk  og  af  den  offent- 
lige Mening.  De  fortjener  ikke  en  Fremmeds 
Opmærksomhed,  og  det  danske  Folk  fortjener 
ikke  Dadel  paa  deres  Vegne. 

Kære  Ven!  Deres  Artikler  imod  Danmark 
har  undertiden  syntes  mig  at  have  en  personlig 
Brod  imod  mig  selv.  En  Gang  vilde  De  se  et 
Symptom  paa  danske  Tilstande  i  den  Omstæn- 
dighed, at  jeg  i  et  Privatbrev  til  Dem  ikke  havde 
talt  om  Krigen.  De  berørte  offentligt  dette,  be- 
tegnede mig  tydeligt  om  end  uden  at  nævne 
mit  Navn,  men  saaledes,  at  denne  Omtale  ind- 
bragte mig  talrige  Breve  fra  Frankrig.  Jeg  skrev 
saa  kort  til  Dem,  simpelthen  for  at  skaane  Deres 


AABENT  BREV  TIL  GEORGES  CLEMENCEAU  185 

Tid  Og  min  egen.  I  Deres  Artikel  Réflexion  de 
Neutres,  er  der  atter  en  Passus,  som  af  Adskil- 
lige er  blevet  opfattet  som  gældende  mig.  Der 
tales  deri  om  en  af  de  mest  kendte  „Tænkere"  i  det 
af  de  skandinaviske  Lande,  der  har  lidt  grusomt 
under  tysk  Brutalitet,  og  om  denne  Tænker  har 
en  russisk  Journalist  meddelt  Dem  en  Del  mundt- 
lige, i  Deres  Øre  ilde  klingende  Ytringer,  den 
Paagældende  skal  have  udtalt  om  Tyskland,  Bel- 
gien, Danmark. 

Gid  De  kunde  læse  Dansk  og  ikke  bestandig 
var  nødsaget  til  Andenhaands-Domme  om  Dan- 
ske! Belejret,  som  jeg  under  hele  Krigen  har 
været  af  fremmede,  ogsaa  russiske  Journalister,  har 
jeg  kun  havt  og  har  kun  den  ene  Tanke  at  holde 
mig  dem  fra  Halsen,  og  selv  saa  indflydelses- 
rige Journalister  som  Novoje  Vremjas  Medar- 
bejder har  gjort  det  ene  frugtesløse  Stormløb 
mod  min  Dør  efter  det  andet.  Jeg  har  ikke 
sagt  ét  Ord  af,  hvad  der  i  Deres  Artikel  er 
lagt  den  danske  Tænker  i  Munden,  og  jeg  er 
fuldt  og  fast  overbevist  om,  at  heller  ingen 
Anden,  der  her  kunde  komme  i  Betragtning 
har  udtalt  sig  som  af  Dem  anført. 

Det  hjertelige  Venskab,  der  i  en  lang  Række 
Aar  har  forbundet  os,  og  hvori  der  fra  min 
Side  aldrig  er  gjort  noget  Skaar,  har  givet  mig 
Tilbøjelighed  til  at  svare  Dem  simpelt  og  fyn- 
digt, som  man  svarer  en  udmærket  Mand,  der 


186  AABENT  BREV  TIL  GEORGES  CLEMENCEAU 

selv  afskyer  Vrøvl  og  Omsvøb.  Jeg  kender 
Deres  Sandhedskærlighed  og  Deres  Højsind. 
Naar  De  har  udtalt  Dem  hensynsløst  om  Dan- 
mark, beror  det  paa,  at  De  ikke  kender  vort 
Sprog  og  ikke  har  tilstrækkelig  Indsigt  i  vore 
Forhold. 

I  gammelt  Venskab 

Georg  Brandes. 


SVAR  TIL  GEORGES  CLEMENCEAU 

(Marts  1915). 


VED  Krigens  Udbrud  erklærede  Danmark 
sin  Nevtralitet,  og  Kongen  lod  paa  alle 
Gadehjørner  i  Landet  opslaa  en  Anmodning  til 
Indbyggerne  om  ikke  ved  nogen  Demonstration 
at  forøge  Vanskelighederne  for  den  danske  Re- 
gering under  disse  truende  Forhold.  Gjaldt 
denne  Opfordring  Menigmand  og  de  (i  Evropa 
og  Amerika)  navnløse  Danske,  saa  maatte  den 
saa  meget  des  mere  betragtes  som  rettet  til  de 
faa,  hvis  Navne  var  almindelig  bekendte,  og 
som  i  Udlandets  Øjne  stod  som  Landets  Repræ- 
sentanter. Der  var  for  mig  personlig  ingen  Tvivl 
om,  at  jeg  burde  rette  mig  efter  Opfordringen. 
Hertil  kom  et  Moment,  som  jeg  har  berørt  i 
et  Privatbrev  til  Dem,  dog  ikke  omstændeligt, 
som  naar  man  udtaler  sig  paa  Tryk,  og  hvis 
Mening  De  ikke  ret  har  forstaaet.  Tillad  mig 
her  den  Parentes,  at  det  efter  min  Opfattelse, 
som  efter  engelsk,  ikke  er  god  Skik  at  frem- 


188  SVAR   TIL    GEORGES   CLEMENCEAU 

drage  for  Offentligheden  Ytringer  af  et  Privat- 
brev, som  vidnede  om  fuld  Tillid  og  Fortrolig- 
hed. De  Motiver,  jeg  angav  til  min  reserverede 
Holdning,  var  ikke  Motiver,  jeg  skylder  Offent- 
ligheden Regnskab  for. 

De  opfatter  det,  som  var  det  af  Vigtighed  for 
mig  at  bevare  min  Broder  hans  Portefeuille. 
Jeg  har  ingen  som  helst  personlig  Interesse  af, 
at  min  Broder  er  Minister.  Han  har  været  det 
før,  og  han  kan  blive  det  igen.  Hvad  der  var 
af  Vigtighed  for  mig,  var:  ikke  at  berede  den 
danske  Regering  (o:  i  Øjeblikket  Danmark)  Van- 
skeligheder. Jeg  vilde  i  Udlandet  saa  meget 
lettere  kunne  komme  til  det,  som  den  Forveks- 
ling laa  nær,  at  jeg  talte  paa  min  Broders  Vegne, 
eller  at  han  delte  mine  Synsmaader,  hvorved  jeg 
kunde  tvinge  ham  til  at  desavouere  mig  —  et 
pinligt  og  unyttigt  Skuespil  for  Almenheden,  som 
jeg  vilde  undgaa.  (Det  er  forøvrigt  ti  Aar  siden, 
at  Politiken  var  hans  Blad,  som  De  kalder  det). 

Naar  De  skriver,  at  en  Ministerportefeuille  i 
Danmark  er  af  saare  ringe  Vægt  i  Sammenlig- 
ning med  Louvain,  Dinant,  Reims,  saa  er  det 
usigelig  sandt,  og  det  vilde  tilmed  være  træf- 
fende, ifald  det  havde  staaet  i  min  Magt  ved 
en  eller  anden  lidenskabelig  Udtalelse  at  forhin- 
dre disse  Byers  Bombardement  eller  en  Gen- 
tagelse af  slige  Skæbner.  Men  skulde  jeg  skrive 
unyttige  Protester,  hver  Gang  der  i  Verden  sker 


SVAR   TIL   GEORGES   CLEMENCEAU  189 

en  Begivenhed,  jeg  misbilliger,  saa  fik  jeg  aldrig 
andet  gjort.  Og  at  jeg  ikke  er  nogen  ængstelig 
eller  forsigtig  Mand,  der  afholder  sig  fra  at  tale 
højt,  saa  snart  jeg  mener,  mit  Ord  kan  gavne 
og  være  en  virkelig  Hindring  for  dem,  der  be- 
gaar  Ugerninger  og  Grusomheder,  det  har  jeg 
hundrede  Gange  vist;  det  har  jeg  bevist  endnu 
i  Aar;  og  ifald  De  kendte  mine  Skrifter,  som 
jeg  kender  Deres,  vilde  De  vide  det  og  ikke 
rette  den  af  alle  Anklager  imod  mig,  som  ram- 
mer mig  mindst.  Blot  ét  Eksempel.  De  pro- 
testerede som  Menneskeven  i  sin  Tid  imod  den 
oprørende  Nedslagtning  af  Armenierne  fra  tyr- 
kisk og  kurdisk  Side.  De  protesterede  som  Skri- 
bent paa  Fransk  og  i  Paris.  Jeg  derimod  proteste- 
rede som  Taler  1903  i  Berlin  og  paa  Tysk,  da  den 
tyske  Regering  varden  tyrkiskes  Ven  og  Beskytter. 

Hvad  Danmarks  Forhold  til  Tyskland  angaar, 
særligt  hvad  angaar  det  slesvigske  Spørgsmaal, 
har  jeg  saa  ofte  udtalt  mine  Anskuelser,  der 
foreligger  samlede  i  mine  Skrifter,  at  jeg  ikke 
ret  vel  kan  mistænkes  for  her  at  ville  gaa  fra, 
hvad  jeg  har  sagt. 

Lige  saa  lidt  har  jeg  offentligt  kaldt  noget 
Ord  tilbage,  jeg  kan  have  sagt  Dem  under  vort 
mangeaarige  Samliv  i  Karlsbad,  hvilket  De  nu 
synes  at  fortryde.  Tillad  mig  imidlertid  den  Be- 
mærkning, at  vort  sidste  Møde  dér  fandt  Sted 
i   1909,  altsaa  paa  en  Tid,   da  den   nuværende 


190  SVAR   TIL   GEORGES   CLEMENCEAU 

Situation  i   Evropa  ikke  var  til  og  ikke  kunde 
drøftes,  næppe  en  Gang  formodes. 

Mit  aabne  Brev  drejede  sig  kun  om  et  eneste 
Punkt.  De  havde  kaldt  de  Danske  „en  Nation 
uden  Stolthed",  et  krænkende  Ord,  over  hvilket 
De  nu  med  en  Harefod  gaar  bort,  men  som 
fremkaldte  min  Protest.  Tænk  Dem,  om  En  havde 
kaldt  Franskmændene  saadan!  Deres  Artikler 
indeholdt  i  nogen  Tid  adskillige  andre  krænkende 
Ord  om  de  Danske.  Det  var  mig  umuligt  at 
forstaa  en  saadan  Vending  som  denne:  ils  se 
ierrent  dans  leur  trou  anderledes  end  som  et 
Udtryk  for  den  Opfattelse,  at  Danmark  burde 
erklære  Krig.  Det  blev  fremstilt  som  en  Art 
Fejghed  ikke  at  ville  angribe  Tyskland.  Og  De 
spurgte  gentagne  Gange  de  Danske,  hvad  Figur 
de  derefter  vilde  gøre,  naar  Øjeblikket  kom,  da 
de  skulde  til  at  bede  de  Allierede  om  at  faa 
Hertugdømmerne  (Holsten,  Slesvig,  Lauenburg) 
tilbage.  Blot  dette  Spørgsmaal  viste,  at  De  var 
ubekendt  med  vore  Forhold.  Intet  Menneske  i 
Danmark,  der  har  politisk  Begreb,  nærer  dette 
Ønske  eller  vilde  fremsætte  en  saadan  Anmod- 
ning. Danmark  ønsker  ikke  at  opnaa  Herre- 
dømmet over  en  Befolkning,  som  kun  mod- 
stræbende, kun  ved  Tvang,  kunde  bringes  til  at 
være  dansk;  tysktalende  og  tysksindet,  som  dens 
store  Flertal  er.  Det,  hvorom  Talen  er  og  altid 
siden    Krigen    1864   har  været,   er  den   dansk- 


SVAR   TIL   GEORGES   CLEMENCEAU  191 

talende  og  dansksindede  Del  af  Slesvig.  Men 
selv  den  kunde  det  ikke  nytte  os  at  opnaa  efter 
en  Ydmygelse  af  Tyskland.  Og  det  af  den  simple 
Grund,  at  Tyskland  da  vilde  gribe  den  første, 
den  bedste  Lejlighed  til  en  Tilbageerobring  — 
hvad  Danmark  vilde  være  ude  af  Stand  til  at 
hindre.  Kun  efter  en  fredelig  Overenskomst 
med  Tyskland  kunde  Besiddelsen  af  det  danske 
Slesvig  blive  tryg. 

Hertil  kommer  endelig,  at  for  at  kunne  til- 
byde Noget,  maa  man  have  det  først.  Men 
endnu  raader  Tyskland  og  ikke  de  Allierede 
over  Slesvig.  Under  denne  Krig  galoperer  højst 
naturligt  de  kæmpende  Parters  Fantasi.  Franske 
og  tyske  Aviser  taler  stadigt,  som  om,  hvad  de 
ønsker,  allerede  var  opnaaet.  De  Kæmpende 
er  alle  Optimister.  Det  maa  være  en  Tilskuer 
til  Kampen  tilladt  at  nære  en  vis  Pessimisme, 
som  Tidsbegivenhederne  giver  rigelig  Næring. 
Jeg  for  min  Del  er  ikke  sangvinsk.  Jeg  ind- 
bilder mig  ingenlunde,  at  denne  Krig  bliver  den 
sidste  eller  endog  blot  den  afgørende.  Under 
den  fransk-tyske  Krig  læste  jeg  opmærksomt  de 
franske  Blade.  De  indeholdt  i  Krigens  tre  eller 
fire  første  Maaneder  uafladeligt  denne  Sætning: 
„  Een  Trøst  er  der,  at  denne  Krig  bliver  den  sidste " . 

Deres  Brev  ender  —  ikke  helt  venskabeligt 
—  med  at  tage  mig  i  formeligt  Forhør.  Jeg  hol- 
der ikke  meget  af  Inkvisition,  selv  om  den  fore- 


192  SVAR   TIL   GEORGES   CLEMENCEAU 

gaar  i  civiliserede.  Former,  og  svarer  derfor 
næsten  aldrig  paa  de  Rundspørgsmaal,  jeg  sta- 
digt modtager  fra  evropæiske  Blade. 

Hvad  Deres  Spørgsmaal  angaar,  hvis  Hensigt 
synes  den  at  afsløre  min  Underfundighed  for 
det  franske  Publikum,  saa  minder  disse  Spørgs- 
maal mig  om  Ordsproget,  at  én  Vismand  kan 
spørge  om  mere,  end  syv  jævne  Mennesker 
kan  svare  paa. 

Der  er  meget  faa  Spørgsmaal  i  Verden,  som 
lader  sig  besvare  med  Ja  eller  Nej,  med  mindre 
man  faar  Lov  til  at  stille  dem  selv;  thi  Maaden, 
hvorpaa  Spørgsmaalet  stilles,  dikterer  Svaret. 

Min  Sympati  for  Frankrig  er  saa  mange  Tu- 
sind Gange  udtalt  i  mine  Skrifter,  at  den  ikke 
af  noget  fornuftigt  Menneske  kan  drages  i  Tvivl. 
Min  Medfølelse  med  den  ulykkelige  og  ufortjente 
Skæbne,  der  er  overgaaet  Belgien,  beroer  ikke 
blot  paa,  at  jeg  som  Beboer  af  et  nevtralt  og 
lille  Land  sørger  over,  at  Nevtralitet,  endog  en 
garanteret,  i  vore  Dage  slet  ingen  Sikkerhed 
byder,  men  paa,  at  jeg  har  et  menneskeligt 
Hjerte.  Det  følger  af  hele  min  Tænke-  og  Føle- 
maade,  at  jeg  ønsker  Frankrig  og  Belgien  be- 
friede for  fjendtlige  Tropper. 

I  øvrigt  maa  jeg,  da  De  saa  indtrængende 
spørger  mig,  hvad  jeg  ønsker,  oprigtigt  sige  Dem, 
at  jeg  ved  denne  Lejlighed,  som  ellers  i  Livet, 
ikke  giver  mig  af  med  Ønsker,   saa  lidet  som 


SVAR   TIL   GEORGES   CLEMENCEAU  193 

med  Bønner  til  højere  Magter.  Jeg  ser  paa 
Forholdene  og  stræber  at  forstaa  dem.  Naar 
De  spørger  mig  om,  hvem  der  har  Ret,  saa 
simplificerer  De  Forholdene  saaledes,  at  jeg  slet 
ikke  kan  følge.  Jeg  ønsker  f.  Eks.  det  fran- 
ske Folk  alt  Held  og  Medgang;  men  de  Allie- 
redes Sejr  indbefatter  tillige  Ruslands  Sejr,  og 
jeg  vilde  anse  det  for  en  af  de  største  Ulykker 
for  Civilisationen,  om  den  russiske  Regering  kom 
til  at  staa  med  Sejrens  Palmer  i  Hænderne.  Det 
vilde  betyde  en  Styrkelse  af  den  russiske  Re- 
aktion, hvorover  en  Elsker  af  Folkenes  og  Indi- 
vidernes Frihed  maatte  fortvivle. 

For  Dem  er  det  Hele  simpelt  og  klart.  Ret, 
Sandhed,  Frihed  paa  den  ene  Side,  Uret,  Tvang, 
Barbari  paa  den  anden.  Hvis  jeg  saa  stærkt 
har  skuffet  Dem,  ligger  det  maaske  i,  at  mit 
Navn  ikke,  som  Skolemesterens  i  Renans  Cali- 
ban,  er  Simplicon. 

Det  er  noget  af  det  Forfærdende  ved  en  Krig 
som  denne,  at  den  dræber  Sandhedskærligheden. 
I  Frankrig  og  England  er  man  tvungen  til  at 
bortlyve  den  russiske  Regerings  Holdning  i  Fin- 
land, der  forsmædeligt  undertrykkes,  eller  i  Po- 
len, som  man  lover  at  genoprette,  og  hvor  man 
saa  begynder  med  den  Erklæring,  at  Galizien 
ikke  er  polsk,  men  gammelt  russisk  Land,  hvor- 
for ethvert  ruthensk  Skilt  rives  ned  i  Lemberg 
og  erstattes  med  et  russisk.   Paa  lignende  Maade 

G.  Brandes:  Verdenskrigen.  13 


194  SVAR   TIL   GEORGES   CLEMENCEAU 

bortforklares  i  Tyskland  de  af  tyske  Tropper 
begaaede  Grusomheder;  Bédiers  Skrift  behand- 
les filologisk ;  man  stræber  at  finde  en  Over- 
sætter-Unøjagtighed og  lader  Rædslerne  ligge. 

Alle  Folkeslagene,  som  kæmper  mod  hver- 
andre, er  øjensynligt  i  god  Tro.  Intet  af  dissei 
Folk,  intet  uden  Undtagelse,  betvivler  noget  Øje- 
blik, at  dets  Sag  er  den  gode  Sag  eller  at  denne 
Sag  fortjener  Sejr.  Alle  haaber  paa  Sejren  og 
er  visse  paa  at  vinde  den.  Maaske  er  endog 
Regeringerne  tilnærmelsesvis  i  god  Tro. 

Jeg  for  min  Del  betragter  det  fnysende  Na- 
tionalhad, der  nu  splitter  Evropa,  som  en  umaa- 
delig  Ulykke  og  som  Symptom  paa  en  uhyre 
Tilbagegang.  De  vil,  jeg  skal  glæde  mig  ved 
Tanken  om  de  Allieredes  Sejr.  Tilfældet  er  for 
sammensat.  Jeg  kunde  som  sagt  ikke  glæde 
mig  over  den  russiske  Regerings  Sejr  og  endnu 
mindre  glæde  mig  over  Japans.  Ikke  at  jeg  næ- 
rer nogen  Uvilje  eller  Fordom  mod  Japan.  Jeg 
beundrer  store  Egenskaber  hos  det  japanske 
Folk,  der  om  saa  blot  ved  sine  Religionsformer 
staar  over  Evropas.  Men  dette  Folk,  som  det 
beslægtede  kinesiske,  vil  som  Følge  af  Sejr  i 
denne  Krig  rimeligvis  komme  til  i  Tiden  helt 
at  beherske  den  hvide  Race,  efter  først  at  have 
frarevet  den  alle  dens  asiatiske  Kolonier,  og  da 
Japans  Kultur  ikke  som  vor  er  grundet  paa 
Grækenland  og   Rom,  men  er  os   fremmed   og 


SVAR   TIL   GEORGES   CLEMENCEAU  195 

fjern,  anser  jeg  dette  Resultat  for  overmaade 
tragisk. 

De  vil  udraabe:  De  venter  Dem  maaske  glæ- 
delige Resultater  for  de  Idéer,  der  er  Dem  kære, 
af  det  forenede  Tyskland-Østerrigs  Sejr.  Jeg 
venter  mig  ikke  én  Glæde  deraf.  Den  Enighed, 
hvoraf  Tyskerne  er  saa  stolte,  er  opstaaet  for 
det  Første  ved  Tilintetgørelse  af  Individualismen, 
som  er  mig  dyrebar,  dernæst  ved  den  Tvang,  i 
Kraft  af  hvilken  Danske,  Franskmænd,  Polak- 
ker er  nødsagede  til  at  kæmpe  og  bløde  for  en 
Stat,  der  undertrykker  dem,  og  som  de  mod 
deres  Vilje  tilhører.  Og  den  prøjsiske  Regering 
har  netop  i  disse  Dage  vist,  at  der  er  Intet  at 
haabe  af  den.  Ved  de  sidste  Forhandlinger  om 
Finansloven  i  den  tyske  Rigsdag  afslog  den  ud- 
trykkeligt at  hæve  Undtagelseslovene  imod  de 
undertrykte  Stammer,  ligesom  man  afslog  at  æn- 
dre den  middelalderlige  Valglov  til  den  prøjsiske 
Landdag. 

Og  hvad  om  det  nu  slet  ikke  blev  til  Sejr 
for  nogen  af  Parterne?  Om  den  hele  Rædsel 
—  som  meget  tyder  paa  —  endte  uafgjort  som 
partie  remise? 

Hvad  den  engelske  Regering  angaar,  saa  ser 
jeg  paa  den  med  samme  Øjne  som  en  af  de 
ypperste  nulevende  Engelskmænd,  E.  D.  Morel, 
vel  kendt  ogsaa  i  Frankrig,  hvor  jeg  har  hørt 
ham    tale.     Han    har   en    fransk   Moder   og   en 

13* 


196  SVAR   TIL   GEORGES   CLEMENCEAU 

engelsk  Fader,  saa  han  tilhører  Frankrig  halvt. 
Han  har  —  hvad  der  tjener  ham  til  Ære  — 
mistet  sit  Sæde  i  Parlamentet,  fordi  han  under 
disse  Forhold,  hvor  intet  Folk  vil  høre  andet 
end  Lovtaler,  sagde  Sandhed,  og  oplyste,  at  visse 
andre  højerestaaende  Mænd  ikke  havde  sagt  den 
i  Englands  Parlament  —  nemlig  med  Hensyn 
til  Krigens  Oprindelse,  for  hvilken  alle  Magter 
kaster  Skylden  paa  hverandre. 

Jeg  vilde  gerne  føre  denne  Trætte  mellem  to 
Mænd,  der  begge  søger  det  Rette,  tilbage  til  et 
Grundspørgsmaal. 

Efter  min  Mening  handler  Statsmænd  ikke  af 
moralske  Grunde,  men  af  politiske.  Selv  om 
de  taler  i  Moralens  Navn,  paastaar  at  kæmpe  i 
Moralens  Navn,  er  deres  Motiv  ikke  et  moralsk, 
men  et  politisk,  og  jeg  skulde  tro,  at  som  Ver- 
den for  Tiden  er  indrettet,  er  det  endog  deres 
Pligt  at  handle  af  politiske  Bevæggrunde. 

Naar  Frankrig  erobrer  Marokko,  saa  er  Mo- 
tivet ikke  moralsk,  men  politisk.  Naar  England 
og  Rusland  deler  Persien  imellem  sig,  saa  er 
Motivet  ikke  moralsk,  men  politisk,  selve  Hand- 
lingen tilmed  i  høj  Grad  umoralsk.  Under  samme 
Synspunkt  ser  jeg  det  tyske  Indfald  i  Belgien, 
en  skærende  Uretfærdighed,  en  politisk  Hand- 
ling, hvad  altfor  ofte  er  enstydigt  Da  denne 
Handling  imidlertid  var  længst  forudset,  drøftet  i 
mange  Landes  Militær-Tidsskrifter,  forudset  endog 


SVAR   TIL   GEORGES   CLEMENCEAU  197 

af  en  Lægmand  som  mig,  der  forudsagde  den 
i  Foredrag,  holdte  Februar  1914  —  saa  føler 
man  sig  mindre  overrasket  over,  at  den  ind- 
traadte,  end  over,  at  Frankrig  ikke  havde  for- 
beredt ringeste  Forsvar  imod  den.  Englænderne 
overrakte  for  ikke  længe  siden  Kong  Albert  et 
meget  smukt  Album,  hvori  alle  engelske  For- 
fattere og  mange  fremmede  havde  skrevet.  Gid 
de  hellere  havde  forhindret  Antwerpens  Indta- 
gelse ! 

'  De,  kære  Clemenceau,  har  drejet  denne  fra 
min  Side  rent  saglige  Drøftelse  saa  stærkt  per- 
sonligt, at  jeg  nødes  til  at  sige  nogle  Ord  om 
min  personlige  Stilling. 

Jeg  staar  i  dyb  Gæld  til  Tyskland,  fordi  det, 
da  jeg  for  40  Aar  siden  var  nødt  til  at  begive  mig 
i  et  femaarigt  Eksil,  optog  mig  med  den  største 
Gæstfrihed  og  aldrig  lod  mig  føle,  at  jeg  var 
fremmed.  Stemningen  dér  har  først  vendt  sig 
imod  mig,  da  jeg  tog  Ordet  paa  Slesvigs  Vegne, 
og  er  derefter  i  længere  Tid  forblevet  mig  lidet 
gunstig. 

Jeg  staar  i  dybere  Gæld  til  England,  der  har 
modtaget  mig,  som  jeg  i  intet  andet  Land  er 
blevet  modtaget,  og  har  givet  mig  de  talrigste 
Beviser  paa  Velvilje,  som  jeg  ikke  uden  grænse- 
løs Utaknemmelighed  kunde  glemme  eller  for- 
nægte. 

I  dybest  Gæld  staar  jeg  dog  til  Frankrig.  Thi 


198  SVAR   TIL   GEORGES   CLEMENCEAU 

min  Dannelse  er  fransk.  Skønt  jeg  har  søgt 
og  høstet  Kundskab  mange  Steder,  hvorsomhelst 
jeg  kunde,  den  Form,  disse  Kundskaber  har  an- 
taget, selve  min  Dannelse  altsaa,  skylder  jeg 
Frankrig,  og  i  intet  Land  har  jeg  hellere  levet. 
Det  skorter  mig  altsaa  ikke,  som  De  synes  at 
mene,  paa  Medfølelse,  naar  det  gaar  Frankrig 
godt  eller  ilde.  Jeg  tror.  De  er  den  eneste  af 
mine  franske  Venner,  der  et  Øjeblik  har  kunnet 
drage  dette  i  Tvivl. 

Men  jeg  vil  betro  Dem,  at  jeg  har  en  meget 
høj  Idé  om  Skribentens  Kald.  Hvis  han  ikke 
er  Sandhedens  viede  Præst,  saa  er  han  god  til 
at  kastes  paa  en  Mødding.  Han  tør  ikke,  for 
at  indynde  sig  hos  en  Klasse  eller  et  Folk,  ikke 
en  Gang  hos  sit  eget,  fornægte  sine  Idealer, 
hvor  upopulære  de  end  er,  eller  slaa  af  paa 
dem  eller  lade,  som  fandt  han  dem  virkelig- 
gjorte, hvor  de  endnu  kun  skimtes.  Det  er 
ikke  Skribentens  Kald  at  tale  i  Tide  og  Utide, 
for  at  man  ikke  skal  glemme,  han  er  til.  Det 
er  ikke  hans  Kald  at  applaudere,  protestere, 
condolere,  ogsaa  naar  han  kan  sige  sig  selv,  at 
hans  Ord  er  uden  Vægt  og  uden  Magt. 

Han  bør  tie,  hvor  Tavshed  er  Guld.  Og  naar 
han  taler,  bør  han  holde  sig  til  den  simple  Sand- 
hed, som  overdøves  af  Vaaset  i  Fred,  af  Kano- 
nernes Torden  i  Krig. 


BLIVER  DENNE  KRIG  DEN  SIDSTE? 

(August  1915.) 


DE  tre  skandinaviske  Lande  er  ikke  ens  stil- 
lede under  den  af  dem  uforudsete  Verdens- 
krig. Nevtrale  er  de,  fordi  de  slet  ikke  kunde 
være  andet,  da  de  alle  ved  Deltagelse  i  Krigen 
vilde  sætte  deres  Eksistens  paa  Spil,  og  ingen 
har  tilbudt  dem  nogetsomhelst  Vederlag  for  denne 
Risiko. 

I  Norge,  der  fra  gammel  Tid  har  stærke  Sym- 
patier for  England  og  Frankrig,  er  maaske  Drag- 
ningen til  disse  Magter  den  stærkeste.  Dog  har 
ikke  faa  af  de  intellektuelle,  hvis  Bøger  udkom- 
mer paa  tysk,  lidenskabelig  udtalt  sig  for  Tysk- 
land. 

Da  Sverig  med  god  Grund  frygter  Rusland, 
som  har  sprængt  Finlands  Konstitution  og  over- 
svømmet Sverig  med  russiske  Spioner,  er  Sym- 
patierne i  Sverigs  højere  Klasser  for  Tyskland. 

At  Danmark  er  strengt  nevtralt,  er  en  Selv- 
følge.   Det  har  den  simple  Grund,  at  Afstanden 


k 


200  BLIVER   DENNE    KRIG    DEN    SIDSTE? 

mellem  Kiel  og  dansk  Territorium ,  kun  er  to 
Timers  Fart,  og  at  vi  danske  ligeledes  to  Timer 
efter  Fredsbruddet  kunde  have  den  tyske  Flaade 
for  Kjøbenhavn.  At  Danmark  med  sine  to  og 
en  halv  Millioner  Indbyggere  ikke  uden  at  be- 
gaa  Selvmord  kunde  indlade  sig  paa  at  udæske 
en  Stormagt  som  Tyskland,  behøver  ingen  For- 
klaring. Danmark  har  for  halvhundred  Aar  siden 
optaget  Kampen  mod  de  to  nu  som  da  allierede 
Magter  Prøjsen  og  Østerrig;  det  kæmpede  et 
halvt  Aar  uden  Bistand  af  en  eneste  Magt  i 
Europa.  Det  er  et  Vidnesbyrd  —  et  forøvrigt 
ufornødent  —  om  Diplomaternes  Mangel  paa 
Fremsyn,  at  England  og  Frankrig  tillod  Tyskerne 
at  bemægtige  sig  Kieler  Havn  og  at  frarive  Dan- 
mark de  to  Femtedele  af  Landets  Omfang,  uden 
at  udtale  et  Magtsprog  for  at  forhindre  det. 

Siden  da  er  Nordslesvig  blevet  regeret,  som 
Prøjserne  regerer  fremmede  Nationaliteter,  med 
Forbud  mod  Anvendelsen  af  det  danske  Sprog 
i  Kirke  og  Skole,  med  Forbud  af  danske  Farver 
selv  paa  Kvinders  Klædedragt,  med  Udvisninger, 
med  smaalige  Chikaner,  der  i  en  Aarrække  gik 
saa  vidt  som  til  at  berøve  Folk  Forældreretten 
til  deres  Børn,  i  Fald  de  mistænktes  for  at  ville 
opdrage  dem  til  dansk  Sindelag.  Den  tyske  Rigs- 
dag har  bevilliget  Summer  til  Opkøb  af  dansk 
Jord  i  Slesvig  som  af  polsk  Jord  i  Posen. 

Og   nu   maa   de   unge   Slesvigere   kæmpe  og 


BLIVER    DENNE    KRIG    DEN    SIDSTE?         201 

bløde  i  de  tyske  Rækker  for  et  Fædreland,  i 
hvilket  de  behandles  som  Skumpelskud. 

Stærke  Grunde  hindrer  altsaa  Stemningen  i 
Danmark  fra  at  være  tyskvenlig.  Alligevel  er 
Beundringen  for  Tysklands  Dygtighed  umaadelig 
stærk,  og  naar  Stemningen  for  de  Intellektuel- 
les Vedkommende  ikke  desmindre  neppe  kan 
siges  at  være  mere  for  de  Allierede  end  for 
Tyskerne,  beror  det  paa,  at  de  Allierede  ikke 
paa  nogen  Maade  kan  betegnes  som  en  Enhed, 
hvor  stærkt  end  den  indre  Modsætning,  der  skil- 
ler dem,  bortlyves. 

Det  er  positivt  umuligt  for  et  Menneske,  der 
besidder  anden  Kundskab,  end  den,  der  kan 
hentes  fra  Aviser,  positivt  umuligt  for  et  Men- 
neske, der  har  levet,  lært  og  rejst,  og  er  be- 
kendt med  Forholdene  i  Evropa,  paa  én  Gang 
at  sympatisere  med  England-Frankrig  og  med 
Rusland.  Ti  selve  det,  der  bevirker  hans  Sym- 
pati med  England  eller  Frankrig,  umuliggør  hans 
Sympati  med  Rusland  eller  omvendt.  Det  er  na- 
turligt, at  de  mange  konservative  og  reaktionære 
Gemytter  rundt  om  i  Verden,  de,  der  afskyr 
Folkefrihed  og  sværmer  for  Enevælde  —  ikke 
den  oplyste  Enevælde,  men  den  lyssky  —  ønsker 
Rusland  Sejr.  Det  er  lige  saa  naturligt,  at  de 
mange,  som  vurderer  konstitutionelle  Friheder, 
human  Regering,  Folkeoplysning,  føler  sig  dragne 
til  England  eller  Frankrig. 


202  BLIVER    DENNE    KRIG    DEN    SIDSTE? 

Men  kun  Fanatikere,  hvem  Nationalhad  for- 
blinder, kan  sympatisere  saavel  med  Østen  som 
med  Vesten,  da  der  i  Østen  i  langt  rigere  Maal 
findes  Alt,  hvad  de  afskyr  i  Tyskland,  og  i  Tysk- 
land paa  mange  Omraader  findes  netop  det,  de 
sætter  Pris  paa  hos  Vestmagterne. 

Ganske  vist  er  der  indgaaet  en  Sammensvær- 
gelse mellem  Uvidenheden  og  Usandfærdigheden, 
med  det  Øjemed  at  renvaske  den  russiske  Re- 
gering for  dens  forfærdeligste  Misgerningers  Smuds 
og  at  fremhæve  den  tyske  Regerings  Voldshand- 
linger og  Retskrænkelser  som  noget  enestaaende, 
noget  hvori  ingen  civiliseret  Magt  nogensinde  har 
gjort  sig  skyldig.  Men  dette  imponerer  kun  dem, 
der  er  uvidende  som  nyfødte  Børn  —  hvormed 
ingenlunde  skal  være  nægtet  at  en  saadan  halvt 
forsætlig  Uvidenhed  i  alle  Lande  er  Flertallets 
Standpunkt.  Massernes  sunde  Fornuft  og  intuitive 
Blik  for  det  rigtige  har  aldrig  været  andet  end 
en  demokratisk  Legende. 

Masserne  tror  som  Regel  enhver  Løgn,  der 
bliver  dem  behændig  forebragt.  De  troer,  hvad 
Øjenvidner  i  Mængde  paastod  at  have  set:  en 
russisk  Hærs  Gennemrejse  gennem  England  Sep- 
tember 1914.  De  troer  paa  hvad  enkelte  Danske 
paastod  at  have  set:  Tilstedeværelsen  af  belgiske 
Børn  med  afhuggede  Hænder  i  Kjøbenhavn,  hvor 
der  ingen  var.  Den  engelske  Præst  J.  F.  Matthews 
(Baptist  Church,  Sheffield)  erklærede  fra  Præ- 


BLIVER   DENNE    KRIG    DEN    SIDSTE?         203 

dikestolen  i  Marts  1915,  at  der  i  Sheffield  levede 
en  belgisk  Pige,  hvis  Næse  var  skaaret  af  og 
hvis  Bug  var  sprættet  op  af  de  Tyske,  men  som 
nu  var  rask.  Det  blev  oplyst,  at  Sagen  var  ren 
Fantasi,  men  den  blev  almindelig  troet. 

Sagen  selv  rangerer  med  den  telegrafiske  Efter- 
retning, at  Kejser  Wilhelm  har  dekoreret  den 
Almægtige  med  Jernkorset  til  Tak  for  hans  Bi- 
stand i  Belgien,  Nordfrankrig  og  Østprøjsen. 

Til  de  evropæiske  Avisers  Undskyldning  tje- 
I  ner,  at  det  i  Evropa  er  .umuligt  at  sige  Sand- 
heden om  den  politiske  Situation. 

Ingen  krigsførende  Magt  taaler,  at  Sandheden 
bliver  sagt.  En  aarvaagen  Censur  passer  paa,  at 
hver  Gang  Sandheden  vil  dukke  op  af  sin  Brønd, 
bliver  den  øjeblikkelig  dukket  ned  igen.  Man 
drukner  den  som  man  drukner  en  uvelkommen 
Kattekilling.  Censuren  har  til  Hverv  at  hindre 
enhver  Sætning,  der  kunde  give  Fjenden  en 
nyttig  Oplysning,  fra  at  blive  offentliggjort.  Den 
har  desuden  det  Hverv  at  gendrive  enhver  Be- 
skyldning, der  rettes  mod  Landets  Hær  eller 
Administration,  hvor  berettiget  den  end  maatte 
være,  og  at  male  alt,  hvad  der  sker,  i  et  rosen- 
rødt Lys  for  den  indfødte  Læser. 

Selv  i  de  smaa  nevtrale  Lande  vaager  nylig 
givne  Love  over,  at  ingen  Udtalelse  kommer 
frem,  som  kunde  udsætte  Nevtraliteten  for  Fare 
ved  Krænkelse  af  en  krigsførende  Magt. 


204  BLIVER    DENNE    KRIG    DEN    SIDSTE? 

I  de  nordamerikanske  Fristater  alene,  som  staar 
udenfor  Haandmænget  og  hvis  Stormagtsstilling 
udelukker  enhver  Fare  for  Angreb,  er  det  mu- 
lig for  en  Skribent  fra  et  neutralt  Land  at  sige 
hvad  han  anser  for  Sandhed. 

Jeg  har  oplevet  Krigen  1870—71.  Jeg  opholdt 
mig  under  den  i  Frankrig  og  Italien,  læste  dag- 
lig de  franske  Aviser.  De  var  selvfølgelig  ikke 
sanddru.  Sandheden  var  altfor  trist  til  at  kunne 
siges.  Det  var  Avisernes  Kald  at  opmuntre  un- 
der Genvordighederne  og  at  indgyde  Fortrøst- 
ning. Efterhaanden  nødsagedes  de  dog  til  at 
meddele  en  Part  af  Nederlagene  og  Rædslerne. 

Men  det  afgørende  Træk  i  deres  Artikler  var 
det  staaende  Omkvæd:  Een  Trøst  er  der,  den, 
at  denne  Krig  er  den  sidste. 

Siden  da  er  fulgt  et  Dusin  blodige  Krige,  ind- 
til nu  denne  største  Krig  af  alle  har  varet  et 
Aar.  Og  atter  lyder  det  imbecile  Refræn  i  Ar- 
tikel efter  Artikel  fra  Land  til  Land:  Een  Trøst 
er  der,  at  denne  Krig  bliver  den  sidste. 

Altsaa  fra  næste  Aar  regnet  forandrer  Menne- 
skeheden aldeles  sin  Natur.  Dens  umaadelige 
Dumhed  bliver  til  rolig  Fornuft,  dens  uhyre 
Vildskab  bliver  til  tam  og  fredelig  indbyrdes 
Velvilje! 

Tyskerne  benægter  at  have  udøvet  Grusom- 
heder i  Belgien,  Russerne  benægter  at  have  ud- 
øvet  Grusomheder    i   Østprøjsen,    Østerrigerne 


BLIVER    DENNE   KRIG   DEN    SIDSTE?         205 

benægter  at  have  udøvet  Grusomheder  i  Ser- 
bien. 

Selv  om  adskillige  enkelte  Træk  er  opdigtede 
eller  overdrevne  —  og  dette  er  bevist  —  saa 
bliver  der  for  alles  Vedkommende  nok  tilbage. 
Jeg  for  min  Del  tror  paa  alle  Parters  bestialske 
Grusomhed.  Jeg  ved  at  Tyskerne  er  civiliserede, 
Russerne  godmodige,  Østerrigerne  elegante.  Kri- 
gen forraaer  alle.  Har  man  først  gjort  Drab  af 
den  saakaldte  Fjende,  Ødelæggelse  af  hans  Byer 
og  Marker  til  fortjenstfuld  Daad,  ja  til  hellig 
Gerning,  saa  har  Bestialiteten  allevegne  frit  Løb. 
Under  Civilisationens  Fernis  aabenbarer  sig  da 
en  Vildmand,  som  i  alt  væsentlig  staar  paa  Sten- 
alderens Standpunkt. 

En  Pessimist  kaldte  en  Dag  i  min  Nærværelse 
Menneskeheden  én  horribel  Bande.  Hans  Be- 
tegnelse var  urigtig.  Menneskeheden  bestaar  af 
et  ikke  lidet  Tal  uensartede,  hinanden  bekæm- 
pende Bander,  som  alle  efter  bedste  Evne  vil 
hævde  sig,  og  af  hvilke  de  stærkeste  vil  til- 
tvinge sig  Herredømmet. 

Da  dette  Motiv  aldrig  indrømmes,  kæmper 
alle  Stater  for  Idealer.  Hver  eneste  af  de  stri- 
dende Parter  fægter  for  Ret,  for  Sandhed,  for 
Orden  eller  Frihed.  Selv  en  despotisk  Magt 
som  Rusland  kæmper  for  Frihed,  endog  for 
Polens,  den   Frihed,  som   Rusland   i  det  sidste 


206  BLIVER   DENNE    KRIG    DEN    SIDSTE? 

halvhundred  Aar  med  sindrig,  uafbrudt  Anven- 
delse af  Tortur  ustandselig  har  udryddet. 

Som  sagt,  hver  Stat  anraaber  de  højeste  Ide- 
aler, i  hvis  Tjeneste  den  staar.  Alle  uden  Und- 
tagelse kæmper  for  deres  gode  Ret. 

Men  det  er  end  ikke  ubetinget  nødvendigt  at 
gøre  Retten  gældende.  Right  or  wrong,  my 
country:  Hver  Stat  kæmper  for  Fædrelandet  og 
dermed  er  alting  sagt.  Det  er  i  denne  Nationa- 
lismens Tidsalder  lykkedes  at  faa  Fædrelands- 
kærligheden og  Nationalfølelsen  udraabt  som  den 
højeste  Dyd,  i  Sammenligning  med  hvilken  For- 
tidens Verdensborgeraand  kun  nævnes  for  at 
stemples  med  dybeste  Haan. 

I  Mellemtiderne  mellem  Krigene  indbilder  Men- 
neskene sig,  at  Verden  er  falden  til  Ro  og  at 
Krige  fra  nu  af  er  umulige.  Da  man  mener  at 
behøve  Gladsyn  for  at  udholde  Eksistensen, 
saa  har  man  gjort  Gladsynet  til  en  Hoveddyd, 
som  giver  Mod  og  Kræfter.  Menneskene  vil  nu 
engang  ikke  se  Sandheden  i  Øjnene.  Udbryder 
Krigen  trods  al  tidligere  optimistisk  Fornægtelse 
af  dens  Mulighed  eller  Sandsynlighed,  saa  trøster 
Optimismen  derfor  de  stridende  med  at  denne 
Krig  vil  indføre  Retfærdighedens  Herredømme 
paa  Jorden,  og  altsaa  blive  den  sidste. 


LOVPRISNINGEN  AF  KRIG 

(September  1915) 

DET  Fortryllende  ved  et  Gennemsnitsmen- 
neske er  den  Umulighed,  hvori  han  be- 
finder sig  af  at  kunne  forstaa  en  Tanke. 

Langt  fra  at  ærgre  sig  eller  oprøres  derover 
bør  den  Tænkende  hengive  sig  til  en  rent  kunst- 
nerisk Nydelse  af  Modsætningen  mellem  den 
fuldstændige  intellektuelle  Hjælpeløshed  og  den 
Selvsikkerhed,  hvormed  den  Paagældende  døm- 
mer, fordømmer,  perorerer,  opbringes  og  gør 
sig  tyk. 

Da  jeg  i  sin  Tid  skrev,  det  ikke  vilde  nytte 
Danmark  noget  at  faa  Nordslesvig  tilbage,  ifald 
det  skete  under  saadanne  Omstændigheder,  at 
det  tyske  Rige  efter  Afstaaelsen  nærede  det  be- 
stemte Forsæt,  ved  første  Lejlighed  at  generobre 
Landet  —  saa  løftede  der  sig  ikke  blot  et  Skrig 
i  franske  og  danske  Aviser,  men  ærede  danske 
„Medborgere"  faldt  mig  i  Ryggen  i  franske  Blade, 
og  jeg  blev  bogstavelig  bombarderet  med  Inju- 


208  LOVPRISNINGEN    AF    KRIG 

rier  i  anonyme  og  underskrevne  Breve:  Jeg 
havde  ved  denne  Lejlighed  vist  mig  ikke  blot 
ubeskriveligt  fejg,  men  (som  det  af  Clemenceau 
sindrigt  forklaredes)  jeg  led  af  en  Art  Afsind.  Jeg 
syntes  at  nære  en  Slags  fjantet  Frygt  for  at 
Tyskland  skulde  blive  ydmyget.  Ret  som  om 
ikke  Danmark  var  blevet  ydmyget,  Frankrig 
ydmyget!  osv.  —  En  Sindssygelæge  maa  føle 
sig  saaledes  til  Mode,  naar  Patienterne  raaber 
til  ham,  at  han  nok  er  gal.  Ingen,  der  kender 
noget  til  Menneskehedens  Historie  kan  i  den 
moderne  Krigsbegejstring  se  andet  end  den  utve- 
tydigste Atavisme.  Den  gaar  tilbage  til  Sten- 
alderen. Hos  de  gamle  Meksikanere  nød  Krigs- 
guden den  højeste  Dyrkelse.  Han  gjaldt  for 
Folkets  Hovedbeskytter.  I  den  hele  ægyptiske 
Literatur  findes  ikke  ét  misbilligende  Ord  om 
Krig.  I  det  gamle  Hellas  var  Krig  den  normale 
Tilstand  mellem  Byerne,  og  det  var  en  Selv- 
følge, at  naar  en  By  blev  indtaget,  sloges  alt 
Mandkøn 'ihjel,  mens  Kvinder  og  Børn  bortførtes 
som  Slaver. 

I  det  gamle  Israel  var  det  Jahve,  som  paabød 
enhver  Krig  og  sørgede  for  at  den  blev  gen- 
nemført paa  det  Grusomste.  Ja,  dersom  en 
Konge  indlod  sig  paa  Skaansel  af  en  overvun- 
den Modstander,  forbandedes  han  som  ulydig 
af  Profeten,  hvorimod  den  Konge  blev  Manden 


LOVPRISNINGEN    AF    KRIG  209 

efter  Guds  Hjerte,  der  erobrede  sig  Gudens 
Velvilje  ved  den  mest  raffinerede  Grusomhed. 

Saul  skaaner  den  beseji^ede  Agag,  Amalekiter- 
nes  Konge,  og  skænker  ham  Livet.  Samuel  er- 
klærer ham,  at  Herren  til  Straf  har  revet  Is- 
raels Kongekrone  fra  ham,  og  Samuel  selv 
„sønderhuggede  Agag  for  Herrens  Ansigt  i  Gil- 
gal."  —  David  derimod  forstaar  at  føre  Krig 
efter  Gud  Herrens  Vilje.  Han  indtager  Ammo- 
niternes  Kongestad,  Rakka:  „Men  Folket,  som 
var  deri,  førte  han  ud  og  lagde  dem  under  Save 
og  Tærskeslæder  af  Jern  og  under  Øxer  af  Jern, 
og  lod  dem  gaa  igennem  Teglovnen,  og  saaledes 
gjorde  han  ved  alle  Ammons  Børns  Stæder  (1 
Samuel  15,  2  Samuel  12). 

Uden  at  kende  disse  Forbilleder  nærede  de 
Danske  paa  deres  Krigstog  i  England  og  Nor- 
mandiet  et  Par  Tusind  Aar  derefter  en  ligesaa 
fast  Tillid  til  at  den  Krig,  de  førte,  var  deres 
Guder  velbehagelig.  Kun  at  de  kaldte  dem  Thor 
og  Tyr.  I  den  kristne  Tid  er  Sejren  —  lige- 
gyldigt hvordan  den  er  bleven  vunden  —  altid 
bleven  betragtet  som  en  Gudsdom,  som  et  Be- 
vis paa  særlig  guddommelig  Naade  og  som  et 
Vidnesbyrd  om  Sagens  Retfærdighed.  De  Over- 
vundne maatte  nøjes  med  at  lade  deres  Præster 
forkynde  og  forklare  dem,  at  Nederlaget  var 
Vidnesbyrd  om  Guds  Vrede  over  deres  Synder. 

Victor  Cherbuliez  udregnede  i  sin  Tid,  at  fra 

G.  Brandes:  Verdenskrigen.  14 


210  LOVPRISNINGEN    AF    KRIG 

Aar  1500  før  vor  Tidsregning  til  1860  var  der 
indgaaet  8000  Fredsslutninger,  der  alle  skulde 
oprette  Fredstilstand  for  evige  Tider  og  som 
gennemsnitlig  havde  varet  to  Aar. 

En  Fredstraktat  gør  det  da  ikke.  En  Garanti- 
Traktat  gør  det  lige  saa  lidt.  Machiavelli  har 
udtalt  en  Sætning,  som  vore  Dages  Fyrster  og 
Statsmænd  ikke  har  glemt:  „En  forsigtig  Regent 
bør  ikke  holde  sit  Ord,  hvis  han  derved  vilde 
gaa  imod  sine  egne  Interesser,  og  hvis  de  Grunde, 
der  fik  ham  til  at  binde  sig  selv,  ikke  længer 
er  til."  Det  er  næsten,  som  havde  han  for- 
udset Aaret  1914.  En  anden  politisk  Skri- 
bent, den  engelske  Major  Stewart  Murray,  har 
skrevet  en  Sætning,  der  fuldstændiggør  Machia- 
velli's  Udsagn:  „Den  evropæiske  Papirkurv  er 
det  Sted,  hvortil  alle  Traktater  i  Tidens  Løb 
finder  Vejen.  Men  en  Ting,  som  kan  anbringes 
i  en  Papirkurv,  er  en  daarlig  Ting  at  lade  sin 
nationale  Sikkerhed  bero  paa." 

Sikkerhed  erhverves  ikke  ved  Traktater  og 
ikke  ved  Krigsførelse.  Ellers  vilde  Krigen  1870 — 
71  have  afgjort  det  Elsass-Lothringske  Spørgs- 
maal.  Sikkerhed  opnaas  først,  naar  Stridsspørgs- 
maalet  ordnes  paa  en  Maade,  der  af  begge  Par- 
ter betragtes  som  retfærdig.  En  saadan  Ordning 
tilfredsstiller  ikke  den  Afart  af  Helte,  som  kaldes 
Pennehelte,  og  af  dem  findes  der  jo  allevegne 
adskillige.     Men   den    tilfredsstiller   Mennesker, 


LOVPRISNINGEN    AF    KRIG  211 

Og  af  dem  er  der  jo  heldigvis  flere.  Og  jeg  for 
min  Del  nærer  et  alvorligt  og  ikke  ubegrundet 
Haab,  om  at  i  hint  Spørgsmaal  som  i  andre 
Fornuften  tilsidst  vil  sejre,  eller  med  andre  Ord: 
Tingenes  Fornuft  vil  vise  sig  stærkere  end  Fa- 
natikernes Ufornuft. 

Af  nogle  Ord,  jeg  nylig  i  et  norsk  Ugeskrift 
offentliggjorde  om  Usandsynligheden  af,  at  Ver- 
denskrigen vil  indføre  Retfærdighedens  Herre- 
dømme paa  Jorden  og  altsaa  blive  den  sidste, 
har  man  i  forskellige  Aviser  draget  den  Slut- 
ning, at  jeg  anser  Kampen  imod  Krig  for  haab- 
løs  eller  vel  endog,  at  jeg  betragter  Krig  som 
en  velgørende  Magt. 

Jeg  udtalte  kun  Forvisningen  om,  at  Menne- 
skenaturen saare,  saare  langsomt  forandres  til 
det  Bedre.  Mennesket  er  i  sit  Væsen  et  højere 
Rovdyr  og  en  højere  Abe. 

Man  tro  ikke  derfor,  at  jeg  mener,  Menneske- 
heden ikke  engang  vil  komme  ud  over  Krigen. 
Kun  det  er  sikkert,  at  Midlet,  Staterne  nu  har 
valgt,  ikke  fører  til  Maalet. 

De  Allierede  har  i  Kor  forkyndt,  at  Krigens 
Maal  er  Udryddelsen  af  den  tyske  Militarisme. 
Men  saa  vist  som  at  to  og  to  er  fire,  er  det, 
at  Militarisme  ikke  lader  sig  bekæmpe  og  ud- 
rydde ved  Militarisme. 

Denne  Bestræbelse  er  frugtesløs,  ja  vanvittig. 

Men  man  kan  ikke  deraf  slutte,  at  Militaris- 

14* 


212  LOVPRISNINGEN    AF    KRIG 

men  aldrig  vil  blive  fældet.   Kun  vil  det  ske  ad 
helt  anden  Vej. 

Lad  os  se  paa  de  faa  beslægtede  Fremskridt, 
Menneskeheden  har  gjort. 

Tænkerne  har  iværksat  dem. 

En  forfærdelig  Svøbe  for  Menneskeheden  har 
den  religiøse  Mordlyst  været,  som  i  vore  Dage 
den  patriotiske. 

Af  religiøse  Grunde  har  Kristne  og  Muhame- 
danere myrdet  hverandre  i  Aarhundreder.  De 
frugtesløse  Korstog  var  Religionskrige.  Maurer- 
nes og  Jødernes  Fordrivelse  fra  Spanien  skete 
af  religiøse  Grunde.  Jøder  og  Kættere  slæbtes 
i  Aarhundreder  til  Baalet  af  religiøse  Grunde. 
Saa  flammede  af  religiøse  Grunde  Heksebaalene 
over  Evropa  og  Amerika.  Endnu  paa  Shake- 
speares Tid  var  den  Tortur,  der  øvedes  i  Reli- 
gionens Navn,  en  offentlig  og  fyrstelig  Fornøj- 
else, et  Skuespil  for  Hofferne.  Som  Maria  Stuart 
var  en  frejdig  Tilskuerinde  ved  religiøse  og  po- 
litiske Massehenrettelser,  saaledes  bivaanede  hen- 
des Søn,  Kong  James,  med  Fornøjelse  den  Tor- 
tur, ved  hvilken  en  Dr.  Fian,  der  var  skyldig  i 
ved  Trolddom  at  have  foraarsaget  Storm  paa 
Havet,  fik  sine  Knokler  knuste  i  Benene  og  fik 
Neglene  trukne  ud  af  sine  Fingre,  og  Naale 
stukne  i  de  blødende  Fingerender. 

Endnu  i  Januar  1695  lod  det  Dydsmønster 
August  den   Stærke   af  Sachsen  Generalløjtnant 


LOVPRISNINGEN    AF    KRIG  213 

Neitschiitz's  Enke  underkaste  Tortur  og  udstille 
ved  Skampælen  som  Deltagerinde  i  den  Trold- 
dom, hvormed  den  Heks,  hendes  unge  Datter 
Sibylle,  der  var  død  19  Aar  gammel,  havde  vakt 
den  lige  afdøde  Kurfyrste  Johann  Georgs  liden- 
skabelige Kærlighed. 

Hussiterkrigene  og  Trediveaarskrigen  var  Re- 
ligionskrige, der  lagde  Bohmen  og  Tyskland  øde. 

Saa  utroligt  det  lyder,  vi  radbrækker  ikke 
Troldmænd  mere,  vi  brænder  ikke  Kættere,  Jø- 
der og  Hekse  mere,  paafører  ikke  mere  hver- 
andre Krig  for  Religionens  Skyld.  Det  lader 
sig  ikke  mere  tænke,  at  en  Filip  II  vilde  fare 
frem  i  Flandern  med  Ild  og  Sværd,  fordi  Ind- 
'  byggerne  var  Protestanter.  Det  skal  ikke  der- 
med være  sagt,  at  Flanderns  Indbyggere  i  vore 
Dage  er  bedre  farne  for  det. 

Thi  paa  det  religiøse  Vanvid  er,  som  vi  allp 
véd,  det  nationale  Vanvid  fulgt.  Men  har  det 
lykkedes  at  faa  Tænderne  brækket  ud  paa  den 
religiøse  Hundegalskab,  er  den  Tanke  ikke  alt- 
for urimelig,  at  man  en  Gang  vil  faa  berøvet 
den  nationale  Hundegalskab  dens  Gifttænder. 
Den  religiøse  var  jo  dog  ældre  og  ærværdigere. 
Maaske  finder  en  Dag  den  nationale  Galskab 
sin  Voltaire. 

Vi  'har  jo  set  gamle  haardnakkede  krigerske 
Instinkter  og  Æresbegreber  overvundne  i  en- 
kelte Stammer  og  Lande.   Faa  Institutioner  syntes 


214  LOVPRISNINGEN   AF    KRIG 

saa  uudryddelige  som  Duellen.  Den  bunder  i 
nogle  af  Menneskehedens  bedre  Instinkter,  Hadet 
til  Uretfærdighed,  Trangen  til  Oprejsning  for 
den  Forurettede,  Æresfølelsen,  desuden  i  Stands- 
forskellen og  i  den  saa  dybe  personlige  For- 
fængelighed. Den  var  endnu  i  det  attende  Aar- 
hundrede  opretholdt  i  den  angelsachsiske  Stam- 
me, som  i  den  romanske,  tyske  og  slaviske. 
Den  synes  endnu  uudryddelig  i  Tyskland  som 
i  Frankrig.  Men  i  Storbritannien  og  i  de  nord- 
amerikanske Fristater  er  den  død,  og  dermed 
er  den  ogsaa  forsvundet  i  de  skandinaviske 
Lande. 

Kunde  Duellen  dø  Selvdød,  er  det  ogsaa 
tænkeligt,  at  Krigen  en  Gang  dør  paa  samme 
Maade.  Men  som  Duellen  ikke  udryddedes  ved, 
at  Richelieu  lod  Duellanterne  halshugge,  saaledes 
udryddes  ikke  Militarisme  ved  Indførelse  af  al- 
mindelig Værnepligt,  Forlængelse  af  Tjeneste- 
tiden og  rigelig  Anvendelse  af  Granater. 

Hvor  mange  Fordomme  har  der  ikke  været 
at  overvinde,  inden  Duellen  blev  afskaffet!  Hvor 
æreløs  var  længe  ikke  den,  som  ikke  gengældte 
en  personlig  Fornærmelse  med  en  Udfordring! 
Hvilken  Skole  i  Mandsmod,  Ærekærhed,  per- 
sonlig Værdighed  har  ikke  Duellen  i  et  Aartu- 
sinde  været,  og  dog  er  den  uden  Spræl  og 
Spektakel,  stiltiende  næsten,  bleven  afskaffet  og 


LOVPRISNINGEN    AF    KRIG  215 

glemt  i  Menneskehedens  højest  civiliserede  Folke- 
slag. 

Efter  dens  Talsmænds  Paastand  skulde  med 
dens  Bortfalden  følge  Slaphed  i  Sæderne,  Fejg- 
hed,  plebejisk  Tænkemaade.  Intet  fornuftigt 
Menneske  betragter  alligevel  en  Englænder  eller 
Nordamerikaner  som  slappere  og  fejgere  end 
en  Franskmand  eller  en  Tysker. 

Lovprisningen  af  Krig  har  ikke  mere  paa  sig 
end  Lovprisningen  af  Duel. 

Vi  læser  det  vel  stadigt,  at  uden  de  Egen- 
skaber, Krigen  udvikler,  vil  Menneskeheden  for- 
falde, ja  raadne  op.  Men  de  iblandt  os,  der 
ikke  lader  sig  imponere  og  skræmme  af  Tale- 
maader,  tror  ikke  et  Ord  deraf. 

At  Duelvæsenet  er  faldet  bort,  har  i  visse 
smaa  og  lidet  civiliserede  Samfund  medført  den 
Ulempe,  at  Pressen  er  bleven  anderledes  fræk 
og  personlig,  end  den  kan  være  i  de  Lande, 
hvor  Fornærmeren  maa  vente  en  Udfordring. 
Men  hverken  i  England  eller  i  de  nordameri- 
kanske Fristater  er  Mændene,  efter  at  Duelvæ- 
senet hører  Fortiden  til,  blevet  mindre  ærekære 
eller  Livet  overhovedet  fattigere.  Heller  ikke 
er  Erhvervelysten  blevet  større  eller  Idealismen 
svundet  ind. 

Det  hele  Krigsvæsens  Bortfalden  vilde  visse- 
lig ikke  vise  sig  mere  skæbnesvanger  for  Beva- 


i 


216  LOVPRISNINGEN    AF    KRIG 

reisen  af  de  højeste  Livsværdier  end  Duelvæse- 
nets Afskaffelse. 

Vi  kender  alle  den  Remse,  at  Krigenes  Op- 
hør ikke  vilde  forædle  Menneskene,  men  sløve 
dem  og  give  dem  Vellevned  til  Ideal.  Vi  ken- 
der' Moltkes,  i  en  Feltmarskals  Mund  naturlige, 
Ord,  at  den  stadige  Fred  er  en  Drøm  og  ikke 
en  Gang  nogen  smuk  Drøm.  Vi  har  ofte  nok 
hørt,  at  kun  i  Krig  uddannes  Selvfornægtelse  og 
Offervillighed. 

Ingen  nægter,  at  Krigen  ikke  blot  avler  Rædsler 
og  Ulykker  uden  Tal  og  Maal,  men  aabenbarer 
Heltemod  og  Selvopofrelse.  Dog  dette  er  visselig 
ikke  Grund  til  at  afsky  den  mindre  hjerteligt. 

Ildsvaade  giver  kække  Brandmænd  Anledning 
til  at  lægge  Dristighed,  Heltemod,  Snildhed  og 
Udholdenhed  for  Dagen;  men  Ingen  priser  der- 
for en  Ildløs,  allermindst  en,  som  lægger  en  hel 
By  i  Aske. 

Frygtelige  Epidemier  giver  samvittighedsfulde 
Læger  og  tapre  Sygeplejersker  Anledning  til  at 
vise  Mod,  Omtanke,  Intelligens,  Snarraadighed 
og  mange  andre  Dyder;  men  Ingen  synger  der- 
for en  Hymne  til  Koleraen. 

Fattigdom  og  Elendighed  kalder  Barmhjertig- 
hed og  Godgørenhed  til  Live.  Men  intet  for- 
nuftigt Menneske  betegner  derfor  disse  Dyder 
som  Hungersnødens  Velgerninger. 

I  dette  Øjeblik  styres  Evropa   af  svagt  begå- 


LOVPRISNINGEN   AF   KRIG  217 

vede  politiske  Dilettanter.  Den,  som  gerne  im- 
poneres af  Statsmandskløgt,  finder  ingen  Anled- 
ning. Hvad  Evropa  har  udrettet  af  teknisk  Snille 
anvendes  i  Massemyrderiets  Tjeneste  til  Bedste 
for  de  Magter  udenfor  Evropa,  der  i  Fremtiden 
skal  kæmpe  om  Overtaget:  Japan  og  Nordame- 
rika. Evropa  gaar  tilgrunde  ved  sin  egen,  næ- 
sten imponerende  Dumhed. 

En  Del  af  Ungdommen,  som  oplever  Bruta- 
litetens tilsyneladende  Almagt  helder  nu  til  den 
Anskuelse  at  netop  den  gennemførte  Brutalitet 
er  den  sande  Civilisation.  Jeg  ønsker,  uden 
meget  Haab,  at  den  vilde  aflægge  denne  Syns- 
maade.  Et  ensomt  men  genialt  virkende  Enkelt- 
menneske er  mere  værd  end  al  mesterligt  orga- 
niseret Brutalitet. 


I 


DE  STORE  NATIONERS  OMSORG 

FOR  DE  SMAA 

(Oktober  1915) 

I  ethvert  af  de  mange  kæmpende  Lande  er 
Befolkningen  overbevist  om,  at  Landet  i  denne 
Verdenskamp  har  hvad  man  kalder  Ret  og  Fjen- 
den Uret.  Naar  en  Skribent  fra  et  neutralt  Land 
ikke  bruger  disse  fra  Moral  og  Jurisprudens  hen- 
tede Betegnelser,  men  røber  den  Anskuelse,  at 
den  hele  uhyre  Krig  bevæger  sig  hinsides  Ret 
og  Uret,  saa  kan  det  ske,  at  en  Politiker  fra  et 
af  de  krigførende  Lande  —  for  at  afsløre  hans 
Ubestemthed  og  „Overkultur"  —  utaalmodigL  og 
hidsigt  tilraaber  ham:  Saa  svar  dog!  Paa  hvad 
Side  er  Retten? 

Retten!  Som  om  det  Ord  hørte  hjemme  i 
den  grænseløse  Elendighed,  som  Staternes  Kappe- 
strid om  Overtaget,  politiske  Dilettanters  Uklog- 
skab, og  en  ophidsende  Presses  Kortsynethed 
og  Servilitet  har  bragt  overjorden! 

Franskmænd  og  Englændere  har  hiøjst  natur- 
ligt taget  deres   Udgangspunkt   for  Anlæggelsen 


DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA    219 

af  den  moralske  Synsmaade  i  to  ikke  blot  for 
den  umiddelbare  Følelse  oprørende  Handlinger, 
Østerrig-Ungarns  Overfald  paa  det  saa  langt  sva- 
gere Serbien,  der  efter  det  afgivne  Ultimatum 
havde  gjort  sit  Yderste  for  at  afværge  Krig,  og 
Tysklands  Krænkelse  af  den  belgiske  Neutrali- 
tet, en  i  sin  Tid  af  selve  den  tyske  Rigskansler 
tilstaaet  Uret,  der  blev  endnu  mere  afskrækkende 
ved  de  Grusomheder,  den  havde  i  Følge. 

Men  naar  saa  i  Kraft  af  dette  dobbelte  Over- 
greb, der  behandles,  som  var  det  umotiveret  og 
ikke  havde  en  lang  og  pinlig  Forhistorie,  Al- 
mindeliggørelsen  indtræder:  Hverken  Frankrig 
eller  England  vilde  Krigen;  de  kæmper  nu  ene 
for  Traktaters  Hellighed  og  smaa  Nationers  Ret 
—  saa  er  det,  at  Enhver,  som  kender  noget  til 
Europas  og  overhovedet  vor  Klodes  nyere  Hi- 
storie og  som  ikke  samtidigt  med  Krigens  Ud- 
brud gav  Afkald  paa  sin  Evne  til  at  tænke,  maa 
studse  og  undres. 

Og  det  saa  meget  mere,  som  Tyskland  trods 
dets  slette  og  saa  uforstandige  Behandling  af 
Rigets  polske,  danske  og  franske  Elementer,  og- 
saa  paa  sin  Side  hævder,  at  det  kæmper  for  de 
smaa  Nationers  Ret  til  Selvstændighed.  Det  fø- 
rer denne  Kamp  overfor  Rusland,  som  (med 
endnu  mindre  Respekt  for  højtideligt  givne  Løf- 
ter end  Tyskland  selv)  har  ladet  det  finske  Folk 
føle  sin  Vrede  og  i  Kongeriget  Polen  har  holdt 


220    DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA 

Polakkerne  og  end  mer  de  dér  bosatte  Jøder  i 
en  jammerlig  Tilstand  af  Retløshed.  Tyskland 
fører  denne  Kamp  overfor  Rusland  og  England 
i  Forening,  hvis  fælles  Udslettelse  af  det  ulykke- 
lige Persiens  Uafhængighed  og  fælles  Afskaffelse 
af  dets  Forfatning  er  en  afden  nyere  Tids  mest 
lærerige  Begivenheder  som  Illustration  til  Stor- 
magters Holdning  overfor  en  svagere  Stat.  Det 
kan  uden  Overdrivelse  hævdes,  at  naar  to  mo- 
derne Stormagter  slutter  et  rigtig  inderligt  og 
hjerteligt  Forbund,  hvad  enten  dette  kaldes  Alli- 
ance eller  Forstaaelse,  saa  er  Formaalet  i  Reglen 
det  at  berøve  en  mindre  Stat  dens  Uafhængig- 
hed. Al  gammel  Hjertelighed  mellem  Tyskland 
og  Rusland  er  gaaet  ud  over  Polen.  Det  sidste 
Forbund  mellem  Prøjsen  og  Østerrig  gik  ud 
over  Danmark.  Den  hjertelige  Forstaaelse  mel- 
lem England  og  Frankrig  gik  ud  over  Ma- 
rokko. 

Tysklands  Omsorg  for  de  smaa  Nationaliteter 
har,  skønt  i  dette  Tilfælde  alvorlig  ment,  jo  nær- 
mest Karakteren  af  en  Spøg.  Men  ogsaa  det 
britiske  Verdensriges  Omsorg  for  de  smaa  Na- 
tionaliteter er  af  ret  ny  Dato.  Det  er  ikke  nødvendigt 
at  minde  om  det  engelske  Folks  syvhundredaarige 
Udryddelse  af  ældgammel  irsk  Kultur.  Men  som 
bekendt  ødelagde  England  i  det  nittende  Aar- 
hundredes  Begyndelse  af  gode  politiske  Grunde, 
der   havde   lidet   med   Retten  at  gøre,  det  neu- 


DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA    221 

trale  Danmark  i  Bund  og  Grund,  bombarderede 
Kjøbenhavn,  mens  den  danske  Hær  laa  i  Hol- 
sten for  at  forsvare  Landets  Neutralitet,  ranede 
Flaaden  og  overlod  Norge  til  Bernadotte  som 
Løn  for  hans  Frafald  fra  Napoleon. 

Blot  i  de  sidste  tolv  Aar  er  fem  mindre  Sta- 
ter blevne  berøvede  deres  Uafhængighed.  Af 
gode  Grunde  protesterede  England  og  Frankrig 
ikke. 

Republikerne  Transvaal  og  Oranje  mistede 
deres  Selvstændighed,  da  England  bemægtigede 
sig  deres  Territorium,  som  det  jo  forøvrigt  siden 
da  har  regeret  mønsterværdigt. 

Persien  mistede  sin  Selvstændighed  ved  hvad 
man  i  selve  England  har  kaldt  Røver-Overens- 
komsten mellem  Rusland  og  Storbritannien.  Ma- 
rokko blev  delt  i  to  ulige  Dele  mellem  Frank- 
rig og  Spanien,  imod  at  England  fik  frie  Hænder 
i  Ægypten  og  Lov  til  at  bryde  sit  Løfte  om  at 
rømme  Landet. 

Koreas  Vilkaar  minder  om  de  Kaar,  der  truer 
Belgien.  Koreas  Uafhængighed  og  Neutralitet 
var  garanteret  af  Japan,  Rusland,  England  og 
Frankrig  ved  alle  disse  Magters  Underskrifter 
under  Traktater.  Koreas  Dronning  blev  myrdet 
af  Japanere,  som  Østerrig-Ungarns  Tronarving 
af  Serbere.  Kort  derefter  oversvømmede  Japa- 
nerne Korea  og  tvang  Koreanerne  til,  Side  om 
Side  med  dem,  at  deltage  i  Krigen  mod  Rusland. 


222    DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA 

Baade  Rusland  og  Korea  nedlagde  Indsigelse 
og  paakaldte  Englands  og  Frankrigs  Hjælp.  Men 
ingen  af  de  to  Magter  sporede  Drift  til  at  gribe 
ind.  Ingen  af  dem  tog  sig  den  indgaaede  Garanti 
af  Neutraliteten  og  Uafhængigheden  nær.  Ko- 
reas Selvstændighed  laa  paa  Dødslejet  og  er  nu 
ikke  mere. 

Nu  er  det  selve  Europa,  som  ligger  paa  Syge- 
sengen eller  maaske  paa  Dødslejet.  Man  tier 
helst  ved  et  Dødsleje.  Man  nærmer  sig  i  et- 
hvert Tilfælde  varsomt  og  tilbageholdent  Euro- 
pas Sygeseng  som  man  nærmer  sig  et  enkelt 
Menneskes. 


II 

Pseudonymen  Hr.  Georges  Dauville  har  fra 
Senegal  i  fransk  Vestafrika  sendt  mig  følgende 
Brev: 

Saare  langt  fra  Kamppladsen,  i  Soudan,  hvor  Mobili- 
seringen har  overrasket  og  fastholdt  mig,  erfarer  jeg  af 
Mercure  de  France  for  Maj  1915  Deres  Polemik  med  Cle- 
menceau  og  de  nordiske  Folkeslags  Opfattelse  af  Frankrigs 
Stilling  i  Krigen. 

I  den  Afstand,  hvori  jeg  skriver  til  Dem,  er  det  van- 
skeligt at  være  paatrængende.  Vil  De  tillade  mig  kortelig 
at  udvikle  Dem  Sandheden  angaaende  Politik,  Vilje  og 
Hjertelag  i  Frankrig  før  og  nu?  Det  er  forbausende,  at 
ingen  Fremmed  har  formaaet  at  trænge  tilstrækkeligt  ind  i 
fransk  Aand  og  Politik  til  at  gætte  visse  Grundsandheder. 
Rigtignok  kan  ingen  fransk  Avis  tillade  sig  at  trykke  hvad 


DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA    223 

jeg  vil  sige,  ligesom  ingen  bekendt  fransk  Forfatter  kunde 
indsende  det  til  et  fremmed  Blad.  Denne  paatvungne  Taus- 
hed  er  sandsynligvis  Aarsag  til  Misforstaaelserne  mellem 
os,  Dem  og  de  skandinaviske  Folk. 

Den  simple  Sandhed  er  denne: 

For  det  Første:  Der  finder  gennemgribende  Uoverens- 
stemmelse Sted  mellem  den  franske  Kultur  og  den  tyske 
Kultur  —  maaske  inderst  inde  mellem  Livsprinciperne  i 
de  to  Racer.  Imellem  dem  er  hverken  Blanding  eller 
Sammenfatning  eller  Sammenrøring  mulig.  Her  raader 
ubetinget  og  evigt  gensidig  Ikke-Forstaaelse.  Aldrig  vilde 
man  -alligevel  have  ført  Krig  mod  hinanden  eller  have 
drømt  om  at  føre  Krig  af  den  Bevæggrund,  at  man  ikke 
forstod  hinanden  og  aldrig  vil  komme  til  at  gøre  det. 

Dernæst:  Økonomisk  set  havde  Tyskerne  oversvømmet 
Frankrig  som  de  var  ifærd  med  at  oversvømme  al  Verdens 
Lande.  (Jeg  sigter  ikke  til  Spioneriet,  da  dette  er  et  mili- 
tært Spørgsmaal,  ikke  noget  økonomisk.)  Trods  Tyskernes 
Boren  sig  ind  allevegne  lod  der  sig  imidlertid  endnu  ikke 
godtgøre  nogen  Formindskelse  af  Frankrigs  offenlige  Rig- 
dom eller  nogen  Forøgelse  af  Elendigheden,  der  hos  os 
er  sjælden  og  næsten  altid  betinget  af  Dovenskab  eller 
Drik.  Man  søgte  paa  det  økonomiske  Omraade  at  organi- 
sere en  Kamp  imod  Tyskernes  Forsøg  paa  at  tage  os  i 
Beslag,  men  aldrig  har  man  i  Frankrig  ment,  at  man 
burde  føre  Krig  for  at  forsvare  Handelen  og  Industrien. 

Med  andre  Ord:  Hverken  Racemodsætningen  eller  den 
økonomiske  Kappestrid  fik  os  til  i  Tyskeren  at  se  en 
Krigsfjende,  saa  uforstaaet  og  utilegnelig  han  end  var. 

Endvidere:  Der  har  siden  1871  aldrig  været  virkelig  po- 
litisk Rivalitet  mellem  Frankrig  og  Tyskland.  Trods  Skin- 
net, der  taler  derimod,  eksisterede  denne  Rivalitet  hverken 
i  Marokko  eller  i  Tyrkiet  eller  i  Antwerpen  eller  i  Middel- 
havet eller  i  det  yderste  Østen.  Ingensteds  paa  Jordkloden. 
Det  er  en   Kendsgerning  for  hvilken  Tyskerne  gjorde  sig 


I 


224     DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA 

Rede,  da  de  anklagede  os  for  i  vor  Stilling  til  dem  at 
være  Englands  Drabanter  og  Narre. 

De  havde  Ret,  dog  med  den  Begrænsning  at  vi  bevidst, 
fuldt  samtykkende  optraadte  saadan,  ja  endog  selv  organi- 
serede Øjenforblændelsen. 

Men,  vil  man  indvende,  er  da  ikke  Tyskeren  Arve- 
fjenden? Paa  ingen  Maade.  Det  første  Slægtled  af  Fransk- 
mænd, der  var  Fjender  af  Tyskland,  er  endnu  i  Live.  Det 
er  det  Slægtled,  der  sloges  med  Tyskerne  i  1870.  Den 
Fjende,  med  hvem  vi  uden  Afbrydelse  et  Aartusind  igen- 
nem, og  endnu  nyligt  i  Sudan,  har  havt  Sammenstød,  det 
er  Englænderen.  De  kan  neppe  forestille  Dem,  hvor  tidt 
i  det  sidste  Aar  mellem  Franskmænd  hernede  det  Ord  er 
faldet:  „Det  skulde  En  have  sagt  os,  da  Fachoda-Sammen- 
stødet  fandt  Sted,  at  Englænderne  i  1914  vilde  slaas  Side 
om  Side  med  os  paa  Frankrigs  Grund!"  Og  mangen  frem- 
med Rejsende  vil  mindes  den  revolutionære  Hyldest,  der 
modtog  Kommandant  Marchand  i  Marseille,  Lyon,  Paris. 

Det  er  ganske  vist  længe  siden  Franskmændene  nærede 
Had  til  Englænderne.  Men  dog  fik  jo  Clemenceau  sin 
Løbebane  afbrudt  paa  Grund  af  sine  engelske  Sympatier. 
Englænderen  er  ingenlunde  vor  Fjende  paa  Grund  af  sin 
Kultur  og  sin  Race,  men  han  er  fra  det  historisk-politiske 
Synspunkt  den  typiske  Fjende.  Han  har  til  alle  Tider 
været  Modstanderen  af  vor  nationale  Udvidelsestrang,  og 
vi  føler  meget  godt,  at  han  vilde  have  været  det  endnu  i 
Marokko  1905.  ifald  ikke  en  Overenskomst  var  blevet 
sluttet. 

Hvad  Russeren  angaar,  saa  er  han  hos  os  ganske  ube- 
kendt. For  Masserne  er  Russeren  den  godlidende  Kæmpe 
i  Slægt  med  dem,  der  forekommer  i  Eventyr.  Han  er 
Kæmpen,  der  vil  os  vel.  For  det  dannede  Publikum  staar 
Russeren  i  to  forskellige  Skikkelser.  Der  er  først  den 
Allierede  med  de  talløse  Troppekorps,  hvem  man  har  laant 
Milliarder    for    i  Tilfælde    af    Krig    at   sikre   sig  Ligevægt 


DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA    225 

mellem  Tyskerne  med  deres  stadige  Befolkningstilvækst 
og  os  med  vort  stillestaaende  Indbyggertal.  Derfor  beteg- 
nede Journalisterne  fra  den  Dag,  Krigen  brød  løs,  Rus- 
serne som  den  knusende  Tromle.  Den  anden  Skikkelse 
er  den,  hvori  det  russiske  Folk  viser  sig,  undertrykt  som 
det  er  af  Overklassen  og  af  Czarens  Embedsmænd.  Men 
dette  Forhold  er  uden  Berøring  med  Alliancen.  Det  store 
Flertal  af  Franskmænd  gør  sig  det  til  Regel  ikke  at  tale 
om  den  Art  Ting.  Kun  de  voldsomme  Socialister  gør  Brud 
paa  denne  sømmelige  Holdning.  Alt  i  Alt  var  Alliancen 
ved  Hjælp  af  Milliardlaan  en  politisk  Nødvendighed  lige- 
overfor et  Tyskland,  der  strittede  af  Bajonetter. 

Til  Slutning:  Hvad  der  ikke  lader  sig  udjævne  mellem 
Frankrig  og  Tyskland,  det  er  simpelthen  Elsass-Lothringen, 
og  dette  er  ikke  et  politisk  Spørgsmaal,  men  et  anato- 
misk. 

Før  Revolutionstiden  indgik  og  opløste  man  politiske 
Traktater  som  man  skiftede  Klædedragt:  Hvert  tiende  eller 
tyvende  Aar  flyttedes  Grænsepæle.  Befolkningerne  ved 
Grænser  skiftede  Fyrster  uden  at  beklage  sig,  fandt  sig  i 
deres  Skæbne,  tog  Afgørelsen  som  en  Skæbne.  Saa  be- 
mærkede man  i  det  19.  Aarhundrede,  at  Revolutionen  havde 
bragt  noget  Dybt  og  Sandt,  hvoraf  man  var  gennemtrængt 
som  af  et  nyt  Princip,  Nationalitetsprincipet.  Det  slog 
Rødder,  voksede,  blev  en  Kraft,  som  ikke  mere  lod  sig 
hæmme.  Tysklands  Enhed  er  en  Følge  deraf.  Men  i  selve 
Øjeblikket,  hvor  Tyskland  fuldbyrdede  sin  nationale  En- 
hed og  hvor  ethvert  Land,  ogsaa  Elsass-Lothringen  hæv- 
dede sin  Nationalitet,  greb  Bismarck  os  i  Struben  og  fra- 
vristede os  dette  Land.  Aaret  1871,  det  betegner  ikke  som 
tidligere  Aar  en  Flytning  af  Grænsepæle,  det  betyder  Am- 
putation af  et  Lem. 

Man  kan  i  Tidens  Løb  tilgive  en  Angriber,  som  har 
slaaet  et  Par  Tænder  ind  paa  En ;  men  har  man  faaet  sin 
Haand  hugget  af,  saa  er  man  nødsaget  til  sit  Liv  igennem 

G.  Brandes:  Verdenskrigen.  15 


226    DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA 

stadigt  at  fornemme  Savnet  af  denne  Haand.  Sæt  nu  til- 
med, at  den  afhuggede  Haand  bevarede  Liv  og  viste  sin 
stumme  Smerte,  og  sæt,  at  Fjenden  havde  den  Grusomhed 
at  vride  dens  Fingre  om  for  den  Lemlæstedes  Øjne  eller 
at  rive  Neglene  ud  af  den!  Sæt  han  dertil  raabte:  „Kom 
dog  og  prøv  paa  at  tage  fra  mig  hvad  jeg  har;  da  jeg  er 
70  Millioner  og  du  kun  40,  saa  skal  du  se  Løjer!" 

Elsass-Lothringen  er  for  Frankrig  denne  afhuggede  Haand, 
og  Krigen  føres  kun  for  dets  Skyld.  I  tredive  Aar  har 
vore  Forbund,  vore  Forstaaelser,  vor  Finanspolitik,  vore 
gentagne  Ydmygelser,  Alt,  været  underordnet  denne  ene 
Sag.  Vi  følte  det  som  Pligt  at  lide  taalmodigt,  at  anstille 
os  smaa,  saa  længe  til  den  russiske  Kæmpe  blev  voksen 
og  nu  paa  sin  Side  kunde  sige  til  Tyskeren:  „Ja  saa,  du 
er  70  Millioner,  men  jeg  er  150  Millioner;  nu  skal  vi  se 
Løjer!" 

Jeg  kan  føre  Bevis  for  at  det  her  Fremstillede  er  Sand- 
heden for  os  Franske. 

Ifald  der  indenfor  hin  tyske  Kultur,  hvis  nøjagtige  De- 
finition er  „Stupid  Intelligens",  havde  været  at  finde  en 
Fyrste,  en  Statsmand,  en  sand  Politiker,  maaske  en  sand 
Fortsætter  af  Bismarck,  der  efter  vor  Indgaaelse  af  den 
russiske  Alliance  paa  hvilketsomhelst  Tidspunkt  havde  sagt 
til  os:  „Jeg  giver  Jer  Elsass-Lothringen  tilbage,  bryd  Al- 
liancen!", saa  vilde  vi  paa  Stedet  have  brudt  den  og  var 
forblevne  neutrale  under  ethvert  tysk-russisk  eller  tysk- 
engelsk Sammenstød. 

I  Bytte  for  Elsass-Lothringen  kunde  Tyskland  i  de  sid- 
ste tredive  Aar  have  faaet  alle  vore  Kolonier  med  Und- 
tagelse af  Algier,  og  Penge  ovenikøbet. 

Paa  Fashoda-Tidspunktet  og  umiddelbart  derefter  kunde 
Tyskland  have  havt  os  til  Forbundsfæller  og  have  ødelagt 
England. 

Jeg  vover  det  Udsagn,  at  endog  i  Juli  1914  vilde  Til- 
budet  om    Elsass-Lothringen    have   bragt  os  til   at  opgive 


DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA    227 

Russerne  og  alle  vore  Milliarder.  Ja,  Tyskland  kunde  da 
med  Vold  have  bemægtiget  sig  Rhinmundingerne  og  Ant- 
werpen uden  derved  at  bevæge  os  i  højere  Grad  end  de 
Forenede  Stater. 

„Den  stupide  Intelligens'^  bestemte  det  anderledes. 

Naar  Kejseren  stedse  paany  med  Mellemrum  sendte  os 
sin  berømte  Tørkrudts-Udfordring:  „Jeg  er  70  Millioner, 
I  er  40,"  fandt  Europa  dette  morsomt,  grinede  og  saa  i  os 
Pralere  og  Tossehoveder,  der  aldrig  kunde  blive  færdige 
med  at  tænke  paa  vor  afhugne  Haand.  Men  hvad  havde 
vi  at  gøre?  Tie,  vaage  og  dyrke  Forbundet  med  Rusland. 
Ifald  Verden  nu  ikke  ser,  at  vi  i  et  halvt  Aar  har  smed- 
det  og  organiseret  en  Krigsmaskine  af  samme  Rang  som 
den,  Tyskerne  har  brugt  tredive  Aar  til  at  tilvejebringe, 
ikke  ser  denne  Revanche,  som  vor  Videnskab  og  vore 
Nerver  har  taget,  denne  overordentlige  franske  Frembrin- 
gelse, der  er  fuldført  medens  Landet  delvis  var  besat  af 
Fjenden  —  saa  forstaar  den  tyske  Kultur  at  fabrikere  saare 
tætte  Skyklapper! 

Modtag  Forsikringen  om  min  fuldkomne  Højagtelse  osv. 


III 

Det  har,  synes  mig,  en  betydelig  Interesse  at 
følge  en  ung  begavet  Franskmands  Fremstilling 
af,  hvorledes  efter  hans  Overbevisning  og  Er- 
faring Tænkemaaden  og  Følemaaden  i  hans  Fædre- 
land har  formet  sig  i  den  sidste  Menneskealder. 

Nogle  imødegaaende  Bemærkninger  turde  dog 
her  være  paa  deres  Plads. 

Det  er  blevet  et  Dogme  i  en  Del  af  det  unge 
Frankrig,   at  en  gensidig  Befrugtning  af  fransk 

15* 


228    DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA 

Og  tysk  Aand  er  en  Umulighed,  omtrent  som 
det  er  umuligt,  at  et  Dyr  af  Hesteslægt  og  et 
andet  af  Okseslægt  kan  befrugte  hinanden.  Denne 
Grundsætning,  fra  hvilken  Hr.  Dauville  gaar  ud, 
er  en  mærkelig  Vildfarelse.  Elsass's  hele  Aands- 
liv  er  et  Bevis  paa  det  modsatte.  Elsassiske  For- 
fattere paa  det  franske  Sprog  har  i  en  lang 
Aarrække  sammensmeltet  franske  og  tyske  Egen- 
skaber. Det  gælder  endog  om  Videnskabsmæn- 
dene. Man  kunde  som  Eksempel  nævne  en  af 
de  mest  udmærkede,  Bibelforskeren  Reuss,  der 
ved  Universitetet  i  Strassburg  var  Professor  i 
Teologi.  Han  skrev  før  Krigen  1870  sine  Ar- 
bejder paa  Tysk,  efter  Krigen  kun  paa  Fransk; 
men  tysk  Lærdom  og  fransk  Form  udgør  i  hans 
Aand  en  Enhed.  I  vore  Dage  var  de  franske 
Schweizere  Cherbuliez  og  Rod  tysk  paavirkede. 
Man  kunde  fra  tidligere  Tider  nævne  de  for- 
drevne franske  Huguenotters  Efterkommere  i 
Tyskland,  særligt  i  Berlin,  hvis  ejendommelige 
Rationalisme  har  et  fransk  Element.  Mangfol- 
dige af  disse  Familier  med  franske  Navne  som 
f.  Eks.  Fontane  eller  Dubois-Reymond  har  blandt 
deres  Efterkommere  havt  Skribenter  og  Viden- 
skabsmænd med  udpræget  prøjsisk  Patriotisme, 
men  i  hvis  Foredrag  alligevel  et  fransk  Element 
lod  sig  spore.  Senere  hen  var  en  Emigrant  som 
Adalbert  von  Chamisso,  der  vilde  være  tysk  og 
kun   skrev   tysk,   alligevel   af  rent  fransk   Blod, 


I 


DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA    229 

Og  man  sporer  det  vistnok  i  mere  end  i  hans 
mesterlige  tyske  Oversættelser  af  franske  Digte. 

I  ren  Almindelighed  kan  det  vel  med  Rette 
siges,  at  fransk  Aandsliv  gennem  en  Række  af 
Aarhundreder  ikke  har  staaet  i  nogen  Gæld  til 
Tyskland.  Det  beroer  paa  Frankrigs  uhyre  For- 
spring i  Kultur.  Allerede  i  Slutningen  af  det  12. 
Aarhundrede  gik  Paavirkningen  fra  Frankrig  til 
Tyskland,  men  Strømmen  aldrig  tilbage  mod  sin 
Kilde.  Forfatterne  af  de  tyske  Hof- Epopeer 
Heinrich  von  Veldeke,  Hartmann  von  der  Aue, 
Gottfried  von  Strassburg  er  kun  Oversættere  og 
Bearbejdere  fra  Fransk.  Chrestien  de  Troyes 
behersker  Hartmann  von  der  Aue  helt.  Endnu 
Wolfram  von  Eschenbach  dannede  sin  Smag  ved 
Studiet  af  Chrestien. 

Det  er  først  i  det  nittende  Aarhundrede,  at 
tysk  Indflydelse  i  fransk  Literatur  begynder  at 
gøre  sig  gældende  som  naar  Charles  Nodier 
paavirkes  af  Goethe  og  Amadeus  Hoffmann,  Alex- 
andre Dumas  den  ældre  af  Schiller.  Tydeligst 
spores  tysk  Indflydelse  hos  Quinet,  hvis  Føle- 
maade  er  tysk,  hos  Taine,  der  har  lært  af  Hegel 
som  af  Goethe,  nydt  Heinrich  Heine  og  levet 
med  Beethoven,  endelig  hos  Renan,  der  er  ble- 
ven grebet  af  Herder  og  som  er  helt  gennem- 
trængt af  tysk  Videnskab,  men  har  omstøbt  den 
i  den  mest  udsøgte  franske  Form.  I  vore  Dage 
har  .Romain  Rolland,  paavirket  fra  Tyskland,  vist 


230    DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA 

sig  i  Stand  til  den  grundigste  Forstaaelse  og 
Kritik  af  tysk  Væsen. 

I  Løbet  af  et  stort  Folks  Aandshistorie  be- 
tyder dog  naturligvis  denne  sene  og  spredte  tyske 
Indflydelse  ikke  meget,  selv  om  den  paa  enkelte 
Omraader  som  Musikens  har  været  meget  ken- 
delig. 

Men  kastes  Blikket  over  paa  det  tyske  Aands- 
livs  Historie,  da  beviser  gennem  en  Række  af 
Aarhundreder  Sammensmeltningens  Virkelighed 
tilfulde  Muligheden  af  den  tyske  Aands  Paa- 
virkelighed  af  fransk.  Som  Sagnene  om  Flore  og 
Blancheflore,  om  Tristan  og  Isolde  kom  fra  Frank- 
rig, saaledes  efterlignedes  senere  hen  Rabelais  af 
Fischart,  saaledes  repræsenterede  Gottsched  den 
franske  Klassicisme  og  Frederik  den  Store  Vol- 
taire. Voltaire  og  Rousseau  har  hver  for  sig  en 
Tidlang  behersket  tysk  Tænkemaade  og  Føle- 
maade.  Langt  senere  har  Victor  Hugo  paavirket 
Freiligrath,  ja  Zola  og  Maupassant  har  havt  tal- 
rige tyske  Elever. 

Den  utvivlsomme  Uensartethed  af  fransk  og 
tysk  Væsen  er  altsaa  ikke  mere  gennemgribende 
end  at  den  lader  sig  overvinde,  og  at  ville  føre 
den  tilbage  til  en  Racemodsætning:  Latinsk — 
Germansk  er  næsten  komisk,  da  Franskmændene 
og  Tyskerne  er  fremgaaede  af  hver  sin  Blod- 
blanding, da  Gallerne  var  Kelter,  ikke  Latinere, 


DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA    231 

Og  der  faktisk  i  vore  Dages  Franskmænd  er 
mere  germansk  Blod  end  i  vore  Dages  Tyskere. 

Det  næste  Punkt,  at  Ingen  i  Frankrig  tænkte 
paa,  af  økonomiske  Grunde  at  paaføre  Tysk- 
land Krig,  staar  vistnok  fuldtud  til  troende.  Frank- 
rigs Handel  var  allerede  længe  ikke  steget  efter 
samme  Maalestok  som  Tysklands,  og  det  var 
umuligt  at  bøde  paa  dette  Forhold  ved  en  Krig. 
Et  saa  fortvivlet  Middel  var  vel  desuden  over- 
flødigt, da  Frankrigs  Nationalformue  forøgedes  ved 
Sparsomhed  som  den  tyske  ved  Foretagelsesaand. 

Hvad  det  følgende  Moment  angaar,  bringer 
Hr.  Dauvilles  Fremstilling  ikke  noget,  der  er 
mig  personlig  nyt  eller  fremmed.  Mer  end  én 
Gang  er  den  Betragtningsmaade,  allerede  før 
Fashoda,  omtrent  Aar  1896,  mødt  mig  i  Frank- 
rig, at  ikke  Tyskland,  men  England  var  Arve- 
fjenden. Netop  med  disse  Ord  blev  Frankrigs 
Stilling  til  de  to  Lande  en  Dag  udredet  for  mig  af 
en  vidtbekendt  og  højtbegavet  Franskmand,  som 
da  lige  var  udtraadt  af  diplomatisk  Tjeneste*). 

Uviljen  overfor  England  kom  lidenskabeligt  til 
Udbrud,  da  Frankrig  i  1898  under  Trusel  med 
Krig  blev  tvunget  til  at  opgive  Fashoda:  Den 
viste  sig  under  hele  Boerkrigen,  hvor  Indsam- 
linger for  de  kæmpende  Boer-Republiker  fandt 


*)  Det  var  Paul  Hervieu.  Jeg  tilføjer  Navnet  nu,  da  han 
er  død.     (Juli  1916.) 


232    DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA 

Sympati,  Kriiger  modtoges  med  Begejstring  og 
Edward  den  Syvende  grovt  karikeredes  i  de 
franske  Vittighedsblade.  Uviljen  kom  til  Udbrud 
paa  Verdensudstillingen  Aar  1900,  da  skotske 
Arbejdere,  som  med  Understøttelse  fra  deres 
Hjemland  var  tagne  i  ret  stor  Skare  til  Paris 
for  at  høste  Belæring  af  de  udstillede  Maskiner 
og  Varer,  blev  insulterede,  saa  de  maatte  for- 
trække. 

Hr.  Dauville  har  selvfølgelig  Ret  i  sin  Frem- 
stilling af  Motivet  til  at  Frankrig  i  saa  dyre 
Domme  har  tilkøbt  sig  Alliancen  med  Rusland 
og  næsten  sørgeligt  Ret  i  sin  Skildring  af  de 
franske  Folkemassers  Uvidenhed  om  den  egent- 
lige Beskaffenhed  af  Regeringssystemet  i  dette 
Rusland,  hvis  Ledelse  det  med  Et  blev  patrio- 
tisk Pligt  at  forherlige.  Han  bruger  et  over- 
maade  skaansomt  Udtryk  i  Sætningen:  „Kun 
de  voldsomme  Socialister  gør  Brud  paa  denne 
sømmelige  Holdning".  Denne  Holdning,  som  vel 
har  varet  mer  end  en  Snes  Aar,  bragte  i  sin 
Tid  den  største  Sorg  og  Skuffelse  over  Polak- 
kerne, der  i  et  Aarhundrede  havde  set  hen  til 
Frankrig  som  til  den  Magt,  der  skulde  være 
deres  Værge  ikke  mindre  mod  russisk  Tvangs- 
vælde  end  mod  prøjsisk.  Denne  Holdning  gjorde 
det  muligt  for  det  russiske  Despoti  at  hævde 
sig  trods  en  fortvivlet  Befolknings  Opstandsfor- 
søg.  Der  havde  altid  hersket  det  intimeste  Ven- 


DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA    233 

skab  mellem  prøjsisk  og  russisk  Enevælde;  de 
havde  rakt  hinanden  Haanden  og  givet  hinanden 
Haandsrækninger,  saa  tidt  Polakker  eller  Rus- 
sere prøvede  paa  at  afryste  Aaget.  Men  nu  blev 
fransk  Guld  og  fransk  Enthusiasme  Magter,  der 
paa  én  Gang  afstivede  det  russiske  Embedsstyre 
og  lagde  en  Frihedsglorie  om  det.  Der  var  ver- 
denshistorisk Ironi  i  Situationen,  da  Kejser  Alex- 
ander III  staaende  hørte  paa  Marseillaisen,  spilt 
af  et  russisk  Militær-Orkester.  Det  var  en  endnu 
bitrere  Ironi,  at  det  franske  Demokrati  lagde 
den  væsenlige  Hindring  i  Vejen  for  Oprettelsen 
af  en  frisindet  Regering  i  Rusland. 


IV 

Englænderne  deler  her  Ansvaret  med  de  Fran- 
ske. 

Den  nærværende  Krigs  dybeste  Ophav  har 
Modsætningen  mellem  Rusland  og  Centralmag- 
terne været.  Hadet  mellem  Slaver  og  Germanere, 
Ruslands  Kamp  mod  Østerrig  om  Herredømmet 
over  Balkanstaterne.  Frankrig  blev  kun  angrebet 
af  Tyskland,  fordi  det  var  Ruslands  Allierede. 
Helst  havde  Tyskland  udfægtet  sin  Trætte  med 
Rusland  uden  nogen  samtidig  Dyst  med  de  Fran- 
ske. Den  Forstaaelse,  som  Storbritannien  aabent 
indgik  med  Rusland,  men  som  uden  Parlamen- 
tets Vidende  forvandlede  sig  til  en  militær  AUi- 


234    DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA 

ance,  har  været  en  umaadelig  Hindring  for  Ud- 
viklingen af  russisk  Frihed. 

Rusland  afhang  og  afhænger  ubetinget  af  Vest- 
magternes Pengemarked.  Det  trænger  til  Laan. 
Det  behøver  Kredit.  For  at  Bankerne  skal  vise 
sig  imødekommende,  maa  den  lille  Kapitalist 
have  Tillid  til  den  Magt,  som  vil  laane.  Saa 
længe  Rusland  stod  for  den  engelske  Sparer 
som  en  fjendtlig  Magt,  en  Fare  for  England, 
eller  som  et  usikkert  Despoti,  truet  af  Revolu- 
tion, henvendte  den  russiske  Regering  sig  for- 
gæves til  de  engelske  Finansmænd.  Men  fra 
det  Øjeblik  af,  da  Kong  Edward  havde  besøgt 
Czaren  i  Reval  og  Czaren  Kong  Edward  paa 
Øen  Wight,  fulgte  de  engelske  Aviser  det  Løsen 
at  fremstille  Rusland  som  en  venligsindet  Magt 
i  stadigt  Fremskridt  henimod  forfatningsmæssig 
Frihed.  Og  den  lille  engelske  Kapitalist  tog  da 
sin  Tegnebog  frem.  Ganske  som  i  Frankrig 
indgik  Pressen,  Politikerne,  Overklassen  en  stil- 
tiende Sammensværgelse  til  Lovprisning  af  den 
russiske  Regering  og  Bortfortolkning  af  dens 
Væsen. 

Rusland  søgte  ingenlunde  til  England  som  til 
en  frisindet  Magt,  saa  lidt  som  det  havde  søgt 
til  Frankrig,  fordi  dette  var  Republik.  Det  søgte 
England,  fordi  det  havde  laant  saa  uhyre  Sum- 
mer af  Frankrig,  at  de  franske  Finansmænd  efter 


DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA    235 

den  ulykkelige  Krig  med  Japan  blev  betænkelige 
og  ønskede  Londons  Medvirkning. 

Forhandlingerne  var  allerede  begyndte  1905 
under  Lord  Lansdowne.  Men  hans  Efterfølger 
Sir  Edward  Grey  var  den,  som  virkelig  gen- 
nemførte dem,  og  Grunden  til  Alliancen  var 
allerede  lagt  i  Foraaret  1906. 

Som  bekendt  var  en  Forfatning  bleven  fra- 
vristet Czaren  i  Oktober  1905.  Under  uhyre 
Spænding  foregik  Valgene  til  den  første  Duma, 
mens  Reaktionen  i  Provinserne  var  i  sin  fulde 
hensynsløse  Kraft.  Der  trivedes  imidlertid  da 
et  stort  Haab  i  det  russiske  Folk.  Den  nye 
Duma  udviste  et  overvældende  Flertal  for  Frem- 
skridtsmændene. De  constitutionelle  Demokrater 
(kaldet  Cadetterne)  beherskede  Forsamlingen. 
Den  havde  at  kæmpe  mod  et  reaktionært  Mini- 
sterium og  mod  et  Hof,  der  angrede  de  gjorte 
Indrømmelser,  som  Skrækken  havde  aftvunget 
det. 

Dumaen  kunde  have  trodset  Enevælden  ifald 
den  havde  formaaet  at  møde  en  ringeagtet  Re- 
gering, hvis  Finanser  var  bankerot,  med  de  Ord: 
„Jer  Kasse  er  tom.  Jer  Kredit  er  udtømt.  Vi  der- 
imod har  baade  Rusland  og  Europa  bag  os. 
Hvis  I  anerkender  vor  Bevillingsret  og  vor  Ret 
til  at  indføre  Ministeransvarlighed,  saa  vil  vi 
vedtage  Skatter  og  tilstaa  Jer  Laan.  Hvis  I 
negter  os  vor  Ret,  saa  svarer  vi  for,  at  I  hver- 


I 


236    DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA 

ken  i  London  eller  Paris  finder  Penge  til  at 
fortsætte  Jer  Undertrykkelsespolitik."  Dumaen 
kunde  ikke  føre  noget  saadant  Sprog;  thi  i  Marts 
1906  var  det  store  Laan  blevet  afsluttet  i  Lon- 
don og  Paris,  og  da  Dumaen  traadte  sammen  i 
Maj,  var  Regeringens  Kasse  fuld. 

Hvor  havde  Ruslands  Frisindede  anraabt  Eu- 
ropas frie  Stater  om  ikke  ved  Laan  at  besegle 
den  russiske  Friheds  Undergang!  Efter  mindre 
end  tre  Maaneders  Liv  blev  den  første  Duma 
opløst,  og  Resten  af  Aaret  regerede  Stolypin 
uden  Parlament,  mens  Krigsretterne  forkyndte 
og  iværksatte  Dødsdomme  over  hele  Landet. 
Den  anden  Duma  traadte  sammen  1907  og  viste 
sig  at  være   endnu   radikalere   end   den    første. 

Stolypin  lod  da  Socialdemokraterne,  det  ind- 
flydelsesrigeste Parti  i  Dumaen,  anklage  for 
Sammensværgelse  mod  Statsmagten  med  Mili- 
tærrevolution som  Formaal. 

Det  Udvalg  af  alle  Partier,  som  blev  nedsat, 
meddelte  den  tredie  Duma,  at  det  enstemmigt 
havde  fundet  Socialisterne  skyldfri.  Ved  Stats- 
kup blev  saa  35  af  dem  hemmeligt  forhørte  for 
en  Særret,  17  af  dem  blev  dømte  til  4 — 5  Aars 
Tugthusarbejde  og  10  til  stadig  Forvisning  til 
Sibirien.  To  af  dem  var  døde  i  Fængslet,  en 
mistede  Forstanden,  en  fjerde.  Partiets  ypperste 
Taler,  fik  Tæring.   De  blev  alle  behandlede  som 


DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA    237 

almindelige  Forbrydere,  blev  lagte  i  Lænker  og 
fik  Pisk. 

Med  Opløsningen  af  den  anden  Duma  var 
Experimentet  med  russisk  Folkefrihed  faktisk 
til  Ende.  Kropotkin  har  i  sit  Skrift  Russisk 
Terrorisme  1909  vist,  at  de  politiske  Fangers 
Tal  i  de  russiske  Fængsler  i  Tidsrummet  af  no- 
minel Frihed  steg  fra  et  dagligt  Gennemsnitstal 
i  1905  af  85,000  til  Tallet  181,000  i  1909.  Han 
har  fortalt,  hvilke  skrækkelige  Sygdomme  der 
rasede  i  de  overfyldte  Fængsler  og  hvilken  ud- 
strakt Brug  der  gjordes  af  Torturen  dér.  I 
1909  hængte  Krigsretterne  gennemsnitlig  tre  po- 
litiske Forbrydere  om  Dagen.  Antallet  af  de  po- 
litiske Forviste  til  fjerne  Landsbyer  i  Nordrus- 
land og  Sibirien  naaede  efter  officiel  Opgørelse 
paa  det  Tidspunkt  74,000. 

Uden  Frankrigs  og  Englands  Samvirken  med 
den  russiske  Regering  vilde  dette  Resultat  have 
været  en  Umulighed. 

Blandt  de  skrækkelige  Fraser,  der  udspredes 
for  at  sætte  det  læsende  Publikum  Blaar  i  Øjnene 
er  den,  at  Alliancen  med  England  og  Frankrig 
omformer  den  russiske  Regering  i  frisindet  Ret- 
ning, saa  Krigen  gør  Rusland  til  en  Magt,  der 
kæmper  for  Frihed.  Den  bekendte  russiske 
Revolutionær  Burtzef  udtalte  ved  Krigens  Ud- 
brud offentlig  sin  Tro  derpaa,  og  for  at  bevise 
sin   Tro   af  sine   Gerninger,   lovede   han   nu   at 


238    DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA 

Stille  sig  til  Regeringens  Tjeneste  og  foretog  en 
Rejse  til  Rusland.  Han  blev,  saasnart  han  var 
over  Grænsen,  arresteret  og  dømt  til  livsvarig 
Forvisning  til  Sibirien. 

Reaktionen  er  under  Krigen,  som  venteligt 
var,  optraadt  dristigere  end  nogensinde  før.  Skønt 
Loven  sikrer  Duma-Medlemmerne  Ukrænkelig- 
hed, blev  fem  socialdemokatiske  Medlemmer  af 
den  nu  siddende  Duma  fængslede  under  Anklage 
for  Højforræderi.  En  af  disse  Mænd  ved  Navn 
Adamovitsj  blev  dømt  til  livsvarigt  Tugthusar- 
bejde for  at  have  stiftet  en  Fagforening  for  Sø- 
mænd. 

V 

Det  næste  og  afgørende  Punkt  i  Hr.  Dauvilles 
Redegørelse  er  Elsass-Lothringens  Uundværlig- 
hed for  Frankrig,  den  Smerte  og  Ydmygelse, 
Frankrig  led  ved  Afstaaelsen  og  har  lidt  ved 
Styret  dér,  det  uudholdelige  Savn  af  det  Tabte, 
for  hvis  Generhvervelse  man  havde  været  rede 
til  de  allerstørste  Ofre,  af  Kolonier,  af  indgaaede 
Alliancer  og  Ententer,  og  for  hvis  Generhver- 
velse man  nu  alene  har  ført  Krig.  Han  anven- 
der for  at  paavise  Tabets  Uhygge  Lignelsen  med 
den  afhuggede  Haand,  som  dog  ikke  rammer 
helt  eller  godt,  da  det  ikke  lader  sig  gøre,  efter 
44  Aars  Forløb  at  faa  en  afhugget  Haand  til 
paany  at  gro  fast,  end  ikke  lader  sig  gøre  umid- 


DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA    239 

delbart  efter  Amputationen.  Desuden  forestiller 
man  sig  vanskeligt,  at  Nogen  martrer  en  afhug- 
get Haand. 

Om  Lignelsen  slaar  mere  eller  mindre  til,  er 
dog  visselig  en  saare  ringe  Ting.  Men  hvad  der 
ikke  er  ligegyldigt,  tvertimod  forbausende,  er  at 
en  videnskabeligt  dannet  Franskmand,  tilmed  en, 
som  med  Forkærlighed  tænker  politisk,  er  saa 
uvidende  om  Danmarks  nyere  Historie,  at  han 
gør  sig  de  største  Anstrengelser  for  at  forklare 
en  Dansk,  hvor  usigelig  pinligt  det  er  for  et 
Land  at  faa  sig  et  Omraade  fravristet,  der  sprog- 
ligt og  historisk  tilhører  det.  Han  synes  da  al- 
drig at  have  hørt  Tale  om  Danmarks  Krige  for 
Slesvig,  aldrig  at  have  skænket  Danmarks  nu- 
værende Stilling  til  Nordslesvig  en  Tanke.  Han 
kender  da  heller  ikke  til,  at  medens  Elsass  blev 
fransk  under  Ludvig  XIV,  var  Slesvig  fra  Old- 
tiden dansk.  Vi  vidste,  at  Franskmændene  er 
bedre  inde  i  deres  eget  Lands  Historie  end  i 
andre  Landes,  men  alligevel  overrasker  en  Uvi- 
denhed som  denne. 

I  et  underordnet  Punkt  med  Hensyn  til  Elsass- 
Lothringens  Afstaaelse  har  Hr.  Dauville  ikke  Ret. 
Det  er  naar  han  bruger  Udtrykket  derom:  „Bis- 
marck  greb  os  i  Struben."  Bismarck  var  uden 
Skyld  i  Elsass-Lothringens  Annexion  som  han 
var  uden  Skyld  i  at  Danmark  mistede  Nord- 
slesvig.    Det  har  øjensynligt,  som  hans  nu  for- 


240    DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR   DE  SMAA 

glemte  Brev  til  Blixen-Finecke  beviser,  været 
hans  Hensigt,  i  Fald  man  gjorde  Blixen  til  Uden- 
rigsminister, at  ordne  Spørgsmaalet  om  Hertug- 
dømmerne uden  Krig  og  saaledes,  at  Danmark 
ikke  mistede  nogen  dansktalende  Landsdel.  End- 
nu paa  London -Conferencen  kunde  Danmark 
have  faaet  Nordslesvig,  ifald  det  ikke  selv  i 
Haab  om  bedre  Vilkaar  havde  vraget  det.  Hvad 
Elsass-Lothringen  angaar,  da  kæmpede  Bismarck 
efter  den  fransk-tyske  Krig  den  samme  haard- 
nakkede  Kamp  imod  Moltkes  og  Militærpartiets 
Erobringslyster,  som  han  havde  kæmpet  efter 
Østerrigs  Overvindelse. 

Ved  Freden  i  Prag  lykkedes  det  ham  at  sætte 
sin  Vilje  igennem,  saa  ingen  Del  af  Østerrig  og 
ingen  Part  af  Bayern  blev  føjet  til  Prøjsen.  Efter 
den  tysk-franske  Krig  gjorde  han  ildfuldt  gæl- 
dende, at  Elsass-Lothringens  Tilknytning  til  det 
tyske  Rige  maatte  befrygtes  i  Løbet  af  et  Halv- 
hundred Aar  at  ville  føre  til  ny  Krig,  men  her 
lykkedes  det  ham  ikke  at  faa  Kejseren  paa  sin 
Side,  da  Moltke  og  de  øvrige  Hærførere  ivrede 
mod,  at  Pennen  skulde  overlade  Fjenden,  hvad 
Sværdet  havde  fravristet  ham. 

Tabet  af  Elsass-Lothringen  er  visselig  fra  først 
af  ikke  blot  blevet  følt  som  en  Sorg  og  en  Svæk- 
kelse, men  som  et  Symbol  paa  Frankrigs  Fald 
fra  den  herskende  Stilling  paa  Europas  Fastland. 
Imidlertid   overser   Hr.    Dauville,    at   det   store 


DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA    241 

Kolonirige,  Frankrig  siden  1871  har  erhvervet, 
noget  bødede  paa  Tabet,  og  at  der  var  en  Tid, 
da  selv  dette  dybe  Saar  af  den  yngre  Slægt 
ikke  mere  føltes  uden  som  Ar. 

Beviset  foreligger  i  en  Enquete,  Mercure  de 
France  i  1898  lod  foretage,  og  som  røbede,  at 
kun  de  Gamle,  der  havde  været  voxne  i  1870, 
eller  endog  deltaget  i  Krigen,  saa  hen  til  de  to 
tabte  Provinser  med  stadigt  brændende  Savn. 

Den  udmærkede  franske  Tænker  Clemence 
Royer,  Darwins  Oversætterinde,  skrev: 

Elsass  og  Lothringen  er  blevet  tagne  fra  os,  som  vi 
har  taget  dem,  med  Krigens  Ret.  Vi  kan  tage  dem  tilbage. 
Man  vil  da  atter  tage  dem  tilbage  fra  os.  Det  bliver  ende- 
løst. Hvad  andet  vinder  Provinserne  derved  end  at  blive 
endnu  to  Gange  hærgede  af  Krigen !  Og  kan  vi  her  støtte 
os  paa  Fællesskab  i  Afstamning  eller  Overlevering?  Fra 
Romertiden  af  er  Elsass  et  tysk  Land.  Det  har  ikke  en 
Gang  været  besat  af  Frankerne.  Under  Merovingerne  ud- 
gjorde det  en  Del  af  Allemanien  eller  Schwaben,  hvis 
Mundart  det  endnu  har  bevaret. 

G.  Montor geuil: 

Dagen  efter  Nederlaget  er  Gengældelsestanken  ædel  og 
smuk,  bidrager  sit  til  Genoprejsningen;  efter  en  Fjerdedel 
af  et  Aarhundrede  er  den  angribende  Holdning  kun  en 
Attitude,  mere  latterlig  end  stor.  Krigen  til  Generobring 
af  Elsass  og  Lothringen  kan  nogle  gale  Mennesker  ønske 
sig  og  talrige  Hyklere  raabe  paa.  Folket  vil  ikke  vide  af 
den ;  det  vilde  forkynde  sin  Mening  rent  ud,  ifald  man  ikke 
havde  skræmmet  det  derfra.  Men  det  røber,  hvad  det  ikke 
aabent  udtaler. 

G    Brandes:  Verdenskrigen.  \Q 


242    DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA 

De  dengang  yngre  Forfatteres  Samstemning  er 
overraskende: 

Brødrene  Paul  og  Victor  Margueritte  (hvis 
Fader  blev  dødeligt  saaret  ved  Sedan  og  af  hvilke 
Paul  i  disse  Dage  har  udgivet  den  lidenskabe- 
lige Bog  Contre  les  barhares): 

Hos  dem,  der  har  oplevet  Krigens  Feberdage,  vil  Erin- 
dringen om  den  holde  sig;  hos  de  andre  vil  den  udviskes. 
Man  kan  allerede  med  Sikkerhed  forudse  det  Øjeblik,  da 
Sedan  og  Metz  ikke  vil  sætte  Sindene  i  Bevægelse  paa 
anden  Maade  end  som  Waterloo  gør  det  eller  Paris's  Ero- 
bring ved  de  allierede  Hære  1814. 

Ferdinand  Herold: 

For  at  der  skulde  kunne  udbryde  en  fransk-tysk  Krig 
maatte  noget  saa  urimeligt  ske,  som  at  Elsass-Lothringen 
rejste  sig  i  Oprør  mod  Kejseren.  Og  selv  da,  hvordan 
skulde  i  Grunden  den  franske  Regering  logisk  kunne  gribe 
ind,  den  som  har  opretholdt  Abdul  Hamid  i  Armenien  og 
Regentinden  af  Spanien  paa  Kuba? 

Francis  Jammes  (allerede  da  højt  anset  lyrisk 
Digter) : 

Der  er  ikke  en  fransk  Bonde,  der  tænker  paa  at  gen- 
erobre Elsass.  Borgeren  vil  ikke  slaas.  Kunstneren  vilde 
Krigen  kun  forstyrre.  Den  Eneste,  som  gerne  gik  med, 
er  den  aldeles  elendige  og  udslidte  Arbejder,  der  tuber- 
kuløs og  alkoholiseret  ved  Morgengry  i  Kulden  slentrer 
afsted  til  Arbejdspladsen,  hvor  Kapitalistens  Krav,  Opsyns- 
mandens Skældsord,  og  Fald  fra  Stigerne  venter  ham. 

André  Lebey: 

Da  vi  er  blevne  slaaede,   og  det  efter  at  vi  selv  havde 


DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA    243 

erklæret  Krigen,  saa  er  vi  nødte  til  at  finde  os  i  Sejrher- 
rens Betingelser.  Man  svarer  strax  paa  en  Lussing.  To 
Dage  efter  er  det  for  sent.  Vi  tænker  altid  paa  Elsass; 
vi  klager  endog;  ved  Desserten  løfter  vi  i  Familierne  høj- 
tideligt Champagneglasset  til  dets  Ære;  ved  Idrætsfesterne 
pynter  vi  gerne  Festtalernes  Lyrik  med  de  sorte  Huebaand, 
Men  det  er  Alt. 

Remy  de  Gourmont  (Medstifter  af  den  ny 
Mercure  de  France,  højt  anset  Forfatter  og 
Digter): 

Forsoningen  er  øjensynlig.  Tyskeren  er  ikke  længer  en 
Fjende.  Den  Dumhed  at  kalde  Tyskland  for  Arvefjenden, 
forekommer  nu  kun  i  Aviser,  der  troer  derved  at  vinde 
den  offentlige  Mening  for  sig.  Men  den  offentlige  Mening 
holder  ikke  dér. 

Camille  Mauclair  (højt  anset  Forfatter  og 
Journalist):  / 

Revanchen  er  nu  kun  Valgflæsk,  har  tabt  al  Agtelse, 
da  Boulangismen  klikkede,  ved  de  Ledendes  Udygtighed 
og  Generalernes  Mangel  paa  Autoritet,  for  os  Skribenter 
tillige  ved  den  taabelige  Litteratur,  som  Fædrelanderiet  har 
avlet. 

Henri  de  Regnier  (nu  som  anerkendt  Høv- 
ding for  den  yngre  Digterskole  Medlem  af  Aka- 
demiet) skrev: 

Jeg  troer,  at  Spørgsmaalet  Elsass-Lothringen  især  berører 
Nationalforfængeligheden.  Indlemmelsen  af  de  to  Provin- 
ser i  Tyskland  er  et  Bevis  paa  vor  øjeblikkelige  Under- 
legenhed den  Gang,  og  Erindringen  piner  os  derfor.  Saa- 
ret  vilde  læges  ogsaa  uden  nogen  Tilbagegiveise,  ifald  Na- 
tionalstoltheden blot  paa  anden  Maade  fik  Oprejsning. 


244    DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA 

For  sytten  Aar  siden  knyttede  jeg  til  Gengi- 
velsen af  disse  Ytringer  adskillige  Overvejelser. 
Jeg  viste,  at  disse  Udtalelser  ikke  kunde  for- 
bause  nogen  opmærksom  Iagttager  af  fransk 
Aandsliv.  Da  den  almenkendte  og  højligt  yn- 
dede Frangois  Coppée  i  Bladet  Le  Journal  (22. 
Juli  1898)  havde  skildret  den  Nødstilstand,  som 
en  Række  af  Uvejr  havde  fremkaldt  i  Elsass,  i 
bevægede  Ord  havde  appelleret  til  det  franske 
Folks  Broderfølelse  for  at  afhjælpe  Nøden  og 
havde  aabnet  en  Subskription,  kom  der  aldeles 
Intet  ind.  Netop  dette  var  Anledningen  til  Mer- 
cure  de  France's  Rundspørgsmaal;  man  søgte 
efter  Grunden  til,  at  Coppée's  patriotiske  Op- 
raab  havde  gjort  en  saa  fuldstændig  Fiasco. 
Hadet  til  England  havde  desuden  paa  den  Tid, 
i  Fashoda-Aaret,  voxet  sig  saa  stærkt,  at  det 
næsten  havde  afløst  Hadet  til  Tyskland.  Og 
allerede  da  betonede  jeg  for  min  Del  med  de 
selvsamme  Ord,  Hr.  Dauville  nu  anvender,  ^t 
man  i  de  højere  Kredse  jævnlig  hørte  de  Ord: 
„Ikke  Tyskland,  men  England  er  Arvefjenden". 
Rivaliteten  i  Afrika  og  Asien,  særligt  Forholdene 
i  Ægypten  og  ved  Niger  holdt  Frankrigs  For- 
bitrelse mod  England  vaagen.  Arbejderstanden 
vilde  dengang,  hvad  enten  den  var  socialistisk 
eller  anarkistisk,  intet  høre  om  Nationalhad  til 
Tyskland,  men  betragtede  de  tyske  Arbejdere 
som   Brødre.    Jeg  skrev  dernæst:   „Videre   har 


DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA    245 

det  været  enhver  nogenlunde  skarpsynet  Rej- 
sende paafaldende,  hvilken  underlig  Ømhed  for 
Tyskland  eller  Begejstring  for  Tyskland  der  i 
Frankrig  tidt  findes  blandt  de  Dannede.  Svær- 
meriet for  Richard  Wagner,  der  i  Frankrig  er 
stærkere  end  i  noget  andet  Land,  har  været  en 
umaadelig  Udbreder  af  Tyskhed.  Paafaldende 
er  f.  Ex.  den  Lyst,  de  Unge,  som  kan  det,  har 
til  at  snakke  Tysk." 

Jeg  tænkte  ved  den  sidste  Sætning  især  paa 
Leon  Daudet,  den  nu  mest  fnysende  Chauvinist 
i  Frankrig,  som  et  Par  Aar  forinden  i  sin  Fa- 
ders Hus  greb  enhver  Lejlighed  til  at  tale  Tysk. 
Han  tiltalte  ogsaa  oftere  mig  paa  Tysk  og  fik 
Svar  paa  Fransk.  Nu  har  han  overskældt  mig 
som  ikke  fransk  nok. 

Det  er  da  heller  ikke  gaaet  i  Glemme, 
at  under  Dreyfus-Processen  de  franske  Gene- 
raler uden  Modsigelse  og  med  den  hele  nationa- 
listiske Presses  Understøttelse  nærede  den  mest 
uforbeholdent  ytrede  Uvilje  mod  Krig  med  Tysk- 
land og  betegnede  det  at  føre  den  franske  Hær 
mod  den  tyske  som  det  at  føre  den  „til  Slag- 
terbænken". Under  den  haarde  indre  Strid,  i 
hvilken  „Nationalismen"  tilsidst  idetmindste  til- 
syneladende laa  under,  blev  Tanken  om  Revan- 
chen bekæmpet,  og  for  Flertallet  af  Franskmænd 
stod  Derouléde,  dens  Talsmand,  efterhaanden 
som  en  halvt  eller  helt  komisk  Person.   Det  er 


246    DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA 

først  efter  sin  Død,  at  han  er  blevet  National- 
helt. 

Men  det  er  overhovedet  først  i  de  sidste  Aar, 
at  den  som  jævnlig  besøgte  Frankrig,  i  Sindene 
kunde  spore,  hvorledes  med  den  stigende  Tillid 
til  Hæren  Tanken  paa  Tilbageerobring  af  det 
Tabte  dukkede  op  som  en  Opgave  og  en  Pligt. 
Nationalismen,  som  formelt  var  overvunden,  var 
i  Virkeligheden  sejrrig  over  hele  Linjen;  den 
nykatolske  Bevægelse  smeltede  sammen  med 
den  nationale,  og  den  ungdommelige  Begejstring 
fik  et  saa  skønt  og  rørende  Udslag  som  i  Ernest 
Psichari's  U Appel  aux  armes. 

Det  var  ikke  mange  Aar  siden,  at  Madame 
Adam  i  sine  Livserindringer  bittert  havde  be- 
brejdet Gambetta  og  hans  Efterfølgere  Opgivelse 
af  Revanchen.  Nu  laa  denne  Mangfoldige  paa 
Sinde,  og  med  nogen  Forundring  har  jeg,  som 
formodentlig  Hr.  Dau ville,  i  Mercure  de  France 
for  Maj  1915  set  det  negtet  af  Hr.  P.  G.  La 
Chesnais,  at  der  i  de  sidste  Aar  har  hersket  en 
krigersk  Aand  i  Frankrig  som  i  Tyskland. 

VI 
At  den  overophedede  Nationalfølelse  ikke  ude- 
lukkende er  paa  tysk  Side,  viser  det  selvsamme 
Hefte  af  det  nævnte  franske  Tidsskrift.  Deri  har 
Hr.  Leon  Bloy  skrevet  om  Jeanne  d'Årc  og  Tysk- 
land. Man  har  med  god  Grund  i  Frankrig  som 


DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA    247 

i  England  og  Belgien  følt  sig  harmfuld  over  de 
nyeste  tyske  Krav  paa  at  sætte  tysk  Kultur  lig 
med  Civilisation  overhovedet  og  over  al  anden 
Civilisation.  Men  hvilken  tysk  Skribent  er  paa 
sit  Fædrelands  Vegne  gaaet  videre  end  Hr.  Leon 
Bloy  gaar  paa  Frankrigs? 

I  hans  Afhandling  hedder  det  f.  Ex.: 

Efter  Israel,  der  ved  en  berømt  Forret  blev  kaldt  Guds 
Folk,  har  der  ikke  paa  Jorden  været  noget  Folk,  Gud  har 
elsket  saa  højt  som  det  franske.  Forklare  det  hvo  som 
kan.  At  betegne  denne  Nation  som  den  skønneste  eller 
den  mest  ædelmodige  af  alle  Nationer  —  hvad  den  forøv- 
rigt ubestrideligt  er  —  tjener  til  Intet,  da  disse  guddom- 
melige Fortrin  netop  maa  være  den  Foretruknes  Løn.  Guds 
Forkærlighed  kan  kun  retfærdiggøres  ved  hans  Forgodtbe- 
findende, der  er  helt  igennem  og  paa  tilbedelsesværdig 
Maade  uudforskeligt.  Frankrig  er  i  den  Grad  det  første 
Folk,  at  alle  de  andre,  hvorledes  de  end  er,  maa  anse  de- 
res Lod  for  hæderlig,  ifald  de  faar  Lov  til  at  æde  dets 
Hundes  Brød 

Det  fuldstændige,  det  ensartede  Frankrig,  det  hvis  Ge- 
ografi var  forblevet  den  samme  i  300  Aar,  var  nødvendigt 
for  Gud,  fordi  han  uden  det  ikke  vilde  have  været  og  ikke 
vilde  være  Gud  paa  fuldstændig  Maade.  Hvilke  end  Frank- 
rigs Utroskaber  eller  Forbrydelser  har  været,  og  hvor  skræk- 
kelig end  Udsoningen  af  dem  vil  blive,  Gud  vil  ikke  til- 
lade, at  Frankrig  bukker  under,  da  han  har  Brug  for 
det  til  sin  egen  Hæder,  og  de  smudsige  Lutheranere,  som 
for  snart  et  halvt  Aarhundrede  siden  lemlæstede  det,  vil 
blive  tugtede  med  en  Strenghed,  som  Ingen  k^n  forestille 
sig. 

Det  tør  vel  betragtes  som  givet,  at  faa  tyske 


248    DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA 

Professorers  Højhedsvanvid  paa  den  tyske  „Kul- 
turs" Vegne  er  gaaet  til  den  Yderlighed,  at  Eu- 
ropas Nationer  burde  anse  deres  Lod  for  god 
og  hæderlig,  om  de  turde  dele  Brød  med  Hun- 
dene i  Tyskland. 

Nationerne  har  i  vore  Dage  meget  at  rose 
sig  af  og  lidet  at  lade  hverandre  høre.  De  er 
hver  for  sig  Europas  ypperste  Folk,  og  ifald 
Gud  kender  sin  Pligt,  giver  han  det  paagæl- 
dende Folk  Sejren.  Gør  han  det  ikke  strax, 
beroer  det  formentlig  paa,  at  Folket  har  for- 
syndet sig  imod  ham,  og  som  streng  om  end 
kærlig  Fader  er  han  nødt  til  at  straffe  nogen 
Tid.  Set  med  franske  Briller  afskyer  han  imid- 
lertid tysk  Barbari,  set  med  tyske  elsker  han 
tysk  Kultur  og  beskytter  særligt  Huset  Hohen- 
zollern.  Saavel  Frankrig  som  Tyskland  er  i  de- 
res Talsmænds  Bevidsthed  hans  udkaarne  Lande, 
Incarnationer  af  hans  Væsen  paa  Jorden.  Ved 
at  vise  sig  unaadig  mod  et  af  dem  vilde  han 
handle  sig  selv  imod  og  vække  Tvivl  om  sin 
Almagt  eller  om  selve  sin  Tilværelse.  Begge 
kan  han  imidlertid  ikke  begunstige,  og  den  Al- 
mægtige gennemgaar  for  Tiden  en  Periode,  hvor 
han  fra  flere  Sider  maa  høre  Udbrud,  der  be- 
væger sig  fra  bitre  Bebrejdelser  til  nærgaaende 
Angreb. 

En  almindelig  Dødelig  bør  da  ikke  beklage 
sig  over,   at  det  gaar  ham  som  ringe  Menneske 


DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA    249 

ilde  i  de  kæmpende  Staters  Omdømme.  Men 
han  har  Lov  at  paavise  det  og  at  hævde,  hvor 
grundløse  Angrebene  er,  eller  rettere  hvilken 
Ukyndighed  der  ligger  til  Grund  for  dem.  Efterat 
Hr.  Clemenceau  paa  en  krænkende  Maade  havde 
afbrudt  den  politiske  Diskussion  med  mig,  istem- 
mede  det  store  Blad  Le  Temps  hans  Afvisning 
og  fandt  i  en  irriteret  Artikel  mit  Væsen  „usam- 
menhængende". Jeg  selv  har  ikke  læst  denne 
Artikel;  men  det  Nummer  af  Mercure  de  France 
som  har  givet  Hr.  Dauville  Anledning  til  hans 
Brev,  lærer  mig,  at  Bladet  „simpelthen  har  be- 
brejdet mig,  hverken  at  have  Kærlighed  til  Sand- 
heden eller  Mod  til  at  sige  den."  Hr.  La  Ches- 
nais  føjer  til  Citatet  disse  Ord:  „Ifald  en  Avis- 
artikel formaaede  at  paavirke  ham  saaledes,  at 
den  gjorde  ham  til  Fjende  af  Frankrig,  saa  kunde 
man  ikke  gribe  det  bedre  an  for  at  opnaa  dette 
Resultat." 

Min  Kærlighed  til  Frankrig  gaar  for  dybt  til 
at  paavirkes  af  taabelige  Avisartikler;  alligevel 
er  det  haardt  nok,  naar  man  et  Liv  igennem  i 
Gerning  har  bevist  en  ikke  ganske  almindelig 
Indsigt  i  et  Lands  og  Folks  historiske  og  kunst- 
neriske Forhold,  og  naar  man  i  et  halvt  Aar- 
hundrede  har  været  en  Talsmand  for  dette  Folk, 
hver  Gang  det  blev  nedsat  og  uretfærdigt  an- 
grebet, da  af  Venner,  man  stolede  paa  (i  Kraft 
af  uskyldige   og   følte  Ord,   som   forvrænges   til 


250    DE  STORE  NATIONERS  OMSORG  FOR  DE  SMAA 

det  modsatte  af  deres  Mening)  at  se  sig  lagt  for 
Had  overalt  i  dette  Folks  store  Almenhed,  der 
mangler  enhver  Betingelse  for  selv  at  kunne 
dømme. 

Skønt  Hr.  La  Chesnais'  Velvilje  er  betinget 
og  han  ganske  urigtigt  meddeler,  at  hvad  jeg 
har  skrevet  om  Frankrig  er  mindre  voluminøst 
end  hvad  jeg  har  skrevet  om  England  og  Tysk- 
land, er  det  mig  dog  en  Tilfredsstillelse,  at  han 
har  havt  den  ærlige  Vilje  til  at  forstaa.  Endnu 
taknemmeligere  er  jeg  Hr.  Edouard  Herriot, 
den  udmærkede  Maire  i  Lyon,  fordi  han  har 
udtalt  sin  Forvisning  om,  at  jeg  i  denne  kritiske 
Tid  ikke  er  bleven  mig  selv  eller  mine  Idealer 
utro. 

Da  den  europæiske  Presses  Repræsentanter 
for  nogle  Aar  siden  besøgte  Danmark,  tog  de 
paa  Skodsborg  hinanden  i  Hænderne  og  om- 
dansede i  en  Rundkreds  Hr.  Alberti,  medens 
den  samlede  „Verdenspresse"  med  Begejstring 
sang  de  træffende  Ord:  He  is  a  j'olly  good 
fellow.  Det  var  et  Symbol.  Verdenspressen 
lagde  ved  denne  Lejlighed  det  psykologiske 
Skarpblik  for  Dagen,  den  altid,  saavel  i  Ros 
som  i  Dadel,  aabenbarer  overfor  nordiske  Per- 
sonligheder og  Forhold. 


FRANSKE  SKOLEDISCIPLES 
FÆDRELANDSKÆRLIGHED 

(April  1916) 


FRA  Eleverne  i  den  øverste  Klasse  i  Skolen 
Henri  Quatre  i  Paris,  har  jeg  modtaget 
følgende  Brev,  skrevet  paa  et  fortræffeligt  om 
end  lidt  ufuldkomment  Dansk,  hvis  Ordlyd  og 
Retskrivning  her  er  bevaret: 

Lycée  Henri  IV  Den  9.  Marts  1916. 

Paris  V 

Højstagtede  Mejster 

Kanske  vil  De  tilgive  os,  om  vi  nu  kommer 
og  beder  om  Deres  Hjælp,  men  vi  har  tænkt, 
De  vilde  inte  afvise  os. 

Vi,  Elever  af  Filosofi  Klasse  i  Lycée  Henri  IV, 
Paris,  har  adopteret  en  liden  Pige,  hvis  Fader 
har  given  sit  Liv,  idet  han  kæmpede  for  vort 
Fædrelands  Frihed  og  Uafhængighed.  Men  vore 


252  FRANSKE   SKOLEDISCIPLES 

Subsidier  er  ikke  tilstrækkelige  til  at  vi  kan 
forvare  hende  fra  Sorg  og  Nød,  og  vi  har  be- 
sluttet at  arrangere  et  Lotteri,  hvars  Indtægter 
skulde  gøre  det  muligt  for  os  at  fortsætte  at 
hjælpe. 

Da  vi  véd  at  De  er  længe  siden  en  hengiven 
og  trogen  Ven  af  vort  Fædreland,  har  vi  troet 
vi  kunde  henvende  os  til  Dem  og  bede  om 
Deres  hjælp.  Vi  haaber,  De  vil  indse  af  hvil- 
ken Vikt  det  skulde  være  for  os,  om  vi  kunde 
have  Glæden  at  se  blandt  vore  vakkreste  Vin- 
ster  en  Bog  af  Dem,  som  De  skulde  have  været 
saa  god  at  forse  med  Deres  egenhændige  Navne- 
træk. 

Med  vor  hjertelige  Tak  paa  Forhaand  forbli- 
ver vi 

Deres  ærbødige 

Aurélien  Sauvageot 

Formand  i  Organisationskomitéen 

F.  H.  Crouslé, 

Sekretær. 

/?.  Fébus. 

Jeg  vil  naturligvis  ikke  vægre  mig  ved  at 
sende  de  unge  Mennesker  den  ønskede  Bog; 
men  den  Sum,  den  kan  indbringe  dem,  vil  nød- 
vendigvis være  minimal.  Det  har  forekommet 
mig,  at  for  Danmarks  Æres  Skyld  burde  den 
ringe    Gave   suppleres   med    et   Tusind    Francs, 


FÆDRELANDSKÆRLIGHED  253 

Og  jeg  haaber  med  Bistand  af  det  kjøbenhavnske 
Publikums  Velvilje  at  kunne  indvinde  dem  ved 
et  Foredrag  om  et  fransk  Æmne. 

Tirsdag  den  4de  April  Kl.  8  vil  jeg  derfor  i 
Koncertpalæets  store  Sal  holde  et  Foredrag  om 
Voltaire  som  verdenshistorisk  Skikkelse. 


EN    APPEL 

(Maj  1916) 


ENHVER  af  de  kæmpende  Stormagter  hævder, 
at  den  Krig,  den  fører,  er  Nødværge.  Alle 
er  de  overfaldne;  alle  kæmper  de  for  deres 
Eksistens.  For  Alles  Vedkommende  er  Myrde- 
riet Nødværge,  som  alle  Løgne  er  Nødløgne. 
Men  da  ingen  af  Magterne  altsaa  har  attraaet 
Krig,  saa  lad  dem  slutte  Fred! 

Efter  snart  22  Maaneders  Krig  synes  Freden 
imidlertid  fjernere  end  nogen  Sinde.  Det  gæl- 
der for  alle  de  kæmpende  Magter  om  først  at 
føre  Civilisationen  til  Sejr,  hvilken  Civilisation 
enten  benævnes  aandelig  Overlegenhed  eller 
Retten  eller  Friheden  eller  den  civile  Aand  mod- 
sat Militarismen. 

Civilisationen!  Den  første  Frugt  af  denne  Ci- 
vilisation har  været,  at  den  sandhedsdræbende 
russiske  Censur  har  bredt  sig  over  Jorden.  Den 
næste  den,  at  vi  er  vendt  tilbage  til  Menneske- 
ofringernes Tid.     Kun   at  man  i  den  barbariske 


EN    APPEL  255 

Oldtid  myrdede  en  fire  eller  fem  Krigsfanger 
hvert  Aar  som  Ofre  til  en  frygtet  Guddom, 
medens  man  nu  ofrer  fire  eller  fem  Millioner 
Mennesker  til  de  Afguder,  man  tilbeder. 

Lamennais  har  skrevet:  „Satan  indgav  Fol- 
kenes Undertrykkere  en  djævelsk  Tanke.  Han 
sagde  til  dem:  „Tag  i  hver  Familie  de  kraftigste 
Mænd  og  giv  dem  Vaaben!  Jeg  skal  give  dem 
to  Afguder,  som  de  skal  kalde  Ære  og  Troskab, 
og  en  Lov,  som  de  skal  kalde  pligttro  Lydighed. 
De  skal  tilbede  disse  Afguder  og  blindt  under- 
kaste sig  denne  Lov." 

Vi  følger  denne  Kamp  imod  Militarismen, 
under  hvilken  Militarismens  Tvang  har  bredt 
sig  til  den  eneste  Stat,  der  havde  holdt  sig  fri 
af  den,  og  under  hvilken  allevegne  den  civile 
Magt  sættes  ud  af  Spillet  —  denne  civile  Magt 
og  Aand,  for  hvis  Overherredømme  over  den 
militære  der  i  et  Aarhundrede  er  blevet  kæmpet. 

Vi  følger  denne  Kamp  for  Friheden,  under 
hvilken  af  Frihedens  Talsmænd  som  af  Magt- 
dyrkerne hver  Skibsladning  opbringes  og  hvert 
Brev  aabnes,  endog  ethvert  Privatbrev  imellem 
to  Nevtrale. 

Vi  følger  denne  Kamp  for  en  højere  Kultur, 
under  hvilken  Tyskland  har  traadt  Belgien  under 
Fødder,  Østerrig- Ungarn  Serbien,  England  Græ- 
kenland, Rusland  Østprøjsen  og  Polen  —  denne 
Kamp  for  Retten,  under  hvilken  Retten  allevegne 


256  EN   APPEL 

er  sat  ud  af  Kraft  og  Statshensynet  traadt  i  dens 
Sted  —  denne  Kamp  for  de  mindre  Staters 
Uafhængighed,  under  hvilken  denne  Uafhængig- 
hed fra  begge  Sider  krænkes,  tilsidesættes,  af- 
skaffes. 

I  de  krigsførende  Lande  attraar  Hærene  na- 
turligvis først  og  fremmest  Sejr,  men  stærkest 
attraar  de  Fred.  Den  civile  Befolkning  stønner 
allevegne  efter  Fred.  Regeringerne,  som  sidder 
højt  til  Hest,  slaar  Sporerne  i  den  trætte  Hests 
Sider. 

Ønsket  om  Fred  tør  ikke  komme  til  Orde. 

I  de  nevtrale  Lande  føler  Opinionen  sig  ikke 
berettiget  til  at  udtale  sig  for  Fred.  Den  offent- 
lige Mening  staar  mest  paa  Sypige-Standpunktet, 
den  „holder  med"  den  ene  eller  den  anden  af 
de  stridende  Parter  og  glemmer  derover  at  lægge 
sit  Lod  i  Vægtskaalen  for  Freden. 

Blandt  de  nevtrale  Magter  er  der  én,  som 
har  større  Betydning  end  alle  de  andre  tilsam- 
men. Foretrækker  de  amerikanske  Fristater  at 
tjene  Penge  ved  Krigen  fremfor  at  anvende  sin 
Indflydelse  paa  at  stifte  Fred?  Er  der  overho- 
vedet Ingen,  som  er  for  Fred,  undtagen  sund 
Fornuft  og  sund  Følelse? 

Det  Fredsraab,  som  snart  vil  løfte  sig  i  alle 
Stater,  kaldes  fejgt.  Men  hvis  Menneskene  tier, 
saa  vil  Stenene  tale.  Ruinernes  Stene  raaber 
paa  Fred,    ikke   paa   Hævn.     Og  hvor  Stenene 


EN   APPEL  257 

tier,  dér  raaber  Marker  og  Enge,  vandede  med 
Blod,  gødede  med  Lig. 

Hele  Jorden  staar  nu  under  Skadefrydens 
Herredømme.  Den  eneste  Glæde  er  den  ved  i 
Selvbevarelsens  Interesse  at  tilføje  Ondt.  Man 
torpederer  med  Held.  Man  bombarderer  med 
udmærket  Resultat.  En  enkelt  nedskyder  sin 
tyvende  Flyvemaskine.  Og  der  jubles.  Spørger 
nogen:  Hvor  kan  I  juble?  saa  svares  med  den 
Sætning,  man  hykkelsk  har  fordømt  som  jesui- 
tisk, stemplet  som  djævelsk:  Øjemedet  helliger 
Midlet. 

Grusomheden  er  blevet  Pligt,  Medfølelsen 
Landsforræderi. 

Tyskerne  døjer  Sult  og  Nød.  De  Allierede 
nyder  det.  Belgere  og  Serbere  kues  og  knæg- 
tes.    Tyskere  og  Østerrigere  nyder  det. 

Polakkerne  sulter.  Jøderne  er  nedsunket  i 
grænseløs  Elendighed.  De  Kæmpende  er  ude 
af  Stand  til  at  raade  Bod  paa  Ulykkerne. 

Alle  de  Krigsførende  er  stolte  af  deres  Mænds 
tapre  Vovemod  og  heltemodige  Udholdenhed. 
Begge  Parter  hævder,  at  hos  Modstanderne  er 
de  laveste  Lidenskaber  sluppet  løs,  og  begge 
har  desværre  Ret. 

Centralmagterne  erklærer,  at  de  vil  Fred. 
Men  man  ser  ikke,  at  de  vil  ofre  noget  for  at 
opnaa  den.  De  vil  lamslaa  deres  Fjender,  saa 
Freden  kan  blive  varig. 

G.  Brandes;  Verdenskrigen.  17 


258  EN    APPEL 

De  Allierede  vil  ingen  Fred,  førend  „den  de- 
finitive Sejr"  er  vundet  o:  før  de  har  opnaaet, 
hvad  de  i  snart  to  Aar  forgæves  har  attraaet, 
og  hvad  de  ikke  nu  synes  nærmere  ved  at 
naa.  Men  ogsaa  de  vil  lamslaa,  før  Freden  sluttes. 

Hvad  der  end  sker,  hvilke  Slag  der  end  vindes 
eller  tabes,  hvor  værdifulde  Skibe  der  end  sænkes, 
hvilke  Luftskibe  der  end  nedskydes,  hvor  mange 
af  de  kæmpende  Magters  Mænd  der  end  dræbes 
eller  saares  eller  fanges,  et  eneste  er  vist:  Alt 
maa  ende  med  Vaabenstilstand  og  Forhand- 
ling. 

Hvorfor  da  ikke  nu  begynde  at  forhandle? 
Det  tager  sig  ikke  ud,  som  var  der  noget  at 
vinde  ved  yderligere  Myrderier.  Freden  er  den 
Sibylle,  hvis  Bøger  d:  hvis  Skatte  maa  købes, 
men  som  bliver  færre  og  dyrere  for  hver  Dag, 
som  gaar. 

Vi  véd  det:  Vi  skal  oppebie  Knusningen.  Men 
det  bliver  ikke  til  noget  med  Knusningen,  kun 
med  Massemyrderiet.  Ingen  af  de  to  kæmpende 
Grupper  lader  sig  knuse. 

Og  siger  man,  at  man  ikke  vil  knuse  Tysk- 
land, kun  dets  Militarisme,  saa  er  det,  som  man 
ikke  vilde  beskadige  Pindsvinet,  kun  rive  dets 
Pigge  ud. 

Begge  Parter  vil  holde  ud  til  „the  bitter  end". 
Hver  Dag  bliver  den  bitrere.  Hvad  der  kan 
vindes  ved  at  opsætte  Fredsforhandlingerne,  det 


EN   APPEL  259 

tabes   mangfoldige  Gange   ved   Krigens   Forlæn- 
gelse. 

Det  er,  som  var  ingen  anden  Afgørelse  af  men- 
neskelige Stridigheder  og  menneskelig  Kappestrid 
mulig  end  den  ved  Miner  og  Granater. 

Hvad  vil  Fremtiden  dømme?  At  der  i  vore 
Dage  i  hele  Evropa  ikke  gaves  én  Statsmand. 
Med  én  stor  Statsmand  paa  hver  af  Siderne 
var  Verdenskrigen  aldrig  brudt  ud.  Med  én 
stor  Statsmand  paa  den  ene  af  Siderne  havde 
Krigen  ikke  varet  et  Aar.  Saa  tog  Generalerne 
Magten  fra  Statsmændene. 

Fremtiden  vil  sige:  Hin  Tid  var  én,  hvor 
man  betragtede  Religionskrigenes  Tidsalder  som 
barbarisk,  og  hvor  man  ikke  forstod,  at  Natio- 
nalitetskrigene var  værre.  Hin  Tid  var  én,  der 
betragtede  Kabinetskrige  som  forældede  og  ikke 
begreb,  at  Handelskrige  var  endnu  mere  raa. 
Religionskrigenes  Historie  var  en  uhyggelig  Farce. 
Verdenskrigens  Historie  er  en  enfoldig  Tra- 
gedie. 

Krigen  skulde  helst  ende  uden  altfor  haard 
Ydmygelse  for  nogen  af  de  kæmpende  Parter. 
Ellers  vil  den  Ydmygede  kun  pønse  paa  næste 
Krig.  Og  det  bør  huskes,  at  den  Ydmygelse, 
der  tilføjes  Fjenden,  erstatter  intet  tabt  Menne- 
skeliv. 

Ethvert  Menneskeliv  er  en  Værdi.  Men  Men- 
neskene  er   jo   ikke   ens.     Den   Trøst  er   ikke 

17* 


260  EN    APPEL 

Stor,  at  vi  tabte  kun  tusind  Mand,  Fjenden  ti 
Tusind. 

Ingen  véd,  om  der  ikke  blandt  de  Tusind  var 
Den,  der  vilde  være  blevet  sit  Lands  Ære 
og  hele  Menneskehedens  Velgører  gennem  Ti- 
derne. 

Der  kan  have  været  en  Shakespeare  eller  en 
Newton,  en  Kant  eller  en  Goethe,  en  Moliére 
eller  en  Pasteur,  en  Kopernikus,  en  Rubens,  en 
Tolstoj  blandt  de  Hundredtusinder  af  tyveaarige 
Englændere,  Tyskere,  Franskmænd,  Polakker, 
Belgere,  Russere,  som  er  faldne. 

Hvad  betyder  Flytningen  af  et  Grænseskel, 
Vindingen  af  en  Provins  mod  Tabet  af  en  saa- 
dan  Personlighed!  Vindingen  er  foreløbig.  Tabet 
uopretteligt.  Vindingen  er  en  enkelt  Stats,  Tabet 
er  Menneskeslægtens. 

Enhver  ser,  hvorledes  under  Krigen  Menne- 
skehedens Formue  svinder,  saa  til  sidst  Ingen 
vil  kunne  betale  Krigsomkostninger.  Men  Tabet 
af  menneskelige  Værdier,  den  alvorligste  Fattig- 
gørelse,  regnes  end  ikke  med. 

Hvad  vi  oplever,  er,  at  den  hvide  Race  selv 
tilintetgør  Forestillingen  om  dens  Overlegenhed 
i  sorte,  brune  og  gule  Menneskers  Sind.  Den 
har  anvendt  deres  Hjælp,  har  prist  dem  for 
deres  Nedslagtning  af  Hvide.  Hvor  kan  det 
andet  end  hævne  sig! 

Evropa  begaar  Harakiri  til  Bedste  for  Japan, 


EN    APPEL  261 

Og  Asiens  lærenemme  og  haardhændede  Frem- 
tidsfolk  iagttager  sandsynligvis  det  gamle  Evro- 
pas  Selvmordsraseri  med  adskillig  Forundring 
og  ikke  ringe  Tilfredsstillelse*. 

De  Krigsførendes  Presse  har  opfattet  sit  Hverv 
som  det  at  hidse  Forbitrelsen  og  derved  Begej- 
stringen. Den  burde  betænke,  at  det  ødelæg- 
gende Had,  der  saaledes  er  fremkaldt,  længe  vil 
overleve  Krigen  og  med  Nødvendighed  vil  af- 
føde nye  Krige.  Jo  længere  Krigen  endnu  varer, 
des  kortvarigere  bliver  den  kommende  Fred. 


SVAR  TIL  Mr.  WILLIAM  ARCHER 

(Juni  1916) 


L     Moral  eller  Politik? 

Kære  Mr.  William  Archer 

FØRST  og  fremmest  Tak  for  den  Tone,  De 
har  anslaaet  i  Deres  Imødegaaelse  af  mine 
Meninger;  den  viser  mig,  at  vor  Uenighed  an- 
gaaende  vigtige  saglige  Spørgsmaal  ikke  vil  gøre 
Skaar  i  vort  mere  end  tyveaarige  venskabelige 
Forhold.  Jeg  er  i  Deres  Gæld  for  mangfoldig 
Belæring;  jeg  har  altid  sat  den  højeste  Pris  paa 
Deres  Dømmekraft;  og  Deres  Karakter,  som  er 
uden  Lyde,  har  indgydt  mig  en  Beundring,  som 
Deres  aabne   Brev  til  mig  ikke  har  rokket. 

Tillad  mig  en  rolig  og  lidenskabsløs  Udred- 
ning af  min  Grundsynsmaade,  i  hvilken  De,  saa 
godt  De  i  visse  Maader  kender  mig,  ikke  er 
trængt  ind.  Men  lad  mig  først  have  Lov  til  at 
give  et  Hjertesuk  Luft  over  at  møde  saa  ringe 
Forstaaelse  ikke  blot  i  Tyskland,    der  begyndte 


MORAL    ELLER    POLITIK?  263 

Angrebene  paa  mig,  men  i  Frankrig,  Rusland, 
England,  hvor  de  er  blevne  fortsatte  og  varie- 
rede. Jeg  har  —  paa  Grund  af  en  vis  Etos 
uden  Patos  —  ganske  forsømt  Lejligheden  til 
at  indynde  mig  som  populær  Figur  hos  nogen 
af  de  stridende  Parter. 

Fra  det  16.  til  det  18.  Aarhundrede  inclusive 
var  det  Skik,  at  Tænkerne  i  Landene  satte  deres 
Ære  i  at  søge  Sandheden  uden  Hensyn  til  na- 
tionale Fordomme  og  Lidenskaber,  uden  at  smittes 
af  Synsmaaderne  omkring  dem.  Thi  allerede  i 
Renæssancetiden  og  i  Oplysningstiden  opfattedes 
enhver  Krig  som  en  Kamp  mellem  Ret  og  Uret, 
Sandhed  og  Løgn.  Ethvert  af  de  kæmpende 
Folk  betragtede  da  som  nu  sin  Sag  som  den 
ubetinget  gode. 

I  Oehlenschlagers  Aladdin  forekommer  dette 
Replikskifte  før  Aladdins  Tvekamp  med  Hindbad: 

Aladdin!  Himmel!  Hvad  er  det,  du  vover? 
Sandhed  mod  Løgn,  det  Gode  mod  det  Onde. 

Dette  sidste  er  den  Dag  i  Dag  begge  de  to 
kæmpende  Parters  Løsen.  Krigen  er  for  begge 
de  stridende  Magtgrupper  en  hellig  Krig.  I  Krig 
tages  ubetinget  Parti.  Retten  er  helt  paa  Fædre- 
landets Side,  Uretten  paa  Fjendens. 

Det  godtgøres  fra  begge  Sider  paa  den  Maade, 
at   man   af  Begivenhedernes   og   Handlingernes 


264  MORAL    ELLER    POLITIK? 

uhyre  og  sammenfiltrede  Forvikling  udriver  et 
enkelt  Led,  og  saa  almindeliggør  Tilfældet. 

I  England  greb  man  fra  først  af  i  den  com- 
plicerede  Verdenskamp  det  Moment,  hvor  Uret- 
ten utvivlsomt  var  paa  Tysklands  Side:  Kræn- 
kelsen af  Belgiens  Nevtralitet,  Overvældelsen 
af  det  lille,  tapre  og  ulykkelige  Folk,  og  drog 
en  almindelig  Slutning  deraf,  som  overbeviste 
En  om,  at  England  og  dets  Allierede  kæmpede 
for  Traktaters  Hellighed  og  smaa  Nationers  Ret 
og  for  disse  høje  Formaal  alene. 

Tyskerne  havde  imens  foretaget  en  ganske 
lignende  Aandsbevægelse.  De  betragtede  oprin- 
deligt Indrykningen  i  Belgien  som  en  beklagelig 
Nødvendighed;  senere  ansaå  de  det,  paa  Grund- 
lag af  gamle,  frugtesløse  Forhandlinger  mellem 
England  og  Belgien,  hvorunder  en  engelsk  Of- 
ficer ytrede  sig  hensynsløst,  for  .bevist,  at  even- 
tuelt vilde  England  ikke  have  betænkt  sig  paa, 
ogsaa  uden  Belgiens  Samtykke,  at  landsætte  Trop- 
per i  Landet.    De  selv  havde  altsaa  handlet  ret. 

Man  skulde  tro,  at  rettænkende  og  fintfølende 
.Undtagelser  i  det  tyske  Folk  dog  maatte  føle 
sig  nedslaaede  og  beskæmmede  ved  tysk  Bru- 
talitet og  Grusomhed  i  Belgien.  Men  nej!  Naar 
man  vil  have  Mænd  til  med  god  Samvittighed 
at  myrde  eller  lemlæste  Andre,  saa  maa  man 
altid  først  bibringe  dem  Troen  paa  Modstandernes 
Skurkagtighed.    Dertil  tjener  Ophidselsen  af  det 


I 


MORAL    ELLER    POLITIK?  265 

nationale  Had.  Belgierne  havde  forsvaret  sig, 
ogsaa  civile  Belgiere  havde  flere  Gange  løsnet 
Skud.  Det  blev  gjort  til  almindelig  Skændsels- 
gerning. Selvopholdelsesdriften  avlede  en  Række 
grusomme  Forholdsregler,  og  disse  affødte  en 
Række  Anklager  mod  Belgierne,  de  stak  Øjnene 
ud  paa  saarede  Tyskere,  skar  Hænderne  af  dem. 
De  var  da  saa  nederdrægtige,  at  alt  var  tilladt 
imod  dem. 

Saaledes  gik  det  til,  at  det  i  alle  Nevtrales 
Øjne  oprørende  Indfald  i  Belgien  ikke  voldte 
tysk  Samvittighed  ringeste  Bekymring. 

For  Tyskerne  var  den  virkelige  Fjende  fra 
først  af  Rusland.  Tyskerne  mindede  om  Rus- 
lands Forfatningssprængning  i  Finland,  om  dets 
mangeaarige,  grusomme  Undertrykkelse  af  Po- 
len, om  dets  Nedbrydning  af  Persien,  og  da  til- 
med de  Tyske  utvivlsomt  var  Russerne  langt 
overlegne  i  Kundskab  til  Læsning  og  Skrivning, 
i  Renlighed  og  Orden,  i  Embedsmands-Hæder- 
lighed, i  Universitetsdannelse  og  i  Agerbrug, 
Handel  og  Industri,  kom  de  hurtigt  til  den 
klippefaste  Overbevisning,  at  de  i  denne  Krig 
repræsenterede  Civilisation  mod  Barbari,  ja,  at 
de  foretog  en  Art  Befrielseskrig  for  de  smaa 
Nationaliteter,  Jøderne,  hvem  Rusland  indespær- 
rede i  Ghettoer,  Finnerne,  hvem  Russerne  gjorde 
retløse.  Polakkerne  og  Balterne,  hvem  de  under- 
trykte. Georgierne,   Ukrainerne,  Hviderusserne, 


266  MORAL    ELLER    POLITIK? 

hvem  de  mishandlede.  Som  Englænderne  er- 
klærede det  for  deres  Forsæt  at  tilintetgøre  den 
tyske  Militarisme,  saaledes  drog  Tyskerne  da  i 
Felten  mod  den  russiske  Czarisme  og  den  Mi- 
litarisme, der  var  Czarismens  Udtryk. 

Som  Englænderne  udrev  et  enkelt  Led,  Over- 
faldet paa  Belgien,  af  den  historiske  Complex, 
saaledes  udrev  Tyskerne  Kampen  mod  Rusland, 
og  saå  i  Rusland  pludselig  den  Magt,  der  var 
og  handlede  barbarisk,  medens  de  i  et  fuldt 
Aarhundrede  havde  set  hen  til  Rusland  som 
Vennen  og  Forbundsfællen,  de  sunde  konserva- 
tive Idéers  Repræsentant. 

Til  Gengæld  er  det  højst  betegnende,  at  naar 
Sir  Edward  Grey  i  Krigens  Begyndelse  forsva- 
rede sin  Politik  i  Underhuset,  klamrede  han  sig 
til  Venskabet  med  Frankrig  og  til  Harmen  over 
Belgiens  Skæbne,  sagde  derimod  ikke  et  Ord 
om  Rusland,  skønt  Spændingen  mellem  Østerrig- 
Ungarn  og  Rusland  netop  var  Oprindelsen  til 
Krigen.  Frankrig  blev  jo  kun  angrebet  af  Tysk- 
land som  Ruslands  Forbundsfælle  og  var  blevet 
udenfor  Spillet,  om  det  havde  ladet  Fællesskabet 
med  Rusland  falde.  De,  kære  Mr.  Archer,  gør 
Sagsammenhængen  altfor  simpel,  naar  De  sam- 
menligner den  ene  af  de  kæmpende  Grupper 
med  en  Morder,  der  bevæbnet  til  Tænderne 
overfalder  og  udplyndrer  en  sagesløs  og  uforbe- 
redt Mand,   og  som   nu  gribes  med  Lommerne 


MORAL   ELLER   POLITIK?  267 

fulde  af  Skrifter,  der  erklærer  Drab  for  en  re- 
ligiøs Handling  og  Røveri  for  en  hellig  Pligt. 

Selvfølgelig  var  Krigens  Udgangspunkt  Øster- 
rig-Ungarns brutale  Ultimatum  til  Serbien,  dets 
Uvilje  til  at  nøjes  med  Serbiens  overordentlige 
Indrømmelser  og  den  meget  sigende  Hast,  med 
hvilken  det  rykkede  ind  i  det  svagere  Nabo- 
land. 

Ja  end  mere:  Da  man  —  saa  redebon  man 
ellers  fra  tysk  Side  har  været  med  Oplysninger 
—  vel  har  vogtet  sig  for  at  offentliggøre  de 
mellem  Berlin  og  Wien  vekslede  Depecher,  og 
da  intet  fornuftigt  Menneske  et  Øjeblik  kan  tro, 
at  Kejser  Franz  Joseph  erklærede  Serbien  Krig 
uden  i  fuld  Forstaaelse  med  Kejser  Wilhelm, 
saa  kan  der  mellem  tænkende  Mennesker  ikke 
herske  Tvivl  om,  hvor  den  nuværende  Verdens- 
brands  Udgangspunkt  er,  eller  om,  hvem  der 
kastede  den  Tændstik,  der  satte  den  umaadelige 
Høstak  i  lys  Lue. 

Ikke  desto  mindre  er  Krigen  ikke  opstaaet  af 
en  forholdsvis  saa  ringe  Ting  som  Østerrig-Un- 
garns Straffe-Ekspedition  ind  i  et  lille  Land,  som 
det,  paa  dette  Tidspunkt  sikkert  uden  Uærlig- 
hed, erklærede  blot  at  ville  ydmyge,  ikke  erobre. 

Krigen  er  det  logiske  Resultat  af  ti  Aars 
lidenskabelige  og  rastløse  Kappestrid  mellem 
Centralmagterne  og  Tremagts- Forstaaelsen.  Det 
var  Ruslands   Kamp   mod   Østerrig-Ungarn    om 


268  MORAL    ELLER   POLITIK? 

Herredømmet  paa  Balkanhalvøen,  der  laa  bag 
ved  Overfaldet  paa  Serbien  i  Slutningen  af  Juli 
1914. 

Under  den  første  Balkankrig  var  det  en  rus- 
sisk Diplomats  Intriger,  i  Kraft  af  hvilke  Bul- 
garien forpligtede  sig  til,  Side  om  Side  med 
Serbien,  af  al  Magt  at  krydse  Østerrigs  Planer. 
I  1912  saå  Rusland  fremad  til  en  Krig  mod 
Østerrig  i  en  ikke  fjern  Fremtid,  og  stræbte  at 
forene  de  slaviske  Staters  Tropper  for  at  dele 
Østerrigs  slaviske  Provinser  imellem  sig  og  disse 
Stater.  I  Slutningen  af  1912  forøgede  Tyskland 
sin  Hær,  og  Bethmann-Hollweg  pegede  hen  paa 
Muligheden  af  en  Kamp  mellem  Teutoner  og 
Slaver. 

Frankrig  indførte  som  Følge  deraf  den  tre- 
aarige  Tjenestetid;  Rusland  udkastede  et  omfat- 
tende Program  til  militære  Reformer,  om  hvilket 
Times  skrev  (3.  Juni  1914),  at  det  var  „vel  be- 
regnet paa  at  gøre  Tyskland  nervøst".  Og  Tysk- 
land blev  nervøst.  Der  kom  Uro  over  den 
tyske  Presse,  der  talte  om  russisk  Militarisme 
som  England  nu  taler  om  tysk. 

Man  mente  i  Tyskland,  at  Rusland  vilde  være 
færdigt  med  sine  Forberedelser  og  Tilberedelser 
i  1916.  Der  var  da  ingen  Tid  at  spilde,  hvis 
man  ikke  vilde  opleve  at  se  Slaverne  opløse 
Østerrig-Ungarn.  Det  gjaldt  om  at  bryde  det 
slaviske  Forbund,  helst  uden  Krig  med  Rusland. 


MORAL   ELLER   POLITIK?  269 

Og  man  nærede  Haab  om  at  kunne  faa  For- 
bundet brudt,  Serbien  kuet,  uden  at  Rusland 
drog  Sværdet,  da  dette  ikke  længe  forinden 
uden  Sværdslag  havde  fundet  sig  i  Bosniens  og 
Herzegowinas  Indlemmelse  i  Østerrig,  en  Begi- 
venhed, der  dog  maatte  synes  Rusland  saare 
skæbnesvanger. 

Hvorfor  fik  Tyskland  Uret  i  den  Antagelse, 
at  Rusland  heller  ikke  denne  Gang  vilde  slaas? 

Øjensynligt  fordi  Russerne  vidste,  hvad  Ty- 
skerne (underligt  nok)  ikke  vidste,  at  de  nu 
kunde  regne  sikkert  ikke  blot  paa  Frankrigs 
Samvirken,  men  paa  Englands  Understøttelse. 
Russerne  forstod,  hvad  den  tyske  Regering  ikke 
var  klar  over,  at  Tremagts-Forstaaelsen  holdt 
anderledes  og  bedre  sammen  end  Tremagts-Alli- 
ancen. Det  russiske  Ministerium  havde  draget 
den  rigtige  Slutning  af  den  store  Krigsskibs-Revy 
ved  Portland  kort  før  Krigens  Udbrud.  Sir 
Edward  Grey  stræbte  vel  af  bedste  Evne  at 
hindre  Verdenskrigen  paa  det  bestemte  Tids- 
punkt, hvor  den  begyndte;  men  han  havde  bun- 
det sig  og  England  ved  ti  Aars  hemmelige  Af- 
taler med  Frankrig,  ved  syv  .Aars  hemmelige 
Forhandlinger  med  Rusland.  Hele  den  gamle 
Lære  om  den  evropæiske  Ligevægt  førte  ham 
desuden  i  Armene  paa  Østevropa. 

Er  Krigen  nu  saaledes  ikke  et  Udslag  alene 
af  'et   pludseligt   tysk-østerrigsk  Overgreb,   men 


270  MORAL    ELLER    POLITIK? 

af  ti  Aars  Kappestrid  mellem  de  to  rivaliserende 
Stormagtsgrupper,  saa  er  den  desuden  et  lære- 
rigt Udslag  af  de  evropæiske  Tilstande  i  Freds- 
tid. Som  i  Heibergs  En  Sjæl  efter  Døden  Sjælen 
med  Forundring  erfarer,  at  den  allerede  her  paa 
Jorden  har  befundet  sig  i  Helvede,  saaledes  vil 
mangen  En  maaske  med  Undren  læse,  at  Ev- 
ropa  ogsaa  i  den  foregaaende  Fredsperiode  be- 
fandt sig  i  latent  Krigstilstand.  Og  dog  er  det 
saa.  Ogsaa  i  Fred  lægger  Menneskene  (som 
den  Talende  i  Henrik  Ibsens  Digt)  med  Lyst 
Torpedo  under  Arken.  Hele  vort  middelalder- 
lige Samfundsliv  er  jo  gennemsyret  med  Ufor- 
nuft indtil  Vanvid  —  man  tænke  paa  vore  reli- 
giøse Tilstande  og  vort  Opdragelsesvæsen  —  og 
med  Uretfærdighed  paa  alle  Omraader,  paa  det 
økonomiske  Omraade  som  paa  Kønslivets.  Hver 
anden  Afgørelse,  der  i  Fredstid  træffes,  er  et 
Udslag  af  gamle,  længst  forældede  Fordomme. 

Men  fremfor  Alt  gælder  det  i  Fredstid  som  i 
Krig,  at  den  Stærkere  allevegne  sætter  sin  Vilje 
igennem.  Det,  at  Magten  i  Længden  bestemmer 
Retten,  det  er  ikke  noget,  som  Tyskland  i  Krigs- 
tid har  Eneret  paa.  Det  er,  hvad  der  foregaar 
Evropa  over,  ogsaa  i  Fredstid.  Og  visselig  ikke 
paa  det  politiske  Omraade  alene,  i  det  hele  so- 
ciale Liv.  Krigen  med  al  dens  uhyre  Brutalitet 
var  kun  mulig,  fordi  alle  Forudsætninger  for 
den  var  givne  i  Fredstid.  • 


MORAL   PLLER   POLITIK?  271 

Da  jeg  i  sin  Tid  fra  mange  Sider  i  Frankrig 
blev  bestormet  med  Spørgsmaal  og  overøst  med 
Anklager,  hvorfor  jeg  ikke  havde  udtalt  min 
Indignation  over  Louvain's  og  Reims's  Skæbne, 
og  da  jeg  gav  det  ærligt  og  oprigtigt  mente  Svar, 
at  skulde  jeg  protestere,  hver  Gang  min  Rets- 
følelse og  min  menneskelige  Medfølelse  blev 
saaret,  saa  fik  jeg  aldrig  andet  gjort,  saa  mødtes 
jeg  af  det  haanende  Tilraab,  om  jeg  maaske 
daglig  oplevede  Begivenheder,  der  svarede  til 
Beskydningen  af  nevtrale  Byer,  til  Straffedomme 
over  en  civil  Befolkning?  Mit  Svar  er  Ja.  Thi 
netop  saadan  er  endnu  den  Dag  i  Dag  Menne- 
skelivet. Videre  er  Menneskeheden  ikke  kommet. 

Da  i  sin  Tid  Lassalle  havde  forklaret  Arbej- 
derne, at  Forfatningsspørgsmaal  ikke  er  Rets- 
spørgsmaal,  men  Magtspørgsmaal,  og  da  der  i 
den  Anledning  rejstes  et  Hyl  imod  ham,  saa 
den  prøjsiske  Minister,  Grev  Schwerin,  under 
Kammerets  Jubel  med  Hensyn  herpaa  erklærede, 
at  i  den  prøjsiske  Stat  gik  Ret  for  Magt,  sva- 
rede Lassalle  i  sit  Flyveskrift  Magt  og  Ret:  I 
Fald  jeg  havde  skabt  Verden,  saa  er  det  højst 
sandsynligt,  at  jeg  for  en  Gangs  Skyld  und- 
tagelsesvis havde  handlet  i  Overensstemmelse 
med  Grev  Schwerins  Ønsker,  altsaa  saaledes, 
at  Ret  gik  for  Magt.  Thi  dette  svarer  ganske 
til  mit  sædelige  Ideal  og  min  aandelige  Attraa. 
Desværre   har  jeg  ikke  været  i  det  Tilfælde  at 


272  MORAL   ELLER    POLITIK? 

skabe  Verden  og  maa  derfor  fralægge  mig  et- 
hvert Ansvar,  saavel  Ros  som  Dadel,  for  dens 
virkelige  Indretning. 

Forskellen  paa  Lassalles  Standpunkt  og  det 
nuværende  Tysklands  er  den,  at  for  tysk  Op- 
fattelse er  det  ikke  blot  faktisk,  men  ogsaa  til- 
børligt, ogsaa  sædeligt,  at  der  ikke  er  nogen 
anden  Ret  end  den.  Magten  giver:  Magt  skaber 
Ret. 

Tyskerne  hykler  ikke,  som  kæmpede  de  for 
noget  andet  end  den  Magt,  der  efter  deres  Op- 
fattelse tilkommer  dem.  England  og  Frankrig 
derimod  synes  at  svæve  i  den  Indbildning,  at 
de  i  Ledtog  med  Rusland  kæmper  for  Frihed, 
Ret,  Retfærdighed,  de  smaa  Nationaliteters  Lige- 
stilling med  de  Store,  alle  Menneskehedens 
Idealer. 

Det  vilde  være  interessant,  kære  Mr.  Archer, 
om  De  vilde  oplyse  os  om,  for  hvilket  Ideal 
det  er,  at  Rusland  for  Tiden  kæmper?  Eller  for 
hvilket  Ideal  England  kæmper,  naar  det  pris- 
giver saa  mange  tyske  Smaabørn  som  muligt  til 
Hungersdøden,  naar  det  opretter  Belejringstil- 
stand paa  Irland,  naar  det  tilintetgør  Persiens 
Uafhængighed,  naar  det  med  Nationalitetens 
Navn  paa  Læberne  har  overleveret  et  halvt 
Diisin^  smaa  Nationer  til  Russifikation? 

Eller  for  hvilket  Ideal  Frankrig  og  England 
kæmper,  naar  de  strangulerer  det  lille  Græken- 


MORAL   ELLER   POLITIK?  273 

land  for  at  gengive  det  stakkels  Folk  dets  Handle- 
frihed? 

Vi  véd  alle,  at  Storbritannien  udmærker  sig 
ved  et  ikke  ringe  Maal  af  politisk  Frihed,  som 
Tyskland  er  langt  fra  at  have  naaet.  Vi  véd, 
at  der  i  Storbritannien  gives  et  vist  begrænset 
Frisind  —  ringest  paa  det  religiøse  og  seksuelle 
Felt  —  som  forekommer  hyppigere  dér  end  i 
Tyskland.  Vi  Danske  er  ude  af  Stand  til  at 
elske  Prøjsen  —  for  at  udtrykke  mig  mildt. 
Tre  Tusind  unge  danske  Nordslesvigere  er  faldne 
i  en  dem  paatvungen  Kamp  for  Fjenden  mod 
Vennerne. 

Prøjsens  Regeringssystem  i  Slesvig  har  ikke 
kunnet  stemme  os  til  Kærlighed,  om  det  end 
har  indgydt  os  ogsaa  andre  Følelser  end  Harme, 
nemlig  Forbavselse  over  Systemets  umaadelige 
Dumhed,  over  den  tyske  Mangel  paa  Evne  til 
den  simpleste  Psykologi  i  Behandlingen  af  et 
fremmed  Element  i  Riget. 

Men  vi  har  studeret  Englands  Behandling  af 
Irland  syv  Hundrede  Aar  igennem,  vi  sammen- 
ligner og  tier,  fordi  der  i  England  dog  af  og  til 
bryder  en  Tilbøjelighed  frem  til  at  gøre  Fortids 
Uret  god. 

Og  som  vi  véd,  at  engelsk  Frisind  trods  Alt 
er  en  Virkelighed,  saaledes  véd  vi,  at  fransk 
Kultur,  hvor  den  har  naaet  sin  i  kunstneriske 
Højde,  i  Frisind  staar  over  tysk. 

G.  Brandes:  Verdenskrigen.  18 


274  MORAL    ELLER    POLITIK? 

Men  naar  Englænderne  taler  om  Tyskernes 
Herskesyge,  og  Tyskerne  om  Englands  brutale 
Egoisme,  saa  lader  Beskyldningerne  fra  begge 
Sider  os  kolde. 

Det  kan  forekomme,  at  en  Nation,  der  kæm- 
per for  sine  Interesser,  tillige  fremmer  Civilisa- 
tionen. England  har  gjort  det.  Det  kan  en 
Gang  hvert  andet  Hundred  Aar  hænde,  at  en 
Statsmand  handler  ædelt  og  uegennyttigt  af  Stor- 
hed og  Stolthed,  som  da  George  Washington,  efter 
at  Befrielseskrigen  fra  England  var  lykkedes  ved 
Hjælp  af  den  franske  Hær  under  Lafayette,  og 
da  Krigen  mellem  England  og  Frankrig  brød  ud, 
erklærede  sig  nevtral  (vel  at  mærke  ikke  som  Wil- 
son  og  adskillige  pengegriske  Amerikanere)  men 
saaledes,  at  han  paa  det  Strengeste  under  Fængsels- 
straf forbød  nogen  som  helst  Udførsel  af  Vaaben 
og  Ammunition  til  noget  af  de  kæmpende  Lande. 

Men  ellers  handler  Statsmænd  ingensteds  af 
moralske  Bevæggrunde,  altid  af  politiske.  Alle 
Folkeslag  er  egennyttige  og  har  fra  Arildstid 
været  det.  Intet  Folk  —  og  allermindst  en 
Stormagt  i  vore  Dage  —  ofrer  Millioner  Menne- 
sker og  Milliarder  Pund  Sterling  for  andet  For- 
maal  end  dette  Folks  politiske  Formaal  og  øko- 
nomiske Interesse. 


RET   SKAL   SKE    FYLDEST  275 

II.    Ret  skal  ske  Fyldest 

(ved  Bager  for  Smed). 

Kære  Mr.  Archer! 
Som  De  kan  tænke,  bombarderes  jeg  efter 
enhver  offentlig  Udtalelse  med  anonyme  eller 
underskrevne  Breve,  der  belærer  eller  udskæl- 
der mig.  Samme  Dag,  som  De  udgav  Deres 
aabne  Brev  til  mig,  modtog  jeg  med  Posten  fra 
tysk  Side  en  Skrivelse  (saavidt  jeg  kan  se  fra 
en  Købmand  i  Mainz)  hvori  jeg  angribes  for  i 
den  Appel,  der  mishager  Dem,  at  have  gjort 
Tyskland  blodig  Uret.  Det  hedder  i  dette  Brev 
bl.  a.:  „Jeg  har  i  Frankfurter  Zeitung  læst,  at 
De  i  en  Artikel  om  Freden  siger,  hver  af  Par- 
terne paastaar  at  være  blevet  angrebet.  Har 
De  da  ikke  læst  de  belgiske  Aktstykker  (For- 
laget: Mittler  und  Sohn,  Berlin)  eller  Skriftet 
Den  belgiske  Nevtralitet  (Forlaget:  Reimers  i 
Berlin),  der  indeholder  den  i  Bryssel  fundne 
Korrespondance  mellem  det  engelske  Krigsmini- 
sterium og  den  belgiske  Generalstab?  Af  disse 
Aktstykker  fremgaar  det  dog  med  al  Tydelighed, 
at  der  fra  Tremagts-Forstaaelsens  Side  forelaa 
den  Hensigt  at  indkredse  Tyskland  og  ved  Lej- 
lighed tilintetgøre  det".  Brevskriveren  har  er- 
faret, at  den  danske  Presse  med  en  enkelt  Und- 
tagelse simpelthen  har  tiet  de  tyske  Fangers 
slette    Behandling    i    Rusland   til   Døde.     „Man 

18* 


276  RET   SKAL    SKE    FYLDEST 

kender  jo  efterhaanden  den  nevtrale  Presses 
Manøvrer  for  altid  at  komme  Tyskland  til  Livs. 
Den  danske  Presse  skal  jo  ganske  særlig  ud- 
mærke sig  i  den  Henseende.  Rousseau  siger  i 
sine  Bekendelser:  „Naar  man  kender  Menne- 
skene, er  man  nødt  til  at  foragte  dem".  Ifald 
han  endnu  vandrede  i  denne  sletteste  af  alle  mu- 
lige Verdener,  vilde  han  uden  Tvivl  sige:  „Naar 
man  kender  de  Nevtrale,  maa  man  foragte  dem". 
Umiddelbart  derunder  følger  kosteligt  Hochach- 
tungsvoll  og  Navnet. 

De  ser  altsaa,  kære  Mr.  Archer,  at  den  sam- 
me Opfattelse,  hvis  Falsked  i  Tysklands  Favør 
synes  Dem  indlysende,  fra  tysk  Side  kun  ind- 
bringer mig  højagtelsesfuld  Foragt. 

Jeg  maa  se  at  trøste  mig,  saa  godt  jeg  kan. 

For  Dem  som  Englænder  er  det  utvivlsomt, 
at  Tyskland  alene  bærer  Ansvaret  for  Krigen,  for 
min  mig  ubekendte  tyske  Korrespondent  synes 
Englands  Brøde  lige  saa  utvivlsom.  Afgørelsen 
er  forbeholdt  Fremtidens  Historikere,  ifald  de 
ikke  betragter  det  hele  Spørgsmaal  som  urigtig 
stillet,  hvad  jeg  for  min  Del  er  tilbøjelig  til  at 
tro. 


Kære  Mr.  Archer,  det  synes  Dem  en  Art  mo- 
ralsk Slaphed  hos  mig,  at  jeg  attraar  Fred  paa  et 
Tidspunkt,  hvor  Retfærdigheden  endnu  ikke  er  sket 


RET    SKAL    SKE    FYLDEST  277 

Fyldest  ved  de  Allieredes  afgørende  Sejr.  „Det 
værste",  siger  De,  „der  kunde  ske  Menneske- 
heden, var,  at  der  blev  Sejr  for  den  store  Løgn". 

Man  skal  altsaa  vedblive  at  taarne  Ofre  paa 
Ofre,  at  udbrede  Ødelæggelse  og  Ruin  —  for 
at  den  gode  Sag  kan  sejre. 

Fra  Krigens  første  Dag  har  jeg  ment  og  har 
jeg  skrevet,  at  der  i  denne  Krig  efter  al  Sand- 
synlighed hverken  vil  gives  afgørende  Sejr  eller 
afgørende  Nederlag  paa  nogen  af  Siderne.  Og 
hvad  der  er  sket  i  de  forløbne  to  Aar  har  be- 
styrket mit  første  Indtryk. 

Der  maa  da  nødvendigvis  finde  en  Overens- 
komst Sted.  Uden  at  den  tyske  Militarisme  af- 
skaffes? spørger  De  harmfuld.  Militarisme  lader 
sig  nu  engang  ikke  overvinde  ved  Militarisme, 
Krig  lader  sig  ikke  drive  ud  af  Verden  ved 
Krig,  Undertrykkelse  ikke  ved  Undertrykkelse, 
Ondt  ikke  ved  Ondt. 

Da  Krigens  Oprindelse  inderst  inde  er  af  po- 
litisk-økonomisk  Natur,  da  den  kun  kan  ende 
ved  en  politisk-økonomisk  Overenskomst,  og  da 
en  saadan  kan  sluttes  endnu  dette  Efteraar,  saa 
er  det  simpelthen  forbryderisk  at  fortsætte  Masse- 
myrderiet. 

Ifald  Krigen  skal  slutte  med  grundig  Ødelæg- 
gelse af  den  ene  af  de  to  kæmpende  Magtgrup- 
per, saa  maa  den  efter  menneskelig  Sandsynlig- 
hed vare  et  Par  Aar  endnu.    I  saa  Fald  vil  den 


278  RET    SKAL   SKE    FYLDEST 

imidlertid  have  opbrugt  al  den  Kapital,  Evropa 
har  rede  til  Brug,  og  medføre  endnu  langt  mere 
omfattende  Elendighed  og  Kval,  end  den  allerede 
har  havt  i  Følge. 

De  stakkels  Slaver,  der  i  Fredstid  arbejder 
for  en  ringe  Dagløn,  og  som  i  Krigstid,  i  Kraft 
af  det  lovpriste  og  skønne  Gode,  den  alminde- 
lige Værnepligt,  paa  ny  som  Slaver  klædes  i 
Uniformer  og  sendes  i  Ilden,  vil  til  den  Tid 
være  bragte  til  en  saadan  Fortvivlelse,  at  den 
sociale  Revolution,  om  hvilken  der  saa  længe 
har  været  fablet,  men  som  har  været  holdt  nede, 
saa  længe  Menneskeheden  endnu  bevarede  en 
Smule  Fornuft,  den  vil  bryde  ud  med  samme 
Vildskab  som  Krigen  nu;  den  vil  følge  paa  de 
krigerske  Sammenstød,  som  Kommunen  i  Paris 
fulgte  paa  dem  i  1871,  og  den  Smule  aands- 
aristokratisk  Civilisation,  Krigen  kan  tænkes  at 
have  levnet,  vil  jævnes  med  Jorden  ikke  mindre 
hensynsløst  end  skønne  Kirker  og  Raadhuse  i 
Belgieii  og  Nordfrankrig  nu. 

Dog  denne  Revolution  maatte  vel  i  Hoved- 
sagen foretages  af  Kvinder  og  Krøblinge;  thi  af 
Mænd  blev  der  neppe  tilstrækkelig  mange  til- 
bage til  at  sætte  den  i  Værk. 

Jeg  véd  det  meget  vel,  at  Krigen  er  populær 
i  England.  Men  det  rører  ikke  mit  haarde  Hjerte. 
Befolkningerne  tror,  hvad  de  snildt  forledes  til 
at  tro.   Hvilken  Krig  har  i  England  været  mere 


RET   SKAL    SKE    FYLDEST  279 

populær  end  den  mod  de  amerikanske  Fristater, 
da  disse  vilde  løsrive  sig,  og  hvorledes  dømmer 
den  engelske  Almenhed  nutildags  om  denne  Krig? 

Hvor  er  —  trods  alle  Pressens  Ophidselser  — 
den  Modsætning  mellem  Tyskland  og  England, 
der  retfærdiggør  et  endnu  i  Aaringer  fortsat  Myr- 
deri? 

5.  April  1916  erklærede  Kansleren,  Bethmann- 
Hollweg: 

„Evropa  maa  for  alle  de  Folk,  der  beboer 
det,  være  det  fredelige  Arbejdes  Evropa.  Den 
Fred,  som  afslutter  Krigen,  maa  være  en  varig 
Fred.  Den  maa  ikke  indeholde  Sæden  til  nye 
Krige,  men  Sæden  til  en  endelig  fredelig  Ord- 
ning af  de  evropæiske  Forhold." 

10.  April  1916  svarede  Englands  Premier- 
minister, Mr.  Asquith: 

„Storbritannien  og  Frankrig  har  begge  indladt 
sig  paa  Krig,  ikke  for  at  kvæle  Tyskland,  ikke 
for  at  udslette  det  af  Evropas  Kort  eller  øde- 
lægge dets  nationale  Liv,  visselig  ikke  for  at 
indblande  sig  i,  hvad  Kansleren  kalder  dets  na- 
tionale Bestræbelsers  fri  Eksistens.  De  Allieredes 
Forsæt  med  Krigen  er  at  brolægge  Vejen  for  et 
mellemfolkeligt  System,  som  vil  sikre  Grund- 
sætningen om  lige  Rettigheder  for  alle  civilise- 
rede Stater." 

Hvis  ingen  af  Parterne  har  talt  paa  Skrømt, 
er  her  et  Grundlag  for  Forhandling. 


280  RET   SKAL    SKE    FYLDEST 

Noget  af  det  mest  fortvivlede  ved  den  nu- 
værende Tilstand  er,  at  de  lærdeste,  ypperste 
og  bedst  udrustede  Mænd  i  de  forskellige  Folke- 
slag uden  Blu,  thi  under  øredøvende  Applaus, 
hylder  deres  Folks  Fordomme  og  viser  sig  lige 
saa  blottede  for  Evne  til  at  se  Virkeligheden 
under  Øjne,  som  den  usleste  Avis,  de  læser  og 
fordømmer.  Hver  af  dem  forsvarer  sit  Lands 
hellige  Sag  og  omformer  Historien.  Alle  skriver  de 
ensartet.  Man  behøver  kun  at  sætte  Ordet  tysk, 
hvor  der  staar  engelsk,  eller  Ordet  ungarsk, 
hvor  der  staar  russisk,  saa  lyder  Artiklerne  ens. 

Kærlighed  til  Fædrelandet  har  slugt  Kærlig- 
heden til  Sandhed. 

Saadan  var  det  ikke  i  gamle  Dage.  Der  gaves 
en  Gang  Tænkere,  som  gav  Sandheden  Æren. 

Erasmus  skrev :  „Der  er  intet  latterligere,  mere 
usaligt,  mere  tilintetgørende,  intet,  som  er  Men- 
nesket (for  ikke  at  sige  den  Kristne)  uværdigere 
end  Krig  ...  Krigen  er  værre  end  dyrisk;  intet 
vildt  Dyr  er  saa  frygteligt  mod  Mennesket  som 
Medmennesket.  Vilde  Dyr  kæmper  kun  med 
naturlige  Vaaben,  mens  vi  til  det  gensidige  Slag- 
teri udruster  os  med  Vaaben,  der  er  Naturen 
fremmede  ...  Men  hvilke  Tragedier  opfører  ikke 
vi  paa  Krigens  Skueplads  under  usle  Paaskud! 
Under  Paaskud  af  et  eller  andet  forældet,  an- 
fægteligt Krav  paa  et  Landomraade!  ...  Rent 
djævelske  Handlinger  bliver  kaldt  hellige  Krige . . . 


RET   SKAL   SKE    FYLDEST  281 

Hvad  er  Krigen  andet  end  Rov  og  Mord,  ud- 
øvet af  Masser  imod  Masser!" 

Meget  betegnende  kalder  Pierre  Bayle  i  sin 
Dictionnaire  Erasmus's  Afhandling  mod  Krig  en 
af  de  skønneste,  der  er  skrevet. 

Faa  virkelighedsklare  Aander  har  hadet  Kri- 
gen som  Voltaire.  Faa  har  som  han  godtgjort 
dens  Fornuftstridighed.  Han  er  maaske  den 
første,  som  har  paavist,  at  den  i  Løbet  af  faa 
Aar  gør  Sejrherren  lige  saa  ulykkelig  som  den 
Overvundne. 

Voltaire  angriber  Forebyggelses-Krige,  hvis  Mo- 
ral er  den:  Du  skal  prøve  paa  at  tilintetgøre  din 
Nabo,  der  vel  ikke  har  angrebet  dig,  men  kunde 
gøre  det.  Du  skal  med  andre  Ord  udsætte  dig 
for  at  ødelægge  dit  eget  Land  i  Haab  om  at 
ruinere  en  andens.  —  Voltaire  har  skildret  Kri- 
gens Galskab  og  Raseri,  udmalt  dens  Rædsler, 
sandvist  det  Oprørende  i  denne  gejstlige  Vel- 
signelse af  enhver  Bandeførers  Faner,  der  altid 
gaar  forud  for  Myrderiet  af  Næsten,  hvem 
Religionen  paabyder  at  elske.  Han  spørger, 
hvad  Kirken  har  gjort  for  at  hindre  disse  For- 
brydelser? „Bourdaloue  prækede  mod  Ukysk- 
hed;  men  hvilken  Præken  har  han  rettet  mod 
Myrderiet,  Røveriet,  det  almindelige  Raseri,  der 
lægger  Jorden  øde?  I  jammerlige  Sjælesørgere, 
udraaber  han,  I  vrøvler  om  et  Naalestik  og  siger 


282  RET   SKAL   SKE    FYLDEST 

ikke  et  Ord  om  den  Forbandelse,  der  river  os 
i  tusind  Stykker!" 

I  Micromégas  haaner  han  Menneskenes  Liden- 
skab for  gennem  Krig  at  paaføre  hverandre  Ulyk- 
ker: Det  lille  Menneske  siger  her  til  den  store 
Sirius-Beboer:  „Véd  De,  at  der  for  Øjeblikket 
er  Hundredtusind  Gale  af  min  Art,  der  med 
Hatte  paa  Hovedet  slaar  Hundredtusind  andre 
saadanne  Dyr  ihjel,  fordi  de  bærer  Turban  paa 
Hovedet,  eller  bliver  slaaede  ihjel  af  dem".  (Hen- 
tydning til  Russernes  Krig  mod  Tyrkerne  i  1737). 

Hvad- vilde  han  sige  nutildags,  hvor  en  Pa- 
triot som  Romain  Rolland  er  bleven  stemplet 
som  Landsforræder,  fordi  han  har  sagt,  at  han 
ogsaa  indenfor  det  tyske  Folk  har  Venner! 

Jeg  véd  selvfølgelig  saare  vel,  hvad  De,  kære 
Mr.  Archer,  siger  til  disse  Opfordringer  til  Freds- 
slutning, som  fremgaar  af,  hvad  Erasmus,  Bayle, 
Voltaire  her  har  udtalt  angaaende  Krig  i  Alminde- 
lighed. De  siger:  Men  Retfærdigheden!  Staarmaa- 
ske  Menneskeheden  sig  ved,  at  der  lades  haant 
om  den?  Kan  der  overhovedet  gives  et  Liv,  som 
er  værd  at  leve,  den  foruden?  Ak,  kære  Mr. 
Archer,  Retfærdigheden  er  en  himmelsk  Gud- 
inde. Men  hun  har  som  bekendt  et  Bind  for 
Øjnene. 

De,  som  forstaar  vort  Sprog,  kender  uden 
Tvivl  en  velskreven  lille  Fortælling  af  Wessel: 
Smeden  og  Bageren,  der  svarer  til  den  polsk- 


RET   SKAL   SKE    FYLDEST  283 

jødiske  Historie  Skomageren  fra  Kilikow.  Den 
handler  om  en  Smed,  der  i  Hidsighed  har  be- 
gaaet  Drab  og  efter  den  jordiske  Retfærdigheds 
Bud  burde  lide  Døden.  Fire  af  Byens  Borgere 
gaar  i  Forbøn  for  ham.  Og  da  Dommeren  sva- 
rer deres  Talsmand: 

Betænk  dog,  kære  Ven,  der  Liv  for  Liv  maa  bødes, 

siger  denne: 

Her  bor  en  arm,  udlevet  Bager, 

som  Pokker  snart  desuden  tager. 

Vi  har  jo  to,  om  man  den  ældste  tog  af  dem? 

Saa  blev  jo  Liv  for  Liv  betalt. 

Dommeren  gaar  ind  paa  det  sindrige  Forslag: 

Thi  kender  jeg  for  Ret: 

Den  ældste  Bager  skal  undgælde  det, 

og  for  det  skete  Mord  med  Liv  for  Liv  bør  bøde, 

til  velfortjente  Straf  for  sig 

og  Ligesindede  til  Afsky  og  til  Skræk. 

Dette  er  det  tro  Billede  af  den  Retfærdighed, 
som  De,  Mr.  Archer,  ved  Krigens  Gang  og  videre 
Fortsættelse  kan  opnaa  og  vil  opnaa.  De,  der 
nedskydes  og  lemlæstes,  de,  der  berøves  deres 
Kære,  deres  Mænd,  deres  Sønner,  de,  der  for- 
armes og  gaar  til  Grunde,  er  alle  tilsammen 
og  paa  begge  Sider  saa  uskyldige  i  den  hele 
oprørende  Krigstilstand  som  den  Bager,  der  blev 
hængt  for  Smeden. 

Sæt,  der  lod  sig  udpege  en  halv  Snes  Mænd, 
der  kunde  siges   at   bære   Skylden   for   Krigen, 


284  RET    SKAL    SKE    FYLDEST 

Magthavere  som  Grev  Tisza,  den  tyske  Kron- 
prins, Sir  Edward  Grey,  Hr.  Sazonoff,  Hr.  Del- 
cassé,  Skribenter  som  General  Bernhardi,  Max- 
imilian  Harden,  Englænderen  Maxse,  Fransk- 
manden Barres.  Vi  kan  jo  et  Øjeblik  sætte, 
at  disse  var  de  rette. 

Vilde  den  saakaldte  Retfærdighed  ske  Fyldest, 
i  Fald  disse  Mænd  blev  torturerede  og  hen- 
rettede med  al  tidligere  Tiders  modbydelige  Gru- 
somhed? Ingen  Tænkende  kan  mene  det.  Hvor 
meget  mindre  sker  da  Retfærdigheden  Fyldest 
ved,  at  endnu  nogle  Millioner  unge  Mænd,  der 
nødtvungne  er  Militære,  og  endnu  nogle  Millio- 
ner Civile,  Kvinder  og  Børn  prisgives  til  Død, 
Lemlæstelse  og  Elendighed. 

Jeg  véd  meget  vel,  kære  Mr.  Archer,  at  De 
først  og  fremmest  tænker  paa  Belgiens  og  Ser- 
biens Genoprettelse  som  selvstændige  Stater. 
Det  forekommer  mig  ikke  ret  vel  tænkeligt,  at 
denne  ikke  skulde  finde  Sted.  Selv  om  Tysk- 
land i  Øjeblikket  militært  staar  meget  stærkt, 
staar  det  økonomisk  meget  svagt  og  maa  tilkøbe 
sig  den  engelske  Blokades  Ophør  ved  Ofre. 

Hvad  Fredsprogrammet  i  øvrigt  angaar,  fore- 
kom det  mig  personlig,  at  de  Allierede  ved  Kri- 
gens Begyndelse  viste  vel  stor  Hast  med  forud 
at  forkynde  det.  Medens  et  stort  Parti  i  Tysk- 
land med  lidet  hjertevindende  Aabenhjertighed 
af  Regeringen  krævede  umaadelige  Anneksioner, 


RET   SKAL    SKE    FYLDEST  285 

havde  Franskmændene  straks  det  hele  Retfærdig- 
hedsprogram  i  Orden,  Tilbagegivelsen  af  Elsass- 
Lothringen,  Tilbagegivelse  af  Hertugdømmerne 
til  Danmark,  Polens  Genoprettelse  under  rus- 
sisk Overhøjhed.  Alle  Frankrigs  Venner  ønsker, 
at  Elsass-Lothringen  blev  fransk;  desværre  er  Ud- 
sigten dertil  i  Øjeblikket  ikke  stor.  Russisk  Polen 
er  for  Tiden  helt  i  Tysklands  og  Østerrigs  Magt, 
saa  hvis  det  opnaar  relativ  Uafhængighed,  synes 
det  snarere  at  maatte  ske  under  Centralmagternes 
end  under  Ruslands  Beskyttelse. 

Hvad  Nordslesvig  angaar,  véd  jeg  den,  der 
fra  Krigens  første  Uge  samlede  alt  Nordslesvigs 
Historie  vedrørende  Materiale  i  Haab  om  ved 
fredelig  Forhandling  med  en  fintdannet  og  højt- 
stillet  tysk  Embedsmand  at  bane  Vej  for  en  vel- 
villig Imødekommen  ved  Fredsslutningen,  da  Cle- 
menceaus  brutale  Blanden  sig  ind  i  en  Sag,  han 
sit  Liv  igennem  ikke  havde  skænket  en  Tanke, 
og  den  utroligt  taabelige  Henrykkelse,  hvormed 
hans  Udtalelser,  endog  i  hans  franske  Blad, 
hilstes  af  disse  danske  „Patrioter",  der  ikke 
raster,  før  de  har  ødelagt  enhver  Mulighed  for 
rolig  Forstaaelse  med  Tyskland,  gjorde  al  for- 
standig Stræben  i  den  Retning  frugtesløs.  End 
ikke  Munden  kan  disse  „Patrioter"  holde.  Kæl- 
linger og  Helte  som  de  e-r.  Svulmende  af  Dum- 
hed, saa  det  er  ubegribeligt,  de  ikke  revner, 
griber  de   enhver   Lejlighed   til  at  lægge   denne 


286  RET   SKAL   SKE    FYLDEST 

Dumhed  for  Dagen.     Var  de  endda  blot  Brøle- 
aber, men  Skadedyr  er  de. 

Kære  Mr.  Archer,  jeg  tror  ikke  at  være  en 
lunknere  Ven  af  Retfærdigheden  end  De.  Jeg 
nærer  et  lige  saa  levende  Ønske  om,  at  den 
skulde  ske  Fyldest,  som  De  gør.  Kun  anser 
jeg  den  ikke  for  saa  haandgribelig  som  De.  Og 
den  Retfærdighed,  der  bestaar  i  at  lade  Millio- 
ner sagesløse  Mennesker  vedblive  at  bøde  og 
at  bløde  for  de  Fejlgreb  og  Forbrydelser,  der 
er  begaaet  af  nogle  enkelte  ledende  Mænd  uden 
Fremsyn  —  for  den  Retfærdighed  og  dens  Føl- 
ger bevare  alle  gode  Magter  os! 

Efterskrift.  I  det  Øjeblik,  jeg  slutter  denne 
Artikel,  modtager  jeg  Mr.  Archers  nye  Flyve- 
skrift imod  mig,  Colour-Blind  Neutrality,  der 
omtrent  som  Brevet  fra  Mainz  ender  med  Or- 
dene: „Hvad  Sorg  end  denne  Krig  har  bragt 
mig,  ikke  for  Alt  i  Verden  vilde  jeg  være  en 
NevtraV'. 

Dette  Skrift  vil  je^  imødegaa  i  endnu  et  Par 
Artikler. 

Det  er  imidlertid  desværre  til  ringe  Nytte,  da 
intet  fremmed  Blad  tør  eller  vil  optage  mine 
Indlæg  i  deres  Helhed,  saa  kun  løsrevne  Brud- 
stykker, der  telegraferes,  naaer  til  Udlandet. 


FORTSAT  POLEMIK 

(Juli  1916) 


EN  dansk  Skribent  er  overmaade  uheldigt  stil- 
let i  en  Polemik  mod  udenlandske  Angri- 
bere. Selv  om  de  kender  den  enkelte,  løsrevne 
Artikel  af  ham,  som  har  mishaget  dem,  og  selv 
om  de  har  læst  den  omhyggeligt  —  hvad  sjæl- 
dent er  Tilfældet  —  saa  kender  de  dog  intet 
som  helst  til  det  meget  andet,  han  har  skrevet 
om  Æmnet;  derfor  anfører  de,  for  at  gendrive 
ham.  Ting,  han  selv  atter  og  atter  har  sagt,  til- 
lægger ham  Meninger,  han  aldeles  ikke  har,  men 
netop  har  bekæmpet,  og  frembringer  saaledes  i 
al  deres  Kampiver  et  Vilderede,  saa  han  be- 
finder sig  indviklet  i  et  Pigtraadsnet  af  Urime- 
ligheder, som  han  maa  frigøre  sig  fra,  før  han 
overhovedet  kan  faa  Ram  paa  Modstanderen. 

Naar  en  Skribent  i  et  af  Verdenssprogene  ud- 
taler sig  kort  og  fyndigt  om  et  eller  andet  Spørgs- 
maal,  saa  underforstaar  han,  at  hans  Læsere  og 
eventuelle  Meningsfæller  eller  Modstandere  ken- 
der, hvad  han  tidligere  har  sagt  om  samme  Sag, 


288  BELGIEN 

Og  han  gentager  sig  selvfølgelig  ikke.  Den  dan- 
ske Skribent,  der  henvender  sig  til  Udlandet, 
ser  med  Ubehag,  at  overfor  ham  intet  som  helst 
er  underfor staaet.  Man  belærer  ham  med  Liden- 
skab om  Ting,  han  véd  meget  bedre  og  talrige 
Gange  har  lagt  for  Dagen,  at  han  véd.  En  Po- 
lemik paa  saadant  Grundlag  udarter  let  til  smaa- 
ligt  Mundhuggeri,  til  pedantisk  Drøftelse  af,  hvor 
ledes  en  enkelt  Sætning  eller  Vending  kan  eller 
maa  forstaas.  Halvdelen  af,  hvad  Mr.  William 
Archer  forebringer  imod  mig  i  sin  Bog  Colour- 
Blind  Neutrality,  an  open  letter  to  Dr.  George 
Brandes,  har  jeg  med  andre  Ord  og  i  anden 
Sammenhæng  enten  selv  gjort  gældende  eller 
har  jeg  andensteds  gendrevet.  Jeg  kunde  ikke 
uden  et  Ordkløveri,  der  er  lige  trættende  for 
Læser  og  Skribent,  udrede  dette,  vil  derfor  hel- 
lere samle  mine  Anskuelser  om  visse  Hoved- 
punkter og  udtrykke  dem  positivt. 
Evropa  og  Asien  har  hver  sit 

Belgien. 

L 

Der  er  neppe  mellem  Mr.  Archer  og  mig 
nogen  Uenighed  om  de  Følelser,  det  belgiske 
Folks  beklagelige  Skæbne  indgyder.  Jeg  kender 
Kaptajn  de  Gerlache's  Bog  og  sympatiserer  med 
det   Folk,  over  hvilket  Ulykkerne  haglede  ned. 


BELGIEN  289 

Naar  man  betænker,  hvad  Harme  Belgiens 
Lod  har  vakt  i  Evropa  og  Amerika,  forekommer 
det  En,  som  havde  Tyskerne  baaret  sig  ikke 
blot  ærefuldere,  men  klogere  ad,  i  Fald  de  var 
begyndt  med  at  marschere  mod  Verdun  i  Stedet 
for  at  tage  det  Odium  paa  sig,  som  Overfaldet 
paa  en  nevtral  Stat  maatte  fremkalde,  tilmed 
en,  hvis  Nevtralitet  de  selv  var  gaaede  i  Borgen 
for. 

Og  hvilke  Kort  havde  de  ikke  paa  Haanden 
til  delvis  at  vinde  Belgien  for  sig!  Den  stadigt 
bitre  Strid  mellem  Walloner  og  Flaminganter,  i 
hvilken  Forfægterne  af  det  flamske  Sprogs  Ret 
slet  ikke  kunde  andet  end  støtte  sig  til  det  be- 
slægtede nedertyske  Folk  og  Sprog!  I  Stedet 
har  de  Tyske  nu  efter  Belgiens  Undertvingelse 
ganske  frugtesløst  søgt  at  vinde  Flaminganterne 
for  sig  ved  at  tilbyde  dem  den  Oprettelse  af  et 
flamsk  Universitet  i  Gent,  for  hvilken  disse  saa 
længe  forgæves  har  kæmpet.  Ja,  hvad  der  er 
endnu  mere  formaalsstridigt,  og  hvad  der  kun 
altfor  tydeligt  røber,  hvilke  slette  praktiske  Psy- 
kologer de  som  Erobrere  er,  de  har  til  Straf 
for  den  Modstand  imod  Stiftelsen  af  et  flamsk 
Universitet,  som  de  i  selve  Gent  mødte  hos 
Flaminganternes  ypperste  Mand,  Professor  Paul 
Fredericq,  bortført  denne  udmærkede  Lærde  og 
hans  Kollega,  Henri  Pirenne,  til  en  Fangelejr  i 
Tyskland. 

G.  Brandes:  Verdenskrigen.  19 


290  BELGIEN 

Man  skulde  tro,  de  tyske  Myndigheder  ikke 
vidste,  at  Paul  Fredericq,  saa  fransk  denne  uimod- 
staaeligt  elskværdige  og  kundskabsrige  Sociolog 
end  er  i  sin  hele  Holdning  og  Stil,  tillige  er 
den  mest  folkeyndede  Skikkelse  paa  de  neder- 
landske Kongresser,  hvor  Flamlændere  og  Hol- 
lændere mødes.  Det  er  daarlig  Politik  at  lade 
den  prøjsiske  Garnison  tage  en  saadan  Mand  til 
Gidsel  og  derefter  lade  ham  slæbe  som  Fange  til 
Tyskland.  Forbitrelsen  over  denne  Færd  er  ikke 
ringere  i  Holland  end  i  Belgien,  hvad  de  hol- 
landske Ugeskrifter  tilstrækkeligt  vidner  om.  Over- 
for de  Nevtrale  skulde  Oderint,  dum  metuant 
dog  ikke  længere  være  Løsenet. 

II. 

Det  er  kun  naturligt,  at  England  og  Frankrig, 
der  skylder  Belgien  Taknemmelighed  for  det  Offer, 
det  bragte,  lægger  hele  Vægten  paa  det  belgiske 
Heltemod  og  hæver  Landet  til  Skyerne  paa  de 
Magters  Bekostning,  der  har  indskrænket  sig  til, 
hvad  Mr.  Archer  kalder  „Nevtralitetens  Velvære" 
—  et  Velvære,  som  dog  saare  meget  forbitrer, 
særligt  Englands  Stræben  efter  at  udsulte  Tysk- 
land ved  at  udsulte  dem. 

Imidlertid  har  Belgiens  Sag  jo  ikke  blot  en 
sentimental,  men  en  politisk  Side.  Og  hvad  det 
Politiske  angaar,  forekommer  det  mig  ingenlunde 
indlysende,  at  Storbritannien  har  gjort  sin  Pligt. 


BELGIEN  291 

Som  almindelig  bekendt  havde  England  i  For- 
ening med  de  andre  Stormagter  1839  garanteret 
Belgiens  Nevtralitet.  Det  var  gaaet  i  Borgen  for 
denne  Nevtralitet  uden  dog  udtrykkeligt  at  love, 
England  vilde  beskytte  den  under  en  Fastlands- 
krig, et  Løfte  som  Riget  ikke  formaaede  at  give 
af  den  gode  Grund,  at  dette  Løfte  ikke  lod  sig 
holde.  Belgiens  Neutralitet  kunde  kun  sikres 
ved  Troppemasser,  der  ved  en  saadan  Krigs  Ud- 
brud ikke  vilde  staa  til  Storbritanniens  Raadighed. 

Nu  laa  Tilfældet  saadan,  at  Sandsynligheden 
for  en  Krig  mellem  Tyskland  og  Frankrig  i  flere 
Aar  havde  opfyldt  Sindene  og  havde  optaget 
Generalstabenes  Tanker  i  Evropas  forskellige 
Lande.  Krigens  vigtigste  Eventualiteter  var 
paa  Forhaand  drøftede  i  de  fleste  Landes 
Militær-Tidsskrifter,  og  de  Kyndige  havde  alle- 
vegne været  enstemmige  i  den  Tro,  at  Tysk- 
land, for  at  ramme  Frankrig  hurtigt,  vilde  gaa 
gennem  Belgien,  da  den  franske  Grænse  var 
saa  stærkt  befæstet,  at  den  kun  med  største 
Vanskelighed  lod  sig  forcere.  Med  andre  Ord, 
de  forskellige  Landes  Militærskribenter  saå  i 
Tyskernes  Gennemmarche  gennem  Belgien  dis- 
ses eneste  Udsigt  til  Sejr.  Alle  vidste  da  ogsaa, 
at  Tyskland  havde  ført  sit  militære  Jernbanenet 
til  den  belgiske  Grænse.  I  September  1914  sagde 
Lord  Winston  Churchill  i  Parlamentet,  at  han 
havde  kendt  denne  tyske  Plan  i  tre  Aar.    Alle- 

19* 


292  BELGIEN 

rede  i  Februar  1914  sagde  en  Lægmand  og  Pri- 
vatmand som  disse  Linjers  Forfatter  i  offentligt 
Foredrag,  at  Planen  var  denne. 

Den  eneste  Magt,  der  synes  aldrig  at  have 
havt  nogen  Anelse  om  Planen,  var  Frankrig,  der 
forbavsende  nok  ikke  greb  til  nogen  Forholds- 
regel for  at  krydse  den.  Dog,  hvad  der  forhand- 
les mellem  Mr.  Archer  og  mig  er  ikke  Frankrigs, 
men  Englands  Stilling. 

Hvad  gjorde  under  disse  Omstændigheder  Eng- 
land for  at  forhindre  Retsovertrædelsen,  Grænse- 
overskridelsen? Truede  det  paa  Forhaand  enhver, 
der  gik  over  Belgiens  Grænser,  med  Englands 
Indgriben? 

I  Fald  England  ikke  var  i  Stand  til  med  Vaa- 
benmagt  at  beskytte  Belgien,  saa  skyldte  det  i 
det  mindste  det  lille,  saa  stærkt  udsatte  Land  et 
forstandigt,  uegennyttigt  Raad.  Belgien  burde  have 
været  advaret,  burde  have  faaet  meddelt  Usand- 
synligheden af,  at  engelske  Tropper  kunde  blive 
overførte  til  Belgien  i  rette  Tid  til  at  yde  de  bel- 
giske Tropper  virksom  Bistand,  og  Usandsynlig- 
heden af,  at  den  franske  Hær,  uforberedt  som 
den  var,  hurtigt  vilde  kunne  bringe  Undsætning. 

Var  dette  Vink  blevet  givet,  og  var  Belgien 
lige  fuldt  besluttet  paa  hellere  at  udsætte  sig  for 
en  Kamp  mod  umaadeligt  overlegne  Troppe- 
masser end  protesterende  at  bøje  sig  for  de 
tvingende   Omstændigheders  force   majeure    og 


BELGIEN  293 

tillade  en  Gennemmarche,  det  dog  ikke  kunde 
hindre  —  saa  kunde  England  to  sine  Hænder, 
og  Belgien  maatte  tilskrive  sig  selv  de  Ulykker, 
dets  stolte  Holdning  medførte. 

Men  Belgien  synes  dels  at  have  gjort  Regning 
paa  anderledes  virksom  engelsk  Hjælp  end  den 
Haandfuld  Tropper,  der  i  sidste  Øjeblik  kaste- 
des ind  i  Antwerpen,  dels  at  have  vaklet  med 
Hensyn  til,  hvad  Kurs  det  var  klogest  at  følge. 
Endnu  3.  Avgust  telegraferede  den  britiske  Mi- 
nister i  Bryssel  til  Udenrigsministeriet,  at  den 
franske  Regering  havde  tilbudt  den  belgiske  en 
Understøttelse  af  fem  Armékorps,  men  havde 
faaet  følgende  Svar:  „Vi  er  den  franske  Regering 
oprigtigt  taknemmelige  for  den  eventuelt  tilbudte 
Understøttelse.  Under  nærværende  Omstændig- 
heder har  vi  dog  ikke  til  Hensigt  at  appellere 
til  Magternes  Garanti.  Den  belgiske  Regering  vil 
senere  tage  Bestemmelse  om,  hvad  Handlemaade 
den  anser  for  nødvendig." 

Endnu  i  den  ellevte  Time  var  altsaa,  saavidt 
man  kan  skønne,  Belgien  villigt  til  at  indtage 
den  paatvungne  Nevtralitets  Tilskuer-Holdning; 
Havde  Belgien  bøjet  sig  for  Overmagten  og 
nøjedes  med  at  modtage  den  Skadeserstatning, 
der  tilbødes,  og  som  det  kunde  kræve  udstrakt 
til  Vederlag  for  ethvert  Overgreb,  der  maatte 
blive  begaaet  af  de  tyske  Tropper,  saa  vilde  Bel- 
gien ganske  vist   have  savnet  den  Tapperheds- 


294  BELGIEN 

glorie,  hvori  det  nu  staar;  men  det  vilde  have 
undgaaet  Ødelæggelse  og  langt  haardere  Ydmy- 
gelser, og  ingen  Fornuftig  kunde  kalde  dets 
Handlemaade  æreløs  eller  endog  blot  uforstan- 
dig. Nu  har  det  ulykkelige  Belgien  ganske  vist 
høstet  Lovprisninger  fra  de  Allieredes  Side,  men 
har  i  øvrigt  gjort  Tjeneste  som  Englands  og 
Frankrigs  Prygledreng. 


III. 

I  den  veltalende  Brochure,  Mr.  William  Archer 
har  udgivet  imod  mig,  er  han  i  altfor  høj  Grad 
genileman  til  at  føre  Drøftelsen  over  paa  det 
personlige  Felt. 

Alligevel  kan  jeg  kun  være  daarlig  tjent  med 
det  Billede  af  mig,  han  udkaster  for  sine  Lands- 
mænd, idet  han  (som  mine  tyske,  mine  franske 
og  mine  russiske  Angribere)  lader  mig  forstaa, 
at  mine  Evner  kan  være  gode  nok,  men  jeg 
mangler  Retssans,  jeg  holder  Midten  mellem 
Sandhed  og  Løgn,  mellem  Retfærdighed  og  Volds- 
handling, jeg  er  ude  af  Stand  til  at  føle  den 
Indignation,  der  bringer  Manden  til  at  tage  kraf- 
tigt og  afgørende  Parti. 

I  Fald  jeg  i  denne  Verdenskamp  ikke  har 
taget  Parti  simpelthen,  som  enhver  af  de  stri- 
dende Magters  Borgere  og  mange  Borgere  i  de 
nevtrale  Stater  har  gjort,  saa  beror  det  lige  om- 


BELGIEN  295 

vendt  paa,  at  min  Indignation  er  for  stærk  der- 
til, min  Pessimisme  for  dyb,  min  Mistro  for  vel 
begrundet,  min  Idealisme  for  urokkelig  til  at 
nogen  af  de  to  stridende  Magtgrupper  svarer  til 
mit  Begreb  om  Ret  og  Redelighed,  om  Uegen- 
nyttighed og  Højsind,  om  overlegen  og  for  Men- 
neskeheden velgørende  Handlemaade.  Atter  og 
atter  betitles  jeg  i  angribende  Artikler  og  Bro- 
churer med  Haansordet  nevtral.  Mr.  Archer  siger 
mig  endnu  en  Gang:  Den  Tænkemaade,  der  fører 
til  Nevtralitet,  er  saa  lavtliggende,  at  „hvad  Sorg 
end  Krigen  har  bragt  ham  eller  endnu  vil  bringe 
ham  —  ikke  for  alt  i  Verden  vilde  han  være 
neviraV, 

Forunderligt  som  Nevtraliteten  skifter  Værdi 
i  Folkenes  Liv!  Da  jeg  var  toogtyve  Aar  anede 
jeg  ikke  Muligheden  af,  at  jeg  skulde  opleve  at 
se  Danmark  spottet  af  England  og  Frankrig, 
fordi  det  vilde  forblive  nevtralt.  Den  Gang  kæm- 
pede Danmark  ganske  alene  mod  Prøjsen  og 
Østerrig,  de  to  Stormagter,  mod  hvilke  nu  Rus- 
land, England,  Frankrig,  Italien,  Serbien,  Bel- 
gien, Montenegro,  Portugal,  Japan  og  de  For- 
enede Stater  som  Ammunitions-Leverandør  har 
forenet  sig  snart  paa  tredje  Aar,  og  mod  hvilke 
de  endda  søger  nye  Forbundsfæller.  Den  Gang 
var  alle  disse  Magter  nevtrale.  Ingen  af  dem 
rørte  en  Finger  for  Danmark  mod  de  to  Cen- 
tralmagter, og  det  skønt  Danmark  bl.  a.  indlod 


296  BELGIEN 

sig  paa  Krigen  i  Tillid  til  bestemte  Løfter  fra 
den  engelske  Regering:  „Danmark  vilde  ikke 
komme  til  at  staa  alene  o.  s.  v." 

Nu  haanes  Danmark  som  neviralt  ikke  blot 
af  Tyskerne,  der  den  Gang  plyndrede  os  og  nu 
lader  os  vide,  at  intet  er  saa  foragteligt  som 
Nevtralitet,  Danmark  spottes  i  dets  reducerede 
og  vanmægtige  Stilling  af  de  samme  Folkeslag, 
Englændere  og  Franskmænd,  der,  med  utilgiveligt 
ringe  Fremsyn  for  deres  eget  Vedkommende, 
haardnakket  forholdt  sig  nevtrale,.  den  Gang 
Danmark  med  sine  ro  Millioner  alene  udholdt 
Vaabendysten  mod  de  Magter,  som  England  og 
Frankrig  nu  har  sat  hele  Jordkloden  i  Bevæ- 
gelse for  om  muligt  at  overvælde. 


II.     Persieii. 


Persien  er  det  asiatiske  Belgiens  Navn. 

Persien  havde  længe  befundet  sig  i  Forfald, 
og  da  dets  Herskerhus  som  dets  højere  Adel 
hørte  til  Orientens  mest  fordærvede,  stod  dets 
Uafhængighed  paa  svage  Fødder.  Den  gamle 
Kappestrid  mellem  Rusland  og  England  øvede 
sin    Indflydelse    i    Landet,    hvor    Englændernes 


PERSIEN  297 

Optagethed  af  Boerkrigen  ved  Aarhundredskiftet 
styrkede  Russernes  Stilling. 

I  Aaret  1906  udbrød  efter  Ruslands  Nederlag 
i  Krigen  med  Japan  en  kraftig  Reformbevægelse. 
Det  gærede  da  overalt  i  det  fjernere  som  i  det 
nærmere  Østen.  Kina  blev  Republik,  Tyrkiet 
fik  en  .Rigsdag;  i  Persien  rettede  Bevægelsen 
sig  mod  Shahens  Tyranni  og  Hoffets  Afhængig- 
hed af  Rusland. 

Udgangspunktet  var  en  almindelig  Arbejds- 
standsning ved  Midsommertid,  under  hvilken 
ikke  mindre  end  12,000  Persere  søgte  Tilflugt  i 
det  engelske  Konsulat  i  Teheran.  Shahen  gav 
efter,  lod  sig  aftvinge  en  Forfatning,  og  Befolk- 
ningen tilskrev  Englands  hidtil  udviste  Deltagelse 
lige  saa  stor  Andel  i  denne  Sejr  som  det  per- 
siske Folks  egne  Bestræbelser. 

Persiens  første  Rigsdag  (meilis)  aabnedes  Ok- 
tober 1906,  og  Englands  Anseelse  i  det  gamle 
Kulturland  havde  aldrig  staaet  højere. 

Saa  var  det,  at  Sir  Edward  Grey  uden  at 
raadspørge  Persien  indgik  sin  Overenskomst  med 
Rusland.  Til  Befolkningens  pinlige  Overraskelse 
viste  det  sig,  at  Persien  for  Storbritannien  som 
for  Rusland  kun  betydede  en  Landstrækning,  et 
Felt,  paa  hvilket  der  kunde  gives  Concessionej, 
og  et  Marked  for  Handel.  Begge  Magter  for- 
pligtede sig  først  til  at  agte  Persiens  Uafhæn- 
gighed   og    varetage    dets    Udelelighed.  —   Saa 


298  PERSIEN 

delte  de  det  imellem  sig,  som  i  sin  Tid  Polen 
blev  delt. 

Rusland  tog  nordfra  mere  end  det  halve  Per- 
sien, alt  det  frugtbare  og  befolkede  Land  med 
de  tre  Storbyer  Teheran,  Tabriz  og  Ispahan; 
England  tog  den  smalle  Strækning  i  Sydvest, 
der  var  tyndtbefolket  og  tør.  Mellem  dem  blev 
liggende  et  nevtralt  Bælte  af  Ørkenland  og 
Bjergland. 

Jo  højere  En  har  værdsat  England  som  den 
politiske  Friheds  Land,  som  Frihandelens  Land, 
som  det  eneste  Land,  til  hvilket  i  Evropa  de 
smaa  Nationer  med  Tillid  kunde  se  hen  som 
til  den  eventuelle  Beskytter,  des  større  har 
Smerten  og  Skuffelsen  været  ved  at  se  England 
i  Persien  svigte  sin  Fortid,  sine  Principer,  ja, 
sin  sande,  dybere  Interesse. 

Rusland  var  paa  det  Tidspunkt,  da  Overens- 
komsten blev  indgaaet,  en  slagen  og  forarmet 
Magt,  hvis  Hær  var  i  Opløsningstilstand,  og  hvis 
Befolkning  var  i  Oprør.  Naar  England  i  Per- 
sien greb  det  under  Armene,  saa  kunde  det  ikke 
betyde  andet  end  Køb  af  Ruslands  Velvilje  og 
Bistand  med  en  tilkommende  Krig  mellem  Stor- 
britannien og  det  tyske  Rige  for  Øje. 

Sir  Edward  Grey  købte  dyrt.  Af  de  Engelsk- 
mænd, der  som  Lord  Curzon  (den  tidligere  Vice- 
konge i  Indien)  kendte  indiske  Forhold  til  Bunds, 
blev  Overenskomsten  bittert  lastet.    Det  var  en 


PERSIEN       '  299 

gammel  Grundsætning  i  Englands  Politik,  at 
Persiens  Uafhængighed  maatte  opretholdes,  fordi 
Persien  var  Stødpuden  mellem  Storbritannien 
og  Rusland.  Sir  Edward  Grey  regnede  øjen- 
synligt med,  at  Forbundet  mellem  de  to  Stor- 
magter vilde  vare  evigt.  Overenskomsten  for- 
kortede Russerne  Vejen  til  Indien;  en  af  dens 
første  Virkninger  var  Englands  Minde  til,  at  der 
bygges  en  russisk  Bane  fra  Baku  over  Teheran 
til  Bombay. 

Overenskomsten  undertegnedes  31.  Avgust 
1907.  For  at  mindske  og  mildne  den  persiske 
Befolknings  Harme  udstedte  den  engelske  Mini- 
ster en  forklarende  Kundgørelse,  der  talte  i 
begge  Stormagters  Navn: 

De  stod  i  Forening  inde  for  Persiens  Uaf- 
hængighed og  Udelelighed;  de  vilde  sky  ethvert 
Indgreb  i  persiske  Anliggender,  med  mindre  der 
gjordes  Vold  paa  deres  Undersaatters  Personer 
eller  Ejendom.  Overenskomsten  vilde  tillade 
Persien  at  samle  alle  sine  Kræfter  om  indre 
Fremskridt.  Alle  Rygter  om  Englands  og  Rus- 
lands Planer  med  dette  Land  var  grundløse. 
Ingen  af  de  to  Stormagter  vilde  tilstede  den 
anden  nogen  Indblanding  i  Persiens  Forhold 
under  Paaskudet  af  Interesser,  der  maatte  vare- 
tages. 

Overenskomsten   fik  saaledes   Karakter  af  et 


300  PERSIEN 

Løfte  fra  engelsk  Side  om  at  ville  hindre  rus- 
siske Overgreb. 

En  ny  Shah,  der  baade  som  Tronarving  og 
som  Fyrste  havde  besvoret  Forfatningen,  havde 
imidlertid  besteget  Tronen,  og  sprængte  den  For- 
fatning, han  selv  havde  udstedt.  Allerede  i  Juli 
1908  agtede  Rigsdagen  at  fjerne  ham  som  altfor 
troløs,  men  da  baade  den  russiske  Minister  og 
den  engelske  Chargé  d'affaires  lod  det  persiske 
Udenrigsministerium  vide,  at  Shahens  Afsættelse 
ikke  vilde  blive  taalt,  derimod  fremkalde  Ruslands 
Indskriden,  saa  foretrak  Perserne  Tyranni  af 
deres  Egne  for  Undertrykkelse  af  Fremmede. 

Shahen  kunde  da  gennemføre  sit  Statskup  i 
Teheran.  Den  russiske  Oberst  Liakof  mødte 
kun  svag  Modstand,  da  han  i  Spidsen  for  sin 
russisk-persiske  Brigade  bombarderede  Parla- 
mentsbygningen, medens  Shahen  nedslagtede  de 
ledende  Parlamentsmedlemmer  og  de  Bladudgi- 
vere, der  havde  forsømt  at  søge  Tilflugt  i  den 
britiske  Legation.  Dog  mens  Teheran  faldt  til 
Føje,  slog  Befolkningen  i  Tabriz  Shahens  Hær 
og  modstod  en  ni  Maaneders  Belejring.  Da  det 
tilsidst  hed  sig,  at  Byens  Indbyggere  var  næsten 
udsultede,  og  at  de  faa  Evropæere,  som  fandtes 
i  den,  var  i  Livsfare,  rykkede  i  April  1909  en 
russisk  Hærstyrke  ind  i  Tabriz. 

Sir  Edward  Grey  billigede  dette  Skridt  og 
lovede  at  Byens  Besættelse  blot  var  foreløbig. 


PERSIEN  301 

—  Endnu  har  den  russiske  Garnison  dog  ikke 
forladt  den. 

Opmuntret  ved  Tabriz'  tapre  Forsvar  marche- 
rede imidlertid  en  persisk  Hær  mod  Byen  fra 
Nord  og  Syd,  slog  Liakof  og  hans  Kosakker  og 
afsatte  Shahen.  En  Regent  blev  udnævnt  som 
Formynder  for  Shahens  elleveaarige  Søn,  og  en 
ny  Rigsdag  blev  valgt  for  at  optage  det  af  Liakof 
afbrudte  Arbejde. 

I  de  næste  to  Aar  var  Persien  roligt  og  Hoved- 
bekymringen finansiel.  Skatkamret  var  tomt,  da 
de  persiske  Stormænd  undslog  sig  for  at  betale 
Skat  og  lod  sig  indrullere  som  staaende  under 
russisk  Beskyttelse.  Røveri,  udøvet  af  den  for- 
rige Shahs  Tilhængere,  var  en  Landeplage  og 
tjente  som  Paaskud  til  russisk  Occupation. 

Persien  maatte  rejse  Laan,  og  de  to  Stor- 
magter tilbød  et  fælles  Laan  mod  at  de  til  Gen- 
gæld fik  Kontrol  over  Udgifterne.  For  at  und- 
gaa  denne  Afhængighed  afsluttede  Persien  et 
Laan  i  London  med  et  stort  Bankierhus,  men 
det  engelske  Udenrigsministerium  nedlagde  For- 
bud derimod,  krævede,  at  Persien  skulde  lade 
engelske  Officerer  ordne  Politiet  i  Syden  og 
truede  med  ellers  at  sende  en  indisk  Hær  ind 
i  Landet. 

Imidlertid  ankom  i  Maj  1911  en  udmærket 
nordamerikansk  Embedsmand,  Morgan  Shuster, 
der  var  udlaant  af  de  Forenede  Staters  Regering 


302  PERSIEN 

til  Persien  for  at  reorganisere  Landets  Finanser. 
Han  viste  sjælden  Karakterstyrke  og  Handle- 
kraft, indgød  Parlamentet  en  saadan  Tillid,  at 
det  indrømmede  ham  næsten  Enevælde.  Morgan 
Shuster  engagerede  en  engelsk  Major,  der  talte 
Persisk  og  kendte  Landet  godt,  til  at  oprette  et 
Gendarmkorps,  der  kunde  inddrive  Skatterne. 
Den  persiske  Regering  inddrog  desuden  de  Ejen- 
domme, der  tilhørte  en  Broder  til  den  fordrevne 
Shah,  fordi  denne  havde  sluttet  sig  til  Ex- 
Shahen,  der  nu  gjorde  Indfald  i  Landet.  Den 
persiske  Regering  anbragte  Morgan  Shuster  i 
denne  Broders  Palads  i  Teheran.  Men  hans 
Gendarmer  blev  slaaede  af  russiske  Kosakker, 
og  russiske  Tropper  marcherede  mod  Teheran. 

Sir  Edward  Grey  lagde  sig  imellem,  raadede 
Perserne  til  Eftergivenhed,  og  indestod  for  at 
den  russiske  Hær  vilde  holde  sig  tilbage,  ifald 
man  gik  ind  paa  Ruslands  Ultimatum,  som  var 
dette,  at  Morgan  Shuster  øjeblikkelig  skulde  af- 
skediges, at  Rusland  og  England  skulde  have  et 
Veto  overfor  al  fremtidig  Ansættelse  af  Frem- 
mede i  persisk  Tjeneste,  og  at  der  skulde  be- 
tales Skadeserstatning  til  Rusland. 

Da  Parlamentet  stod  trofast  ved  Shusters  Side, 
blev  det  opløst,  og  dermed  var  det  persiske  Folks 
Uafhængighed  til  Ende.  Rusland  satte  alle  sine 
Krav  igennem,  og  da  den  russiske  Presse  raabte 
paa    Hævn,    blev   denne   Hævn   taget  i  Tabriz, 


PERSIEN  303 

hvor  en  Haandfuld  Frivillige  havde  angrebet 
russiske  Tropper.  En  Krigsret  blev  nedsat,  som 
lod  hænge  26  af  Folkets  ledende  Mænd.  Pro- 
vinsens højeste  Gejstlige  hængtes  paa  den  per- 
siske Kalenders  største  Helligdag.  Det  svarer, 
som  en  engelsk  Forfatter  bemærker,  til  om  Ty- 
skerne havde  hængt  Erkebispen  af  Malines  paa 
Langfredag. 

Siden  da  har  Persien  ligget  lamslaaet  hen. 
De  to  Stormagter  har  i  Forening  tilvejebragt  et 
ubodeligt  Anarki.  Den  britiske  Regering  op- 
naaede  Kontrol  med  det  engelske  Selskab,  der 
har  Concession  paa  Persiens  værdifulde  Olie- 
kilder; Persien  skal  fremtidigt  yde  største  Delen 
af  den  Petroleum,  Flaaden  behøver.  Rusland 
opnaaede  dels  Besiddelsen  af  frugtbare  Egne, 
hvorhen  det  kunde  lede  sine  Kolonister,  dels 
en  Landstrækning,  Persiens  nordvestlige  Hjørne, 
der  forholder  sig  paa  samme  Maade  til  Rusland 
og  Tyrkiet  som  Belgien  forholder  sig  til  Tysk- 
land og  Frankrig.  Rusland  har  brugt  denne 
Landstrækning,  som  Tyskerne  brugte  Belgien. 
Forgæves  erklærede  Persien  sig  nevtralt.  En 
russisk  Hærstyrke  gik  gennem  Persien  til  Van. 
Forskellen  er  kun,  at  Russerne  blev  slaaede. 

Sir  Edward  Grey  førte  ikke  Krig  for  at  op- 
retholde Persiens  Nevtralitet.  Det  højtidelige 
Løfte  at  respektere  det  asiatiske  Belgiens  Nev- 


304  PERSIEN 

tralitet  blev  brudt  som  Prøjsens  højtidelige  Løfte 
at  respektere  det  europæiske  Belgiens. 

Alle  de,  der  i  England  har  æret  og  beundret 
Frihedsmagten,  har  lidt  under  at  se  det  i  Fore- 
ning med  Rusland  overvælde  et  svagt  Folk  netop 
i  et  Øjeblik  af  dets  Historie,  hvor  det  var  be- 
gyndt at  hæve  sig  til  Selvstyre,  ganske  som 
Polen  overvældedes,  da  det  havde  givet  sig  den 
udmærkede  Forfatning  af  3.  Maj   1791. 

For  nu  at  undgaa  den  Misforstaaelse,  at  jeg  i 
denne  Fremstilling  af  Forholdene  skulde  have 
gjort  mig  til  Talsmand  for  en  fra  tyske  Kilder 
stammende  Opfattelse,  skal  jeg  udtrykkeligt  be- 
mærke, at  jeg  aldrig  har  set  nogetsomhelst  tysk 
Skrift  om  denne  Sag,  men  udelukkende  følger 
engelske  Kilder,  som  jeg  i  mine  foregaaende 
Artikler  kun  har  havt  engelske  Kilder  for  mig. 
Det  er  jo  det  Store  og  Smukke  ved  det  engelske 
Folk,  at  mangen  en  Engelskmand  bevarer  sit 
politiske  Omdømme  uhildet  af  nationale  Tvangs- 
forestillinger og  Partilidenskaber.  E.  D.  Morel 
er  et  stort  Eksempel,  C.  H.  Norman  et  andet. 
E.  D.  Morel,  der  for  ti  Aar  siden  var  lige  skattet 
i  Frankrig  og  i  Storbritannien,  og  som  har  den 
store  Personligheds  utvetydige  Præg,  kan  roligt 
finde  sig  i  at  have  mistet  sin  Stilling  i  Parla- 
mentet og  sin  Popularitet  i  Frankrig;  han  er 
sine  Modstandere  langt  overlegen. 

Saavidt  jeg  véd,  har  han  ikke   udtalt  sig  om 


PERSIEN  305 

Persien,   men  Ingen   kan  nære  Tvivl  om,    hvor 
han  staar. 

I  Fald  det  nu  med  Hensyn  til  Storbritanniens 
Forhold  til  det  persiske  Folk  og  den  persiske 
Forfatning  forholder  sig,  som  udviklet  her,  hvor 
er  det  da  muligt  vedblivende,  som  Mr.  Archer 
gør,  at  se  Verdenskrigen  under  dette  simplistiske, 
moralsk-juridiske  Synspunkt: 

Sandhed  mod  Løgn,  det  Gode  mod  det  Onde! 

Forholdet  er  jo  ingenlunde  enkelt.  England 
har  —  trods  meget  Berettiget  i  dets  Optræden 

—  ingenlunde  forpagtet  Retten,    og  staar  —  til 
Trods   for   dets  fundamentale   Frihedskærlighed 

—  langt  fra  principielt  og  overalt  som  Frihedens 
Talsmand  overfor  Despotiets  Repræsentanter. 

Med  selve  Begrebet  Ret  kommer  man  politisk 
ikke  langt,  eller  som  Lassalle  (i  sin  Assisenrede) 
udtrykte  det: 

I  Folkenes  Liv  er  Retsstandpunktet  et  slet 
Standpunkt,  thi  Loven  er  kun  Udtryk  for  Sam- 
fundets Vilje,  er  aldrig  Samfundets  Mester.  Og 
han  taler  om  „den  møre  Krykke",  som  Rets- 
standpunktet  afgiver. 

Da  1674  Ludvig  14.  besatte  de  ti  Rigsstæder 
i  Elsass  og  1681  berøvede  ogsaa  Strassburg  dets 
Rettigheder,  blev  Elsass  fransk  med  Erobringens 
tvivlsomme  Ret.  Da  i  1871  Elsass  tilbagekræ- 
vedes    af  Tyskland    med    den    Begrundelse,    at 

G.  Brandes  :  Verdenskrigen.  20 


306  PERSIEN 

gammel  Uret  nu  skulde  sones,  var  den  almin- 
delige Følelse  i  Evropa  den,  at  der  skete  Fran- 
krig blodig  Uret,  skønt  ved  Freden  i  Frankfurt 
Landet  retsligt  blev  tysk  Rigsland. 

Det  danske  Folk  var  i  sin  Tid  fast  overbevist 
om  at  Augustenborgerne  havde  Uret  i  deres 
Arvekrav  paa  den  danske  Trone,  som  førte  til 
Hertugdømmernes  Oprør  mod  Danmark,  og  ikke 
et  Menneske  i  Danmark  tvivlede  paa  at  her 
fægtede  „Sandhed  mod  Løgn,  det  Gode  mod 
det  Onde".  I  vore  Dage  er  en  dansk  Histori- 
ker af  Professor  Erslevs  Rang  kommet  til  det 
Resultat,  at  det  var  Augustenborgerne,  der  havde 
Ret  —  hvad  der  lærerigt  nok  ikke  har  gjort 
ringeste  Indtryk  paa  Sindene  i  Danmark.  Den 
nationale  Grundopfattelse  er  forbleven  den  samme. 

Alle  er  vel  enige  om,  at  naar  de  tyske  In- 
dustrielle og  Bankmænd,  der  af  Regeringen  kræ- 
ver Anneksioner,  væsenlig  opfatter  Belgien  og 
Nordfrankrig  som  Kul,  hvorfor  man  har  Brug, 
saa  er  det  ikke  Retten,  der  ligger  dem  paa 
Hjerte.  Men  skulde  der  ikke  lige  saa  afgjort 
kunne  tilvejebringes  Enighed  om,  at  naar  Per- 
sien af  det  engelske  Udenrigsministerium  væ- 
senlig betragtes  under  Synspunktet  Petroleum, 
som  Flaaden  har  behov,  saa  er  Retten  ikke 
mindre  sat  ud  af  Spillet? 

Man  har  i  begge  Tilfælde  sat  materielle  Krav 
i  Rettens  Sted. 


PERSIEN  307 

Det  er  da  neppe  rigtigt,  overfor  de  Nevtrale 
at  bebrejde  dem  deres  svigtende  Retssans  og 
selv  at  pukke  paa  en  Kamp  for  Retten. 

Et  Epigram  af  Goethe  lyder  saaledes: 

„Bukke!  Til  venstre  med  Jer!  Saadan  vil 
Dommeren  byde. 

Stiller  til  højre  Jer  op  roligt,  I  frommere  Faar! 

Godt.  —  Dog  endnu  er  der  Et,  man  tør 
haabe,  at  Dommeren  siger: 

Lige  overfor  mig  tag,  I  Fornuftige,  Plads!" 

Der  bliver  ingen  Trængsel. 


20* 


AFSLUTNING 

(Juli  1916) 

DET  Behagelige  ved  at  møde  en  Modstander 
som  Mr.  William  Archer  beror  paa  det 
Saglige  i  hans  Polemik.  Udenfor  England  er 
den  polemiske  Tones  Pøbelagtighed  en  Regel. 
Mr.  Archers  Angreb  bunder  i  en  stærk  Over- 
bevisning, men  fornægter  ingenlunde  Angriberens 
gode  Opdragelse  og  fornemme  Tænkemaade. 

Da  jeg  imidlertid  dels  i  fremmede  og  danske 
Aviser,  dels  i  disse  anonyme  Breve,  fra  hvilke 
Blomsten  af  dansk  Krapyl  opsender  sin  Duft, 
ogsaa  møder  personlige  Insinuationer,  saa  blot 
én  Gang  for  alle  dette: 

Jeg  har  den  Glæde  at  være  Medlem  af  tre 
ansete  Klubber  i  London,  at  have  været  Præsi- 
dent for  den  ene,  at  være  Æresmedlem  af  tre 
videnskabelige  engelske  Selskaber,  at  være  Æres- 
præsident for  det  ene,  og  at  være  Æresdoktor 
af  et  skotsk  Universitet.  Jeg  er  da  knyttet  til 
Storbritannien  ved  stærke  Baand,  jeg  er  Eng- 
lands literære  og  kunstneriske  Verden  dybt  tak- 


AFSLUTNING  309 

nemmelig,  og  jeg  har  altid  følt  mig  stærkt  til- 
trukket af  britisk  Liv  og  Aand. 

Jeg  har  aldrig  modtaget  den  ringeste  Æres- 
bevisning af  nogensomhelst  Art  fra  det  tyske 
Rige  eller  fra  Østerrig-Ungarn,  ikke  saa  meget 
som  en  rød  Pipfugl  af  fjerde  Klasse;  jeg  har 
aldrig  været  Medlem  af  nogen  tysk  Forening, 
noget  tysk  videnskabeligt  Selskab,  har  aldrig  faaet 
nogensomhelst  Udmærkelse  fra  et  tysk  Universi- 
tet. Jeg  har  paa  Grund  af  mine  Udtalelser  om  det 
danske  Sønderjylland  i  henved  tyve  Aar  været 
kraftigt  udskældt  i  den  tyske  Presse. 

Egentlig  underkøbt  til  at  tale  Tysklands  Sag 
kan  jeg  da  neppe  kaldes.  Naar  jeg  upartisk 
har  sagt,  hvad  jeg  ansaå  for  Sandhed,  saa  turde 
dette  bero  paa  andre  Egenskaber  hos  mig  end 
den,  at  jeg  —  som  Hr.  Clemenceau  sindssvagt 
insinuerer  —  skulde  skele  efter  Kejsergunst. 

Mr.  Archers  Grundtanke  er  den,  at  Central- 
magterne alene  (visse  af  deres  Mænd  alene)  er 
Skyld  i  Krigen  og  har  forberedt  den.  Hans 
Grundtanke  er  den,  som  jævnlig  møder  En  hos 
de  Allierede:  Den  ufuldkomne  Forberedelse  til 
Krig  beviser,  at  den  daarligt  forberedte  Part  var 
Lammet,  den  anden  Ulven. 

Efter  min  Opfattelse  beviser  en  Fastlandsmagts 
Uforberedthed  til  Krig  i  Sommeren  1914  i  sig 
selv  ikke  andet  end  en  vis  Sorgløshed,  Skødes- 
løshed, Uorden,  Mangel  paa  Omtanke  hos  dem, 


310  AFSLUTNING 

der  havde  Ansvaret.  Derfor  kan  Nationen  meget 
godt  have  haabet  paa,  ved  Krig  at  komme  i  Be- 
siddelse af  voldeligt  frarevne  Provinser.  Det 
lader  sig  endog  tænke,  at  en  saadan  Krig  af 
den  offentlige  Mening  længe  var  bleven  beteg- 
net som  den  helligste  Pligt,  og  at  man  dog  havde 
været  forsømmelig  nok  til  ikke  at  have  sit  Mili- 
tærvæsen i  Orden. 

Og   hvad   der   her  gælder  om  en   Landmagt, 
er  ikke  mindre  sandt  om  en  Sømagt. 


I. 

Den  27.  November  1911  spurgtes  der  i  det 
engelske  Parlament,  om  Overenskomsten  mel- 
lem England  og  Frankrig  angaaende  Marokko 
fra  April  1904  enten  af  den  franske  eller  af 
den  engelske  Regering  fortolkedes  som  indbe- 
fattende militær  Understøttelse  til  Lands  eller 
til  Vands  under  nogen  Omstændighed  og  even- 
tuelt under  hvilken?  Det  Svar,  der  blev  givet, 
gik  ud  paa,  at  diplomatisk  Understøttelse  ikke 
medførte  militær  eller  maritim.  Samme  Dag 
sagde  Sir  Edward  Grey:  Lad  os  forsøge  at  faa 
Ende  paa  al  den  Mistanke  angaaende  hemme- 
lige Aftaler.  Vi  har  for  Underhuset  fremlagt 
alle  de  ikke  offentliggjorte  Artikler  af  Overens- 
komsten med  Frankrig  i  1904.  Der  er  ingen 
andre  Forpligtelser.     Vi  selv  har  ikke  indgaaet 


AFSLUTNING  311 

en  eneste  hemmelig  Aftale  af  nogen  Art,  siden 
vi  tiltraadte  Regeringen. 

3.  August  1914  oplæste  Sir  Edward  Grey  i 
Parlamentet  bl.  a.  følgende  Passus  af  et  Doku- 
ment, han  22.  November  1912  havde  sendt  den 
franske  Ambassadør  i  London: 

„De  har  fremhævet,  at  dersom  nogen  af  Re- 
geringerne havde  alvorlig  Grund  til  at  vente  et 
ikke  udæsket  Angreb  af  en  tredje  Magt,  kunde 
der  ligge  Vægt  paa  at  vide,  om  den  paagældende 
Regering  i  saa  Tilfælde  kunde  regne  paa  den 
andens  væbnede  Bistand.  Jeg  er  enig  med  Dem 
om,  at  dersom  nogen  af  Regeringerne  havde 
alvorlig  Grund  til  at  vente  et  ikke  udæsket  An- 
greb af  en  tredje  Magt  eller  noget  (something), 
der  truede  den  almindelige  Fred  [en  yderst 
rummelig  Bestemmelse],  skulde  den  øjeblikkelig 
drøfte  med  den  anden,  om  begge  Regeringer 
skulde  handle  i  Forening  for  at  forebygge  An- 
greb og  bevare  Fred,  og  om  hvilke  Forholds- 
regler de  i  saa  Fald  skulde  træffe  i  Fællesskab." 
I  samme  Tale  hedder  det:  „Vi  er  ikke  Delta- 
gere i  den  fransk-russiske  Alliance.  Vi  kender 
end  ikke  Udtrykkene  for  denne  Alliance."  [Et 
højst  mærkeligt  Udsagn]. 

I  Februar  1913  sagde  Lord  Hugh  Cecil  under 
Adresse-Debatten:  Det  er  en  meget  almindelig 
Tro,  at  dette  Land  har  indgaaet  en  Forpligtelse, 
ikke  just  en  Traktat,  men  en  Forpligtelse,  der 


312  AFSLUTNING 

Stammer  fra  en  af  Ministeriet  givet  Forsikring, 
til  at  sende  en  betydelig  væbnet  Styrke  til  at 
operere  i  Evropa.  Mr.  Asquith  afbrød  her  Ta- 
leren med  de  Ord:  „Jeg  føler  mig  tvungen  til 
at  sige,  dette  ikke  er  sandt  " 

24.  Marts  1913  blev  Førsteministeren  atter 
spurgt,  om  britisk  Militær  under  visse  Omstæn- 
digheder kunde  blive  indkaldt  til  at  lande  paa 
Continentet.  Han  svarte:  „Som  det  gentagne 
Gange  er  blevet  hævdet,  staar  dette  Land  ikke 
i  nogen  Forpligtelse,  der  ikke  skulde  være  of- 
fentlig og  kendt  af  Parlamentet,  som  kunde 
drive  det  til  at  tage  Del  i  nogen  Krig." 

Stemmede  dette  Svar  overens  med  Sandhe- 
den?? 

Da  Aaret  efter  nye  Rygter  var  opstaaede,  svarte 
Sir  Edward  Grey  28.  April  1914:  „Stillingen  er 
den  samme  nu  som  fastslaaet  af  Førsteministe- 
ren i  hans  Svar  24.  Marts  1913." 

Paa  ny  Forespørgsel  11.  Juni  1914  svarte  Sir 
Edward  Grey:  „Der  gives  ingen  uoffentliggjorte 
Aftaler,  der  hindrer  eller  indskrænker  Regerin- 
gens eller  Parlamentets  Frihed  til  at  afgøre,  om 
Storbritannien  skal  deltage  i  en  Krig." 

Dette  kan  vel  uden  Overdrivelse  kaldes  So- 
fisteri. 

Der  gaves  jo  Brevet  til  M.  Cambon  fra  22. 
November  1912,  der  i  det  diplomatiske  Sprogs 
skrækkelige   Cancellistil,   men   utvetydigt,   bandt 


AFSLUTNING  313 

England  til  Deltagelse  i  ethvert  militært  Vove- 
stykke, hvortil  Rusland  kunde  faa  Frankrig  med. 

Og  Slutningen  af  Udenrigsministerens  Tale  var 
endnu  mærkeligere:  Den  lød:  „Men  dersom  no- 
gen Aftale  maatte  træffes,  der  gjorde  det  nød- 
vendigt at  tilbagekalde  eller  ændre  Førstemini- 
sterens Erklæring  fra  i  Fjor,  saa  maatte  den 
efter  min  Mening  forelægges  Parlamentet,  og 
jeg  gaar  ud  fra,  at  dette  vilde  ske." 

Hele  Jorden  véd,  at  dette  ikke  skete. 

II. 

De  anførte  Brudstykker  af  Parlamentstaler 
viser,  at  Storbritannien  ikke  var  uforberedt  paa 
en  Krig  mod  Tyskland. 

Mr.  Archer  betragter  det  som  givet,  at  Tysk- 
land paa  dets  Side  lidenskabeligt  attraaede  en 
Krig  med  Storbritannien. 

Militærpartiet  gjorde  det  uden  Tvivl;  men  det 
er  som  bekendt  bevist,  at  Storbritanniens  Krigs- 
erklæring var  saa  lidet  forudset  af  den  tyske 
Regering,  at  den  vakte  Bestyrtelse.  Man  kan 
kalde  den  tyske  Regering  saare  naiv  i  dette  Punkt, 
men  at  den  blev  pinligt  overrasket,  er  utvivl- 
somt. Kejser  Wilhelm  havde,  som  C.  H.  Nor- 
man slaaende  har  vist,  nogen  Grund  til  Haab 
om  Englands  Nevtralitet.  Han  havde  i  1900 — 
1901  forebygget  en  evropæisk  Koalition  imod 
England,    der   vilde    tvinge    det   til   at   give   de 


314  AFSLUTNING 

sydafrikanske  Republiker  Fred  paa  gunstige  Vil- 
kaar.  Han  havde  bevist  England  sit  Venskab 
ved  ikke  at  ville  modtage  Boerfolkets  Depute- 
rede i  Berlin,  mens  de  fejredes  rundt  om  i  Ev- 
ropa;  han  havde,  som  han  udtrykkelig  offentlig- 
gjorde i  det  bekendte  Interview  i  The  Daily 
Telegraph  1908,  givet  Afslag  paa  Ruslands  og 
Frankrigs  Opfordring  til  at  forene  sig  med  dem 
i  en  Henvendelse  til  Storbritannien  om  at  gøre 
Ende  paa  Boerkrigen. 

Hverken  Frankrig  eller  Rusland  har  nogen- 
sinde vovet  at  modsige  dette. 

Særdeles  ivrig  efter  Krig  med  England  har 
Kejseren  da  ikke  den  Gang  været.  Og  at  han 
seks  Aar  efter  hint  Interviews  Offentliggørelse 
skulde  være  bleven  ivrig  efter  paa  én  Gang  at 
komme  i  Krig  med  hele  Jordkloden,  vil  det 
ikke  blive  let  at  overbevise  noget  tænkende 
Menneske  om.  Hans  Regering  regnede  galt, 
gjorde  falsk  Bestik,  det  er  klart.  Men  den  vilde 
ikke  i  1914  Krig  med  England,  og  det  ubeher- 
skede Folkehad  mod  Englænderne,  der  paa  saa 
frastødende  Maade  kom  til  Udbrud  i  Tyskland, 
opstod  netop  paa  Grund  af  Overraskelsen  over 
i  Storbritannien  at  møde  en  uventet  Fjende,  en 
umaadelig  stærk. 

Det  tyske  Diplomati  gjorde,  hvad  det  evnede 
for  i  sidste  Øjeblik  at  opnaa  Englands  Nevtra- 
litet.   Det  forsøgte  sig  frem.   Den  tyske  Kansler 


AFSLUTNING  315 

tilbød  Sir  Edward  Goschen  at  indestaa  for  det 
franske  Land-Omraades  ukrænkede  Oprethol- 
delse, dersom  Tyskland  havde  Held  til  at  over- 
vinde Frankrig  og  Rusland.  Sir  Edward  Grey 
afslog,  da  Tyskland  ikke  vilde  tilsikre  Frankrig 
ogsaa  Bevarelsen  af  dets  Kolonier. 

Saa  spurgte  Fyrst  Lichnowsky,  tysk  Gesandt 
i  London,  om  England  vilde  love  at  forblive 
nevtralt,  i  Fald  Tyskerne  ikke  krænkede  Bel- 
giens Nevtralitet.  Dette  Løfte  vilde  Sir  Edward 
Grey  ikke  give;  han  vilde  have  sine  Hænder 
fri.  (/  did  not  think,  we  could  give  a  promise 
of  neutrality  on  that  condition  alone).  Om  han 
da  vilde  give  Løftet,  i  Fald  Tyskland  lovede 
baade  Frankrigs  og  dets  Koloniers  Integritet? 
Nej,  han  vilde  ikke  binde  sig.  Om  han  da  selv 
vilde  angive  de  Betingelser,  hvorunder  han  vilde 
afgive  Løfte  om  Nevtralitet?  —  Heller  ikke. 

{The  ambassador  pressed  me  as  to  whether 
I  could  formulate  conditions  on  which  we  would 
remain  neutral.  He  even  suggested  that  the 
iniegrity  of  France  and  her  Colonies  might  he 
guaranteed.  I  said  that  I  felt  obliged  to  refuse 
definitely  any  promise  to  remain  neutral  on 
similar  terms,  and  I  could  only  say  that  we 
must  keep  our  hånds  free). 

Siden  har  Sir  Edward  Grey  paastaaet,  at  Fyrst 
Lichnowsky  vistnok  overskred  sin  Fuldmagt  ved 


316  AFSLUTNING 

disse  Tilbud,  men  dette  blot  fordi  den  britiske  Uden- 
rigsminister er  og  bliver  overbevist  om  Tysklands 
daværende  ubetvingelige  Lyst  til  paa  én  Gang  at 
slaas  med  Rusland,  Frankrig,  England  og  Belgien. 

Som  jeg  før  har  sagt  og  som  det  er  indlysende 
for  sund  Menneskeforstand,  var  Tyskland  fattet 
paa  en  tysk-russisk  Krig,  i  Fald  en  saadan  op- 
stod af  Østerrigs  Indfald  i  Serbien.  Det  vilde 
lade  Frankrig  (og  altsaa  Belgien)  i  Ro,  i  Fald 
Frankrig  i  en  saadan  Krig  vilde  love  Nevtrali- 
tet.  Men  Frankrig  var,  som  bekendt,  fast  bestemt 
paa  at  hjælpe  Rusland,  en  Politik;  som  var  ble- 
ven forberedt  i  en  Menneskealder,  men  om  hvis 
Visdom  Fremtiden  maa  dømme,  mens  den  fore- 
løbig har  ført  til,  at  en  halv  Snes  Millioner  Men- 
nesker tilbringer  Ugens  syv  Dage  med  jammer- 
ligt at  myrde  hverandre. 

Det  engelske  Udenrigsministerium  havde  hem- 
meligt —  uden  Parlamentets  Vidende  —  forplig- 
tet Storbritannien  til  at  komme  Frankrig  til  Hjælp 
i  Tilfælde  af  evropæisk  Krig.  Englands  offent- 
lige Mening  vilde  maaske  i  Kraft  af  den  ny, 
men  stærke  Sympati  for  Frankrig  have  billiget 
denne  Forpligtelse,  om  den  havde  kendt  den; 
men  den  vilde  sikkert  ikke  have  billiget  den 
Tvang,  hvori  England  var  bragt,  i  Fald  den 
havde  vidst,  at  denne  Tvang  indtraadte  i  Kraft 
af  Frankrigs  Forhold  til  Rusland,  den  eneste 
Magt,    som    ikke    havde   noget   at   tabe  ved   en 


AFSLUTNING  317 

Krig.  Ruslands  Menneskemateriale  var  saa  stort, 
at  Mandefald  i  Krig  betragtedes  som  underord- 
net, og  en  konservativ  Regering  vilde  kun  yder- 
ligere befæstes,  i  Fald  Krigen  vakte  de  nationale 
Lidenskaber  og  tilmed  førte  til  Sejr. 

Den  offentlige  Mening  i  Storbritannien  vilde, 
om  den  havde  vidst  Besked  med  den  politiske 
Stilling,  som  den  var,  have  begrebet,  at  Stridens 
Udgang  ikke  lovede  noget  Godt  for  Menneske- 
hedens Frihed  eller  for  Menneskelykke.  I  Til- 
fælde af  de  Allieredes  Sejr,  indvarslede  den  blot 
en  umaadelig  Forøgelse  af  Ruslands  Magt,  Sejr 
for  et  Regeringssystem,  der  var  Storbritanniens 
modsat.  For  det  russiske  Folk,  der  som  Folk 
har  vundet  Evropas  Hjerte,  varslede  denne  Sejr 
intet  Fremskridt. 

III 

Jeg  tror  ikke,  at  min  udmærkede  Modstander, 
Mr.  Archer,  kan  afsky  prøjsisk  Militarisme  mere 
end  jeg.  Den  er  betinget  ved  de  to  lange  og 
udsatte  Grænselinjer  mellem  Tyskland  og  Rus- 
land paa  den  ene  Side,  Tyskland  og  Frankrig 
paa  den  anden.  Dens  Undskyldning  overfor 
Frankrig  er,  at  Franskmændene  har  holdt  Ber- 
lin besat  en  Snes  Gange,  medens  Tyskerne  kun 
to,  tre  Gange  har  været  i  Paris.  Den  er  afskræk- 
kende ved  sit  Kastevæsen  og  sit  Hovmod.  Dog 
stort  værre  end  andre  Landes  Militarisme  er  den 


318  AFSLUTNING 

vel  neppe.  Evropa,  ogsaa  England,  iagttog  i  sin 
Tid  med  Uro  under  Dreyfussagen,  hvilke  For- 
mer fransk  Militarisme  kunde  antage.  Hvad 
russisk  Militarisme  angaar,  saa  slagtede  de  idyl- 
liske og  elskværdige  Russere,  som  har  fortryllet 
rnin  ærede  Ven,  Mr.  Wells,  som  de  har  vundet 
alle  os  andre,  i  1900  koldblodigt  hele  den  kine- 
siske Befolkning  i  Blagovestchenk  og  Omegn. 
Kosakkerne  bandt  Kineserne  sammen  ved  deres 
Haarpiske  og  smed  dem  ud  i  Strømmen  eller  tvang 
dem  ud  paa  Baade,  der  ikke  kunde  bære  dem.  Naar 
Kvinderne  kastede  deres  Børn  paa  Stranden  og 
bønfaldt,  om  ikke  i  det  mindste  de  kunde  blive 
frelste,  spiddedes  de  Smaa  paa  Bajonetterne. 

„Intet  værre  end  dette  Massemord  i  Blago- 
vestchenk er  nogen  Sinde  blevet  begaaet  af  Tyr- 
kerne", skrev  Mr.  F.  E.  Smith,  den  tidligere  en- 
gelske Pressecensor,  i  1907,  netop  det  Aar,  da 
England  og  Rusland  enedes  om  den  Traktat, 
der  sikrede  og  undergravede  Persiens  Uafhæn- 
gighed. 

Den  samme  engelske  Skribent  har  stadfæstet 
den  Skildring,  Times's  Korrespondent  i  sin  Tid 
gav  a?  japansk  Militarisme.  Den  21.  November 
1894  stormede  den  japanske  Hær  Port  Arthur, 
og  fire  Dage  i  Træk  slagtede  Soldaterne  de  Ci- 
vile, Mænd,  Kvinder,  Børn  med  det  yderste 
Barbari:  „Dagen  tilbragtes  med  Mord  og  Plyn- 
dring fra  Gry  til  Nat,  med  Lemlæstelser,  med 


AFSLUTNING  319 

enhver  optænkelig  Art  af  navnløs  Grusomhed, 
indtil  Byen  blev  en  Rædsel,  som  vil  mindes 
med  Gysen  af  enhver  Overlevende  til  hans  Døds- 
dag." 

Det  kommer  da  ikke  saa  nøje  an  paa  af  hvad 
Nationalitet  Militarismen  er  farvet.  Den  er  sig 
alle  Vegne  temmelig  lig.  Jeg  vilde  ønske,  Mr. 
Archer  vilde  læse  et  Foredrag  holdt  i  Hamborg 
den  30.  Januar  1915  af  Dr.  G.  Vohringer  fra  tysk 
Afrika.  Han  vilde  deraf  lære,  hvad  de  tyske 
Beboere  af  Kamerun,  en  halvandet  Hundrede 
Damer  og  Herrer,  der  overraskedes  af  Krigs- 
erklæringen, har  havt  at  lide,  da  engelske  Offi- 
cerer lod  dem  indespærre  under  Kommando  af 
de  Sorte,  som  mishandlede  dem.  De  var  sam- 
mentrængte paa  et  snevert  Rum  uden  Retirade. 
De  plagedes  af  Sult  og  Tørst.  Fangerne  i  Duala 
indespærredes  i  et  Skibsrum,  der  var  saa  sne- 
vert, at  de  alle  maatte  staa  op.  Paa  en  Trans- 
portbaad  til  Lagos  pintes  Fangerne  af  Tørst. 
Bad  de  om  Vand,  raktes  det  dem  i  Nødtørfts- 
spandene,  og  en  britisk  Officer  sagde:  „Det  er 
lige  meget,  om  de  tyske  Svin  faar  Vand  eller 
ikke".  Vaskevand  fik  de  ikke  paa  den  lange 
Rejse  fra  Lagos  til  England. 

Saadan  ser  engelsk  Militarisme  ud.  Er  den 
stort  bedre  end  prøjsisk,  naar  Nationalfølelsen 
hos  Englænderne  som  hos  Jordens  øvrige  Folke- 
færd er  bleven  hidset  indtil  Vanvid? 


320  AFSLUTNING 

IV. 

Gid  nu  Mr.  Archer  og  andre  fremragende  Mænd 
i  og  udenfor  Storbritannien  en  Gang  vilde  slippe 
den  evindelige  Undersøgelse,  hvori  han  har  tvun- 
get ogsaa  mig  ind,  af  hvem  der  bærer  Skylden 
for  Krigen,  og  hvem  der  bør  straffes  ved  dens 
Udfald,  og  vende  sig  til  det  eneste  vigtige  og 
afgørende  Spørgsmaal,  nemlig,  hvor  Udvejen  er 
af  dette  Helvede,  om  hvilket  med  Sandhed  kan 
siges  som  det  hedder  i  Macbeth: 

O  horror,  horror,  horror!  Tongue  nor  heart 
Cannot  conceive  nor  name  thee. 

De  Krigsførende  er  umættelige.  Nylig  beslut- 
tedes det  jo  i  Paris,  at  Handelskrigen  skal  fort- 
sættes til  det  Yderste,  endog  naar  Vaabenkrigen 
er  endt.  —  Galskaben  skal  da  aldrig  helme. 

Krigen  maa  jo  i  ethvert  Tilfælde  ende  med 
en  Overenskomst,  og  da  Krigen  har  været  af 
økonomisk  Natur,  maa  Overenskomsten  være 
økonomisk.  England  har  som  Frihandels-Magt 
vist  hele  Jorden  Vejen.  En  Overenskomst  med 
Hensyn  til  Tolden  vil  være  uundgaaelig,  og  man 
maa  nødvendigvis  gøre  gensidige  Indrømmelser, 
maa  tilstræbe  større  Frihed  for  Handelen,  for 
tilsidst  at  naa  til  Ver  dens- Frihandel. 

En  Mand  fra  det  Land,  der  fra  først  af  led 
haardest  under  Krigen,  en  belgisk  Fabrikant  fra 


AFSLUTNING  321 

Charleroi,  M.  Henri  Lambert,  har  udtalt  det  for- 
løsende Ord,  som  baner  Vej  for  Freden,  nem- 
lig, at  den  eneste  kloge  og  forudseende  Politik, 
altsaa  i  dette  Tilfælde  Toldpolitik,  er  den  at  være 
retfærdig,  at  unde  ogsaa  Modparten  Livet.  Han 
har  hævdet,  at  ingen  varig  Forbedring  af  de 
evropæiske  Tilstande  lader  sig  opnaa  uden  ved 
at  tvinge  den,  som  søger  Fred,  til  at  afskaffe 
eller  dog  betydeligt  nedsætte  Tolden,  hvorved 
der  burde  indrømmes  fuld,  retfærdig  Gensidig- 
hed. Afskaffelsen  af  Told  er  ogsaa  det  eneste  for- 
nuftige og  virksomme  Middel  til  at  udelukke 
det  i  den  økonomiske  Kappestrid  bekendte  Kamp- 
middel, der  kaldes  dumping,  som  Englænderne 
saa  lidenskabeligt  bebrejder  Tyskerne. 

En  Overenskomst  med  Hensyn  til  Tolden  vil 
være  uundgaaelig  ogsaa  i  det  usandsynlige  Til- 
fælde, at  Krigen  bliver  fortsat  til  den  ender  med 
en  knusende  Sejr,  for  hvilken  der  da  maa  ofres 
endnu  nogle  Snese  Millioner  Mennesker  paa 
Valpladserne  og  i  Hjemmene  ved  Saar,  Sygdom 
og  Savn. 

Sæt  Sejrherren  (som  den  økonomiske  Con- 
ference  i  Paris  har  attraaet  det)  besluttede  at 
paalægge  den  Overvundne  en  Ulighed  i  Told, 
hvorved  denne  blev  trykket  ned  paa  et  lavere 
Trin,  saa  Menneskeheden  vendte  tilbage  til  Folke- 
slaveri-Systemet! 

Saa   vilde  selvfølgelig  den  Undertrykte  af  al 

G.  Brandes:  Verdenskrigen,  21 


322  AFSLUTNING 

Magt  stræbe  efter  Oprejsning,  udnytte  enhver 
Tvist  mellem  Sejrherrerne,  og  inden  halvhun- 
drede Aar  have  frigjort  sig.  Alliancer  holder  jo 
ikke  halve  Aarhundreder. 

Evropas  fredelige  Fremtid  beror  da  paa  Fri- 
handelen. Frihandelen  er,  som  Cobden  har  sagt, 
den  bedste  Fredsstifter.  Den  synes  mere,  den 
eneste  mulige  Fredsstifter. 

Paa  gamle  Heste,  man  lod  dreje  en  Kværn, 
stak  man  i  tidligere  Tider  Øjnene  ud.  Saaledes 
blindede  for  Virkeligheden  omkring  dem  drejer 
Evropas  ulykkelige  Folkeslag  nu  nødtvungent  og 
frivilligt  Krigskværnen. 


GYLDENDALSKE  BOGHANDEL  •  NORDISK  FORLAG 


GEORG  BRANDES 


Dualismen  i  vor  nyeste  Philosophie.    60  Øre. 
Æsthetiske  Studier.    2den  ændrede  Udgave.    4  Kr. 
Kritiker  og  Portræter.    2den  ændrede  Udgave.  5  Kr. 
Hovedstrømninger  i  det  19de  Aarhundredes  Litte- 
ratur.   Forelæsninger  holdte  ved  Kjøbenhavns 
Universitet. 
I.    Emigranilitteratiiren.  3die  gjennemsete  Udgave. 

4  Kr.  50  Øre. 
II.   Den  romantiske  Skole  i  Tyskland.  2den  omarbej- 
dede Udgave.    6  Kr. 

III.  Reaktionen  i  Frankrig.   2den  omarbejdede  Ud- 

gave.   5  Kr.  50  Øre. 

IV.  Naturalismen  i  England.   Byron  og  hans  Gruppe. 

2den  gjennemsete  Udgave.    7  Kr. 
V.    Den  romantiske  Skole  i  Frankrig.  2den  gjennem- 
sete Udgave.   7  Kr.  50  Øre. 
VI.    Det  unge  Tyskland. ,  2den  gjennemsete  Udgave. 
7  Kr.  50  Øre. 
Hovedstrømninger  i  det  19de  Aarhundredes  Litte- 
ratur.   Samlet  Folkeudgave  i  tre  Bind.    15  Kr. 
Forklaring  og  Forsvar.    En  Antikritik.    1  Kr. 
Søren  Kierkegaard.  En  kritisk  Fremstilling  i  Grund- 
rids.  3  Kr.  50  Øre. 
Danske   Digtere.     Charakterbilleder.    2den   Udgave. 

4  Kr.  50  Øre. 
Esaias  Tegner.     En  litteratur-psychologisk  Studie. 

Med  Tegners  Portrait.   3  Kr. 
Benjamin  Disraeli,  Jarl  af  Beaconsfield.   En  litterær 

Charakteristik.   4  Kr. 
Ferdinand  Lassalle.    En  kritisk  Fremstilling. 

4  Kr.  50  Øre. 
Mennesker  og  Værker  i  nyere  europæisk  Littera- 
tur.  7  Kr. 
Det  moderne  Gennembruds  Mænd.   2den  gjennem- 
sete Udgave.    5  Kr. 
Ludvig  Holberg.    Et  Festskrift.    Med  12  Vignetter  af 
Hans  Nic.  Hansen.   Indb.  7  Kr.  50  Øre 


GYLDENDALSKE  BOGHANDEL  •  NORDISK  FORLAG 


Indtryk  fra  Polen.    4  Kr.  75  Øre. 

Indtryk  fra  Rusland.    6  Kr. 

Essays.    Danske  Personligheder.    4  Kr. 

Essays.    Fremmede  Personligheder.   4  Kr.  75  Øre. 

Udenlandske  Egne  og  Personligheder.   5  Kr.  50  Øre. 

William  Shakespeare.    Kulturhistorisk  illustreret. 

I— III.    10  Kr.;  indb.  i  Franskbd.  19  Kr.;  indb. 

i  Shirting  (ét  Bd.)  13  Kr. 
Heinrich  Heine.   2det  Oplag.   2  Kr.  50  Øre. 
Henrik  Ibsen.    Anden,  illustrerede,  Udgave.    4  Kr.; 

indb.  5  Kr.  75  Øre. 
Ungdomsvers.   2  Kr. 
Levned.    I— III  å  6  Kr.  50  Øre 
Om  Læsning.   75  Øre. 

Før  og  nu.    To  tragiske  Skæbner.    1  Kr.  50  Øre. 
Armand  Carrel.    2  Kr.  75  Øre. 
Fugleperspektiv.   7  Kr.  50  Øre. 
Wolfgang  Goethe.   I— II.   2det  Oplag.    11  Kr.  60  Øre; 

indb.  i  Franskbd.  18  Kr. 


Samlede  Skrifter.   I— XVIII.   91  Kr.  25  Øre. 

Enkeltvis  faas: 

—  XIII.  (1.  Supplementbind).  Biografier  og  Artikler. 

Nedsat  Pris:  2  Kr. 

—  XIV.  (2.  Suppl.-bd.).   Berlin.  —  Julius  Lange. 

Nedsat  Pris:  2  Kr. 

—  XV.  (3.  SuppL-bd.).   Skikkelser  og  Tanker. 

7  Kr.  50  Øre. 

~     XVI.  (4.  Suppl.-bd.).    Skikkelser  og  Tanker. 
Ny  Samling.   5  Kr.  75  Øre. 

—  XVII.  (5.  Suppl.-bd.).    Skikkelser  og  Tanker. 

Sidste  Samling.    7  Kr. 

—  XVIII.  (6.  Suppl.-bd.).   Fra  mange  Tider  og  Lande. 

8  Kr.  50  Øre. 


GYLDENDALSKE 
<?*BOGHANDEL<i^ 


NORDISKFORLAQ 


CfiÆBES   BOGTRYKKERI  ■  KJOBENHAVN. 


MAR  1  5  1983 


/ 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY